Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare - tag

Vestre Landsrets dom afsagt den 9. februar 2012 i ankesag V.L. S-2281-11

Udskrift af dombogen for retten i Ålborg

Rettens nr. 6-2585-2011

Dom afsagt den 26. september 2011 af 6. afdeling

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 23. maj 2011.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, nr. 1 og § 38, stk. 1, bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder med senere ændringer § 57, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, ved den 24. september 2009 på byggepladsen B som arbejdsgiver at have undladt at planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på liv eller helbred, idet den beskæftigede vidne 6 færdes på et tag med en taghældning på over 15 grader med en tagfod på mere end 2 meter over det omgivende underlag og i en højde på over 5 meter uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning til det underliggende terræn.

Påstande.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger.

Under sagen er afgivet forklaring af direktør vidne 1, tilsynsførende vidne 2, tilsynsførende vidne 3 og formand vidne 4.

Forklaringerne er under hovedforhandlingen gengivet således:

Vidne 1 bekræftede at være ene tegningsberettiget i firmaet, men dog ikke eneindehaver. Han ejer halvdelen af anparterne. Der var 100 ansatte i firmaet. Hans arbejdsområde i firmaet var direktør og fugemester. Han havde gang i ca. 15 byggepladser på gerningstidspunktet. På den omhandlede byggeplads var der 6-7 ansatte. Vidne 4 var byggeleder på stedet. Vidne 4, og S stod for stilladset. Vidne 1 havde en del med det at gøre. Vidne 4 havde lavet tilsyn på stedet. Der skete tilsyn et par gange om ugen, sådan plejede det i hvert fald at være. Vidnet selv var ikke derude. Han havde overladt styringen til vidne 4. Vidnet havde nok været på den omhandlede byggeplads 6-7 gange. Han vidste ikke, hvornår han havde været derude forud for den 24. september 2009. Der kunne sagtens gå 1 måned imellem, at han var på pladsen.

Han havde ikke set stilladset, efter det var sat op.

Han og vidne 4 havde drøftet, hvordan opgaven med stillads skulle ordnes, hvorefter byggelederen havde bestilt stilladsfirmaet.

Vidne 4 og S meddelte ham, at de havde fået et påbud af Arbejdstilsynet. De drøftede sagen. De ansatte, der var på byggepladsen, havde været ansat i længere tid, og de havde været på stilladskurser.

Vidne 6 havde været ansat i lang tid. Han vidste ikke, om vidne 6 havde været på stilladskursus, mens han havde været ansat i deres firma. Vidne 6 havde fået instruktioner af vidne 4 og S. Han vidste dog ikke, hvornår vidne 6 havde fået instruktionerne.

Der var ikke noget udstyr på byggepladsen, der skulle bruges, andet end stilladset.

Vidne 6 var bekendt med, hvordan man skulle begå sig på et stillads.

Vidnet var godt klar over, at han var ansvarlig for stilladset.

Udspurgt af advokat M forklarede vidne 1, at det var vidne 4, der havde det daglige ansvar for byggepladsen. Vidne 1 havde det overordnede ansvar. S var sikkerhedskoordinator og stod for kvalitetssikringen på byggepladserne, og hvis hun konstaterede mangler, melder hun tilbage til enten vidne 4 eller ham. Hvis hun har noget at bemærke på pladsen, skal der straks rettes ind.

Vidne 6 har været i firmaet i ca. 10 år. Vidne 6 var rutineret murer. Vidne 6 var også med i de forberedende procedurer. Vidne 6 plejede ikke at sløse med sikkerheden.

Vidne 4 har været ansat i firmaet 12-13 år.

Byggeriet vedrørte renovering af A Skole, hvor tegltaget skulle udskiftes. De havde lejet et stilladsfirma til at udføre stilladsopgaven. Vidne 6 gik på lægterne i stedet for at gå på stilladset.

Tømreren og blikkenslageren brugte samme stillads.

Tilsynsførende, vidne 2, forklarede, at hun var ansat som tilsynsførende hos Arbejdstilsynet. Hun har været ansat i 4 1/2 år. Hun var uddannet byggetekniker. Hun har godt kendskab til stilladser.

Den 24. september 2009 var hun på tilsynsbesøg med sin kollega på A skole, der var ved at blive renoveret. De gik hen til den del af skolen, der fremgik af de i sagen fremlagte fotos, jf. bilag 7. De observerede at en af de ansatte gik på taget. Der var ingen sikring på nedstyrtning. Vidnet kaldte manden ned, og de talte med manden herom. Vidnets kollega ringede til vidne 4, der ikke var til stede, da de kom. Der var tre personer til stede på byggepladsen, da de kom. Efter kollegaen ringede, kom S til stede. Vidne 4 kom ikke til stede. De ansatte forklarede, at de ikke havde fået nogen speciel instruktion i brug af stillads. De forklarede endvidere, at det var en anden virksomhed, der havde opsat stilladset. De fortalte ikke, om de havde ændret på stilladset. Vidnet kunne ikke huske, om de ansatte var blevet spurgt herom.

Vidnet optog fotografier (bilag 7).

Vidnet og kollegaen forlod stedet, og forventede at påbuddet blev overholdt. Påbuddet betød, at arbejdet skulle standses straks.

Vidnet forklarede ud fra de i sagen fremlagte fotos (bilag 7). Vidnet forklarede blandt andet, at man kunne se den ansatte kravle på taget. Det var ikke en normal måde at bruge et stillads på. Hvis den ansatte faldt ned, ville der ikke være noget, der kunne fange ham. Der var ikke lavet et færdigt dæk. Normalt var der stiger på stilladset, så man kunne færdes på stilladset. Stigerne kunne ikke være der på det omhandlede stillads. Der var ikke en stige op til taget. Hun så ingen stiger overhovedet. Hun kunne ikke huske, om der var stiger på pladsen. De ansatte fandt ingen stiger på pladsen. Hun mente ikke, at man kunne arbejde på dækket, hvor der kun var ca. 1 meter til dækket ovenover. Normalt blev stigerne opbygget indvendigt.

Tilsynsførende, vidne 3, forklarede, at han var været ansat i Arbejdstilsynet i ca. 7 år. Han var uddannet bygningskonstruktør.

Han var på A skole den pågældende dag. Han og en kollega ankom på byggepladsen, hvor de så, at der skulle ske noget ved gavlen. De så vidne 6 kravle op på taget. Vidne 6 gik langs tagfladen. Der var en lille åbning på ca. 20 cm., hvor han brugte lægterne til at kravle op. De prøvede, at få fat i vidne 6 for at sige, at det ikke var måden at komme op til facadestilladset på. De optog fotos. Der arbejdede ikke andre på stilladset, da de ankom. De kunne dog ikke se på den anden side af stilladset. De drøftede situationen med vidne 6. De gjorde vidne 6 bekendt med, at stilladset ikke var indrettet med adgangsveje. Man skulle være sikret mod nedstyrtning.

Vidnet forklarede ud fra de i sagen fremlagte fotos. Vidnet forklarede, hvor vidne 6 var kravlet op. Der var ingen stige op til det øverste dæk, som der normalt skulle være. Han kunne ikke huske, om der var en lille stige. Hvis adgangsvejen havde været i orden, havde vidne 6 ikke haft noget at gøre ude på taget.

Efter ca. 1 time kom de over på den anden side af bygningen. På den anden side stod der en enkelt stige, som kunne have været brugt. Denne stige var dog defekt. Der var indført et specielt dæk for at få stilladset til at passe. Vidnet mente ikke, at stilladset var indrettet med en lovlig adgangsvej. Der var hul mellem de to traller, og der var fare for nedstyrtning. Tårnet kunne godt være lavet som adgangsvej. Når vidne 6 gik på taget, skulle der være en faldsikring. Hvis ikke, der var nogen, der arbejdede på taget, skulle der ikke være en faldsikring.

Der var ikke givet instruktion i, hvordan man forsvarligt kunne komme ind på stilladset. Der var hyret et stilladsfirma til at opstille stilladset. De fik at vide, at den daglige leder ikke have været på stedet i den uge, hvor stilladset havde stået der. Byggelederen havde været på stedet senest den 17. september 2009. Byggelederen sagde ikke noget om en stige, fordi byggelederen ikke havde været på stedet. Byggelederen havde ikke kontrolleret, om stilladset var indrettet, som det skulle være.

Den stige, der fandtes på den anden side, var defekt, da den havde fået slag. Den var derfor ikke lovlig at bruge. Der fandtes ingen fotos eller notater omkring stigen.

Vidne 4 forklarede, at han var byggeleder i firmaet T A/S. Han var byggeleder på byggepladsen ved A skole. Der blev hyret et stilladsfirma til at opsætte stillads. Stilladset skulle bygges op over taget, hvorfor det var mere kompliceret end normalt. De vurderede derfor, at stilladset skulle opstilles af et stilladsfirma. Han var ikke til stede, da det blev stillet op. Han var til stede kort tid efter. Han havde tjekket stilladset, og han mente, at stilladset var i orden. Der var adgang, som der skulle være.

Vidnet forklarede ud fra de i sagen fremlagte fotos (bilag 7). Vidnet forklarede, at han mente, at der var en stige fra det første dæk og op til taget. Stigen var placeret på hakkestilladset. Det var efter vidnets opfattelse adgangsvejen op til stilladset. Stigen måtte være blevet fjernet, og han vidste ikke, hvorfor vidne 6 gik oppe på taget.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at stilladset fortsatte over på den anden side af taget. Der stod ingen stige inde i stilladset. Han var dog usikker herpå. Vidnet mente ikke, at han havde været oppe at gå på det øverste dæk. Vidnets baggrund for at kunne godkende stillads var hans erfaring. Han har endvidere arbejdet som murer i mange. Han har ikke deltaget i kurser herom.

Han mente, at der gik en ud- eller indvendig stige op til taget. Hvis man faldt ned, ville man falde ned på stilladset nedenunder, da det var bredere.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han var sikker på, at han var oppe på stilladset, inden arbejdet blev sat i gang, og at han så stigen. Det var under en uge før Arbejdstilsynet kom. Han havde haft fat i stilladsfirmaet, da han ikke mente, at stilladset var sat ordentligt fast i første omgang.

Vidnet havde gjort Arbejdstilsynet bekendt med, at der var en stige på stedet. Han vidste ikke, hvem der havde flyttet stigen. Der arbejdede både blikkenslagere og tømrere på stedet.

Vidnet kunne ikke huske, hvornår han sidst havde været på pladsen forud for den 24. september 2009. Han havde ikke lavet nogle notater omkring tilsyn. Normalt har han tilsyn med 2-3 byggepladser. Han havde talt med de ansatte i telefon om stilladset på den omhandlede byggeplads. Dette var før arbejdet blev påbegyndt.

Vidnet havde ikke kontrolleret, om den stige, der var blevet flyttet, var lovlig. Det var en stige, som stilladsfirmaet havde stillet, og han gik ud fra, at stigen var lovlig.

Rettens begrundelse og afgørelse:

Efter vidneforklaringerne afgivet af den tilsynsførende vidne 2 og den tilsynsførende vidne 3 sammenholdt med de fremlagte fotografier af stilladsopbygningen er det godtgjort, at der ikke er nogen direkte forbindelse fra de nedre dæk i stilladset til det øverste, hvor den ansatte vidne 6 var på vej til at arbejde, idet han benyttede nogle blotlagte lægter ved siden af stilladset, som adgangsvej til det øverste dæk i stilladset. Der fandtes således hverken en adgangsvej inden for i stilladsopbygningen eller en direkte uden på stilladset. Det findes videre godtgjort, at der nedenfor det sted, hvor vidne 6 færdedes, ikke var nogen faldsikring for at sikre mod nedstyrtning til det underliggende terræn.

Tiltalte findes derfor ikke at have planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og det findes godtgjort, at der herved var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for den ansatte, der færdedes på taget.

Tiltalte er således skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 83, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, og § 38, stk. 1, bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder med senere ændringer § 57, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 21, stk. 1, nr. 2.

Thi kendes for ret :

Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 9. februar 2012 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S-2281-11

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Retten i Aalborg har den 26. september 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-2585/2011).

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter "bekendtgørelse
nr. 589 af 22. juni 2001 ... nr. 2," indsættes " jf. nu bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejder § 73, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 2,"

Forklaringer

Vidne 1 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. For landsretten har vidne 5 og vidne 6 endvidere afgivet forklaring.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han er murermester og ikke fugemester som angivet i byrettens dom. Vidne 4 passede byggeriet på byggeplads B, men vidnet ved ikke, hvornår han var der. Efter at vidne 4 havde bestilt stilladset, hørte vidnet ikke mere til det, før Arbejdstilsynets besøg. Materiel, der ikke virker, skal kasseres og lægges til side. Sådan er instruktionen. Hvis man mangler noget, skal man kontakte virksomheden herom. Hvis det er vedrørende et stillads tilhørende et andet selskab, kontaktes byggelederen – i dette tilfælde vidne 4. Vidne 6 var erfaren og den naturlige leder af sjakket på byggepladsen. Vidne 6 skulle have brugt trappetårnet og ikke taget. Når der manglede en stige, skulle vidne 6 have vendt om og have skaffet en stige. Han skulle således ikke have gået ud på taget. S er sikkerhedskoordinator og skulle sørge for, at nye regler blev kommunikeret videre. Hun kommer løbende på byggepladserne. Han ved ikke, om hun havde været på byggepladsen B.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han har skrevet "Rapport om grove overtrædelser". Han skrev rapporten den 25. september 2009 på baggrund af stikord, han havde skrevet ned dagen før. Oplysningerne i rapporten om tilsyn 1 uge før Arbejdstilsynets besøg har han fået bekræftet af vidne 4. Vidne 6 gav under besøget udtryk for, at der ikke var givet instruktion i, hvordan færdslen til stilladsdækket skulle foregå. Han gav også udtryk for, at han ikke kendte nærmere til den pågældende stilladstype. Vidne 6 og vidne 4 gav begge udtryk for, at vidne 4 ikke havde været ude og se stilladset efter dets opsætning. På byggepladsen kunne de ikke gøre rede for, om der havde været lovlige stiger, man havde kunnet anvende. Der fandtes på pladsen en almindelig stilladsstige, der kunne have været bygget ind i stilladset, hvis den ikke havde været i stykker på grund af buler. Han omtalte ikke stigen i sin rapport, fordi stigen var defekt. Taget kunne ikke - heller ikke med faldsikring - have været en lovlig adgangsvej til stilladset, idet man skulle forcere et rækværk for at komme ind på stilladset. Vidnet husker ikke, om vidne 6 gav udtryk for kendskab til, at han ikke måtte bruge taget som adgangsvej. Han har siden byrettens dom gransket sin hukommelse og husker nu, at der ikke var en lille stige, så man let kunne komme ind på det øverste lette facadestillads.

Vidne 5 har forklaret, at han er en erfaren stilladsopstiller. Han har arbejdet i faget i 26 år. Facadestilladset ved A skole blev opsat med en stige til det øverste dæk. Man kunne gå direkte fra hakkestilladset til dækket under det øverste dæk på facadestilladset. Der var nedenfor et dæk til brug for stilladsfirmaets opsætning af stilladset. Han husker ikke, om der var en defekt aluminiumsstige i forbindelse med tilbageleveringen af stilladset. Han er sikker på, at det var forsvarligt at gå fra hakkestilladset til facadestilladset og at facadestilladset blev opsat med en stige til det øverste dæk.

Vidne 6 har forklaret, at han har været murer mellem 35 og 40 år. Han er således vant til at færdes på stilladser. Han vidste godt, at han ikke måtte gå på taget, men der manglede stiger på stilladset. Han vidste godt, at der manglede en stige. Han fandt efterfølgende ud af, at stigen stod på byggepladsen på den anden side. Stigen på pladsen blev senere monteret på stilladset. Han husker ikke, at der var noget galt med stigen. Han ringede ikke hjem til firmaet for at få en stige, da han godt kunne bruge taget. Han mener ikke at have benyttet stigen på stilladset før Arbejdstilsynets besøg. Han kunne godt have fået en stige hentet eller bragt. Vidne 4 plejer at komme et par gange om ugen, men vidnet husker ikke, om vidne 4 havde været på byggepladsen efter opsætningen af facadestilladset. Han arbejder ikke almindeligvis på stilladser opsat af andre, men har da gjort det. Han husker ikke at have modtaget instruktioner vedrørende facadestilladser, men han ved, at han skulle have brugt en stige til det øverste dæk. Han følte sig imidlertid ikke utryg ved at gå på taget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges til grund, at vidne 6 færdedes på taget under Arbejdstilsynets besøg, idet han benyttede taget som adgangsvej til det øverste stilladsdæk. Det lægges videre til grund, at der ikke på det pågældende tidspunkt var en lovlig adgangsvej til dækket, idet stigen, der skulle have været indsat i facadestilladset, befandt sig et andet sted på byggepladsen på den anden side af bygningen, hvilket vidne 6 dog ikke var klar over. Hans anvendelse af taget som adgangsvej kan ikke anses som et så udsædvanligt skridt i forbindelse med arbejdets udførelse, at det kan fritage det tiltalte selskab for bødeansvaret. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket. Det bemærkes herved, at landsretten ikke finder grundlag for at bringe arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, i anvendelse.

Ved fastsættelsen af straffen citeres nu § 82, stk. 5, nr. 1, i stedet for § 82, stk. 4, nr. 1, og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejder § 73, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 38, stk. 1, nr. 2.

Straffen findes passende fastsat til en bøde på 25.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret :

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.