Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Nedstyrtningsfare/tagarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 4. maj 2011 af 11. afdeling i ankesag S-0251-11

Udskrift af dombogen for retten i Århus

DOM afsagt den 21. december 2010 – SS. 6-2195/2010

Anklagemyndigheden

mod

T

Anklageskrift er modtaget den 23. marts 2010

T er tiltalt for overtrædelse af:

lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer, § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, § 57, stk. 1 jf. § 21, stk. 1, nr. 1,

ved den 3. september 2008 på byggepladsen B, hvor der blev monteret solskygger at have udført arbejde uden det blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet indehaver T udførte arbejde i ca. 10 meters højde fra terræn, på en bygning med taghældning under 15 grader, tæt ved kanten, uden der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren, hvorved der var fremkaldt fare for personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han var på byggepladsen den pågældende dag. Han har et blikkenslagerfirma og opgaven for firmaet var, at udføre blikarbejde på terrassen samt at opsætte solskærme over terrasserne. Han opholdt sig på taget af bygningen, men var ikke helt ude ved kanten. Han mener, at han stod 4-5 meter fra kanten. Han var oppe på taget for at kigge på arbejdet sammen med en af de øvrige entreprenører og for at drøfte omfanget af det arbejde, de skulle lave. Der var cirka 10 meter ned til jorden fra tagfladen, hvor de stod. De kom op på taget via en tagluge, der var midt på taget.

Vidne 1, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at han den pågældende dag som tilsynsførende var på en aktion, hvor han besøgte forskellige byggepladser. Han kom tilfældigt forbi ejendommen og kunne på lang afstand se to personer stå frit oppe på taget af bygningen. Han kunne se, at der ikke var en synlig sikkerhedsforanstaltning og foretog derfor et tilsyn på stedet. Han gik op gennem bygningen og ud på en af altanerne lige under tagniveau, hvorfra han gennem en solskygge kunne se to personer stå oppe på taget. Han kunne ikke se, om personerne var forsvarligt fastgjort. Han har taget billeder, der indgår i sagen, hvor man kan se en af personerne sidde på kanten af taget med fødderne på solskyggen. Herefter gik han op på taget. Oppe på taget havde han det fulde overblik og så to personer, der stod på taget uden sikkerhedsudstyr af nogen art. Personerne var tiltalte og tiltaltes kollega, vidne 2. Tiltalte indrømmede på stedet, at det var ham, der kort forinden havde siddet på kanten af taget med fødderne placeret på solskyggen. Den pågældende solskygge var ikke fastgjort med andet end midlertidige foranstaltninger, og tiltalte var heller ikke fastgjort. Vidnets vurdering er, at hvis tiltalte i situationen var faldet ud på solskyggen, ville hele konstruktionen være styrtet ned på gaden. Tiltalte reagerede stille og roligt i situationen, da vidnet påtalte, hvad der var sket. Vidnet er ikke i tvivl om, at tiltalte var helt ude ved kanten af taget uden sikkerhedsudstyr. Der var kun de to pågældende personer på taget, og der var ingen forvekslingsrisiko. Han er også helt sikker på, at det var tiltalte, der sad ved kanten af taget. Vidnet har været ansat ved Arbejdstilsynet i 4 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter vidne 1’s forklaring om tiltaltes ophold og færden på taget - herunder at tiltalte opholdt sig helt ude ved kanten af taget siddende med fødderne på en solskærm, der ikke var behørigt fastgjort, og hvor der var en akut nedstyrtningsfare 10 meter ned til terræn, uden at der var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren – sammenholdt med de fremlagte fotos i sagen, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 25.000 kr. jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, nr. l, jf. § 38, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, nr. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

T skal betale en bøde på 25.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 4. maj 2011 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag V.L. S-0251-11

Anklagemyndigheden

mod

T

Retten i Århus har den 21. december 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 6-2195/2010).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Tiltalte og vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 2.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hans firma var i gang med at udføre arbejde på ejendommens facade. Det arbejde havde ikke noget med solskærmene at gøre. Han var på taget for at se nærmere på det igangværende arbejde med solskærme, fordi han ville se, om han skulle byde på at overtage arbejde. Han har ikke arbejdet med solskærmene og har heller ikke forklaret herom for byretten. Han har heller ikke erkendt over for den tilsynsførende, at han har siddet på kanten af taget. Det er ikke ham, der er på de billeder, som den tilsynsførende har optaget, ekstrakten side 28 og 29. Han opholdt sig alene inde midt på taget. Han ved ikke, hvem der ejer de redskaber, der kan ses på billederne. Han og vidne 2 var vist alene på taget, da den tilsynsførende henvendte sig til ham.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at tiltalte sad på kanten af taget med ryggen vendt mod ham og med benene ud over tagkanten, da han kom op på taget. Han er helt sikker på, at det er tiltalte, der sidder på kanten af taget på det foto, som er medtaget i ekstrakten på side 28. Han kan ikke huske, om der blev talt om, hvorvidt tiltalte havde udført arbejde på taget, eller om tiltalte alene havde foretaget besigtigelse. Det var helt åbenlyst for ham, at tiltalte udførte arbejde med solskærmene.

Vidne 2 har forklaret, at han var på det omhandlede tag den 3. september 2008. Han og tiltalte var på taget for at se, om de skulle byde på noget arbejde med nogle solskærme. De kom op midt på taget og gik alene 1-2 m væk fra tagets midte. De var ikke ude ved tagkanten. På taget var der elevatortårne og materialer, så han kunne ikke umiddelbart se, om der var andre på taget. Arbejdet med solskærmene blev udført af firma A. Selskabet havde nogle polakker til at udføre arbejdet. Han havde ikke arbejdstøj på eller værktøj med, fordi han lige havde været til byggemøde.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det bemærkes herved, at det ikke er afgørende for strafansvaret, om tiltalte arbejdede med montage af altanernes solskærme eller arbejdede med at besigtige disse.

Straffen for overtrædelse af byggepladsbekendtgørelsen fastsættes nu efter bekendtgørelse
nr. 15l6 af l6. december 2010 § 73, stk. 1, nr. l, jf. § 38, stk. 1, nr. 1.

Det tiltrædes, at straffen er fastsat til en bøde på 25.000 kr., og at forvandlingsstraffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.