Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Kom godt i gang

Viden og værktøj om, hvordan I får et godt psykisk arbejdsmiljø

At tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø er et ledelsesansvar – og en systematisk indsats er nødvendigt. Vi har på denne side samlet forskellige gennemprøvede råd og redskaber, som I kan bruge, når I vil arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Uanset hvilken virksomhed I er, er det altid vigtigt at sørge for:

  • At involvere medarbejderne i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø
  • At tilpasse indsatsen til virksomhedens forhold
  • At kommunikere klart, tydeligt og vedholdende om indsatsen.

I kan læse mere i pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø – hver dag", der giver inspiration til, hvordan I systematisk kan styrke indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Et godt udgangspunkt

Alle virksomheder med ansatte skal kortlægge sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). 

APV’en er virksomhedens eget redskab til at kortlægge, prioritere og løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Det er derfor ofte en god idé at tage udgangspunkt i arbejdet med APV’­en, når I skal arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. 

I kan bruge en eller flere af Arbejdstilsynets 85 brancherettede APV-tjeklister til at kortlægge, om der er risiko for skadelige psykiske belastninger i virksomheden. Tjeklisterne indeholder en række spørgsmål om sundheds- og sikkerhedsrisici, som I skal svare ja eller nej til. De spørgs­mål, som I svarer ja til, er arbejdsmiljøproblemer, som I skal arbejde med at løse. 

I kan også bruge de APV-materialer, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø har udarbejdet. De kan bruges sammen med Arbejdstilsynets tjeklister.  

Fokus på de vigtigste problemer

Arbejdstilsynet har også udarbejdet 36 brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, der beskriver de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i de enkelte brancher, og de arbejdsprocesser, hvor problemerne typisk forekommer. Her kan I bl.a. se, hvilke typiske psykiske risici der er i branchen.  

Vejviserne indeholder også generelle råd om, hvordan I kan løse problemerne. Det er en god håndsrækning, når I skal prioritere problemer og løsninger.

Værktøjskasser og andre materialer fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø

Se også de branchespecifikke materialer, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø fx: