Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Genbrug af asbestholdige byggematerialer

Asbestholdige byggematerialer må ikke genbruges. Grænsen for hvornår der er tale om genbrug kan ses ud fra følgende eksempler:

  1. Udskiftning af fugleklodser under rygninger. Hvis det er nødvendigt at løsne tagskruerne og fjerne rygningspladen for at lægge de nye fuglekloder på plads må rygningspladerne ikke genanvendes. Hvis tagskruerne kan løsnes, uden at de fjernes, rygningspladen løftes forsigtigt og fugleklodserne kan stoppes ind under rygningspladen, er der tilladt at stramme skruerne igen.
  2. Ved udskiftning af tagrende, hvor de nederste tagplader løsnes og skubbes op under den anden nederste række for udskiftning af tagrenden. Tagpladerne må ikke trækkes ned igen, de skal fjernes, idet det betragtes som genbrug.
  3. Løst oplagte loftplader i et skinnesystem, hvor pladen flyttes væg fra skinnen fx for kontrol af en ventil, der er oppe på loftet. Loftpladen må ikke lægges på plads igen, men skal fjernes, idet dette betragtes som genbrug. 
  4. Plane Eternit plader der er brugt som brystningsplader under fx  et vinduesparti. Her må pladerne ikke skrues på plads igen, hvis de har været skruet løse fx for kontrol af den bagved liggende isolering og dampspærre. Her vil der også være tale om genbrug.
  5. Tagplader der fjernes i forbindelse med isætning af et tagvindue eller ved sammenbygning med en ny tilbygning, må ikke genanvendes men skal fjernes. 
  6. Nedknusning af cementholdige plader fx tagplader er ikke tilladt. Heller ikke hvis de blandes med nedknuste betonelementer for at blive genanvendt som vejfyld.