Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Derfor er det et problem for arbejdsmiljøet

Efter traumatiske hændelser på arbejdspladsen - fx i form af alvorlige ulykker eller vold mod ansatte - er der ofte behov for at vise omsorg og skærme de personer, der har været udsat for hændelsen, da disse personer kan være i en tilstand af chok/omtågede, og derfor ikke reagerer normalt. Det gælder både de tilskadekomne og de personer, som har været vidner til ulykken eller en voldsepisode.

Hvad er psykisk førstehjælp?

Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp). Psykisk førstehjælp består af handlinger, der viser, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv, og den kan hjælpe medarbejderen til en første bearbejdning af de ubehagelige oplevelser og til, at medarbejderen kan bevare sin faglighed og sit selvværd.

Det er hjælperens opgave,

  • at skabe ro omkring den skadelidte, tage styringen og bevare overblikket. 
  • at lytte nærværende, roligt og tålmodigt til skadelidtes fortællinger om oplevelserne (skadelidte kan have behov for at fortælle om episoden flere gange). 
  • at søge at imødegå skadelidtes selvbebrejdelser.
  • at sørge for, at skadelidte ikke kører alene hjem i chokeret eller omtåget tilstand. 
  • a underrette skadelidtes pårørende om hændelsen. 
  • at aftale forløbet de kommende dage og uger med skadelidte.

Hjælperen viser gennem sine handlinger omsorg for den skadelidte og sørger for, at den skadelidte ikke udsætter sig selv for yderligere belastninger og farer, der kan forværre den sårbare tilstand, den skadelidte er i.

Det er vigtigt, at den, der yder psykisk førstehjælp, er opsøgende, fordi den skadelidte ikke har overskud til at henvende sig til andre med et ønske om hjælp og støtte. Hjælperen bør skabe ro omkring medarbejderen, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde egnet lokale eller sted, hvor man uforstyrret kan fortsætte den psykiske førstehjælp.

Hjælperen bør undgå at tale om egne erfaringer og være belærende, omklamrende, bebrejdende eller bagatelliserende. Hjælperen bør ikke give urealistiske løfter, men indgive håb og give korte beskeder til den skadelidte om, hvordan episoden bliver håndteret på virksomheden, herunder hvem der er orienteret om episoden.