Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Undgå fald fra stiger og vognlad mm.

Fald fra højden

Fald fra højden er en hyppig årsag til alvorlige ulykker i landbruget. Hvert år sker der dødsulykker, og andre alvorlige ulykker, hvor landmænd eller ansatte arbejder i højden og falder ned. 

En ud af otte af de alvorlige ulykker hos mælkeproducenterne skyldes fald fra højden. Hos svineavlerne er det en ud af ni af ulykkerne, der sker ved fald fra højden.

Fald fra højden ved mælkeproduktion sker:

• Ved fald fra stige – fx ved surring af vogn eller ved rengøring.
• Ved fald - fx gennem hul i halmloft, gennem tag, ned fra silo eller fra foderstak.

Fald fra højden ved svineavl sker:

• Ved fald fra vognlad og stige – fx ved læsning, rengøring af lad eller ved hop ned fra lad.

Sådan undgår I ulykker, når I arbejder i højden

Til arbejdsgiveren

  • Brug personløfter, ministilladser eller platformstiger med brede trin til arbejde i højde – begræns brug af enkeltstiger.
  • Overveje om tagreparationer skal udføres af professionelle. Hvis ikke, anvend lift, tagstiger eller stillads. (Se mere om tagarbejde under dødsulykker).
  • Brug et løfteredskab til af- og pålæsning af køretøjer – begræns færdsel på ladet.
  • Aftal med dine medarbejdere hvordan arbejde i højden kan udføres sikkert og følg op på at det sker.

Til den ansatte

  • Sig til og sig fra, hvis du oplever, at arbejdet i højden ikke kan udføres sikkert.
  • Overvej om det er sikkert at bruge en stige til arbejdet. Vælg alternativer hvis du skal bruge begge hænder til arbejdet i højden.
  • Tjek om såler eller trin er fedtede – inden du kravler op af stiger og lejdere.
  • Hop ikke ned fra ladet af et køretøj og brug læsseredskaber til læsningen.
Ulykker ved fald fra højden ved mælkeproduktion Ulykker ved fald fra højden ved svineavl

En landmand er på vej ned af stigen, da hans fod glider på det næstnederste trin. Han forsøger at tage fra, men lander i stedet på armen.                          

Stigen vælter pludselig, da en ansat står på tredje trin på stigen for at afmontere en side på en vogn.                            

En ansat falder igennem et hul i halmloftet og falder to meter ned på betongulvet. Pladen over hullet havde flyttet sig.

En ansat står på en vogn for at læsse gammelt jern. Han får overbalance og falder ned fra vognen og rammer gruset.

En landmand hopper ned fra et vognlad – der er ca. 1,3 meter. Han vrider knæet.

Under en reparation af en fodersnegl, står en ansat på en wienerstige. Han mister balancen og falder to meter ned og rammer hovedet ned i betongulvet. Han får en lang flænge i hovedet og mister nogle tænder.
 
 

Vil du vide mere