Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Snubleulykker

Fald, gliden eller snublen i samme niveau er den hyppigste årsag til alvorlige arbejdsulykker. Snubleulykker bliver ofte bagatelliseret, men de er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke på de danske arbejdspladser.

Snubleulykkerne resulterer typisk i brækkede arme og ben, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet. 

Det er ofte hverdagsting, som får de ansatte til at snuble, fx væske på gulvet, rod, ujævn belægning og huller i jorden. Der er højere risiko for at snuble, når man går på trapper, bærer noget, stiger ind og ud af transportmidler, har travlt, når belysningen er dårlig eller den ansatte er opmærksom på arbejdet og ikke ser genstande, der kan snubles over.

Faktaark og tjeklister

 

I faktaarkene nedenfor, kan I læse mere om snubleulykker i netop jeres branche, og hvordan I forebygger dem – og de er lige til at hænge op.

Med tjeklisterne kan I selv gennemgå jeres virksomhed med fokus på, hvor og hvordan snubleulykkerne kan forebygges

Sikkerhedstest for fald, gliden og snublen - gælder for alle brancher

 

Daginstitutioner

Undervisning

Kontor

Boligselskaber

Transport af gods

Døgninstitutioner
og hjemmepleje

Bygge og anlæg

 Hospitaler

De vigtigste At-vejledninger

Faldrisiko på gulv – At-vejledning A.1.6 

Vejledningen handler om årsager til fald på gulv, herunder skrid og snublen, samt om, hvordan man kan forebygge risikoen for fald i samme niveau.

Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed – At-vejledning F.0.6 

Vejledningen oplyser om, hvordan man kan skabe større sikkerhed gennem orden og ryddelighed. Vejledningen sætter endvidere fokus på en række risikoområder, hvor det er særligt vigtigt, at der er en god standard for orden og ryddelighed.

De vigtigste bekendtgørelser