Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Metode til opgørelse af reduktionsmålene i 2020-arbejdsmiljøstrategien

I 2020-arbejdsmiljøstrategien er der opstillet følgende reduktionsmål:

• Antallet af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, skal reduceres med 25 pct.
• Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 pct.
• Andelen af beskæftigede, der har muskel-skelet-overbelastninger, skal reduceres med 20 pct.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet har fastlagt målemetoderne, og målemetoderne har været drøftet med arbejdsmarkedets parter.

Målemetoderne er udviklet for at kunne måle, hvordan det går med at opnå de ønskede reduktioner. Fra 2014-2020 vil det løbende være muligt at følge med i fremdriften, hvilket er en stor forbedring i forhold til tidligere strategiperioder, hvor det først ved strategiperiodens afslutning har været muligt at opgøre, om de ønskede reduktioner er opnået.

Målingen kan ikke anvendes til at sammenligne omfang eller alvorlighed af de tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer. Det skyldes, at der er anvendt forskellige målemetoder, og de er ikke sammenlignelige. 
 

Reduktionsmål for arbejdsulykker 
Alvorlige arbejdsulykker defineres som de anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær og/eller varigt mén. Målingen tager afsæt i 2011, der er det første år under 2020-arbejdsmiljøstrategien. 

Målingen vil blive gentaget hvert år. 

Læs mere om målingen her

Reduktionsmål for muskel-skelet-påvirkninger og psykisk arbejdsmiljø 
Reduktionsmålene for muskel-skelet og psykisk arbejdsmiljø måles ved hjælp af den spørgeskemaundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-miljø gennemfører hvert andet år, første gang i 2012. For begge arbejdsmiljøproblemer drejer det sig om at måle, hvor mange personer, der både er udsat for bestemte arbejdsmiljøpåvirkninger, og som samtidig har bestemte belastningsreaktioner. 

For muskel-skelet måles, hvor mange personer der er udsat for muskel-skelet-påvirkninger (fx dårlige arbejdsstillinger eller tunge løft), og som samtidig har belastningsreaktioner (smerte og træthed). 

For psykisk arbejdsmiljø måles: 

1. hvor mange, der er udsat for en høj grad af psykosociale påvirkninger (fx følelsesmæssige krav og tidspres), som samtidig oplever en relativt høj grad af stress.
2. hvor mange, der er udsat for vold og/eller trusler om vold, som samtidig har symptomer på depression.
3. hvor mange, der er udsat for mobning, som samtidig har symptomer på depression.

Man skal være opmærksom på, at målingerne ikke drejer sig om at identificere hvor mange, der er blevet syge eller har fået symptomer i klinisk forstand, på grund af muskel-skelet-påvirkninger eller dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det kan en spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes til. 

Målingerne vil blive gentaget hvert andet år. 

Læs mere om målingen her.