Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Forebyg ulykker ved bakning

Hvert år sker der dødsulykker og andre alvorlige ulykker, hvor personer bliver påkørt, når køretøjer bakker. Ulykkerne sker fx, når lastbiler bakker på virksomheder og byggepladser, når trailere og containere læsses med trucks og trækkere, og når der udføres maskinelt og manuelt arbejde samtidig på samme sted.

I marts 2015 blev en landmåler kørt ned og dræbt, da en entreprenørmaskine bakkede ved et vejarbejde. Landmåleren arbejdede med afsætning af markeringspunkter i et arbejdsområde mellem en fejemaskine og afstribningsmaskine og blev ramt at den bakkende fejemaskine.

I april 2015 blev en lastbilchauffør påkørt på en affaldsplads og kom slem til skade, da han blev ramt af en ”gummiged”, der bakkede.

Tag ikke chancer ved bakning – det er professionelt at arbejde sikkert. Her er Arbejdstilsynets gode råd om sikkerhed ved bakning:

Undgå bakning, fx:

  • Lav ensrettede færdselsveje på virksomheden og byggepladsen
  • Kør forlæns ind og forlæns ud – hvor det er muligt.

Bak sikkert, fx:

  • Adskil kørende og gående – med fysiske barriere eller ved forskudt arbejdstidspunkt
  • Hold afstand til bakkende køretøjer og vær synlig med reflekstøj
  • Gør bakningsområdet synligt for føreren – forsyn køretøjet med bakkamera
  • Advar andre ved bakning – brug bakalarm med lys og lyd
  • Brug ’vinkemand’ til at guide chaufføren
  • Koordiner arbejdet når flere virksomheder arbejder på samme sted.

Læs mere

Forebyggelse af ulykkesrisici ved intern færdsel på virksomheder - At-vejledning F.0.7

Reflekstøj - At-vejledning 2.10.2

Tjekliste for byggepladsveje

Hvilken finger får du i trafikken? 

Hvis du har spørgsmål til sikkerhed ved bakning, kan du ringe til Arbejdstilsynets Callcenter på telefon 70 12 12 88. Du kan ringe anonymt, og dit spørgsmål besvares af en tilsynsførende.