Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Kom godt i gang med psykisk arbejdsmiljø

For at få et godt resultat, er det vigtigt at have et godt udgangspunkt, når I skal se på det psykiske arbejdsmiljø. Vi har gjort det nemmere for jer ved her at samle de forskellige råd og redskaber, I kan bruge, når I vil arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

APV, arbejdsmiljøorganisationen og tilsyn

Alle virksomheder skal have en APV, hvor I blandt andet skal se på det psykiske arbejdsmiljø. For mange vil det derfor være naturligt, at arbejdet med psykisk arbejdsmiljø tager udgangspunkt i arbejdet med APV.

Det er en god idé at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, da arbejdsmiljøorganisationen i forvejen er med til at udarbejde APV og sikre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

En tredje mulighed er, at I er blevet opmærksomme på det psykiske arbejdsmiljø, fordi I har haft besøg af os. I det tilfælde vil det være oplagt at tage udgangspunkt i, hvad tilsynet er kommet frem til.

APV og psykisk arbejdsmiljø

Det er vigtigt, hvordan I griber arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø an. Arbejdstilsynet har startet et projekt, der har undersøgt metoder til at behandle psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdspladsvurderingen. 

Læs om projektets resultater

Inspiration til arbejdet med psykisk arbejdsmiljø

Pjecen "Et godt psykisk arbejdsmiljø – hver dag"  giver inspiration til, hvordan I systematisk kan styrke indsatsen for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Pjecen gennemgår faserne i arbejdet og beskriver tre forhold, der er særligt vigtige:

  • Hvordan medarbejderne kan involveres
  • Hvordan indsatsen kan tilpasses virksomhedens forhold
  • Hvordan kommunikationen kan blive klar og tydelig

Bag pjecen står Psykkonsortiet, som er et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet.

Find hjælp i Arbejdstilsynets materialer

Uanset om virksomheden begynder at arbejde med psykisk arbejdsmiljø efter et tilsyn, på eget initiativ, igennem arbejdsmiljøorganisationen eller på anden måde, kan Arbejdstilsynets materialer bruges som udgangspunkt. 

Arbejdstilsynets hotline om mobning

Få råd og vejledning om mobning på arbejdspladsen ved at ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning. Alle kan kontakte hotlinen, både medarbejdere, der bliver mobbet, vidner til mobning, virksomheder med akutte problemer med mobning og virksomheder, der ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. Hotlinen rådgiver fx om, hvordan man kan håndtere konkrete situationer med mobning.