Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bekendtgørelse af offshoresikkerhedsloven1

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning

SAMMENSKRIVNINGEN omfatter

Herved bekendtgøres offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 19. juli 2018, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

Kapitel 1 - Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven har til formål

  1. at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore, som er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, samt
  2. at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore.

§ 2. Loven finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter, jf. § 3, stk. 1, nr. 16.

Stk. 2. §§ 5-37, § 38, stk. 2 og 3, og §§ 39-74 og 77 finder tillige anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser..

§ 3. I denne lov forstås ved:

  1. Anlæg: En fast eller mobil indretning, som bruges til offshore olie- og gasaktiviteter, herunder indkvarteringsfaciliteter på tilknyttede fartøjer, som den ansatte efter omstændighederne har adgang til i forbindelse med arbejdet på den faste eller mobile indretning, eller en kombination af sådanne indretninger, som permanent er indbyrdes forbundet ved hjælp af broer eller andre strukturer. Fartøjer anses ikke for anlæg, bortset fra boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder, samt fartøjer, hvorfra der udføres offshore olie- og gasaktiviteter, der indebærer risici for større ulykker, og hvor offshore olie- og gasaktiviteterne udføres uden tilknytning til et anlæg. 
  2. Anlægschef: Den arbejdsleder, der på operatørens eller ejerens vegne forestår den daglige drift af et anlæg.
  3. Arbejdsgiver: Den virksomhed, som har instruktionsbeføjelsen over for ansatte, der udfører arbejde på et anlæg.
  4. Arbejdsleder: Enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del deraf.
  5. Efterforskning: Boring af brønde i et prospekt og alle tilknyttede offshore olie- og gasaktiviteter, der er nødvendige forud for produktionsrelaterede aktiviteter, frem til permanent lukning af sådanne brønde.
  6. Ejer: En virksomhed, der er retligt beføjet til at styre driften af et ikkeproduktionsanlæg eller en rørledning, der forbinder anlæg, eller rørledninger fra anlæg til land.
  7. Ekstern beredskabsplan: En lokal, national eller regional strategi, som skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af en større ulykke i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter under anvendelse af alle operatørens disponible ressourcer som beskrevet i den relevante interne beredskabsplan og enhver yderligere ressource, som myndighederne stiller til rådighed.
  8. Entreprenør: Virksomhed, der har indgået kontrakt med en anden virksomhed, herunder operatøren eller ejeren, om at udføre specifikke opgaver.
  9. Fast anlæg: Et anlæg, som ikke er et mobilt anlæg.
  10. Ikkepermanent bemandet anlæg: Et anlæg, der ikke er et permanent bemandet anlæg.
  11. ikke-produktionsanlæg: Et anlæg, der ikke anvendes til produktion af olie og gas.
  12. Intern beredskabsplan: En plan, som er udarbejdet af operatøren eller ejeren i henhold til bestemmelser fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, vedrørende de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af ulykker, jf. § 45, i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.
  13. Kombineret drift: En aktivitet, som udføres fra et anlæg sammen med et eller flere andre anlæg, og hvis formål vedrører dette eller de andre anlæg, og som derved i betydelig grad påvirker de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et, flere eller alle anlæg.
  14. Mobilt anlæg: Et anlæg, som kan flyttes fra én position til en anden ved forsejling eller bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid.
  15. Offshore: Beliggende i dansk territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske zone eller på dansk kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers Havretskonvention.
  16. Offshore olie- og gasaktiviteter: Alle aktiviteter i forbindelse med efterforskning, produktion og rørbunden transport af olie og gas og andre stoffer og materialer mellem anlæg offshore og anlæg på land eller mellem flere anlæg offshore, herunder design, planlægning, bygning, installation offshore, drift, ændringer og demontering af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger.
  17. Operatør: Den virksomhed, som er udpeget af rettighedshaveren eller af beskæftigelsesministeren til på rettighedshaverens vegne at udføre de aktiviteter, som rettighedshaveren har tilladelse til i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund, herunder planlægning og gennemførelse af brøndaktiviteter, eller ledelse og styring af et produktionsanlægs funktioner.
  18. Permanent bemandet anlæg: Et anlæg, der planlægges anvendt til overnatning.
  19. Produktion: Offshoreindvinding af olie og gas fra undergrunden i rettighedsområdet, offshorebehandling af olie og gas og offshoretransport heraf gennem tilsluttet infrastruktur.
  20. Produktionsanlæg: Et anlæg, der anvendes til produktion af olie og gas.
  21. Påbegyndelse af aktiviteterne: Det tidspunkt, hvor et anlæg eller den tilsluttede infrastruktur for første gang benyttes til de aktiviteter, som det er udformet til.
  22. Rettighedshaver: Den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som i henhold til lov om anvendelse af Danmarks undergrund har tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter.
  23. Rettighedsområde: Det geografiske område, der er omfattet af rettighedshaverens tilladelse, jf. nr. 22.
  24. Risiko: Kombinationen af sandsynligheden for en hændelse og konsekvenserne af denne hændelse.
  25. Sikkerheds- og miljøkritiske elementer: Elementer, herunder computerprogrammer, hvis formål er at forebygge eller begrænse følgerne af en større ulykke, og som, hvis de svigter, kan forårsage eller bidrage væsentligt til en større ulykke.
  26. Sikkerhedszone: Et område inden for en afstand af 500 m fra enhver del af et anlæg, eller fra enhver del af et anlægs tilsluttede infrastruktur. Dette gælder dog ikke tilsluttet infrastruktur omfattet af nr. 29, litra b og c.
  27. Større miljøhændelse: En hændelse, som forårsager eller sandsynligvis forårsager en miljøskade, som er omfattet af miljøskadeloven.
  28. Større ulykke: I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning
    a) en hændelse, der omfatter en eksplosion, brand, tab af brøndkontrollen eller udslip af olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
    b) en hændelse, som medfører alvorlig beskadigelse af anlægget eller tilsluttet infrastruktur, og som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade, jf. også stk. 2,
    c) enhver anden hændelse, der medfører dødsfald eller alvorlig personskade for fem eller flere personer, der befinder sig på offshoreanlægget, hvor kilden til faren opstår, eller som udfører en olie- og gasaktivitet i forbindelse med anlægget eller tilsluttet infrastruktur, eller
    d) enhver større miljøhændelse, der skyldes hændelser omhandlet i litra a, b og c, jf. også stk. 2.
  29. Tilsluttet infrastruktur: Inden for sikkerhedszonen
    a) Inden for et anlægs sikkerhedszone eller inden for en nærliggende zone på længere afstand fra anlægget enhver brønd og dermed forbundne strukturer, supplerende enheder og anordninger tilsluttet anlægget.
    b) Inden for et anlægs sikkerhedszone ethvert apparatur eller enhver anordning på eller fastgjort til hovedstrukturen i anlægget.
    c) Inden for et anlægs sikkerhedszone ethvert tilsluttet rørledningssystem.
    d) Inden for et anlægs sikkerhedszone eller inden for en nærliggende zone på længere afstand fra anlægget enhver anden tilsluttet konstruktion, der anvendes til lagring og lastning af olie og gas produceret af et produktionsanlæg, og som er permanent knyttet til et sådant anlæg.
  30. Uafhængig verifikation: En vurdering og bekræftelse af gyldigheden af bestemte skriftlige erklæringer foretaget af en virksomhed eller en organisatorisk del af operatøren eller ejeren, som ikke er kontrolleret eller påvirket af den virksomhed eller den organisatoriske del, der anvender disse erklæringer.
  31. Virksomhed: En fysisk eller juridisk person eller en gruppe af sådanne personer.
  32. Virksomhedsleder: Enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almindelige, overordnede ledelse af virksomheden.

Stk. 2. Definitionerne i stk. 1, nr. 28, litra a, b og d, er også gældende for et ikkepermanent bemandet anlæg i situationer, hvor dette ikke er bemandet.

§ 4. (Ophævet)

§ 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger.

Kapitel 2  - Almindelige pligter

Ansvarsfordeling mellem de enkelte typer af virksomheder

§ 5. Rettighedshaveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Rettighedshaveren skal sikre, at operatøren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven

Stk. 3. For anlæg, hvor der er flere rettighedshavere, påhviler forpligtelserne efter stk. 1 og 2 rettighedshaverne i fællesskab.

§ 6. Rettighedshaveren skal sikre, at der føres tilsyn med, at offshore olie- og gasaktiviteter foregår i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Er der flere rettighedshavere, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 rettighedshaverne i fællesskab.

§ 7. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører planlægger og udfører arbejdet således, at krav fastsat i lovgivningen er overholdt, herunder at relevante dele af det i § 19 nævnte ledelsessystem følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 8. På et permanent bemandet anlæg skal operatøren, for så vidt angår produktionsanlæg, og ejeren, for så vidt angår et ikke-produktionsanlæg, udpege en anlægschef.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet med at fremme sikkerhed og sundhed, der udføres af flere forskellige entreprenører på anlægget, samordnes, og at anlægschefen har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne.

Stk. 3. Inden anlægget sættes i drift, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at ledelsessystemet, jf. § 19, følges.

Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at udstyr opfylder gældende lovgivning, inden det sættes i drift.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 9. Entreprenøren skal sikre, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den pågældende entreprenør sikre, at der føres tilsyn med, at entreprenører, der udfører arbejde for denne, planlægger og udfører arbejdet i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven, herunder at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges, og at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Ansvarsfordeling inden for den enkelte virksomhed, der beskæftiger ansatte

§ 10. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser forbundet med arbejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at følge relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at der føres tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges.

Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Endvidere skal arbejdsgiveren sikre, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduceres så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at relevante dele af det ledelsessystem, der er nævnt i § 19, følges.

Stk. 4. Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sikre undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt.

Stk. 5. Hvis der er flere arbejdsgivere på samme anlæg, skal arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af henholdsvis operatøren og ejeren, jf. § 8, stk. 2.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere.

§ 11. Anlægschefen har det øverste sikkerheds- og sundhedsmæssige ansvar på anlægget og skal sikre, at anlægget drives i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af loven..

Stk. 2. Anlægschefen skal sikre og føre tilsyn med, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med aktiviteterne på anlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Anlægschefen skal sikre og føre tilsyn med, at drift, vedligeholdelse og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse med det ledelsessystem, der er nævnt i § 19.2)

Stk. 4. Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal anlægschefen sikre, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt.

§ 12. Øvrige arbejdsledere skal hver især medvirke til, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdslederen skal sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere risiciene, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, skal arbejdslederen sikre, at risikoen bliver fjernet eller nedbragt. Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet.

Stk. 3. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.

§ 13. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. Endvidere skal de ansatte medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere risiciene, virker efter deres hensigt.

Stk. 2. Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den ansatte, der repræsenterer dem i sikkerheds- og sundhedsforhold.

Stk. 3. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.

Stk. 4. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 3.

Stk. 5. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 14. Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til udstyr selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen.

Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15. Bestemmelserne i § 13, stk. 3-5, og § 14 finder ikke anvendelse, hvis en kollektiv overenskomst giver en ansat tilsvarende eller bedre rettigheder.

§ 16. Alle ombordværende på et anlæg skal rette sig efter de procedurer, som er fastsat for arbejde og ophold på anlægget, og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet .for at nedbringe sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser.

§ 16 a. Henholdsvis operatøren og ejeren skal oplyse sine egne ansatte og entreprenører og disses ansatte om ordningen for fortrolig indberetning af sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, jf. § 63 a, stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at der findes en henvisning til denne ordning i uddannelses- og informationsmateriale.

§ 17. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om rettighedshaverens, operatørens, ejerens, entreprenørens, arbejdsgiverens, anlægschefens og øvrige arbejdslederes samt ansattes pligter.

Leverandører m.v.

§ 18. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andet udstyr eller personlige værnemidler, skal sikre, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed. Nødvendige og letforståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2. Den, der overdrager eller overlader stoffer og materialer til brug på anlæg, skal sikre, at stofferne og materialerne ved udlevering opfylder gældende lovgivning om emballering og mærkning. Sikkerhedsdatablade skal følge med ved leveringen og opfylde gældende lovgivning herom.

Stk. 3. Hvis udstyr fremstilles til brug på et anlæg efter modtagerens skriftlige, udførlige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 4. Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et anlæg fra en leverandør uden for Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren.

Stk. 5. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sikre, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med opgavens udførelse, med henblik på at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.

Stk. 6. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres således, at de sikkerheds- og sundmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1-6.

Kapitel 3 - Styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser

Sikkerhedszoner 

§ 18 a. Anlæg og tilsluttet infrastruktur, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 29, litra a og d, er omgivet af en sikkerhedszone.

Stk. 2. Fartøjer, fangstredskaber el.lign. må ikke bringes ind i eller befinde sig i sikkerhedszonen efter stk. 1. Ansvaret for overholdelsen af denne bestemmelse påhviler den, der navigerer fartøjet. Endvidere skal skibsføreren, hvis denne ikke selv navigerer fartøjet, fartøjets reder og den, som forestår fartøjets sikkerhedsledelse, hvis dette er en anden end rederen, sikre, at bestemmelsen kan overholdes.

Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke for et fartøj, der sejler ind i eller opholder sig i sikkerhedszonen

  1. i forbindelse med nedlægning, inspektion, test, reparation, vedligeholdelse, ændring, fornyelse eller fjernelse af et undersøisk kabel eller en undersøisk rørledning i eller nær sikkerhedszonen,
  2. for at levere tjenesteydelser til eller transportere personer eller varer til eller fra anlægget,
  3. for at inspicere anlægget eller tilsluttet infrastruktur i den pågældende sikkerhedszone i henhold til tilsynsmyndighedens tilladelse,
  4. i forbindelse med redning af eller forsøg på at redde liv eller ejendom,
  5. på grund af uvejr,
  6. fordi det er i havsnød, eller
  7. hvis anlæggets operatør, anlæggets ejer eller tilsynsmyndigheden har givet sit samtykke.

Ledelsessystem

§ 19. Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Ledelsessystemet skal sikre og dokumentere, at bestemmelserne fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres før påbegyndelse af aktiviteterne, jf. stk. 1.3)

§ 19 a. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udforme en selskabspolitik for styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 2. Selskabspolitikken skal indgå som en del af ledelsessystemet efter § 19, stk. 1.

Stk. 3. Selskabspolitikken skal også omfatte løbende forbedring af styringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, så der til enhver tid sikres et højt beskyttelsesniveau, og samarbejde med de ansatte om sikkerhed og sundhed, jf. § 46.

Stk. 4. Selskabspolitikken skal gennemføres for alle henholdsvis operatørens og ejerens offshore olie- og gasaktiviteter. Henholdsvis operatøren og ejeren skal indføre passende overvågningsforanstaltninger, der sikrer, at politikken fungerer effektivt.

Stk. 5. Selskabspolitikken skal, for så vidt angår forebyggelse af større ulykker, også omfatte henholdsvis operatørens og ejerens produktions- og ikkeproduktionsanlæg uden for Den Europæiske Union.4)

§ 20. (Ophævet)5)

Uafhængig verifikation

§ 21. Henholdsvis operatøren og ejeren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation i følgende tilfælde og med følgende formål:

  1. I forbindelse med et anlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning for at skabe sikkerhed for, at de sikkerheds- og miljøkritiske elementer, der er identificeret i risikovurderingen for anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledningen, opfylder deres formål, jf. definitionen i § 3, stk. 1, nr. 25, og at tidsplanen for undersøgelse og prøvning af de sikkerheds- og miljøkritiske elementer er i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed, jf. § 19, stk. 1, er ajourført og fungerer efter hensigten.
  2. I forbindelse med godkendelse af brøndaktiviteter, jf. § 28 a, for på en uafhængig måde at sikre, at brøndudformningen og brøndkontrolforanstaltningerne til enhver tid er tilpasset de forventede brøndforhold i overensstemmelse med krav fastsat i operatørens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed i henhold til § 19.

Stk. 2. Resultaterne af den uafhængige verifikation berører ikke det ansvar, som henholdsvis operatøren og ejeren bærer, for, at det verificerede udstyr og de verificerede systemer fungerer korrekt og sikkert.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal træffe passende foranstaltninger på grundlag af resultatet af den uafhængige verifikation.

Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at resultatet af den uafhængige verifikation i henhold til stk. 1, nr. 1, og fortegnelser over foranstaltninger, der er taget på grundlag heraf, stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden. Henholdsvis operatøren og ejeren skal opbevare resultaterne i en periode på mindst 5 år efter afslutningen af de offshore olie- og gasaktiviteter, som de vedrører.

Stk. 5. For et produktionsanlæg, et fast ikke-produktionsanlæg, tilsluttet infrastruktur og en rørledning skal verifikationsordningen efter stk. 1, nr. 1, være indført inden færdiggørelsen af anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design. For et mobilt ikkeproduktionsanlæg skal ordningen være indført inden påbegyndelse af aktiviteterne.

Stk. 6. Ordningen efter stk. 1 kan af henholdsvis operatøren og ejeren udvides til at omfatte andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteterne, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 7. Vælger henholdsvis operatøren og ejeren af ikkeproduktionsanlæg at udnytte muligheden i stk. 6, gælder stk. 2-5 også for den udvidede ordning.6)

§ 22. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om indhold af ledelsessystemer efter § 19 og selskabspolitikker efter § 19 a, herunder om rapporteringsrutiner og audit- og kontrolprocedurer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de verifikationsordninger, der er nævnt i § 21, og om, at verifikation af nærmere fastsatte forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, som ikke er omfattet af § 21, stk. 1, er obligatorisk, jf. § 21, stk. 6.7)

Sikkerheds- og sundhedsredegørelse

§ 23. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur og rørledninger. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende elementer:

  1. Identifikation af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, jf. §§ 34 og 36, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter i forbindelse med anlægget, tilsluttet infrastruktur og rørledningen.
  2. Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1.
  3. Påvisning af, at de risici, der er nævnt i nr. 1, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, herunder at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget og tilsluttet infrastruktur er fastsat, og at en effektiv og kontrolleret flugt, evakuering og redning til et sikkert sted af de ombordværende på anlægget kan finde sted i kritiske situationer.
  4. Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. § 19, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven overholdes.
  5. Beskrivelse af ordningen for uafhængig verifikation, jf. § 21.
  6. Den interne beredskabsplan, som er udarbejdet efter § 45 og regler udstedt i medfør af § 45 a, i denne lov og § 34 a, stk. 3, i havmiljøloven, eller en fyldestgørende beskrivelse af planen.

Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal udarbejdes, før anlægget med tilsluttet infrastruktur eller rørledningen sættes i drift.

Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal ajourføres, hvis der under driften sker væsentlige ændringer af anlægget, tilsluttet infrastruktur, rørledningen eller disses indretning, udstyr eller operationelle forhold og disse ændringer har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.

Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget, hvor sådanne findes, inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ændringer heraf, jf. stk. 1, 3 og 5, og at dette dokumenteres i form af en sammenfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted.

Stk. 5. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal mindst hvert femte år grundigt gennemgås af henholdsvis operatøren og ejeren. Tilsynsmyndigheden kan herudover på ethvert tidspunkt kræve en grundig gennemgang.

Stk. 6. Resultatet af gennemgangen efter stk. 5 skal meddeles tilsynsmyndigheden.

Stk. 7. Såfremt drift af et fast anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur, jf. stk.1,eller en rørledning planlægges videreført efter udløbet af disses designlevetid, skal sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ajourføres, og det skal heri godtgøres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser hidrørende fra anlæggets eller rørledningens fortsatte drift er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes forventede længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Stk. 8. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter stk. 1 skal forefindes på anlægget og være tilgængelig for anlæggets ledelse og ansatte og for tilsynsmyndigheden.

Stk. 9. Operatøren og ejeren skal gennemføre de foranstaltninger til reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.8)

§ 24. (Ophævet)9)

§ 25. (Ophævet)10)

§ 26. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren nærmere regler om sikkerheds- og sundhedsredegørelsen i henhold til § 23.11)

§ 26 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt for henholdsvis operatøren af et produktionsanlæg og ejeren af et ikkeproduktionsanlæg til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Godkendelser, tilladelser m.v.

§ 27. Henholdsvis operatøren og ejeren skal indsende en anmeldelse af planlagt design til tilsynsmyndigheden i forbindelse med

  1. etablering af nyt produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur,
  2. større ombygninger af eksisterende produktionsanlæg og fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur eller
  3. etablering af ny rørledning.

Stk. 2. I forbindelse med planlagt flytning af et eksisterende produktionsanlæg til en ny position skal operatøren indsende en flytningsanmeldelse til tilsynsmyndigheden.

Stk. 3. Anmeldelse efter stk. 1, nr. 1-3, skal indsendes til tilsynsmyndigheden så tidligt som muligt i henholdsvis designfasen og på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt i den foreslåede tidsplan for flytningen til, at tilsynsmyndighedens eventuelle bemærkninger vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og forebyggelse af større miljøhændelser kan indgå i færdiggørelsen af designet og i den efterfølgende sikkerheds- og sundhedsredegørelse efter § 23, stk. 1.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal hurtigst muligt underrettes om væsentlige ændringer af henholdsvis designet og den foreslåede tidsplan for flytningen, der får betydning for designanmeldelsen eller flytningsanmeldelsen efter stk. 1 og 2.12)

§ 28. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes, inden et nyt fast anlæg, et mobilt anlæg eller en rørledning sættes i drift.

Stk. 2. Ansøgningen om en tilladelse efter stk. 1 skal som minimum indeholde

  1. tidspunktet for forventet igangsættelse af aktiviteterne,
  2. den ønskede varighed af tilladelsen og
  3. en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1.

Stk. 3. Tilladelsen efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom. Ansøgningen skal indeholde ajourført materiale i henhold til stk. 2, nr. 2 og 3.

Stk. 4. For den del af aktiviteterne, der vedrører et mobilt ikkeproduktionsanlæg, kan tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 3 gives for en periode af højst 5 års varighed.13)

§ 28 a. Operatøren skal sikre, at tilsynsmyndighedens godkendelse af brøndaktiviteter, som medfører risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der kan føre til en større ulykke, og efterfølgende væsentlige ændringer af brøndaktiviteterne indhentes inden påbegyndelse af aktiviteterne.

Stk. 2. Ansøgningen om godkendelse efter stk. 1 skal indsendes til tilsynsmyndigheden inden for en af tilsynsmyndigheden nærmere fastsat frist og skal som minimum indeholde nærmere oplysninger om brøndens udformning og de foreslåede brøndaktiviteter, en udførlig beskrivelse af ledelsessystemet efter § 19, den uafhængige verifikators resultater og bemærkninger og i henhold til § 21, stk. 1, nr. 2, og en beskrivelse af operatørens foranstaltninger på baggrund af disse resultater og bemærkninger, en udførlig beskrivelse af eventuelle ændringer af den interne beredskabsplan efter § 45 som følge af særlige forhold ved brønden eller placeringen af denne.

Stk. 3. Operatøren skal efter påbegyndelse af brøndaktiviteterne indsende rapporter herom til tilsynsmyndigheden.

Stk. 4. Operatøren skal gennemføre de foranstaltninger, der danner grundlag for de godkendte brøndaktiviteter, førend disse påbegyndes.14)

§ 28 b. Operatøren skal underrette tilsynsmyndigheden om brøndaktiviteter, der ikke er omfattet af kravet om godkendelse i § 28 a.15)

§ 29. Henholdsvis operatøren og ejeren skal indhente tilsynsmyndighedens tilladelse, inden der foretages væsentlige ændringer af et anlæg, tilsluttet infrastruktur, en rørledning eller et anlægs eller rørlednings operationelle forhold, der har betydning for risikoen for større ulykker.

Stk. 2. Ansøgningen om tilladelse efter stk. 1 skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3.16)

§ 29 a. I forbindelse med kombineret drift skal operatøren eller, hvis der er flere operatører, en af disse indhente tilsynsmyndighedens tilladelse efter § 29, inden der påbegyndes kombineret drift.

Stk. 2. De operatører og ejere, som skal deltage i kombineret drift, skal i fællesskab udarbejde ansøgningen om tilladelse efter stk. 1.

Stk. 3. Operatørerne og ejerne efter stk. 2 skal sikre, at de foranstaltninger, der danner grundlag for tilladelsen, gennemføres.17)

§ 30. Inden en flytning af et anlæg fra en position til en anden påbegyndes, skal anlæggets henholdsvis operatør og ejer skriftligt underrette tilsynsmyndigheden om den nye position, medmindre der i den forbindelse skal indsendes en flytningsanmeldelse efter § 27, stk. 2, eller indhentes en tilladelse efter §§ 28 eller 29.18)

§ 31. Forinden et fast anlæg med eventuel tilsluttet infrastruktur eller en rørledning demonteres, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds- og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3.19)

§ 32. Efter anmodning herom fra ejeren kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om tilladelse til udførelse af olie- og gasaktiviteter fra et mobilt anlæg, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 2. Gyldigheden af forhåndstilsagnet efter stk. 1 er højst 5 år.

Stk. 3. Forudsætningen for, at anmodningen efter stk. 1 behandles, er, at ejeren afholder tilsynsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om betaling fastsat efter § 65, stk. 3.

§ 32 a. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler

  1. om, i hvilke tilfælde der skal indsendes en anmeldelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, og søges om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31 og forhåndstilsagn efter § 32, og i hvilke tilfælde der skal ske underretning efter §§ 28 b og 30,
  2. om indhold af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32 og underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og 30,
  3. om frister for indsendelse af anmeldelse efter § 27, stk. 1 og 2, ansøgning om godkendelse efter § 28 a, tilladelse efter §§ 28, 29, 29 a og 31, forhåndstilsagn efter § 32, underretning efter § 27, stk. 4, og §§ 28 b og 30 og frister for tilsynsmyndighedens bemærkninger efter § 27, stk. 3 og 4, og
  4. om indhold af rapporter efter § 28 a, stk. 3, og intervaller for fremsendelse af rapporterne til tilsynsmyndigheden.

§ 32 b. En anmeldelse efter § 27, en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32 kan ikke overdrages til andre, medmindre tilsynsmyndigheden tillader overdragelsen.

§ 32 c. Tilsynsmyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32,

  1. såfremt de bestemmelser, vilkår eller påbud, der er fastsat i loven eller udstedt i medfør af loven, ikke overholdes, jf. dog stk. 2,
  2. såfremt der i en ansøgning om godkendelse, tilladelse eller forhåndstilsagn er givet urigtige eller vildledende oplysninger, jf. dog stk. 2, eller
  3. såfremt henholdsvis operatøren og ejeren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.

Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af henholdsvis operatøren og ejeren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1 eller 2, først ske, efter at tilsynsmyndigheden har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og hvis påbuddet ikke er efterkommet.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal tilbagekalde en godkendelse eller tilladelse efter §§ 28-29 a og 31 og et forhåndstilsagn efter § 32, såfremt henholdsvis operatøren og ejeren vurderes ikke at have kapacitet til at opfylde relevante krav i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.20)

Stk. 4. I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3 underretter tilsynsmyndigheden den myndighed, der har meddelt tilladelse til udnyttelse af det pågældende rettighedsområde efter undergrundsloven, om afgørelsen.

Stk. 5. I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet til en operatør, skal rettighedshaveren træffe tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det samme gælder for en operatør i tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse, en tilladelse eller et forhåndstilsagn efter stk. 1 eller 3, som er givet til en ejer, der fungerer som operatørens entreprenør.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 5.

Kapitel 4 - Design, konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering

Risikovurdering og risikoreduktion

§ 33. I forbindelse med etablering af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning eller ved ændringer af et eksisterende fast eller et mobilt anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med anlæggets, den tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens design, konstruktion, indretning og udstyr, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Der skal ved design af et nyt fast anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en ny rørledning tages rimeligt hensyn til fremtidige behov for udvidelser af anlægget eller dets tilsluttede infrastrukturs eller rørledningens kapacitet og funktion.

§ 34. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i forbindelse med drift af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er forbundet med de tilhørende offshore olie- og gasaktiviteter, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal løbende sikre forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet og niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser gennem fortsat reduktion af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ved indgåelse af aftale om anvendelse af et ikkeproduktionsanlæg skal operatøren sikre sig, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med anlæggets konstruktion, indretning, udstyr og drift bliver nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Hvis der under en aktivitet, der gennemføres af henholdsvis en operatør og en ejer, opstår en umiddelbar fare for en større ulykke, skal henholdsvis operatøren og ejeren sikre, at der straks træffes egnede foranstaltninger til at afværge faren, herunder at aktiviteten om nødvendigt standses. Henholdsvis operatøren og ejeren skal underrette tilsynsmyndigheden herom snarest muligt og inden for 24 timer efter at have truffet disse foranstaltninger.

§ 35. Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 36. Henholdsvis operatøren og ejeren af ikkeproduktionsanlæg skal sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretningen af arbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 37. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering, risikoreduktion og om løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet samt niveauet for forebyggelse af større miljøhændelser.

Design, konstruktion, indretning og udstyr

§ 38. Ved design af et nyt permanent bemandet, fast produktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur, jf. § 33, stk. 1, og § 42, stk. 1, skal anlægget opdeles i hovedområder baseret på vurderingen af risikoen for større ulykker hidrørende fra aktiviteterne i hvert af disse områder. Hovedområderne skal fysisk adskilles fra hinanden på en sådan måde, at eskalering af en hændelse i ét hovedområde ikke påvirker et andet hovedområde.

Stk. 2. Anlæg med tilsluttet infrastruktur, der ikke er omfattet af stk. 1, skal med hensyn til brand- og eksplosionsfare inddeles i områder efter faregraden.

Stk. 3. Anlæg med tilsluttet infrastruktur skal indrettes og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områdeinddeling efter stk. 1 eller 2.

Stk. 4. I forbindelse med arbejde og ophold på anlæg skal de tilhørende indkvarteringsforhold være tilpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på anlægget, og være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution, med henblik på at de kan varetage deres arbejdsopgaver på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 39. Der skal på permanent bemandede anlæg indrettes passende behandlingsrum, så syge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende.

Stk. 2. I forbindelse med arbejde og ophold på ikkepermanent bemandede anlæg skal der indrettes et passende antal rum til førstehjælp.

Stk. 3. Rummene efter stk. 1 og 2 skal råde over passende udstyr, faciliteter og lægemidler.

Stk. 4. Adgangsveje på anlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum, førstehjælpsrum og evakueringssteder kan ske effektivt.

Stk. 5. På alle steder på anlægget, hvor arbejdsforholdene kræver det, skal der være materiel til førstehjælp til rådighed, som skal være afmærket og lettilgængeligt.

§ 40. Et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal være forsynet med udstyr, som er nødvendigt for opfyldelse af formålet med anlægget, den tilsluttede infrastruktur eller rørledningen. Udstyret skal være placeret og indrettet og kunne anvendes således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Udstyret på anlæg eller rørledning skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 1 og 2.

§ 41. Løbende vedligeholdelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger skal ske således, at anlægget, den tilsluttede infrastruktur, rørledningen og det nødvendige udstyr hertil, jf. § 40, stk. 1, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven.

§ 42. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, skal følges i forbindelse med anlægs, tilsluttet infrastrukturs, rørledningers og brøndes konstruktion, indretning og udstyr.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau eller et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Ved fravigelsen skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anlægs, tilsluttet infratrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, jf. §§ 38-42.

§ 43 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastrukturs, brøndes og rørledningers design, konstruktion, indretning og udstyr, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 44. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, tilsluttet infrastruktur, rørledninger og brønde samt udstyr i forbindelse hermed skal være gældende, uanset om de foreligger på dansk.

Beredskab

§ 45. Henholdsvis operatøren og ejeren skal udarbejde en intern beredskabsplan for imødegåelse af konsekvenser af ulykker og faresituationer på et anlæg og tilsluttet infrastruktur. Planen udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, jf. § 45 a, og under hensyntagen til den vurdering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, der er gennemført i henhold til §§ 33-36, og som indgår i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23.

Stk. 2. Anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg til at udføre brøndaktiviteter, skal der i den interne beredskabsplan for anlægget tages højde for den risikovurdering, der er gennemført under udarbejdelsen af ansøgningen om godkendelse af brøndaktiviteterne, der skal indsendes i henhold til § 28 a.21)

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at den interne beredskabsplan

  1. iværksættes straks ved påbegyndelse af aktiviteterne,
  2. er koordineret med den interne beredskabsplan vedrørende bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet, der er udarbejdet efter havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven, og
  3. er i overensstemmelse med den eksterne beredskabsplan efter § 45 b og den eksterne beredskabsplan i henhold til havmiljøloven og regler udstedt i medfør af havmiljøloven.

Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal ajourføre den interne beredskabsplan som følge af enhver væsentlig ændring af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen efter § 23 eller grundlaget for tilladelserne, som er meddelt i henhold til §§ 28, 29 og 29 a. I forbindelse med en sådan ændring skal tilladelse indhentes hos tilsynsmyndigheden i henhold til § 29 og ændringerne af den interne beredskabsplan meddeles den relevante myndighed eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

Stk. 5. Henholdsvis operatøren og ejeren skal i tilfælde af en større ulykke eller en hændelse, hvor der er umiddelbar risiko for en større ulykke, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eskalering og begrænse virkningerne heraf.

Stk. 6. Med henblik på at sikre en effektiv rednings- og bekæmpelsesindsats kan tilsynsmyndigheden påbyde ændringer i den interne beredskabsplan.

§ 45 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren og vedkommende minister nærmere regler for den interne beredskabsplan, der er nævnt i § 45, stk. 1-5.

§ 45 b. Beskæftigelsesministeren skal efter forhandling med miljøministeren og vedkommende minister og i samarbejde med de relevante operatører og ejere udarbejde en ekstern beredskabsplan, der dækker alle offshore olie- og gasaktiviteter omfattet af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal sikre, at der i løbet af indsatsen efter den eksterne beredskabsplan indsamles de nødvendige oplysninger, så Havarikommissionen efterfølgende kan foretage en grundig undersøgelse af større ulykker m.v., jf. § 60.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren og vedkommende minister nærmere regler om den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1, herunder om videregivelse og offentliggørelse af planen.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om videregivelse og offentliggørelse af den eksterne beredskabsplan, der er nævnt i stk. 1.

Sikkerheds- og sundhedsarbejde

§ 46. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsanlæg.

Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.22)

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse, jf. § 47.

§ 47. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at medlemmerne af det organiserede samarbejde om sikkerhed og sundhed efter § 46, stk. 1 har gennemført en arbejdsmiljøuddannelse og så vidt muligt inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af de pågældende.

§ 48. Hvis rettighedshaveren, operatøren, ejeren, entreprenører eller arbejdsgivere ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal disse indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 48 a. På anlæg skal der være et tilstrækkeligt antal særligt uddannede ansatte, således at der kan ydes fornøden førstehjælp og om nødvendigt gives behandling efter anvisning fra en læge, uanset om den pågældende læge er til stede på anlægget eller er i land.

Stk. 2. På permanent bemandede anlæg skal de særligt uddannede ansatte efter stk. 1 tillige kunne varetage forebyggende sundhedsmæssige opgaver.

§ 49. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det i § 46, stk. 1, nævnte samarbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde, mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af arbejdsmiljøuddannelsen efter § 47, herunder supplerende arbejdsmiljøuddannelse, og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, om sagkyndig bistand efter § 48 og om uddannelse og antal uddannede efter § 48 a.

Uddannelse og kompetence

§ 50. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at de ansatte, forinden arbejdet påbegyndes på et anlæg, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets interne beredskabsplan, jf. § 45, og til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder de kompetencer, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på anlægget kan varetages på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt , herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence.

Stk. 3. Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på anlæg.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1 og om, hvilke kompetencer der er nødvendige efter stk. 2.

§ 50 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af tilsynsmyndigheden.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

§ 50 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring el.lign.

§ 50 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for lovens anvendelsesområde, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt og lejlighedsvis inden for lovens anvendelsesområde, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom, skal indgive skriftlig anmeldelse til tilsynsmyndigheden, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU herom.

§ 50 d. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henholdsvis operatøren og ejeren selv skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer ikke skal anerkendes af tilsynsmyndigheden i henhold til regler fastsat i medfør af §§ 50 a og 50 c, opfylder krav fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.

Arbejdstid, hvile- og friperioder

§ 51. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde beregnet over en referenceperiode på 12 måneder. Årligt betalte ferieperioder og sygeorlov indgår ikke i beregningen.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge arbejdet således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Stk. 3. Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren i øvrigt sikre, at der under hensyn til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet kan nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder ved aftaler, regler om pauser i arbejdet, hvile- og friperioder, rådighedsarbejde og natarbejde.

Registrering og anmeldelse m.v.

§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om operatørers, ejeres, arbejdsgiveres, lægers og tandlægers pligt til registrering og anmeldelse af ulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser til tilsynsmyndigheden og om henholdsvis operatørens og ejerens anmeldelse af større ulykker til Havarikommissionen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om offentliggørelse og videregivelse til Europa-Kommissionen af oplysninger om større ulykker, om anlæg m.v., om ændring i lovgivningen vedrørende forebyggelse af større ulykker og om andre forhold af betydning for risici for større ulykker.

§ 52 a. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger, skal underrette tilsynsmyndigheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at anden myndighed skal underrettes.

§ 52 b. Virksomheder, der er registreret i Danmark, og som selv eller via datterselskaber gennemfører offshore olie- og gasaktiviteter uden for EU som rettighedshavere eller operatører, skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden indgive oplysninger om større ulykker uden for EU.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indgives efter stk. 1.23)

Arbejdets udførelse og helbredsundersøgelser m.v.

§ 53. Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdets udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler udstedt i medfør af loven overholdes.

§ 54. Anerkendte normer og standarder, som har betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges.

Stk. 2. Normer og standarder efter stk. 1 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om drift, arbejdets udførelse, helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og om arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen og arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden. Udgifterne ved undersøgelserne kan ikke pålægges de ansatte. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af disse udgifter på henholdsvis operatør, ejer og entreprenør.

Stk. 3. Operatører og ejere skal i samråd med tilsynsmyndigheden og i samarbejde med operatører, ejere og tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater i den Europæiske Union udarbejde og i samråd med tilsynsmyndigheden revidere standarder og retningslinjer for bedste praksis for styring af risici for større ulykker gennem hele design- og driftscyklussen for offshore olie- og gasaktiviteter ved at gøre brug af udveksling af viden, oplysninger og erfaring mellem medlemsstaterne i den Europæiske Union bl.a. gennem Den Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG).

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke forhold der skal overvejes ved fastsættelse af prioriteter for udarbejdelse af standarder og retningslinjer efter stk. 3.24)

Demontering af faste anlæg

§ 56. Demontering af et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal planlægges og udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser ved arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 57. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning..

Kapitel 5 - Udvalg m.v.

Offshoresikkerhedsrådet

§ 58. Beskæftigelsesministeren nedsætter et offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen af regler m.v. i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale udvikling vedrørende offshore olie- og gasaktiviteter og drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Forinden der fastsættes regler m.v. i medfør af denne lov, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet.

Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, tilsynsmyndigheden og andre relevante myndigheder.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren bestemmer, hvilke organisationer og myndigheder der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, og fastsætter rådets forretningsorden.

Myndighedernes Beredskabskomité

§ 59. Beskæftigelsesministeren nedsætter en beredskabskomité, som har til opgave at koordinere myndighedernes indsats i ulykkessituationer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som de ansvarlige for offshore olie- og gasaktiviteterne træffer, og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.

Havarikommission

§ 60. Beskæftigelsesministeren nedsætter en havarikommission, der skal undersøge større ulykker.

Stk. 2. I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte kan beskæftigelsesministeren pålægge Havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse eller interesse for forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 3. Når Havarikommissionen har afsluttet en undersøgelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens anbefalinger, som sendes til beskæftigelsesministeren og miljøministeren.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med undersøgelser af de i stk. 1 og 2 omfattede forhold.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om adgang til og videregivelse af rapporter udarbejdet af Havarikommissionen og om offentliggørelse af disse. 

Kapitel 6 - Tilsyn m.v.

§ 61. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af loven, og EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven, overholdes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3-5, og §§ 14 og 15.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige Arbejdstilsynet og efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder, som benævnes tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private, herunder klassifikationsselskaber. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opgaver.

Stk. 5. For klassifikationsselskaber gælder følgende:

  1. Beskæftigelsesministeren kan på nærmere angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber til på tilsynsmyndighedens vegne at varetage opgaver vedrørende maritime forhold på anlæg.
  2. Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke erstatningsansvarlige for fejl begået af de i nr. 1 nævnte klassifikationsselskaber.
  3. Beskæftigelsesministeren og tilsynsmyndigheden er ikke forpligtet til selv at varetage opgaver, der er omfattet af en autorisation, der er udstedt i henhold til nr. 1.
  4. Udstedes der autorisation i medfør af nr. 1, kan beskæftigelsesministeren, såfremt klassifikationsselskabet ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.
  5. Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde en autorisation, hvis de vilkår, der er stillet til autorisationen, ikke overholdes.

Stk. 6. Private som nævnt i stk. 4 skal underrette den tilsynsmyndighed, hvis opgaver de har fået tildelt, om farer, der ikke kan afværges, herunder fra udstyr eller dele af udstyr, medmindre der gribes ind.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold nævnt i stk. 6.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om tilsynsmyndighedens opgaver og organisering, jf. stk. 3.

§ 62. Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Dette gælder også personer, som handler på vegne af dem, som er pålagt pligter efter loven.

Stk. 2. Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt, adgang til alle dele af virksomheden bortset fra private dele af virksomhedens bygninger.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §§ 52 og 52 a.

§ 63. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er omfattet af en dokumenteret kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er en landsdækkende arbejdsgiverorganisation eller en enkelt virksomhed inden for offshorebranchen på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

Stk. 2. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne over for ansatte, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler om retten til at forlade arbejdspladsen eller for aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

§ 63 a. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter § 52 a, § 55, stk. 1, §§ 58-60 og kapitel 6, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt i straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden etablerer en ordning for fortrolig indberetning til tilsynsmyndigheden vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, om der er modtaget en indberetning.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden foretager, såfremt en konkret vurdering giver anledning hertil, en nærmere undersøgelse af de indberetninger, der er nævnt i stk. 2. Tilsynsmyndigheden må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at undersøgelsen foretages på baggrund af en indberetning.

§ 64. Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

  1. at levering eller markedsføring standses, eller
  2. at de pågældende udstyr, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

Stk. 4. Tilsynsmyndigheden kan efter anmodning fra Europa-Kommissionen påbyde, at markedsføring af udstyr forbydes eller begrænses, eller at udstyr underkastes særlige betingelser, når

  1. udstyr som følge af deres tekniske karakteristika udgør den samme risiko som udstyr, for hvilke markedsføring er forbudt eller begrænset, eller som er underkastet særlige betingelser, eller
  2. udstyr har tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved en harmoniseret standard.

Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan

  1. forbyde markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning,
  2. påbyde, at udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, kaldes tilbage fra markedet, eller
  3. påbyde, at markedsføring af udstyr eller personlige værnemidler, der ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne om CE-mærkning, begrænses.

Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den, der har leveret eller markedsført udstyr, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågældende udstyr, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.

§ 64 a. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og i forbindelse med forhåndstilsagn efter § 32.

§ 65. Rettighedshaveren, operatøren, ejeren og andre virksomheder betaler myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter denne lov.

Stk. 2. Henholdsvis operatøren og ejeren skal stille transport til rådighed for tilsynsmyndigheden eller private, jf. § 61, stk. 4, til eller fra et anlæg eller fartøj, der er forbundet med offshore olie- og gasaktiviteter, inklusive overførsel af udstyr inden for en rimelig frist samt yde kost og logi og andre fornødenheder ved besøg på anlægget.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om pligterne i stk. 1 og 2.

§ 66. (Ophævet)

§ 66 a. Beskæftigelsesministeren fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Beskæftigelsesministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. § 61, stk. 3, og §§ 62 og 65 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 4. Klage over afgørelser efter stk. 1, der træffes af beskæftigelsesministeren eller den, der er bemyndiget hertil, kan indbringes for Energiklagenævnet. § 67, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, samt § 68 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7 - Klageadgang

§ 67. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af beskæftigelsesministeren efter en EU-forordning eller efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Afgørelser truffet af en institution under Beskæftigelsesministeriet anden myndighed eller private, som ministeren i henhold til § 61 har henlagt sine beføjelser til efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

  1. adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af beskæftigelsesministeren, og
  2. betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Den i stk. 4, nr. 1, nævnte bemyndigelse omfatter ikke regler om afskæring af klage over afgørelser, som er truffet af private, jf. § 61, stk. 4.

Stk. 6. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive organisationer.

§ 68. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler udstedt i henhold til loven skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Kapitel 8 - Privatretlige regler for mobile anlæg

§ 69. Ved anvendelse af reglerne i sølovens kapitel 9 på mobile anlæg, som udfører offshore olie- og gasaktiviteter hæfter rederen, når ansvaret er begrænset, uanset anlæggets størrelse med indtil 50 mio. særlige trækningsrettigheder (SDR). For skade på person forhøjes dette beløb med 30 mio. SDR. 1. og 2. pkt. gælder ikke for flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder og flydende lager- og afskibningsenheder.

Stk. 2. Erstatning for forureningsskader som følge af offshore olie- og gasaktiviteter er ikke sikret ved søpatentet efter sølovens kapitel 3.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan ændre ansvarsgrænserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse med vedtagelser truffet i henhold til artikel 8 i 1996-protokollen til Londonkonventionen af 1976 om begrænsning af ansvaret for søretlige krav.

Kapitel 8 a - Digital kommunikation

§ 69 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, til og fra tilsynsmyndigheden skal foregå digitalt. Efter forhandling med vedkommende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov.

Stk. 2. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Kapitel 9 - Straf

§ 70. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den rettighedshaver, operatør, ejer, entreprenør, arbejdsgiver, virksomhedsleder og anlægschef, der ikke sikrer, at

  1. risici identificeres og vurderes efter § 5, stk. 1, § 8, stk. 3 og 5, § 10, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., § 33, § 34, stk. 1, eller §§ 35, 36 eller 53,
  2. der føres tilsyn efter § 6, stk. 1, § 7, 2. pkt., § 9, 2. pkt., § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller
  3. der gives instruktion eller oplæring efter § 7, 1. pkt., § 9, 1. pkt., eller § 10, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

  1. undlader efter anmodning at give oplysninger efter § 62, stk. 1, eller
  2. ikke yder fornøden bistand efter § 62, stk. 2.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den arbejdsleder eller ansatte, der ikke medvirker til, at de sikkerheds og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser identificeres og vurderes efter §§ 12 eller 13.

Stk. 4. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der

  1. overtræder § 5, stk. 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, § 11, stk. 1, 3 og 4, § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, § 13, stk. 1 og 2, § 16 og § 16 a, § 18, stk. 1-6, § 18 a, stk. 2, § 19 og § 19 a, § 21, stk. 1 og 3-5, §§ 23 og 27-31, § 34, stk. 3 og 4, § 45, stk. 1-5, § 46, stk. 1 og 3, § 48 a, § 50, stk. 1, eller § 52 a eller EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
  2. lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1-3, eller leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
  3. ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller påbud eller forbud efter § 64.

Stk. 5. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

Stk. 6. Ved straffens udmåling efter stk. 4, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren og henholdsvis operatøren og ejeren har opfyldt deres pligter efter kapitel 2 og 4, betragtes som en skærpende omstændighed for ansatte, hvis disse forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om

  1. anvendelse af personlige værnemidler,
  2. anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
  3. anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
  4. anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
  5. certifikater til kran og gaffeltruck.

Stk. 7. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 6, skal det ved straffens udmåling efter stk. 1-5 betragtes som en skærpende omstændighed,

  1. at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 5,
  2. at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 eller truffet andre afgørelser af tilsynsmyndigheden om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
  3. at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
  4. at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 8. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 7, nr. 1.

Stk. 9. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af § 18, stk. 1-6, og regler udstedt i henhold til § 18, stk. 7.

§ 71. Der kan pålægges den enkelte arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3, hvis arbejdsgiveren

  1. ikke sikrer, at risici identificeres og vurderes efter § 10, stk. 1, eller § 35,
  2. ikke sikrer, at der føres tilsyn efter § 10, stk. 2,
  3. lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3, eller § 51, stk. 1, eller
  4. ikke efterkommer påbud efter § 45, stk. 6, eller § 64.

Stk. 2. Det er en betingelse for bødeansvaret i henhold til stk. 1, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Ved bødens udmåling finder § 70, stk. 5, 7 og 8, for så vidt angår arbejdsgiverens bødeansvar, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter §§ 10 og 35, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

  1. anvendelse af personlige værnemidler,
  2. anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
  3. anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
  4. anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
  5. certifikater til kran og gaffeltruck.

§ 72. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af reglerne og for manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Overtrædelse af regler, der ikraftsætter forskrifter, der ikke er affattet på dansk, jf. § 44, kan dog ikke strafbelægges. Det kan endvidere fastsættes, at den enkelte arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes vedkommende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 3. pkt., og § 71 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6.

§ 73. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 71, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1 i forbindelse med overtrædelse af § 18 a anses skibsføreren og styrmanden altid for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift til en anden organisation eller person, anses skibsføreren og styrmanden tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til. Er fartøjet omfattet af definitionen på et anlæg, jf. § 3, stk.1, nr. 1, anses skibsføreren og styrmanden altid for at være tilknyttet dette anlægs ejer, jf. § 3, stk.1, nr. 6.

Kapitel 10 - Ikrafttræden m.v.

§ 74. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidig ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg bortset fra § 8, stk. 1-3, § 9, stk. 2, 4 og 5, §§ 12 og 13 og § 21, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet.25)

Stk. 2. Lov om arbejdsmiljø finder ikke anvendelse på anlæg omfattet af denne lov.

Stk. 3. (Udelades)

§ 75. (Ophævet)26)

§ 76. (Ophævet)27)

§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 107 af 7. februar 2007 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Begrænsning af arbejdsgivernes strafansvar og skærpelse af straf for visse overtrædelser, der begås af ansatte, samt udvidelse af lovens anvendelsesområde til indkvarteringsfaciliteter på skibe, m.v.), der vedrører § 2, stk. 2, § 3, § 4, stk. 1-3, §§ 16 og 32 a, § 42, stk. 2, overskriften efter § 52, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, § 70 stk. 3, nr. 1, og stk. 5-10, § 71, stk. 1og 3, § 73, 2. pkt., og § 77, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.28)

Stk. 2. § 1, nr. 10-17, finder anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer, hvis § 32 vedrører § 66 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 27. Loven træder i kraft den 15. august 2007.

Stk. 2. (Udelades)

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 1400 af 27. december 2008 om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.), hvis § 1 vedrører § 43 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 287 af 15. april 2009 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.), hvis § 1 vedrører fodnoten til lovens titel, § 3, stk. 2, § 4 a, § 23, stk. 2, §§ 27-29, § 32 a, § 38, stk. 2 og 3, § 42, stk. 1, §§ 50 a-50 d, og § 72, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 467 af 18. maj 2011 om ændring af offshoresikkerhedsloven (Udvidelse af lovens anvendelsesområde, ændring af reglerne for godkendelser, tilpasninger til arbejdsmiljøloven m.v.), hvis § 1 vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 2 og 5, § 3, stk. 2, 3, 5 og 6, § 4, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 3-5, § 6, stk. 1-3, § 7, stk. 2, § 18, stk. 1, § 25, stk. 1, § 26 a, § 27, stk. 1 og 3, § 31, stk. 1 og 2, §§ 32 a, 48, 52 og 52 a, § 61, stk. 1, 5 og 6, § 62, stk. 4, § 63 a, § 64, stk. 3-6, § 67, stk. 1 og stk. 4, nr. 1, § 69, stk. 1, 3. pkt., § 70, stk. 1, stk. 3, nr. 1 og 3, og stk. 4, 6 og 10, og § 71, stk. 2, 3. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

--------------------------------------------------------------------------------

Lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven (gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet)29), indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.

§ 7

Stk. 1. § 1, nr. 18, 23-30, 32-35, 38, 61, 71, 74 og 97, i denne lov, § 32 c, stk. 3, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 45, stk. 2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 59, finder anvendelse fra og med den 19. juli 2016 for operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, og for ejere af planlagte ikkeproduktionsanlæg og rørledninger og operatører af planlagte produktionsanlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, ved lovens ikrafttræden. Før dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse for sådanne brøndaktiviteter, anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørledninger.

Stk. 2. § 1, nr. 18, 23-30, 33-35, 38, 61, 71, 74 og 97, i denne lov, § 32 c, stk. 3, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 45, stk. 2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 59, finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur samt rørledninger, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Før den 19. juli 2018 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med miljøministeren nærmere regler om de situationer nævnt i stk. 1 og 2, herunder tilpasning af hidtil gældende regler, der finder anvendelse efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., til definitionerne i § 1, nr. 4.

Stk. 4. Regler, der er udstedt efter bestemmelserne i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, som ophævet eller ændret ved denne lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Lov nr. 1542 af 19. december 2017 om ændring af offshoresikkerhedsloven og lov om kontinentalsoklen, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015 som ændret ved § 40 i lov nr. 426 af 18. maj 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.


Arbejdstilsynet, den 1. juli 2015

Peter Vesterheden/Katrine Krone

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1137/2008/EF af 22. oktober 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 38, som ændret senest ved Rådets direktiv nr. 2013/64/EU af 17. december 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 353, side 8, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 24, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/127/EF af 21. oktober 2009 om pesticidudbringningsmaskiner, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 29, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.

2) Henvisningen til § 19 i § 11, stk. 3, er først gældende fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter hvortil, der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Indtil da gælder den nuværende henvisning til § 20. Henvisningen til § 19 i § 11, stk. 3, er først gældende fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Indtil da gælder den nuværende henvisning til § 20.

3) Ændringen i § 19 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 19 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

4) Ændringen i § 19 a finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 19 a finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter hvortil, der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

5) Ændringen i § 20 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 20 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

6) Ændringen i § 21 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 21 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

7) Ændringen i § 22 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 22 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

8) Ændringen i § 23 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 23 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

9) Ændringen i § 24 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 24 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

10) Ændringen i § 25 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 25 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

11) Ændringen i § 26 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 26 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

12) Ændringen i § 27 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

13) Ændringen i § 28 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

14) Ændringen i § 28 a finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

15) Ændringen i § 28 b finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

16) Ændringen i § 29 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 29 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

17) Ændringen i § 29a finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 29 a finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

18) Ændringen i § 30 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 30 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

19) Ændringen i § 31, 2. pkt., finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 31, 2. pkt., finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

20) Ændringen i § 32 c, stk. 3, finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 32 c, stk. 3, finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

21) Ændringen i § 45, stk. 2, finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 45, stk. 2, finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

22) Ændringen i § 46, stk. 2, finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 46, stk. 2, finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

23) Ændringen i § 52 b finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 52 b finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

24) Ændringen i § 55, stk. 3 og 4, finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 55, stk. 3 og 4, finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

25) Lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg er ophævet den 1. juli 2008, jf. § 15, stk. 1 og 2, i lov nr. 507 af 17. juni 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet). Regler fastsat i medfør af § 8, stk. 3, og § 9, stk. 5, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, for så vidt angår fare for forurening af havmiljøet forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. § 15, stk. 4, i lov nr. 507 af 17. juni 2008.

26) Ændringen i § 75 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 75 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

27) Ændringen i § 76 finder anvendelse fra den 19. juli 2016 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der ikke er meddelt tilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1499 af 23. december 2014. Ændringen i § 76 finder anvendelse fra den 19. juli 2018 for ejere af ikke-produktionsanlæg, operatører af produktionsanlæg samt operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 1499 af 23. december 2014.

28) Loven er bekendtgjort i Lovtidende A den 8. februar 2007 og er trådt i kraft den 9. februar 2007.

29) Ændringslovens § 1 vedrører lovens titel, fodnoten til lovens titel, §§ 2-4, § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 1 og 2, §§7-9, § 10, stk. 1-5, § 11, stk. 1-3, §§ 16-18, § 26 a, § 31, 1.pkt., § 32, stk. 2 og 3, §§ 32 a-34, §§ 36-41, § 42, stk. 1, §43, §§ 45-45 b, § 46, stk. 1 og 3, §§ 47-48 a, § 49, § 50, stk.1-3, § 50 a, stk. 1 og 2, § 50 b og § 50 c, stk. 3, 1. pkt., § 50d, § 52, § 52, stk. 2, § 55, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., overskriften før § 56, §§ 56-57, § 58, stk. 1-4, § 59, stk. 1, §§ 60-61,§ 63 a, stk. 2 og 3, § 64 a, § 65, stk. 1, § 66, overskriften til kapitel 8, § 69, § 69 a, § 70, stk. 1, 3, 5 og 9, § 71, stk. 1, nr. 4 og §§ 75-76.