Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Temaer

 

Retningslinjer ved udbrud af fugleinfluenza

13. marts 2006

Indledning

Disse retningslinjer gælder udbrud af fugleinfluenza i Danmark. Den fugleinfluenzavirus, der er i fokus i øjeblikket, er af typen H5N1 og vil blive omtalt som sådan i teksten. Retningslinjerne vil blive revideret, hvis/når situationen ændres.
Ved udbrud eller mistanke om udbrud af fugleinfluenza er det af stor betydning at forhindre:

  • Smitte fra vilde fugle til besætninger og smitte mellem besætninger (især fjerkræbesætninger, men også svinebesætninger).
  • Smitte fra vilde fugle og smittede besætninger til de personer, der arbejder i eller opholder sig tæt ved og personer, der arbejder med at bekæmpe udbruddet.
  • Smitte fra fugle til befolkningen generelt.

Ved konstatering af fugleinfluenza i Danmark vil Fødevarestyrelsen lave en 10 km zone rundt om fundet af syge/døde fugle. Inden for denne zone vil man skulle træffe foranstaltninger mod smitte. Jo mere smitten mellem vilde fugle og besætninger kan begrænses, jo mindre risiko vil der også være for smitte af mennesker.

Fugleinfluenza hos mennesker

Det er vurderingen, at H5N1 udgør en meget lille risiko for mennesker, og den risiko, der måtte være, er stort set begrænset til personer, der bor på gårde med inficeret fjerkræ, eller er involveret i slagtning eller bortfjernelse af inficeret fjerkræ. Smittede hønsefugle (kyllinger og kalkuner) bliver meget hurtigt meget syge, hvorfor der ikke er risiko for, at en syg besætning bliver sendt til slagtning.

H5N1 har ikke ændret sig til at kunne medføre smitte fra person til person.

Smitte

Virus udskilles via sekreter fra luftvejene og især gennem afføringen (fugleklatter). Der ud over vil virus også være i blodet og vævsvæsker.

Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder ekskrementer. H5N1 kan i hvert fald overleve nogle dage, hvis der er organisk materiale tilstede fx i en fugleklat, men virus tåler meget dårligt udtørring og sollys.

Smitte til mennesker sker ved berøringskontakt, typisk via hænderne til munden. Smitte via støvpartikler, der hvirvles op, kan sandsynligvis også forekomme. Egentlig luftbåren smitte via aerosoler, der kan opholde sig i luften i længere tid, kan formentlig forekomme fra levende smittede fugle, fx under indfangning i en lukket stald.

Følgende grupper vurderes at være i risiko for udsættelse for H5N1

Alle der har kontakt med mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl, inklusiv dyrlæger, andre myndighedspersoner og beboere på landbrug med fuglebesætninger.

  • Alle der deltager i screening af fuglebesætninger.
  • Alle der deltager i indsamling og transport af mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl.
  • Alle der deltager i aflivningen af mistænkt eller bekræftet H5N1-smittet fugl.
  • Laboratoriemedarbejdere der undersøger mistænkte eller bekræftede H5N1-smittet fugle eller prøver fra sådanne.

For alle andre er det vurderingen, at de almindelige forholdsregler inkl. håndhygiejne yder tilstrækkelig beskyttelse (jf. Sundhedsstyrelsens vejledning på www.sst.dk).

Nødvendige beskyttelsesforanstaltninger

H5N1 ødelægges af sæbe, så grundig håndvask med sæbe efter mulig berøring med smittede fugle og deres efterladenskaber, herunder støv og fjer er meget vigtig for at undgå at overføre smitte til sig selv eller andre via hænderne.

Håndsprit (70 % - 85 %) kan bruges, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Ved tæt kontakt til døde, smittede fugle fx ved indsamling af disse i det fri skal der benyttes følgende værnemidler:

Dette sker typisk under arbejdsmæssige forhold, hvor døde fugle systematisk fjernes fra et område afgrænset af Fødevarestyrelsen.

Som minimum bruges følgende værnemidler:

  • Egnede handsker, der kasseres eller vaskes efter brug.
  • Beskyttelse af eget tøj og krop samt hår, fx ved brug af beskyttelsesdragt med hætte.
  • Maske til opfangning af støv (P2).
  • Skoovertræk eller efterfølgende desinfektion af støvler.
  • Efterfølgende vaskes hænderne grundigt med vand og sæbe (evt. kan bruges håndsprit (70 % -85 %), hvis ikke der er håndvaskefaciliteter i nærheden).
Der kan evt. bruges briller, hvis forholdene er meget støvede, eller der er risiko for stænk og sprøjt.

I øvrigt skal man undgå at berøre sig selv (typisk i næsen eller øjnene) eller andre med forurenede handsker eller forurenet tøj.

Når værnemidlerne skal fjernes igen, er det vigtigt, at det sker i den rigtige rækkefølge, således at eventuel smitte ikke føres fra snavsede overflader til rene:
    1. Tag handskerne af
    2. Tag beskyttelsesdragten af
    3. Vask/desinficer hænder
    4. Tag evt. øjenbeskyttelse af
    5. Tag masken af
    6. Vask/desinficer hænderne igen

Pakning, forsendelse og destruktion af fuglene samt bortskaffelse eller destruktion af udstyr sker i øvrigt efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

Antiviral medicin anbefales sædvanligvis ikke.

Ved anden intensiv kontakt med døde fugle, fx ved destruktion bruges som minimum ovenstående, men i øvrigt efterleves gældende regelsæt.

Ved kontakt til levende, smittede fugle, herunder fjerkræsbesætninger skal der benyttes følgende værnemidler:

Hvis der er bestyrket mistanke om udbrud (afgøres af Fødevareregionen) eller udbrud er bekræftet, gælder følgende forholdsregler for alle, der er i kontakt med den afficerede besætning (dyr, staldbygninger, gødning, strøelse og affald), dvs. veterinærer, fangere, besætningsejer og evt. deres familie, rengøringspersonale og andre relevante personer:

Personlige værnemidler

Der bruges:

  • Beskyttelsesmaske med specifikationen FFP3 ("virusmaske"), skal skiftes efter producentens anvisninger. Arbejdstilsynets regler foreskriver, at brug af beskyttelsesmaske uden aktiv tilførsel af luft maksimalt må foregå i 3 timer dagligt. Ved benyttelse af udstyr med aktiv lufttilførsel må der arbejdes i op til 6 timer.
  • Hvis ikke åndedrætsbeskyttelsen omfatter øjenbeskyttelse, bruges briller, der ikke må være så tætsiddende, at de dugger. Brillerne skal beskytte mod stænk og sprøjt og hindre berøring af øjnene.
  • Handsker, evt. af typen latexbelagte bomuldshandsker. Handskerne skal være mærket iht. EN 455 eller EN 374.
  • Beskyttelsesdragt med hætte. Dragten skal mindst være godkendt i henhold til EN 340 som en type 5 dragt.
  • Skoovertræk eller efterfølgende desinfektion af støvler.
  • Bad og totalt skifte af tøj efter endt arbejde.
Når værnemidlerne skal fjernes igen, er det vigtigt, at det sker i den rigtige rækkefølge, således at eventuel smitte ikke føres fra snavsede overflader til rene:
    1. Tag handskerne af
    2. Tag beskyttelsesdragten af
    3. Vask/desinficer hænder
    4. Tag evt. øjenbeskyttelse af
    5. Tag masken af
    6. Vask/desinficer hænderne igen
Følgende restriktioner gælder vedrørende besøg i besætninger under mistanke eller med bekræftet udbrud (området afgrænses af de veterinære myndigheder):
  • Ærindet skal være tvingende.
  • Personerne skal være i profylaktisk behandling med antiviral medicin.
  • Hvis vaccination har været anbefalet, bør personerne være vaccineret.
  • Personerne må ikke have symptomer på luftvejsinfektion.
Endelig gælder:
  • Personer, som har været eksponeret for fugleinfluenza, må ikke besøge andre besætninger de næste 48 timer. Hvis personer indenfor denne periode får influenzalignende symptomer, forlænges karantænetiden.

Laboratoriearbejde

Ved laboratoriearbejde i forbindelse med undersøgelse af døde potentielt smittede fugle bør arbejdet i videst muligt omfang foregå i mikrobiologisk sikkerhedskabinet. Kan dette ikke lade sig gøre, skal fuglene desinficeres udvendig, før den egentlige undersøgelse sættes i gang. Indtil dette er sket, skal der bruges maske (mindst P2-filter), handsker og beskyttelsesdragt med hætte. Efter udvendig desinfektion af fuglene kan masken udlades.

Andre arbejdssituationer, hvor der kan være kontakt med fugle og fugleklatter

Det er vurderingen, at risikoen for at blive smittet med fugleinfluenza ikke er større i dag, end den har været de foregående år.

Da fugle og fugleklatter kan indeholde andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer end H5N1, er det altid vigtigt med god håndhygiejne og evt. også handsker.

Hvis man i en konkret situation skal fjerne fugleklatter fra fx et vindue eller tag, kan det anbefales at fugte området med sæbevand først. Derved slås en del af eventuelle vira ihjel, samtidig med at der ikke dannes så meget støv i forbindelse med fjernelsen.

Ved arbejde med eller i vand, hvor der er fugle og fugleklatter, vil mængden af eventuelle vira blive så fortyndet, at de ikke udgør en sundhedsrisiko.

Brug af antivirale midler og vaccine til forebyggelse og behandling

Personerne sættes - så vidt muligt - i forebyggende antiviral behandling, før kontakt med den pågældende besætning. Det skal understreges, at antiviral behandling alene er en ekstra foranstaltning. Brug af værnemidler og fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet er den vigtigste forebyggende foranstaltning.

Behandling med antiviral medicin fortsætter, så længe man har kontakt med besætningsstedet, eller til udbruddet er bekæmpet og rengøring og desinfektion af ejendommen er godkendt, dog i mindst 10 dage efter sidste eksposition.
Embedslægen skal endvidere overveje, hvorvidt der skal anbefales vaccination af samme eller evt. en større personkreds. Vaccinationen skal iværksættes snarest efter, beslutningen er taget.

I øvrigt anbefales alle personer ansat i fødevareregionernes veterinærafdelinger at blive influenza-vaccineret hvert år. Ved et konkret udbrud kan personkredsen udvides.

Influenzavirus

Overordnet findes der tre typer influenzavirus: A, B og C.

Alle undertyper af type A findes i naturen især hos svømme- og vadefugle. De forskellige undertyper grupperes efter to forskellige proteiner på overfladen af virus (H-antigen og N-antigen). Der findes 16 forskellige H-typer og 9 forskellige N-typer, og heraf smitter tre af undertyperne (H1N1, H2N2 og H3N2) blandt mennesker.

Type B og C findes kun hos mennesker.

Influenza hos fugle (aviær influenza)

Influenza hos fugle har været kendt i over 100 år og forekommer overalt i verden. Fugleinfluenzavirus findes i naturen blandt vilde fugle, især svømmefugle.

Fugleinfluenza skyldes infektion med influenza A virus og dækker over en bred vifte af symptomer (hos fuglene) fra asymptomatisk over mild til svær sygdom med næsten 100 % dødelighed. De asymptomatiske og milde former benævnes lavpatogen influenza, mens svære former benævnes højpatogen. At fugleinfluenzavirus medfører en høj dødelighed blandt fjerkræ, betyder ikke nødvendigvis, at det samme gør sig gældende blandt mennesker.

Modtageligheden for sygdom afhænger af fuglearten; de naturlige værter (svømme- og andefugle) er mest modstandsdygtige, mens opdrættet fjerkræ (typisk kyllinger og kalkuner) er mest modtagelige.

Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og svin, men ikke mennesker. Dog ses der i sjældne tilfælde smitte fra fugle til mennesker.