Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Høreværn

Når støjbelastningen er over 85 dB(A), skal man anvende høreværn. Høreværn skal bruges i hele perioden, hvor støjen forekommer. Selv kort tids udsættelse for kraftig støj uden høreværn kan give høreskade.

Høreværn er en midlertidig løsning, der anvendes indtil støjen er dæmpet.

Der er meget stor forskel på, hvor effektive høreværn er. Dæmpningsværdierne skal fremgå af emballagen. Vær opmærksom på, at de dæmpningsværdier, der opgives af fabrikanten, er målt under ideelle forhold. Værdierne er derfor større end den dæmpning, der opnås i hverdagen. Anvend kun godkendte høreværn.

Høreværn skal passe brugeren. På samme måde, som vi ikke alle passer de samme sko lige godt, er der stor forskel på, hvordan et høreværn føles og passer.

Høreværn kan være ørekopper eller ørepropper. Ørekopper anbefales til normal daglig anvendelse. De giver den sikreste beskyttelse og færrest problemer f.eks. med at der kommer snavs ind i øregangen. Ørepropper kan ikke anbefales til normal daglig beskyttelse i meget kraftig støj.

Ørekopper slides, bøjlen kan blive slap og tætningsringen kan ødelægges. Høreværn skal være velholdte og de skal altid bæres når støjen er der.