Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Lov om røgfri miljøer/opmåling af serveringsareal

Østre Landsrets dom afsagt den 1. november 2012 i ankesag S-1399-12

Udskrift af dombogen for retten i Lyngby

Dom afsagt den 23. februar 2012

Rettens nr. 1-296/2012

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift modtaget den 13. januar 2012

T er tiltalt til straf for overtrædelse af lov om røgfri miljøer, lov nr. 512 af 6. juni 2007, § 26, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1, ved i perioden fra den 27. juni 2008 til den 27. september 2011 på serveringsstedet S, som indehaver af serveringsstedet at have tilladt rygning indendørs, selv om serveringsarealet var større end 40 m2.

Påstande:

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf.

T har nægtet sig skyldig under angivelse af, at serveringsarealet i pubben er mindre end 40 m2 og derfor omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 22 stk. 1 nr. 3.

Sagens oplysninger:

Det fremgår af sagens bilag, at Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 2, ved brev af 30. april 2008 gav pubben et strakspåbud i henhold til rygeloven, hvorefter det skulle sikres, at der ikke ryges indendørs, og at påbuddet straks skal efterkommes.

T klagede over afgørelsen til Arbejdsmiljøklagenævnet, der den 2. oktober 2008 fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse af 30. april 2008.

Det fremgår blandt andet af Arbejdsmiljøklagenævntes begrundelse, at

”Ved tilsynsbesøg i pubben den 30. april 2008 konstaterede Arbejdstilsynet,

  • at der blev røget indendørs,
  • at flere gæster røg under besøget ved henholdsvis bardisken, ved bordene i lokalet og ved billardbordet.

Arbejdstilsynet opmålte serveringsarealet til at være ca. 60 m2.

Virksomheden havde selv lavet opmålinger af serveringsarealet som efter Arbejdstilsynets vurdering viser, at serveringsarealet er over 40 m2.

Virksomheden har anført, at den nævnte tegning viser et serveringsareal under 40 m2, idet virksomheden har beregnet selve det areal, hvor der reelt står borde og stole og hvor gæsterne sidder og drikker.

I virksomhedens svar på høring af 3. juli 2008 anfører virksomheden, at tegningen viser et serveringsareal på 6,824 m2.

Hovedreglen efter loven er, at det ikke er tilladt at ryge inden døre i lokaliteter m.v. der er omfattet af loven. Det følger af lovens § 4.

Loven omfatter bl.a. arbejdspladser og serveringssteder, jf. lovens § 2 stk. 1, nr. 1 og nr. 6.

Til hovedreglen findes undtagelser både i § 6, stk. 2 og stk. 3, samt 21, stk. 3, og § 22, stk. 2.

Ifølge lovens § 21, stk.1, er det ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, jf. § 4.

Ifølge lovens § 21, stk. 3, kan det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted.

Ifølge lovens § 22, stk. 1, kan der besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, 1) der har alkoholbevilling, 2) hvor der ikke serveres egentlig mad, 3) hvor serveringsarealet er under 40 m2, og 4) hvor der er borde og stole på serveringsarealet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 22, stk. 1, at der med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted. Baren og området bag ved denne, garderober, trapper, toiletter og lignende faciliteter for gæsterne medregnes ikke til serveringsarealet. Det samme gælder køkkenfaciliteter, personalerum, personaletoiletter, lagerlokalet og lignende.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at serveringsarealet er hele det område, hvor der finder egentlig servering af drikkevarer sted, og at serveringsarealet ikke kun er at betragte som det areal, hvor der står stole og borde. Gulvarealet mellem stole og borde vil også være en del af serveringsarealet.

Arbejdstilsynet strakspåbud

Det er ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af loven. Det fremgår af § 4, i lov om røgfri miljøer.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist. Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 79a, stk. 1.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at formuleringen i § 4 i lov om røgfri miljøer om, at det ikke er tilladt at ryge indendørs, ikke kan give anledning til anden reaktion, end et strakspåbud, fordi et påbud med frist vil betyde, at det i en periode bliver tilladt at ryge selvom loven bestemmer det modsatte.

REGLER

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§ 2, stk. 1, nr. 6, § 4, § 6, § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1 i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.

§ 79a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, hf. Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med de ændringer, der følger af lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer.

OPLYSNINGER I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt virksomhedens høringssvar i brev af 3. juli 2008.

Forklaringer:

T har forklaret, at han har ejet pubben i de sidste 13 år. Det er åbent fra kl. 9 om morgenen til kl. 2 om natten. I weekenden dog fra 9 – 23. Det er et værtshus, hvor der bliver serveret drikkevarer, mest i form af øl i hverdagene og spiritus og vin i weekenderne. Han er der selv flere dage om ugen, typisk, mandag, tirsdag, fredag og søndag. Han er der mere end 50 timer om ugen. Der er nogen af gæsterne, der ryger og andre ryger ikke. Det er i alt væsentligt stamkunder, der kommer der. Personalet har også nu tilladelse til at ryge. Det har de ikke haft tidligere.

T forevises skitse af lokalerne, bilag 2 vedhæftet bilag 1-3, underbilag 2. T vedstår skitsen, som han oplyser, er lavet af en tømrer på hans foranledning. Nettoarealet af lokalet er ca. 97,3 kvadratmeter, og der er ca. 38 siddepladser rundt om borde i lokalet samt 8 høje siddepladser ved barbordene, der er højet. Der er her udover ståpladser. I det ene hjørne af lokalet er der et billardbord, hvor det er forbudt at ryge og drikke øl eller andet. Derudover er der et bordfodbold. Der serveres i hele lokalet, men som nævnt ikke ved billardbordet og ved bordfodbold. Der er kun 2 borde ved baren, idet der er en gangbane/flugtvej fra indgangen til trappen, der går ned til kælderen, hvor bagdøren er. I kælderetagen er der et køkken, der er aflåst og ikke bruges. For 35 år siden fungerede stedet som spiserestaurant. Indtil for 10 år siden serverede han også håndmadder og lignende, men det gør han ikke længere. Nu serveres der af spiseligt kun chips og peanuts i små 40 g poser.

Forespurgt, hvorvidt Arbejdstilsynet var der første gang den 25. april 2008, oplyser T, at han ikke husker, hvornår det var. Han husker, at han fik et ”strakspåbud” på stedet. Det skal nok passe, at det er dateret den 30. april 2008 (bilag 1). Han bekræfter, at han herefter klagede til Arbejdsmiljøankenævnet (bilag 2). Afgørelsen herfra af 2. oktober 2008 er han bekendt med (bilag 4). Han reagerede ikke på afgørelsen. Han var utilfreds med den, fordi Arbejdstilsynet ikke foretog nogen form for opmåling. Som nævnt mener han, at serveringsarealet er under 40 kvadratmeter, fordi kun arealerne direkte ved borde og stole kan medregnes i serveringsarealet. Fra begyndelse af 2010 og i en periode derefter, bad han gæsterne gå udenfor og ryge. Det overholdt de. Der var nogle knubbede bemærkninger. Efterfølgende har han på ny accepteret rygning indendørs, fordi han intet hørte fra Arbejdstilsynet. Han husker ikke, at han er blevet afhørt af politiet den 24. oktober 2011.

T gøres bekendt med indholdet af afhøringen (bilag 2). Han bekræfter indholdet af politirapporten, herunder at intet stort set har ændret sig i lokalerne.

T tilføjer, som tidligere forklaret, at han ikke har villet rette sig efter påbuddet, fordi han ville have sin sag prøvet for retten på grund af manglende opmåling.

Vidne 1 har forklaret, at han den 25. april 2008 var på tilsynsbesøg på pubben. Han forevises den i sagen foreliggende tegning. Han oplyser, at han kender tegningen. Det var en, han fik udleveret på stedet. Efter hvad han erindrer, svarer den til forholdene på stedet. Han lavede en kontrolmåling og kunne se, at målene ca. passede. Han husker, at der var gæster ved baren og ved bordene, der røg. Der var også nogle, der røg ved billardbordet. Gæsterne, der røg, var spredt over hele pubben. Han husker, at han gav et strakspåbud samme dag. Han fulgte det op af en telefonisk henvendelse til T. Denne mente, at der godt måtte ryges, fordi kun borde- og stolenettoareal skulle indgå i serveringsarealet. Vidne 1 var på andet besøg den 27. juni 2008. Der talte han med en ansat. Der blev fortsat røget af gæsterne indendørs. Der sad vist nogen ved baren, der røg. Vidne 1 kontaktede efterfølgende T på telefon. Denne fastholdt sin tidligere opfattelse af, at der godt måttes ryges. Pubben var ikke opdelt på nogen måder. Der blev således både røget og drukket over det hele.

Vidne 1 bekræfter efterfølgende, at han på ny var på tilsynsbesøg den 13. marts 2009. Han konstaterede da uændrede forhold såvel i forholdt til indretning som til rygning.

Vidne 2, har forklaret, at han var på tilsynsbesøg i pubben, den 27. september 2011 sammen med vidne 4. Det var vist ved frokosttid. De snakkede med en bartender, der straks telefonisk tilkaldte T. Denne kom til stede. De konstaterede, at der blev røget i pubben. Der var få / 6-8 gæster, der sad dels i baren, dels ved et bord i nærheden af baren. Der var ikke nogen gæster i øvrigt, herunder ingen ved billardbordet. Vidne 2 husker ikke, om der var serveringsborde ved billardbordet. Der stod askebægre på alle borde samt ved bardisken.

Vidne 2 forevises tegningen, der er i sagen og bekræfter at indretningen er identisk med tegningen.

Politiassistent, vidne 3, har forklaret, at han besigtigede pubben den 2. oktober 2008

Vidne 3 oplyser, at der var en røgmættet luft i hele lokalet. Han forevises tegningen, der er i sagen. Han bekræfter tegningen. Han kan specifikt ikke huske noget om bordene ved billardbordet, men mener, at de har været der hele tiden.

Forespurgt vedrørende sit besøg den 24. september 2009, oplyser han, at ham bekendt var der uændrede forhold. Han har set folk ryge også ved billardbordet. Han har derudover flere gange været i pubben på ”tilfældige” besøg. Han har også talt med tiltalte, der har oplyst, at han var ærgerlig over sagen. Han har aldrig været der, hvor der var tegn på, at der ikke måtte ryges i lokalet. Han har været leder af nærpolitiet, der havde kontor lige overfor i en periode. Han anser pubben som velbesøgt – mest af stamkunder – og i øvrigt med ordnede forhold uden nævneværdige politimæssige problemer.

Vidne 4 har forklaret, at han var på tilsyn i pubben den 27. september 2011 sammen med vidne 2. Da de kom ind i lokalet, var der, som han husker det 4-5 gæster, der sad ved baren og røg. Der var askebægre ved bordene rundt i lokalet.

Vidne 4 forevises tegningen fra sagen og oplyser, at den svarer meget godt til forholdene på stedet. Han foretog ikke nogen opmåling. Han bekræfter, at han selv, T og vidne 2 sad ved hjørnebordet. Han husker ikke, om der stod askebæger på det bord. Der var vist ikke borde bag billardbordet. Det er vidne 4´s opfattelse, at efter forarbejderne til rygeloven skal alt areal tælles med, hvor der kan serveres. Deri kan fratrækkes bar, lager, toiletter m.v. Således skal scene, evt. dansegulv og spilleautomatområde også medregnes. Baggrunden er, at der ved større værtshuse er mulighed for at lave rygekabiner eller lignende. Det er der ikke i de mindre under 40 m2. Formålet med loven var, at forhindre passiv rygning. Man ville undtage helt små værtshusmiljøer under 40 kvadratmeter. Hvis der er borde og stole i lokalet, regnes hele arealet med. Vidne 4 bekræfter, at han jf. forhold 3, bilag 3, har lavet skitsen under bilag 6, med udregning af serveringsarealet til 57,75 m2.

Hvis der står borde og stole på et areal, er der ikke en flugtvej. Kun en decideret og afmærket flugtvej, der ikke kan anvendes til andet, kan fratrækkes serveringsarealet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ved T’s forklaring sammenholdt med vidnernes forklaringer, findes – som i øvrigt ubestridt – bevist, at tiltalte i hele perioden fra 27. juni 2008 til den 27. september 2011 i alt væsentligt har tilladt rygning fra gæsterne indendørs på pubben.

T, der ikke har bestridt de faktiske forhold, har påstået frifindelse, under henvisning til, at serveringsarealet i pubben er mindre end 40 m2.

Der er under sagen dokumenteret en af T fremlagt skitse over lokalerne, hvoraf det fremgår, at det samlede restaurationsareal udgør ca. 97 m2.

Af en skitse udarbejdet af vidne 4, (forhold 3, bilag 3 under bilag 6) er serveringsarealet udregnet til 57,75 m2.

Denne udregning med angivelse af specifikke zoner, der indgår i Arbejdstilsynets skøn over serveringsarealet, er ikke imødegået af T, der derimod har anført, at for eksempel flugtvej mellem indgangsdør og kældertrappe ikke skal indgå i serveringsarealet, ligesom areal omkring billardbord, bordfodbold m.v. ej heller skal indgå. Såfremt de nævnte arealer fratrækkes, bliver det samlede areal, hvor der faktisk tilbydes servering, ikke over 40 m2.

Retten finder efter ordlyden af bestemmelserne i lov om røgfri miljøer § 21, jf. § 22, intet holdepunkt for at antage, at T´s fortolkning af reglerne skulle være rigtig. Tværtimod må det anses som givet, at formålet med bestemmelserne i lov om røgfri miljøer har været at undtage samtlige arealer på serveringssteder fra rygning, bortset fra de specifikt nævnte arealer bag bardisken, toiletter, trapper m.v. Arealer optaget af billardbord og bordfodbold kan herefter ikke fratrækkes ved opgørelsen af serveringsarealet.

Særligt bemærkes, at de af tiltalte angivne ”flugtveje” reelt er sædvanlige gangbaner i restaurationsarealet, der helt naturligt benyttes af såvel gæster som personale til og fra borde samt trappen, der fører til toiletterne i kælderen.

Da pubbens serveringsareal herefter ikke kan antages at være under 40 m2, er T skyldig efter tiltalen.

Strafansvaret er ikke forældet, men der ses på den anden siden ikke grundlag for at betragte forseelsen – uanset dens tidsmæssige udstrækning – som en gentagelse, der skulle medføre en større bødestraf end forudsat ved førstegangs overtrædelser.

Straffen fastsættes til en bøde på 2.000 kr., jf. lov om røgfri miljøer § 26, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage.

Thi kendes for ret

T straffes med en bøde på 2.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage.

T skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 1. november 2012 af Østre Landsrets 19. afdeling nr. S-1399-12

Anklagemyndigheden

mod

T

Lyngby Rets dom af 23. februar 2012 (1-296/2012) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse
anket af T med endelig påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalen er for landsretten berigtiget således, at gerningsperioden alene angår den 27. september
2011, idet ordene "i perioden fra den 27. juni 2008 til" udgår af tiltalen.

Under hovedforhandlingen for landsretten er der afgivet supplerende forklaring af T
og af vidne 1 og vidne 4.

De i byretten af vidne 2 og vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

T har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig er bruttoarealet af pubbens lokale, der er ca. 97,3 m2. På et tidspunkt i 2008, men også nogle gange siden, er han telefonisk blevet kontaktet af en repræsentant fra Arbejdstilsynet, vistnok vidne 1, der har foreholdt ham, at der fortsat blev røget af gæsterne i pubben. Han har igennem hele forløbet været uenig i Arbejdstilsynets vurdering af, hvordan serveringsarealet skal beregnes. Efter Arbejdstilsynets påbud fjernede han de to runde og mindre borde, der stod bag billardbordet. Der må ikke drikkes i området ved billardbordet og ved bordfodboldspillet, og det gør han klart for alle gæster. Den del af lokalet, der kan anses for serveringsareal, kan efter hans opfattelse ikke ansættes til mere end 37,8 m2. Han ved godt, at det ikke alene er et spørgsmål om serveringsbordenes samlede areal, men at også området lige ved stolene omkring bordene skal medregnes. Det er der også taget hensyn til i arealberegningen på de 37,8 m2. Forholdene i pubben er i det væsentlige stadig som vist på den skitse over lokalet, der også var fremme i byretten, men bordene bag billardbordet er som nævnt fjernet.

Vidne 1, har supplerende forklaret blandt andet, at der blev røget rundt omkring i lokalet af gæsterne under hans kontrolbesøg på pubben den 27. juni 2008. Han husker ikke, om der også blev drukket af gæsterne under dette besøg. Lokalet var indrettet på samme måde som på skitsen i sagen. Ved hans kontrolbesøg den 13. marts 2009 var forholdene uændrede, i hvert fald bemærkede han ikke nogen ændringer ved indretningen. Gæsterne røg stadig over alt i pubbens lokale. Efter reglerne er det virksomheden selv, der skal foretage opmålingen af serveringsarealet. Baren, området bag baren, garderobe, toiletter, trapper, køkken og lager samt personalefaciliteter, herunder omklædningsrum, indgår ikke i serveringsarealet. Det lokale i pubben, hvor gæsterne er, er et samlet lokale uden rumopdelinger, sådan som skitsen også viser. Han har foretaget kontrolopmålinger og har konstateret, at skitsen i alt væsentligt passer med de faktiske forhold. Hans opmåling viser, at serveringsarealet overstiger 40 m2. Det er hans opfattelse, at bl.a.
området ved billardbordet og gangarealet ved de borde, hvor gæsterne sidder og får servering, skal indgå i beregningen. Han har været i pubbens lokale tre gange i alt, dvs. i april og juni 2008 og senest den 13. marts 2009.

Vidne 4, har supplerende forklaret blandt andet, at han har udarbejdet bl.a. den redegørelse for Arbejdstilsynets sagsbehandling, der fremgår af Arbejdstilsynets brev af 3. oktober 2011, og hvori der anmodes om tiltalerejsning. Den skitse, der er i sagen, havde han med ved kontrolbesøget i pubben den 27. september 2011, og som det fremgår af brevet, kunne han konstatere, at flere kunder røg indendørs, ligesom der var opstillet askebægre ved bardisk og på bordene i lokalet. T bekræftede også, at gæsterne havde lov til at ryge. Skitsen passede meget godt med forholdene på stedet. T oplyste ikke over for ham, at nogle borde var fjernet ved billardbordet. På skitsen har han angivet med gule felter de områder, der efter Arbejdstilsynets opfattelse udgør serveringsarealet. Han mener, at han ved beregningen har ladet "tvivlen" komme tiltalte til gode, men selv henset hertil er serveringsarealet sammenlagt på 57,75 m2. Gangarealer skal medregnes, når de indgår som en naturlig del af serveringsarealet, og det gælder også området ved billardbordet og bordfodboldspillet, selvom det ikke er tilladt for gæsterne at ryge eller indtage drikke der. Det er således serveringsarealets naturligt afgrænsede bruttoareal, der er bestemmende, selvom der måtte være dele heraf, hvor gæsterne efter pubbens regler ikke må ryge og drikke. Det er hans vurdering, at der kan opstilles en rygekabine i pubbens lokale, men han ved ikke, om der er plads til at indrette et rygerum.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af § 1 i loven om røgfri miljøer (lov nr. 512 af 6. juni 2007), at lovens formål er at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning. Det følger af § 2 og § 4, at loven finder anvendelse på blandt andet serveringssteder som pubben, og at det derfor ikke er tilladt at ryge indendørs i pubben, medmindre andet følger af lovens øvrige bestemmelser.

Lovens kapitel 5 omfatter §§ 21-22 og angår serveringssteder. I § 21 er det bestemt, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på serveringssteder, men at det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. § 22 er en undtagelse hertil. Reglen angår små værtshuse og udskænkningssteder. Her kan det besluttes, at rygning er tilladt blandt andet på vilkår, at serveringsarealet er under 40 m2, jf. § 22, stk. 1, nr. 3. Det er ubestridt, at pubben opfylder de øvrige betingelser i bestemmelsen. Afgørende for, om T har forskyldt en bøde som påstået, er derfor, om serveringsarealet i pubben er under 40 m2.

Af bemærkningerne til § 22 i lovforslaget til lov om røgfri miljøer (L 191 af 21. marts 2007) fremgår blandt andet:

”…
Med serveringsarealet menes det område, hvor der finder egentlig servering af
drikkevarer sted.
I serveringsarealet medregnes ikke baren og området bag ved denne, garderober,
trapper, toiletter og lignende faciliteter for gæsterne.
Personalefaciliteterne medregnes heller ikke, dvs. køkkenfaciliteter, personalerum,
personaletoiletter, lagerlokaler og lignende.
Der skal være borde og stole på serveringsarealet. Dette krav er medtaget, fordi
det ikke er tanken, at nyere koncepter, som f.eks. cocktailbarer, vinbarer, dj-barer
og lignende, skal være omfattet af bestemmelserne om små værtshuse…”

Efter de afgivne vidneforklaringer, herunder fra vidne 1 og vidne 4, lægger landsretten til grund, at Arbejdstilsynet ved beregning af serveringsarealet har undtaget de områder og faciliteter, der efter bemærkningerne til § 22 ikke indgår i serveringsarealet. Efter vidnernes forklaring lægges det endvidere til grund, at der ved beregningen af serveringsarealet er medtaget de gang- og lokalearealer, der naturligt knytter sig til pladser for gæster ved baren og bordene, herunder det areal, hvor et billardbord og et bordfodboldspil er opstillet, således som det fremgår af den fremlagte - og i alt væsentligt - ubestridte skitse i sagen.

Landsretten finder, at den samlede beregning af serveringsarealet, som Arbejdstilsynet har foretaget, og hvori indgår de gang- og lokalearealer, der - ud over selve arealet hvor bordene og stolene står - naturligt efter lokalets øvrige indretning knytter sig til pladser for gæster ved baren og borde, hvor servering finder sted, er i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i loven og lovens formål om at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning. Dette gælder således også den skete medinddragelse af arealerne for billardbordet og bordfodboldspillet og det gangareal, der ud over at føre til borde og stole og til baren også fører til døren mellem pubben og butikscenteret.

Da også landsretten herefter lægger til grund, at serveringsarealet i pubben ikke er under 40 m2, og da det er ubestridt, at T som indehaver af pubben har tilladt gæsterne at ryge, således som det også konstateredes af Arbejdstilsynet den 27. september 2011, finder landsretten, at det er godtgjort, at T er skyldig i den rejste tiltale.

Landsretten tiltræder derfor, at T for overtrædelse af § 26, stk. 2, jf. § 21, stk. 1, jf. § 4, jf. § 22, stk. 1, i lov om røgfri miljøer er idømt en bøde på 2.000 kr. med forvandlingsstraf som fastsat af byretten, og stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.