Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdsmiljøproblemer

Problemer i arbejdsmiljøet som fx stress, tunge løft og høreskadende støj er grupperet sammen med beslægtede arbejdsmiljøproblemer i en række hovedkategorier.

Krav til egenindsatsen

Virksomheden skal leve op til en række formelle krav, der skal være med til at sikre et godt arbejdsmiljø. Disse krav kaldes virksomhedens egenindsats.

Kravene til egenindsats handler fx om samarbejdet om sikkerhed og sundhed (AMO), arbejdspladsvurdering (APV), oplæring og instruktion af medarbejderne, arbejdspladsbrugsvisninger for stoffer og materialer samt lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler.

Risiko for ulykker

Der kan være mange faresituationer på en arbejdsplads - fx situationer, hvor der er risiko for fald og snublen, nedstyrtning af personer og genstande samt fare for ulykker ved brug af fx håndværktøj, maskiner og transportmidler.

Ergonomisk arbejdsmiljø

Ergonomiske arbejdsmiljø omfatter bl.a. tunge løft, belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser såsom vrid, drej og foroverbøjning af overkroppen, arbejde med løftede arme samt ensidigt, gentaget og kraftbetonet arbejde.

Støj

Støj omfatter både høreskadende støj - fx fra meget larmende maskiner - unødvendig støj (generende støj) - fx fra mange mennesker eller funktioner i samme rum - og dårlig akustik, hvor lyden i arbejdsrummet runger og kommunikation bliver forstyrret.

Der er tale om høreskadende støj, hvis støjbelastningen er over 85 dB(A). 

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø dækker over de psykosociale forhold på en arbejdsplads.

Problemer med psykisk arbejdsmiljø kan fx opstå som følge af høje følelsesmæssige krav, mobning og seksuel chikane, ringe kollegial og ledelsesmæssig støtte, arbejde på forskudte tidspunkter, stor arbejdsmængde og stort tidspres samt vold og traumatiske hændelser.

Kemi og biologi

Kemiske belastninger kan opstå ved kontakt med kemiske stoffer og materialer i mange forskellige situationer på arbejdspladsen. De kemiske belastninger er især støv og dampe. Støv ses fx ved afvejning og blanding eller dosering af støvende kemikalier eller råvarer. Dampe opstår ved flygtige stoffer i bl.a. rengøringsmidler og maling samt ved svejseprocesser.

Biologiske belastninger omfatter smitterisiko ved kontakt med syge mennesker eller dyr eller ved kontakt med inficeret organisk materiale.

Indeklima

Indeklima handler bl.a. om luftkvalitet, belysning, dagslys, varme, kulde, træk, fugt og skimmelsvamp. Et eksempel på indeklimaproblemer kan være et klasseværelse med tung og tæt luft, lugt af vådt tøj samt for høje temperaturer. For lidt lys på tavlen på grund af manglende tavlelys og lys, der blænder, kan også give problemer med indeklimaet.

Hudbelastninger

Hudbelastninger opstår ved ubeskyttet kontakt med stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Det er ikke kun faremærkede stoffer og materialer, der kan være årsag til hudbelastninger. Også stoffer og materialer uden faremærkning kan give hudproblemer.

En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejde med handsker og såkaldt "vådt" arbejde i levnedsmiddelindustrien og i rengøringsbranchen. 

Termiske belastninger

Termiske belastninger omfatter strålevarme og arbejde i meget varme rum, arbejde i skiftende temperaturer samt arbejde i stærk kulde og træk.

Et eksempel på termiske belastninger er arbejde i et stålstøberi, hvor man er udsat for høje lufttemperaturer og stærk strålevarme.

Ikke-ioniserende stråling

Ikke-ioniserende stråling dækker over elektromagnetiske felter som fx radiobølger og mikrobølger samt optisk stråling som fx UV-stråling og lys.

Farekilderne på arbejdspladsen inkluderer solen samt kunstige kilder som sendeantenner, mikrobølgeovne, lasere og nogle typer svejseprocesser.

Svejserøjne på grund af kunstige kilder er den typiske skade (forårsaget af UV-stråling), men varmeskader af mere eller mindre permanent karakter kan også forekomme. 

Vibrationer

Vibrationer omfatter både hånd-armvibrationer og helkropsvibrationer.

Hånd-armvibrationer opstår fx ved brug af håndværktøj som trykluftbor og kan give hvide fingre (Raynauds syndrom).

Helkropsvibrationer opstår især ved kørsel i fx entreprenørmaskiner og kan give smerter i ryggen.

Bygherrer og projekterende

Byggeherrer har bl.a. ansvaret for at udarbejde en plan for byggepladsens indretning og den tid, der er afsat til byggeopgaverne. Bygherren har også ansvaret for at udpege, hvem der har ansvaret for fælles foranstaltninger på bygepladsen.

Projekterende skal tage hensyn til arbejdsmiljø ved de arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, stoffer og materialer og konstruktioner, som indgår i byggeriet samt til de tekniske hjælpemidler, der bruges ved håndtering af byggekomponenter.

Elevatorer

Under elevatorer registreres Arbejdstilsynets reaktioner i forbindelse med ulykker og klager.

Unge

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder der en række særlige regler for unge under 18 år, når de arbejder for en arbejdsgiver, i arbejdsgiverens private husholdning eller i familievirksomheder.

Reglerne indebærer bl.a., at arbejdsgiveren skal vælge arbejdsopgaver og tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at den unge kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Rygning

Formålet med loven er at udbrede røgfrie miljøer for at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning samt at forebygge, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. I lokaliteter mv., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.