Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 
Tilføj

Et støjsvagt arbejdsmiljø

En vejledning om måling af støj på arbejdspladsen, indkøb af maskiner og indretning af lokaler.

Forord

Arbejdstilsynet har med denne vejledning ønsket at vejlede bredt om emner indenfor støjområdet. Nogle emner, måling af støj, indkøb af maskiner og akustisk regulering, har fået en forholdsvis grundig behandling, mens en grundig behandling af begrebet støjdæmpning ikke kan rummes i en vejledning som denne. Der henvises i stedet til speciallitteraturen. Vejledningen henvender sig til rådgivere og indkøbere uden akustisk specialviden, til BSTer og naturligvis til Arbejdstilsynets egne tilsynsførende. Den kan også læses af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationer med interesse for måling af støj og for indkøb af støjsvage maskiner.

Planlægning af et støjsvagt arbejdsmiljø

Det er vigtigt at skabe et positivt samarbejdsklima, når man planlægger, hvordan støjen på en virksomhed skal bekæmpes. På de virksomheder, der har en arbejdsmiljøorganisation, er det især væsentligt, at få arbejdsmiljøorganisationen inddraget i arbejdet på et tidligt tidspunkt. På alle virksomheder er det desuden af stor betydning at få »manden på gulvet« til at medvirke i støjbekæmpelsen. Erfaringen viser nemlig, at de personer, der arbejder med støjende maskiner, ofte har det bedste kendskab til maskinernes funktion.

Elementer i planlægningen af et støjsvagt arbejdsmiljø er bl.a. følgende:
  • Måling af støj på arbejdspladsen
  • Indkøb af støjsvage maskiner
  • Støjdæmpning af maskiner
  • Forbedring af rummets lydforhold
De næste afsnit vil beskæftige sig med disse forhold.

Måling af støj på arbejdspladsen

Valg af måleudstyr

Valget af måleudstyr afhænger af støjens karakter.

Almindelige støjmålere med visuel aflæsning kan bruges, hvor støjen højst varierer 5 dB(A). (Måleren skal indstilles på »slow« og A-vægtning).

Dosimetre kan være velegnede til måling af støjbelastning for personer, der opholder sig i skiftende støj.

En integrerende støjmåler kan måle alle typer støj. Den registrerer et gennemsnit af støjen, den såkaldte LAeq-værdi. Det er især nyttigt, hvor støjen varierer mere end 5 dB(A).

En støjmåler bør have indstillingsmuligheden »peak«, og den skal kunne måle korrekt - ikke mindst når det drejer sig om impulsstøj. Den bør opfylde kravet til et klasse 2 instrument i international standard IEC 61672-1 sound level meters.

Måling og beregning

Man bruger både målinger og beregninger for at finde frem til, hvor meget en person er belastet af støj.

I praksis bør man vælge denne fremgangsmåde:

For at finde frem til støjbelastningen måler man på de steder, hvor personen arbejder. Her må man bestræbe sig på at anbringe mikrofonen ca. 10 cm fra personens værst belastede øre. Det har ingen betydning, om personen bruger høreværn, når man måler støjbelastningen.

Der måles over en støjmæssig typisk periode af arbejdsdagen. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at måle over et minut - eller kortere.  Kun sjældent er det nødvendigt med målinger, der er længere end 5-10 minutter. Også kortvarige dosimetermålinger er ofte tilstrækkelige.

Hvis personen i løbet af dagen er udsat for støj af forskellig styrke og varighed, skal der beregnes et gennemsnit (LAeq-værdi), se afsnittet om »Beregning af støjbelastning«.

Hvis støjen forekommer skarp eller smældende, indeholder den sikkert impulser, og støjens spidsværdi bør måles (stilling »peak«).

Sådan kraftig impulsstøj forekommer f.eks. ved:
  • Slag, metal mod metal
  • Presser, især mekaniske
  • Afblæsninger fra trykluft
Når støjimpulserne er kraftige, skal den aflæste »slow« eller LAeq-værdi korrigeres. Arbejdstilsynets praksis er:
  • Der skal korrigeres, hvis støjen er »impulsagtig«, og dens spidsværdi overstiger 115 dB(A) eller dB(C) mere end én gang i  minuttet. Der kan frit vælges mellem dB(A) og dB(C)
  • Korrektionen er +5 dB(A)

Beregning af støjbelastning

Støjbelastningen beregnes som LAeq-værdien normeret til en 8  timers arbejdsdag.

Arbejdes der længere end 8 timer en dag, bliver støjbelastningen derfor højere end den målte værdi.

Eksempler på beregning af støjbelastning er givet herunder. Der beskrives dels en metode, der gør brug af lommeregner, dels en metode hvor der anvendes tabeller. Ved beregning skal man være opmærksom på:
  • Støjniveauerne skal måles i dB(A) som »slow« eller »LAeq-værdier«
  • Eventuel korrektion for impulsstøj skal foretages
Eksempel

En pladesmed er beskæftiget med opretning af bilkarrosserier. I løbet af en arbejdsdag er han udsat for følgende støj (LAeq):

Mejsling 94 dB(A) i 1 time
Slibning 90 dB(A) i 0,5 time
Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time
Montage m.v. 77 dB(A) i 5 timer

Ved mejsling er støjen »impulsagtig«. Spids-værdierne måles til mellem 125 og 130 dB(A). De 94 dB(A) skal derfor korrigeres med + 5 dB(A) til 99 dB(A).

Metode 1

Se beregning i pdf-filen.

Metode 2

Til beregning af støjbelastningen anvendes tabel 1 og tabel 2:

I tabel 1 aflæses følgende:

Mejsling, 99 dB(A) i 1 time  395 »støjpoint«

Da 99 dB(A) ikke findes i tabellen, aflæser man under den nærmeste værdi 100 dB(A).

Slibning 90 dB(A) i 0,5 time  20 »støjpoint«
Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time  20 »støjpoint«
Montage m.v. 77 dB(A) i 5 timer  5 »støjpoint«
Sammenlægning giver  440 »støjpoint«

I tabel 2 ses:

at 400 »støjpoint« svarer til 91 dB(A)
at 500 »støjpoint« svarer til 92 dB(A)

Da 440 er nærmest 400, er pladesmedens støjbelastning 91 dB(A) over hele arbejdsdagen. Ser man på de enkelte processers »støjpoint«, fremgår det, at mejsling klart er den værste støjkilde.

Nøjagtigheden forbedres, hvis man interpolerer mellem værdierne i tabel 1.


Varighed pr. dag

Støjniveau, dB(A)        

 

 

 

 

75

 

80

 

85

 

90

 

95

 

100

 

105

 

110

 

115

2 min

 

 

 

 

5

15

40

130

415

3 min

 

 

 

 

5

20

65

200

625

4 min

 

 

 

 

10

25

85

265

835

5 min

 

 

 

5

10

35

105

330

1040

6 min

 

 

 

5

15

40

125

395

1250

8 min

 

 

 

5

15

55

165

525

1670

10 min

 

 

 

5

20

70

210

660

2080

12 min

 

 

5

10

25

80

250

790

2500

14 min

 

 

5

10

30

90

290

920

2920

16 min

 

 

5

10

35

105

330

1050

3330

18 min

 

 

5

10

40

120

375

1190

3750

20 min

 

 

5

15

40

130

415

1320

4170

24 min

 

 

5

15

50

160

500

1580

5000

30 min

 

 

5

20

65

200

625

1980

6250

36 min

 

 

10

25

75

235

750

2370

7500

42 min

 

5

10

30

90

275

875

2770

8750

48 min

 

5

10

30

100

315

1000

3160

10000

1 t

 

5

15

40

125

395

1250

3950

12500

1 t 12 min

 

5

15

45

150

475

1500

4740

15000

1 t 24 min

 

5

20

55

175

555

1750

5530

17500

1 t 36 min

 

5

20

65

200

630

2000

6320

20000

1 t 48 min

 

5

25

70

225

710

2250

7110

22500

2 t

5

10

25

80

250

790

2500

7910

25000

2 t 24 min

5

10

30

95

300

950

3000

9490

30000

2 t 48 min

5

10

35

110

350

1110

3500

11100

 

3 t 12 min

5

15

40

125

400

1260

4000

12600

 

3 t 36 min

5

15

45

140

450

1420

4500

14200

 

4 t

5

15

50

160

500

1580

5000

15800

 

5 t

5

20

65

200

625

1980

6250

19800

 

6 t

10

25

75

235

750

2370

7500

23700

 

7 t

10

30

90

275

875

2770

8750

27700

  

8 t

10

30

100

315

1000

3160

10000

31600

 

Tabel 2. Omsætning af "støjpoint" til LAeq over en 8 timers arbejdsdag.

 
 

Sum af støjpoint

Energi-ækvivalent støjniveau dB(A)

10

75

15

77

20

78

25

79

30

80

40

81

50

82

60

83

80

84

100

85

125

86

160

87

200

88

250

89

315

90

400

91

500

92

630

93

800

94

1000

95

1250

96

1600

97

2000

98

2500

99

3150

100

4000

101

5000

102

6300

103

8000

104

10000

105

12500

106

16000

107

20000

108

25000

109

31500

110

Rapport om måling af støj

En rapport med dokumentation for støjforhold bør indeholde følgende punkter:

  • Virksomhedens navn og adresse
  • Den ansvarlige person for målingen og dennes firma/BST
  • Medvirkende fra virksomheden (AMO)
  • Dato for udførelse af målingerne
  • Navn på afdeling
  • Antal eksponerede personer
  • Evt. navn på den/de personer der måles på
  • Arbejdsforhold på måledagen inkl. produktionens omfang
  • Beskrivelse af/navn på de maskiner/processer personerne er beskæftiget ved
  • Angivelse af hvor lang tid der arbejdes i hver situation
  • Evt. skitse eller fotos
  • Identifikation af måleudstyr
  • Mikrofonplacering - tæt (10 cm) ved operatørens øre
  • Aflæste niveauer med angivelse af lydmålerindstilling, slow/LAeq og Peak
  • Angivelse af, hvor lang tid der er målt - ved LAeq og dosimetermålinger
  • Angivelse af kalibrering
  • Korrektion for impulser
  • Sammenregning af støjbelastning
  • Vurdering af måleresultater i forhold til grænseværdien
  • Evt. brug/udlevering af høreværn
  • Evt. forslag til foranstaltninger

I det almindelige sikkerhedsarbejde vil vejledende målinger af mere orienterende karakter normalt være tilstrækkelige. Lydmåler og kalibrator bør kontrolmåles. Retningsgivende skal det nævnes, at Miljøstyrelsen for at godkende målinger kræver, at kalibratoren skal kontrolmåles én gang hvert år, og lydmåleren hvert andet år.

Indkøb af støjsvage maskiner

Kun få virksomheder formulerer deres egne krav til tilladelige støjniveauer, når de anskaffer en maskine. Ofte leveres maskinerne uden støjdæmpning eller oplysning om støjniveauet, og først når »skaden er sket«, tager man stilling til støjdæmpningen. Herved bliver arbejdet med støjdæmpning mere besværligt og ofte dyrere. Samtidig kan dæmpning af maskiner, der er taget i brug, bevirke, at betjeningsforholdene forringes og give andre ulemper.

Derfor bør støjniveauet altid indgå i virksomhedens og arbejdsmiljøorganisationens bedømmelse af tilbud på nye maskiner.

Leverandørens oplysninger om støj

Efter gældende regler skal leverandøren bl.a. i brugsanvisningen oplyse, hvor meget  maskinen støjer (støjdeklaration). Herved får køberen mulighed for at sammenligne maskiner fra forskellige leverandører og vælge dem, der støjer mindst.

Har man sikret sig, at maskinerne er målt efter samme standard (målemetoder), kan man umiddelbart sammenligne dem.

For en del maskiner er der ikke udarbejdet målestandarder, der beskriver målemetode og driftsforhold. Her skal leverandøren i stedet oplyse under hvilke driftsbetingelser, der er målt, og køberen må ud fra disse oplysninger vurdere, om de oplyste værdier for disse maskiner kan sammenlignes.

Brugsanvisningens støjoplysninger kan med nogen forsigtighed endvidere anvendes til at vurdere støjforholdene, når maskinen er i drift hos køberen, men det er forbundet med en del usikkerhed, fordi rummet, som maskinen opstilles i, har indflydelse på lydtrykniveauet, og det samme har støjen fra andre maskiner i nærheden.

Maskinens aktuelle drift hos køberen har også afgørende betydning for afgivelsen af støj. Målestandarden foreskriver kun én, eller højst nogle få, driftstilstande til måling.

Derfor må køberen sikre sig, at maskinens aktuelle anvendelse ikke afviger væsentligt fra standardens, hvis leverandørens oplysninger skal være grundlag for vurderinger i virksomheden.

Tjekliste til brug ved indkøb af maskiner

Inden indkøb af en maskine bør man sikre at:

  • Arbejdsmiljøorganisationen er inddraget
  • Der er støjdeklarationer på de tilbudte maskiner
  • Maskinerne er målt efter samme standard
  • Driftsbetingelserne, der ligger til grund for støjdeklarationerne, er ens, såfremt der ikke findes en støjmålestandard for denne type maskine
  • Det er oplyst, om der er målt med eller uden støjdæmpende foranstaltninger (partielle indkapslinger, særlige lyddæmpere o.lign.)
  • Eventuelt støjdæmpende udstyr, som leverandøren kan levere, er tilbudt, og at de støjreduktioner, der kan opnås herved, er oplyst
  • Leverandøren har oplyst, hvordan maskinen yderligere kan støjdæmpes på køberens  foranledning, og hvilke tøjreduktioner, der  kan opnås herved
  • Maskinen støjmæssigt passer til de omgivelser, hvor den skal opstilles

Krav til støjende maskiner

Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler indeholder de krav en maskine skal opfylde, for at den må sælges inden for EU. Kravene er meget omfattende og dækker alle aspekter vedrørende sikkerhed og sundhed ved maskiner.

Der stilles krav om et lavt støjniveau fra maskinen og til, at leverandøren oplyser om maskinens lydudstråling.

Krav om lavt støjniveau

Støjniveauet skal bringes så langt ned, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Leverandøren skal derfor  anvende eksisterende midler til støjdæmpning, så støjen når det lavest mulige niveau.

For at hjælpe leverandøren har den europæiske standardiseringsorganisation CEN udarbejdet standarder, der beskriver principper for støjbekæmpelse, og de enkelte maskinstandarder vil ofte indeholde en vejledende liste over støjdæmpningsløsninger.

Oplysninger om maskiners lydudstråling

Til alle maskiner skal der være en brugsanvisning. Brugsanvisningen skal oplyse om maskinens lydudstråling.
  • Lydtrykniveauet på operatørpladsen skal angives, med mindre det er meget lavt
  • Spidsværdien af lydtrykniveauet skal angives, når det overstiger en vis værdi
  • Når lydtrykniveauet er kraftigt, skal også lydeffektniveauet fra maskinen angives
Bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler indeholder nærmere herom.

Ovenstående oplysninger om lydudstrålingen kan man endvidere finde i tekniske datablade, brochurer o. lign. for maskinen.

CEN har udarbejdet standarder, der fastlægger, hvordan målingerne for en række maskintyper skal udføres, så resultaterne kan sammenlignes. Både de akustiske og de driftsmæssige forhold beskrives.

Der stilles endvidere krav i standarderne til målerummet, så indflydelsen herfra på lydtrykniveauet minimeres (det svarer til at måle udendørs). Derved kan disse værdier direkte bruges til sammenligning af maskiner. Til gengæld vil den angivne værdi ofte være for lille sammenlignet med virkeligheden indendørs hos en køber.

Lydeffektniveauet (se afsnittet »Grundbegreber«) er meget velegnet, når man skal sammenligne maskiner indbyrdes, fordi det udtrykker maskinens samlede lydudstråling, uafhængig af målerum og opstillingsrum. Man skal være opmærksom på, at lydeffektniveauet typisk ligger 10-15 dB(A) over lydtrykniveauet, så de to værdier må ikke forveksles.

Støjdæmpning af maskiner samt støjskærme

Støjdæmpning ved kilden

Først og fremmest må man sørge for at vælge den mest støjsvage proces, der kan anvendes. Stop maskinen, når den ikke bruges, og undgå tomgangskørsel.

Ved dæmpning af kilden kan man gribe ind på 3 principielt forskellige steder:
  • Hvor lyden skabes
  • Under udbredelsen inde i maskinen
  • Hvor lyden udstråles

Indgreb hvor lyden skabes

Meget lyd opstår ved, at genstande eller maskindele støder mod hinanden. Lyddæmpning opnås ved at lade processer tage længere tid, eller foregå med mindre kraft, eksempelvis:

Når der anvendes skråtslebne tandhjul i stedet for lige fortandede, dannes der mindre støj, fordi kraftudvekslingen mellem de enkelte tænder foregår over længere tid ved de skråtslebne hjul. Når emner falder ned i transportkasser, kan stødtiden forlænges, og støjen dæmpes ved beklædning med gummi. Hvis det er muligt at mindske faldhøjden, bliver støjen dæmpet, fordi stødet sker med mindre kraft. Det er muligt at undgå toner (fløjten, hylen ) i støjbilledet. Når savtænder går i indgreb, eller når en ventilator drejer rundt, opstår der toner. De kan undgås, hvis man kan anbringe tænderne eller ventilatorens blade med uens afstand.

Indgreb under udbredelse i maskinen

Transmissionsvejen fra det sted, hvor lyden skabes, og til store, udstrålende flader skal afbrydes eller hæmmes, eksempelvis:

En hydraulikpumpe må ikke boltes direkte til olietanken. Anbring den et helt andet sted, eller sørg i det mindste for, at den direkte forbindelse er afbrudt med gummiisolatorer.

Lydudbredelsen i en maskines struktur kan dæmpes ved at påføre en særlig dæmpemasse, eller hvis strukturen er hul ved at fylde den op med sand.

Indgreb hvor lyden udstråles

Udstrålingen fra tynde maskinsider kan dæmpes med dæmpemasse eller -plader, eksempelvis:

I mange tilfælde vil man kunne beklæde maskinsiderne indvendig med en lydabsorbent. Er pladerne tynde, vil udstrålingen fra dem herved blive dæmpet, og i alle tilfælde vil de komme til at virke som tætsiddende skærme eller som en indkapsling.

Hvis en beskyttelsesskærm laves af hulplade eller af net, vil udstrålingen fra skærmen formindskes. Til gengæld har den ingen virkning som lydskærm. Hvor fx emner føres frem gennem rør og slår mod rørvæggen, kan støjen dæmpes med en strålingsmindskende beklædning. Den kan bestå af en skumplast, der limes udvendig på rørvæggen. Uden på skumplasten limes en tung, blød plast, der vil være dårlig til at udstråle lyd.

Indkapsling af maskiner

I en indkapsling opnås god lydisolering med vægge af tunge, tætte materialer, fx 1-2 mm jernplade, der indvendigt er beklædt med lydabsorberende materiale. Er det nødvendigt med betjenings- eller ventilationsåbninger, skal der monteres lydsluser. Åbninger og utætte låger og døre vil formindske den støjdæmpende virkning væsentligt.

Vibrationsisolering af maskinen kan være nødvendig. Dette opnås ved opstilling på særlige vibrationsdæmpere eller på et særskilt fundament.

Ved en god indkapsling dæmpes støjen typisk 15 - 20 dB(A).

Støjskærme og adskillelse af arbejdsprocesser

En støjskærm kan sænke støjniveauet med op til 10 dB(A) tæt bag ved skærmen. På større afstand bliver virkningen noget mindre, og støjskærme virker desuden bedst ved høje frekvenser.

Støjrefleksioner fra loft og vægge omkring en skærm mindsker skærmens virkning betydeligt. Derfor bør der altid placeres absorbenter i et område over skærmen.

Eksempel på en støjindkapsling med lydsluser - se pdf-filen

Forhold som påvirker afskærmningens effekt - se pdf-filen

Skærmen skal være så høj, at sigtelinjen mellem støjkilde og modtager brydes, og jo højere skærmen er, jo bedre bliver dæmpningen. Hvis skærmen ikke for enden slutter mod en væg eller lignende, må den være så lang, at lyden rundt om skærmen begrænses mest muligt.

For at opnå bedst mulig dæmpning må skærmen placeres så tæt på støjkilden som muligt, alternativt så nær modtageren som muligt. Skærmen bør slutte tæt til gulvet.

Den side af skærmen, der er vendt mod støjkilden, bør være lydabsorberende. Såfremt der også udføres støjende aktiviteter på modtagerens side, bør skærmen også her være absorberende. Man skal søge at adskille støjende og støjsvage arbejdsprocesser fx støjende maskiner fra arbejdspladser, hvor der foretages støjsvagt montagearbejde.

Det bedste resultat opnås ved at opdele produktionslokalet med støjtætte skillevægge. Er der tale om meget store produktionslokaler, kan man i stedet placere de støjende arbejdsprocesser langt væk fra mere stille arbejde.

Det er endvidere vigtigt at placere støjende hjælpeudstyr som fx kompressorer, ventilatorer, hydraulikstationer o. lign. uden for produktionslokalet i støjisolerede aggregatrum.

Akustisk regulering

I rum med en dårlig akustik runger det, man bliver generet af fjerntliggende arbejdspladser, og støjniveauet er højere end nødvendigt. I sådanne rum kan akustikken forbedres ved, at man opsætter lydabsorberende materialer på rummets loft, vægge og andre overflader. Opsætning af absorbenter kaldes akustisk regulering.

Absorbenter i rummet  forhindrer, at lyden kastes tilbage, og kan i mange tilfælde bevirke, at lydniveauet sænkes med op til 6 dB i nogen afstand fra maskinerne. Tæt ved maskiner dominerer den direkte lyd, og den dæmpes i mindre grad. Forbedringen opleves dog mærkbart i hele lokalet. Når reflektionerne dæmpes, kan man bestemme retningen til de enkelte støjkilder, mens man i et lokale uden lyddæmpning kan have fornemmelsen af at drukne i støj.

De krav, som Arbejdstilsynet i sin praksis stiller til akustikken, findes i anvisning nr. 1.1.0.1 om akustik i arbejdsrum. Anvisningen kræver et godt kendskab til akustiske begreber, og i det følgende redegøres der for de mest  nødvendige begreber og formler, som er forudsat kendt i anvisningen.

Nogle gode råd om opsætning af absorbenter

Er absorbenten udsat for stød, kan den beskyttes af en tynd perforeret plade med en perforeringsgrad på mindst 25%.

Ved bemalede absorbenter skal en specialmaling anvendes for ikke at forringe absorptionen.

Det er vigtigt at vedligeholde absorbenterne. Skader kan forårsage drys.

Absorbenter behøver ikke udgøre en sammenhængende flade. Virkningen er lige så god ved opsætning af adskilte afsnit.

For at sikre god absorption af de lave frekvenser bør absorbenter opsættes i en afstand af minimum 10 cm fra loft eller vægge.

Absorbenter bør i princippet opsættes jævnt fordelt i rummet. Men er støjkilderne placeret i rummets ene ende, er det fordelagtigt at placere hovedparten af absorbenterne i denne del.

Af praktiske hensyn opsætter man ofte absorbenter i loftet, hvilket kan betyde, at man må flytte eksisterende lysarmaturer, sprinklere o.lign. I nogle tilfælde kan det undgås, hvis man opsætter nedhængte bafler.

Bafler er meget nemme at udskifte i tilfælde af beskadigelse, men virkningen er ikke så god ved lave frekvenser.

Absorptionskoefficienter og ækvivalent absorptionsareal

Se tegningen i pdf-filen

Absorptionskoefficienten for en flade er et mål for den lydenergi, der absorberes af fladen i forhold til den energi, der rammer. Absorptionskoefficienten afhænger af lydens frekvens.

Mineraluldsabsorbenter og absorbenter af skumplast har absorptionskoefficienter på over 0,9 ved høje frekvenser. Absorptionen er mindre ved lavere frekvenser, men jo tykkere en absorbent er, desto bedre er den til at absorbere de lave frekvenser. Er der meget lavfrekvent støj, kan man anvende andre absorbenttyper, fx membran- og resonansabsorbenter.

Hvis en flade med et areal på S1 m2 har en absorptionskoefficient på a1, vil fladens totale absorptionsmængde være :

A1 = S1 ´ a1

Den totale absorptionsmængde på et rums flader udregnes som summen af fladernes absorptionsmængde

A = S1 ´ a1 + S2 ´ a2  . . . . . .

Den absorberende virkning af inventar som fx. maskiner, eventuelle støjskærme og reoler skal også medregnes (se appendiks B).

Luftabsorptionen kan medtages, men har dog kun praktisk betydning i store rum. Rummets totale absorptionsmængde A kaldes også det »ækvivalente absorptionsareal«.

Efterklangstid

Et rums efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt lydreflektionerne dør ud. Efterklangstiden er den tid, det tager lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter at en lydkilde er afbrudt. I Nordtest Metode NT ACOU 053 er måling af efterklangstid beskrevet.

Efterklangstiden afhænger af rummets volumen og mængden af absorberende materiale.

Sammenhængen mellem rummets efterklangstid, T, og ækvivalente absorptionsareal kan findes af Sabines formel:

T = 0.16 ´ V/A

hvor V er rummets volumen og A er det ækvivalente absorptionsareal. Sabines formel forudsætter, at lydfeltet er diffust, dvs. at lydenergien er nogenlunde ligeligt fordelt i rummet. Dette vil ofte være tilfældet, hvis rummets dimensioner er af samme størrelsesorden, og hvis rummet er hårdt. Man kan dog også normalt regne med diffust lydfelt i et højloftet rum, selv om loftet er absorberende.

Derimod er lydfeltet sjældent diffust, hvis rumhøjden er lille i forhold til længden og
bredden (under ca. 1/3).

Man skal være opmærksom på at efterklangstiden - ligesom absorptionskoefficienten - er frekvensafhængig. Ofte er det således, at de høje frekvenser hurtigere dør ud, end de lave.

Arbejdstilsynets krav

Arbejdstilsynets krav findes som nævnt i At-anvisning om Akustik i arbejdsrum. For små og middelstore rum stilles der krav til efterklangstiden. For store rum stilles kravet til det ækvivalente absorptionsareal. Kravet stilles til gennemsnitsværdien af absorptionsarealet respektivt efterklangstiden ved de angivne heloktav frekvenser. Derudover stilles der krav om, at afvigelsen fra den krævede værdi ved den værste frekvens, højest må være en bestemt værdi, der også er angivet i anvisningen.

Se tegning i pdf-filen

Ved projektering af nye rum beregnes det ækvivalente absorptionsareal ud fra absorptionskoefficienterne for de enkelte materialer og arealerne af fladerne. En liste over absorptionskoefficienterne for almindeligt forekommende bygningsmaterialer findes i appendiks A. Absorptionskoefficienten for de egentlige lydabsorberende materialer kan oplyses hos leverandøren.

Følgende fremgangsmåde anvendes, når det skal beregnes, hvor meget absorbent, der skal tilføres et eksisterende rum:

Ved små og middelstore rum beregnes den nødvendige absorptionsmængde ud fra en ønsket/krævet efterklangstid. Ud fra en målt efterklangstid beregner man dernæst, hvor stor en absorptionsmængde rummet allerede indeholder. Forskellen mellem den nødvendige og den indeholdte absorptionsmængde angiver så, hvor meget absorbent, der skal tilføres.

Ved store rum beregnes de eksisterende absorptionsmængder ud fra absorptionskoefficienterne for rummets overflader og disses areal. Her medtages også inventar m.v. Det samlede ækvivalente absorptionsareal sættes i forhold til gulvarealet og sammenlignes derefter med kravet i anvisningen.

I appendiks C gives to eksempler, der illustrerer principperne i beregningen.

Lydreduktion pr afstandsfordobling

En nyere metode til bedømmelse af akustikken i arbejdslokaler beskrives i den internationale standard ISO 11690 »Recommended practice for design of low-noise workplaces containing machinery, part 1-3«.

Heri defineres størrelsen »Lydreduktion pr. afstandsfordobling« (DL2), der beskriver, hvor meget lydtrykniveauet aftager, når man fordobler afstanden til lydkilden. Udendørs vil DL2 være 6 dB, når der ikke forekommer lydrefleksioner fra bygninger o.lign. Indendørs vil DL2 derimod variere, alt afhængigt af hvor stort rummet er, hvor meget rummets flader absorberer, og af rummets møblering.

Det forventes at DL2 vil blive mere anvendt i fremtidige vurderinger af arbejdslokalers akustiske kvalitet. Der er endnu ikke ret mange danske erfaringer med denne størrelse, så rådgivende firmaer opfordres til at indsamle erfaringer med den - specielt for store rum.

Appendix A: Absorptionskoefficienter

Absorptionskoefficienter som funktion af frekvensen for en række almindeligt forekommende byggematerialer.


Appendix B: Absorption af maskiner og inventar

Maskiner og andet inventar bidrager også til et lokales absorption. Maskinernes bidrag til absorptionsarealet kan overslagsmæssigt beregnes af følgende formel:

Amaskiner = 4 . q . V . a maskiner

V er lokalets volumen.

a maskiner er absorptionskoefficienten for maskinerne.

q beskriver maskintætheden i lokalet (m1).

q bestemmes af, hvor stor en procentdel af gulvet, der er dækket af maskiner. q kan findes efter følgende retningslinier:

Maskiner dækker mindre end 20% af gulvarealet: q = 0.01

Maskiner dækker 20-50% af gulvarealet: q = 0.033

Maskiner dækker mere end 50% af gulvarealet: q = 0.1

Absorptionskoefficienterne a maskiner for maskiner og andet inventar kan skønnes efter denne tabel:

Frekvens (Hz)

125

250

500

1000

2000

4000

Gulve
Trægulv på strøer
Trægulv lagt i asfalt
Kork, linoleum eller gummi på beton
Gulvtæppe, 9 mm på beton
Gulvtæppe, med filtunderlag, i alt 16 mm
0,15
0,04
0,04
0,09
0,20
0,11
 0,04
 0,04
 0,08
 0,25
0,10
 0,07
 0,05
 0,21
 0,35
0,07
0,06
0,05
0,26
0,40
0,06
0,06
0,03
0,27
0,50
0,07
0,07
0,02
0,37
0,75

Vægge, evt. lofter

Upudset mursten
Pudset mursten med tapet
Pudset og malet mursten eller beton
Pudset træforskalling
Træpanel, 11 mm med 8 cm luft bagved
0,02
0,02
0,01
0,03
0,30
0,02
0,03
0,01
0,05
0,25
0,03
0,04
0,01
0,06
0,20
0,04
0,05
0,02
0,08
0,17
0,05
0,07
0,02
0,04
0,15
0,05
0,07
0,02
0,06
0,10
Gipsplade, 13 mm på 10 cm lægter med mineraluld i hulrum
Gipsplade, 2x13 mm malet på 50 mm stål-
skelet med mineraluld i hulrum
Mineraluld, 25 mm på mur
Mineraluld, 100 mm på mur
Træbeton, 50 mm

0,30

0,12
0,09
0,40
0,08

0,12

0,10
0,23
0,65
0,20

0,08

0,08
0,53
0,90
0,45

0,06

0,06
0,72
0,92
0,80

0,06

0,06
0,75
0,95
0,66

0,05

0,06
0,77
0,99
0,85
Leca-beton
Døre (lette)
Massiv trædør
Fliser
Mangehulsten, 78 huller · 6x6 mm pr. sten,
50 mm hulrum bagved med mineraluld
0,15
0,25
0,14
0,01

0,48
0,19
0,20
0,10
0,01

0,77
0,44
0,15
0,06
0,01

0,38
0,63
0,10
0,08
0,02

0,27
0,52
0,08
0,10
0,02

0,65
0,75
0,07
0,10
0,02

0,35
Enkeltrude, 3 mm glas
Dobbeltrude, 10 mm glasafstand, 2-3 mm glas
Åbning til det fri
0,08
0,10
1,00
0,04
0,07
1,00
0,03
0,05
1,00
0,03
0,03
1,00
0,02
0,02
1,00
0,02
0,02
1,00
Frekvens (Hz) 125 250 500 1000 2000 4000
Maskiner mv. (metaloverflader) 0.03 0.04 0.04 0.05 0.05 0.06
Anden møblering (træ o.l.) 0.08 0.08 0.09 0.09 0.10 0.12

Hvis maskintætheden i et større lokale er forskellig i områder, kan absorptionsarealet beregnes på grundlag af de forskellige delvolumener.

Kilder:
VDI 3760 »Berechnung und Messung der Schallausbreitung in Arbeitsräumen«. ISO 11690 »Recommended practice for design of low-noise workplaces containing machinery, part 3«

Appendix C: Eksempler

Eksempel 1

Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner den absorptionsmængde, der skal tilføres til et mindre lokale.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarende beregninger skal udføres for de øvrige frekvenser, som ønskes reguleret.

I et lokale på 200 m3 er der målt en efterklangstid på 1,9 sekund ved en frekvens på 1000 Hz. Idet der ønskes en efterklangstid på 0,8 sekund ved 1000 Hz, skal det beregnes, hvor meget absorbent der skal tilføres rummet.

Ved en efterklangstid på 0,8 s kræves der ifølge Sabines formel et ækvivalent absorptionsareal på :

0,16 ´ 200/0,8 = 40 m2-Sab.

Rummets oprindelige absorptionsareal er på :
0,16 ´ 200/1,9 = 17 m2-Sab .

For at sikre den ønskede efterklangstid skal der altså tilføres en absorptionsmængde på 40 - 17 = 23 m2-Sab.

Hvis den valgte absorbent har en absorptionskoefficient på 0,7 ved 1000 Hz, skal der tilføres 23 / 0,7 = 33 m2  af absorbenten.

Eksempel 2

Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner den absorptionsmængde, der skal tilføres til et større lokale, for at overholde At-anvisningens krav.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarende beregninger skal udføres for de øvrige frekvenser, som angivet i At-anvisningen.

Rummet der regnes på, har et volumen på V = 1890 m3, og et gulvareal på Sgulv = 24 ´ 15 m2 = 360 m2. Loftshøjden i rummet varierer mellem 4.5 m og 7.0 m. Nærmere beskrivelse af rummets flader findes i nedenstående skema.

Først beregnes hvor stort et ækvivalent absorptionsareal, der findes i rummet. Dette gøres ved at finde absorptionskoefficienter for alle fladerne i rummet og gange dem med deres respektive areal:

A = Sgulv ´ agulv + Sloft ´ aloft + . . . . . . . .

En del af absorptionskoefficienterne kan findes i listen i appendiks A. Beregningerne kan med fordel opstilles i et skema.
 


Det ækvivalente absorptionsareal findes nu ved at summere den sidste kolonne:

A = 11 + 4 + 1 + 4 + 1 + 15 + 24 + 5 m2 =  65 m2

Kravet til absorptionsarealet er ifølge At-anvisningen på 0.7 gange gulvarealet, da rummets volumen overstiger 1000 m3, og gennemsnitslofthøjden overstiger 5 m. Dette giver et krav til absorptionsarealet på:

Akrav = 0.7 ´ Sgulv = 0.7 ´ 360 m2 =  252 m2

Det betyder at der mangler et absorptionsareal på:

Atilføres = Akrav - A = 252 - 65 m2 = 187 m2

For at rummet skal kunne leve op til anvisningens krav, planlægges det nu at beklæde 300 m2 af loftet med en

Beskrivelse

 

areal s (m2)

 

abs.
koeff. a

 

s ´ a 
(m2)

Gulv af beton

360

0.03

0.03´360 = 11

Facade af stål

84

0.05

0.05´84  = 4

Facade af beton

40

0.03

0.03´40  = 1

2 gavle af beton

134

0.03

0.03´134 = 4

Port metal/glas

24

0.05

0.05´24  = 1

Åbning t. naborum

15

1.00

1.00´15  = 15

Loft af gipsplade

398

0.06

0.06´398 = 24

Kontor af træ

30

0.15

0.15´30 = 5

absorberende plade, der har en absorptionskoefficient på 0.80 ved 1000 Hz. Derved

tilføres

der et absorptionsareal på 0.80 * 300 m2 = 240 m2.

Men når der sættes 300 m2 absorberende plader op, kommer de til at dække for et lige så stort areal af de
oprindelige gipsplader. Derfor kommer der et

fradrag

i absorptionsarealet på 300 m2 ´ agibs = 300 ´ 0.06 m2 = 18 m2.

Det totale ækvivalente absorptionsareal ved 1000 Hz i rummet efter opsætning af absorberende plader bliver nu:

Any = A + 240 - 18 = 65 + 240 - 18  m2 =  287 m2

Der skal nu laves helt tilsvarende beregninger ved de andre frekvenser i området 125-2000 Hz. Resultatet af disse beregninger er vist i det næste skema.

Frekvens (Hz) 125 250 500 1000 2000
Any  (m2) 213 224 246 287 301


Gennemsnitsværdien af absorptionsarealerne findes til:

Agen = (213 + 224 + 246 + 287 + 301)/ 5 = 254 m2

Dette er nok til at overholde kravet på Akrav = 252 m2, selv om større sikkerhed normalt må foretrækkes. Men som det ses i tabellen, ligger absorptionsarealerne ved 125, 250 og 500 Hz under kravet på 252 m2, og det skal derfor kontrolleres, at de ikke afviger for meget.

I At-anvisningen findes, at ved 125 og 250 Hz må afvigelsen højest være 0.2 gange gulvarealet, og det giver i dette tilfælde en maksimal afvigelse på 0.2 ´ Sgulv = 0.2 ´ 360 = 72 m2. Med andre ord skal absorptionsarealet ved 125 og 250 Hz være større end 252 - 72 = 180 m2, hvilket er overholdt for begge frekvenser.

Tilsvarende angiver At-anvisningen, at ved frekvenser over 250 Hz må afvigelsen højest være 0.1 * gulvarealet. Ved de samme beregninger som ovenfor findes at absorptionsarealet skal være større end 216 m2. Dette er overholdt ved alle frekvenserne, så det er tilstrækkeligt at sætte 300 m2 absorberende plade op i lokalet.

Støjens virkning

Støj og hørelse

Øret er et højt udviklet sanseorgan, der er i stand til at opfatte meget fine nuancer i lyden. 

Til beskrivelse af lydstyrken bruges decibel-skalaen, og den er lagt således, at et ungt menneske med normal hørelse kan høre et lydtrykniveau på ca. 0 decibel (dB). Smertetærsklen ligger på ca. 120 dB.

Decibel-skalaen er en logaritmisk skala, og det betyder, at når lydstyrken stiger med ca. 3 dB fordobles lydenergien, der når øret. Dæmpes støjniveauet med 3 dB, kan man derfor opholde sig dobbelt så længe i støjen og have uændret risiko for høreskade, idet den modtagne energi er uændret. En sænkning af støjen på nogle få dB er derfor også af betydning. 

Når støjen stiger med 10 dB, opleves lydstyrken som dobbelt så  kraftig. Det vil med andre ord sige, at 90 dB lyder dobbelt så kraftigt som 80 dB.

Almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 dB. Overstiger støj fra omgivelserne 75 dB, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over 90 dB må man råbe.

I det efterfølgende gives en kort oversigt over de vigtigste begreber i forbindelse med øret.

Ørets opbygning

Øret kan opdeles i tre dele. Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre er det, vi kan se, samt øregangen ind til trommehinden. Funktionen af det ydre øre er at forstærke lyden, inden den rammer trommehinden, og at bidrage til, at vi kan retningsbestemme lyde.

Mellemøret er et luftfyldt hulrum, hvor de tre øreknogler hammeren, ambolten og stigbøjlen sidder. Disse knogler overfører svingningerne fra trommehinden til det indre øre. I mellemøret findes der også to små muskler. Den ene bruges til at spænde trommehinden, og den anden bruges til at sikre, at der ikke kommer for store svingninger i stigbøjlen. På den måde kan øret i korte perioder selv dæmpe en smule for store lydstyrker.

Det indre øre er et væskefyldt hulrum, hvor ligevægtsorganet og øresneglen findes. I øresneglen sidder en række hårceller. De omdanner svingningerne til nerveimpulser, der via nervebanerne sendes til hjernen.

Ørets følsomhed medfører, at der sker en vis vægtning af det lydbillede, man hører. Det er derfor hensigtsmæssigt at lave en vægtning af de målte lydtrykniveauer, så de passer bedre med det, der høres. Det gøres med et såkaldt »A-vægtnings filter«. A-vægtningen bevirker, at der »skæres af« de høje og de dybe toner, når der måles. Når en målt lydstyrke er korrigeret med A-vægtningsfilter, angives lydstyrken som dB(A).

Se figuren i pdf-filen

Høreskaders opståen

Høreskader opstår, når en person udsættes for vedvarende støj på over ca. 80 dB(A) igennem længere tid. Høreskaden opstår ved, at de mikroskopiske hårceller, der opfanger bevægelser i øresneglens væske, nedslides. Hårcellerne vil først blive deformeret, og ved yderligere støjpåvirkninger, vil hårcellerne ødelægges. Er dette sket, vil høreskaden være permanent, og personen må leve med den resten af livet.

Høreskade kan også opstå ved en enkelt, kraftig støjimpuls som fx en eksplosion. Herved kan et område med hårceller blive ødelagt momentant. Denne skade vil også være permanent.

En høreskade opstår i reglen først i frekvensområdet omkring 4000 Hz. Hvis man udsættes for støjen gennem længere tid, vil høretabet ved 4000 Hz blive større, og det vil brede sig til højere og lavere frekvenser. Dog er der sjældent noget betydende høretab under ca. 1000 Hz.

Det skal nævnes her, at en høreskade ofte ikke opdages af personen selv, før skaden er alvorlig.

Risiko for høreskader

Hvorvidt en høreskade opstår, afhænger meget af den person der udsættes for støjen. Nogle mennesker siges at have »sten-ører«, hvor andre har »glas-ører«. Der er dog flere faktorer, der er generelle:

Støjens styrke og varighed har væsentlig betydning for risikoen for høreskader. Risikoen stiger, når man gennem år opholder sig i støjende omgivelser.

Risikoen for at pådrage sig en høreskade ved forskellige støjniveauer fremgår af nedenstående tabel, som er hentet fra Dansk Standard DS 797 »Bedømmelse af støjeksponering på arbejdspladsen med henblik på hørebeskyttelse«:

Støjbelastning på arbejds-pladsen i 10 år

Risiko for støjskade

80 dB(A)
85 dB(A)
90 dB(A)
95 dB(A)

0 %
4 %
11 %
24 %

De skadelige virkninger

En høreskade medfører social isolation. Man mister evnen til at kommunikere med andre. En begyndende høreskade giver sig tit udslag i, at den skadede person synes, at alle andre »mumler«. Det skyldes, at høreskaden starter ved de høje toner, og personen ikke længere kan høre visse konsonanter, fx t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade. På dette stade oplever personen tit misforståelser, og at folk »vender ham ryggen«, da han er svær at tale med. Det vil også være svært at følge med i samtaler, hvor flere personer taler samtidigt, da det er blevet svært at skelne lyde fra hinanden.

Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade. Det består af ringen eller susen for ørene. Tinnitus kan variere meget i tone og styrke. Det er beskrevet af flere personer, som svarende til, at man sætter mundingen af en  støvsugerslange op til øret. Andre personer oplever en kraftig tone. Tinnitus kan komme i en periode, eller kan blive kronisk, så personerne skal leve med det, dag og nat, resten af livet.

Se billeder i pdf-filen

Følgevirkningerne er ofte søvnbesvær, irritation og i ekstreme tilfælde depressioner. Der findes også eksempler på, at musikere har nævnt tinnitus som så generende, at det væsentligt har medvirket til, at de måtte opgive deres erhverv.

Støj påvirker også andet end hørelsen. Støj kan give stresspåvirkninger, der igen forårsager ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen, og er af denne grund stærkt mistænkt for at medføre flere arbejdsulykker.

Se figuren i pdf-filen

Grundbegreber

Lyd og støj

Støj er lyd, der påvirker mennesket negativt.

Lyd udbredes i bølgebevægelse. Højfrekvent lyd er kortbølget og lavfrekvent lyd er langbølget.

Til at beskrive lydbølger findes bl.a. følgende begreber:
  • Bølgelængden som måles i meter.
  • Frekvensen (f) som er antal svingninger pr. sekund og måles i Hertz (Hz).
  • Lydens hastighed (c) som måles i meter pr. sekund. Således er c = f×l. Lydens hastighed er ca. 340 m/s.

Støjmålingsbegreber

  • Lydtryk - eller støjniveau (LP):

    For forståelsen af denne publikation er det tilstrækkeligt at vide, at  LP kan aflæses direkte på en støjmåler, og afhænger bl.a. af frekvens og filter på støjmåleren.

  • Støjbelastningen

    af en person angives ved det  energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen for en 8 timers arbejdsdag i dB(A), betegnet LAeq (8 timer). Impulskorrektion skal om nødvendigt foretages.

  • Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau LAeq,

    er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte eventuelt varierende støj.

  • DeciBel (dB)

    er en logaritmisk måleenhed for lydtrykniveauet: 
    En ændring af lydtrykniveauet med 1 dB er netop hørbar. Når støj ændres med 3 dB, er »sliddet« på hørelsen fordoblet eller halveret.
    Når ændringen er 10 dB, opleves lydstyrken som fordoblet eller halveret.

  • Frekvensvægtning

    * dB(A). Der er under målingen eller databehandlingen anvendt et filter, der tilnærmer ørets opfattelse af frekvenser i støjen. De lave og helt høje
    frekvenser dæmpes.

    * dB(C). Der anvendes et filter, hvor kun de laveste frekvenser dæmpes.

    * dB(LIN). Der anvendes intet filter.

  • Tidsvægtning:

    * Slow er en måleindstilling, der anvendes til måling af lydtrykniveauet, hvor støjen kun varierer lidt.

    * Peak er en indstilling, der anvendes ved impulsholdig støj. Indstillingen giver topniveauet af de kraftigste impulser i støjen.

    * Leq er en indstilling, der giver det energiækvivalente lydtrykniveau over en valgt tid. I nogle støjmålere er denne tidsperiode 1 minut.

    * Fast giver en viserbevægelse, der er hurtigere end slow. Anvendes især til måling af ekstern støj.

      Se tegningen i pdf-filen

      Lydeffekt

      En kildes lydeffekt er et udtryk for, hvor meget energi der som lyd udstråles pr. tidsenhed. Det drejer sig om små værdier. Et stort orkester kan fx afgive ca. 60 watt lydeffekt.

      Lydeffektniveauet er lydeffekten angivet på logaritmisk form med benævelsen dB. Lydeffektniveauet må ikke forveksles med lydtrykniveauet.

      For en maskine kan lydeffektniveauet beregnes ved, at man måler lydtrykniveauet i punkter rundt om og over maskinen. Derefter sammenregnes måleværdierne, idet der tages hensyn til målerummets akustiske egenskaber. Bedst er det at måle udendørs, hvor der ikke er nogen lydreflektioner. Der findes standarder for, hvorledes sådanne målinger og beregninger foretages.

      Når man kender lydeffekten for en eller flere maskiner, der skal opstilles i et rum, kan man lave beregninger over lydtrykniveauet i rummet. Når man kender lydeffekten for en eller flere maskiner, der skal opstilles i et rum, kan man lave beregninger over lydtrykniveauet i rummet. Sådanne beregninger bliver sjældent helt nøjagtige. Bl.a. fordi maskiner ikke stråler lige meget lyd ud i alle retninger, og fordi driftforholdene under produktion kan være anderledes end under den oprindelige måling.

      Når en maskine er anbragt udendørs et sted, hvor der ikke er reflekterende flader, vil lydtrykniveauet aftage med 6 dB pr. afstandsfordobling. Indendørs er denne værdi mindre.

      På figuren side 32 (se pdf-filen) ses lydtrykniveauet i varierende afstand fra en lydkilde med et lydeffektniveau på 100 dB(A). Lydeffekten kan især anvendes til sammenligning af maskiner inden køb.

       

    Akustiske begreber

    • Absorptionskoefficient (a) angiver, hvor stor en del af lydenergien der absorberes, når lyden rammer en flade. Er a=0.6, absorberes 60 % af lydenergien.
    • Ækvivalent absorptionsareal (A) angiver hvor stor en 100% absorberende flade skulle være, hvis den skulle absorbere lige så meget som en ringere absorberende flade. Fx svarer absorptionen af en 10 m2 stor gipsvæg med en absorptionskoefficent på 0.12, til en flade, der er 0.12´10 = 1.2 m2, og som absorberer 100 %. Gipsvæggen har derfor et ækviva lent absorptionsareal på 1.2 m2.
    • Efterklangstiden (T) angiver hvor lang tid der går, fra man slukker en lydkilde i et rum, til lydtrykniveauet er faldet med 60 dB. Efterklangstiden måles i sekunder, og den er et mål for, hvor »dødt« eller »klangfuldt« et rum er.