Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Ændring af bekendtgørelse om unges arbejde (lettere ekspedition)

Ifølge det gældende bilag 7 til bekendtgørelsen om unges arbejde må unge, som er fyldt 13 år, beskæftiges med lettere ekspedition i mindre forretninger såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger. Beskæftigelsesministeren ønsker at justere bilaget, så unge, som er fyldt 13 år, fremover må beskæftiges med lettere ekspedition i forretninger, restauranter mv.

Baggrunden for forslaget er regeringens ønske om at øge fleksibiliteten i forhold til, hvilke typer af virksomheder, som unge kan få lov til at arbejde i uden, at det grundlæggende beskyttelseshensyn fraviges.

Den nye regel trådte i kraft den 1. januar 2018.

Se bekendtgørelse på retsinformation.dk