Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Brug af oplysninger fra Produktregistret

Data fra Produktregistret bliver brugt af virksomheder og myndigheder.

Sundhedsmyndigheders brug af data

Sundhedspersonale hos fx Allergiklinikken eller Giftlinjen kan bruge oplysninger om indholdet i de enkelte stoffer eller materialer, der er registreret i Produktregistret i forbindelse med allergiske reaktioner eller uheld.

Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets brug af data fra Produktregistret

Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet anvender også udtræk fra Produktregistret til forskellige rapporter og kortlægninger. Senest har Miljøstyrelsen brugt udtræk fra Produktregistret til at kortlægge udviklingen af forbruget af 40 stoffer på Miljøstyrelsens ”Liste over Uønskede Stoffer”. Ved hjælp af data fra Produktregistret kan man se, om forbruget af stofferne er stigende eller faldende, og hvilke brancher der benytter stofferne.

Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen bruger også oplysninger i Produktregistret for de enkelte stoffer eller materialer i forbindelse med deres kontrol af deres mærkning, etiketter og sikkerhedsdatablade.

SPIN-databasen

Det danske Produktregister har desuden et samarbejde med Produktregistrene i Norge, Sverige og Finland om driften af databasen SPIN. I SPIN er det muligt at lave udtræk i forbruget af stoffer eller materialer i de nordiske lande samt at se brancher, funktionskoder og et bud på, hvor stor eksponeringen kan være. Udtræk af data fra Produktregistret til SPIN sker på stofniveau. Det betyder, at det dermed ikke er muligt at genfinde data som sammensætning eller mængder for et konkret produkt.

Oplysninger fra SPIN databasen anvendes af både virksomheder og myndigheder, fx ECHA til diverse kortlægninger.