Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Rundsav

Østre Landsrets dom afsagt den 24. november 2011 af 18. afdeling i ankesag S-1486-11

Udskrift af dombogen for retten i Nykøbing Falster

Dom afsagt den 22. marts 2011.

SS. 1-3692/2010

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Anklageskrift er modtaget den 23. november 2010.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, 1. pkt. jf. § 45, stk. l, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2,

ved den 1. juli 2009 på virksomheden V at have ladet arbejdet ved en bordrundsav med skæring af krydsfinerplader foretage, selv om det ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en af virksomhedens ansatte arbejdede med saven, uden at den tilhørende afskærmning var monteret, hvorved der fremkaldtes fare for, at den ansatte kom til skade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 25.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af direktør vidne 1 og af vidne 2.

Direktør vidne 1 forklarede, at den i sagen omhandlede bordrundsav er et specielt fremstillet skærebord med målene 4,6 x 3 meter, som han købte i 1979.

Vidne 1 foreviste fotos af skærebordet. Den på billedet i orange plast viste anordning er afskærmningen. Afskærmningen skal sikre, at virksomhedens ansatte ved brug af bordrundsaven ikke kommer til skade på bordrundsavens klinge. På det foreviste foto ses en af virksomhedens ansatte værende i gang med skæring af en krydsfinerplade på den omhandlede bordrundsav. Medarbejderen skubber krydsfinerpladen hen mod klingen på en vogn. Medarbejderen følger med vognen og krydsfinerpladen frem mod klingen, indtil krydsfinerpladen er ca. 30-40 cm. fra klingen, hvorefter medarbejderen stopper med at skubbe, og vognen kører herefter selv krydsfinerpladen igennem klingen. Det er muligt for medarbejderen at følge med krydsfinerpladen helt frem til klingen, hvilket dog ikke sker i praksis, idet vognen som nævnt selv kører pladen de sidste 30-40 cm mod klingen. Medarbejderen går herefter om på den anden side af klingen og tager imod pladen.

Den pågældende medarbejder på det foreviste foto har været ansat i virksomheden siden 1978. Der har aldrig været sket en ulykke ved anvendelsen af bordrundsaven, ligesom virksomheden aldrig er blevet tildelt en bøde i de 40 år, den har eksisteret.

Vidne 1 forklarede videre, at det var en forglemmelse, at afskærmningen ikke var monteret den pågældende dag. Den normale procedure ved brug af bordrundsaven er, at den pågældende medarbejder ved hver skæreopgave påsætter en ny klinge, som passer til den konkrete opgave. Normalt afmonteres afskærmningen, hvorefter klingen sættes på, og afskærmningen påmonteres igen.

Den pågældende dag, da Arbejdstilsynet kom på kontrolbesøg hos virksomheden, havde medarbejderen glemt at påmontere afskærmningen. Inden Arbejdstilsynets repræsentant forlod virksomheden, var afskærmningen dog monteret igen. Bordrundsavens spaltekniv har dog under hele forløbet været monteret, hvilket er den væsentligste sikkerhedsforanstaltning. Spaltekniven når ind til lidt over midten af klingen.

Det er korrekt, at afskærmningen ikke var monteret den pågældende dag. Der er ingen tvivl om, at der er tale om en forglemmelse fra medarbejderens side. Medarbejderen har over for vidne 1 erkendt, at afskærmningen ikke var påmonteret, samt at dette var en fejl fra medarbejderens side. Det er flere gange på møder i virksomheden blevet indskærpet over for medarbejderne, at afskærmningen skal være monteret ved brug af bordrundsaven, ligesom der på selve bordrundsaven sidder en anvisning, hvoraf det blandt andet fremgår, at afskærmningen skal være monteret ved brug af bordrundsaven.

Det er som regel medarbejderen vidne 3, der arbejder ved bordrundsaven. Af et referat af et arbejdspladsvurderingsmøde den 23. april 2009 fremgår, hvilke medarbejdere der er instrueret i brugen af bordrundsaven. I de seneste tre år har bordrundsaven kun været anvendt ca. 10 minutter om ugen, og det er kun vidne 3, der har udført arbejde på den. Den meget begrænsede brug af bordrundsaven kan være forklaringen på, at medarbejderen havde glemt at påmontere afskærmningen den pågældende dag.

Vidne 1 fremlagde kopi af arbejdspladsvurderingen, hvoraf det fremgår, at medarbejderne, der benytter bordrundsaven, er blevet instrueret i, hvordan bordrundsaven og det tilhørende sikkerhedsudstyr skal anvendes. Vidne 1 har tidligere indskærpet over for medarbejderne, at de skulle huske at påmontere afskærmningen, hvis dette var blevet glemt.

Vidne 2 forklarer, at han er ansat i Arbejdstilsynet. Han var på kontrolbesøg hos den omhandlede virksomhed den pågældende dag.

Vidnet kom tilfældigt forbi virksomheden og kunne i første omgang konstatere, at der på virksomheden var opstillet et stillads til brug for ombygning.

Vidnet gik derfor ind på virksomheden for at give vejledning omkring forholdene på byggepladsen uden for virksomheden.

Da han kom ind i virksomheden, kunne han gennem en glasrude se en ansat arbejde ved bordrundsaven.

Forevist de tidligere fremlagte fotos bekræftede vidnet, at det var den i sagen omhandlede bordrundsav. Ved kontrolbesøget var den orange afskærmning, som er monteret på billedet, ikke monteret på bordrundsaven. Den ansatte var ved kontrolbesøget i gang med at skære nogle finerplader svarende til dem på fotoet.

Da vidnet blev opmærksom på, at bordrundsavens afskærmning ikke var monteret, gik han hen og stoppede den ansatte i arbejdet, idet det var farligt at arbejde uden afskærmning på bordrundsavens klinge.

Vidnet overværede den ansatte skære én plade på bordrundsaven. Han husker ikke, om der kun lå én eller flere plader, der skulle skæres. Han var forsigtig med ikke at forstyrre medarbejderen under arbejdet, idet der derved ville være risiko for, at medarbejderen kunne komme til at foretage en utilsigtet handling med risiko for at komme til skade. Han husker ikke, om han stoppede den ansatte midt i skæringen eller om han lod ham skære færdig, men han sikrede sig i hvert fald, at den ansatte ikke kunne fortsætte arbejdet efterfølgende. Vidnet husker ikke, hvor tæt medarbejderen kom på klingen. Han konstaterede blot, at der ikke var afskærmning på saven og brød ind.

Vidnet talte efterfølgende med medarbejderen og pålagde ham ikke at fortsætte arbejdet uden sikkerhedsafskærmningen. Medarbejderen fortalte vidnet, at han ikke selv havde afmonteret afskærmningen. Inden vidnet forlod virksomheden, gik han sammen med den pågældende medarbejder ind på et kontor for at tale med ledelsen. Vidnet talte med vidne 4, der udgav sig for at være en del af ledelsen og for dermed at have ledelsesansvar. Vidnet talte med vidne 4 omkring sikringen af bordrundsaven. Vidne 4 bekræftede, at han havde set, at overdækningen ikke var monteret på saven, men at han ikke havde fundet anledning til at gøre noget ved det. Idet vidne 4 over for vidnet bekræftede at være ledelsesrepræsentant, og da vidne 4 inde fra kontoret igennem en glasrude havde set, at afskærmningen ikke var monteret, til trods for at denne var til stede i virksomheden, mente vidnet ikke, at der var behov for yderligere undersøgelser. Inden vidnet forlod virksomheden, så han, at afskærmningen blev monteret.

Det farlige ved den manglede afskærmning er, at der er risiko for, at den ansatte ved en utilsigtet handling kan få hånden eller armen ind i rundsaven, ligesom der er risiko for, at den ansatte under arbejdet kan snuble over et kabel eller lignende og tage fra på klingen.

Adspurgt af vidne 1 forklarede vidnet, at han tidligere har set er tilsvarende skærebord. Han kender ikke målene på bordet, og vidnet ved ikke om klingen kan vippe eller køre lodret. Han mener ikke, det har betydning for sikkerheden, om klingen kan vippe eller køre lodret. Vidnet har ikke undersøgt, om der tidligere er sket ulykker med et skærebord som det omhandlede.

Vidne 1 forklarede supplerende, at vidne 4 ikke er en del af virksomhedens ledelse og ikke har ledelsesansvar.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter forklaring afgivet af vidne 2 lægges det til grund, at en ansat hos tiltalte arbejdede med den omhandlede bordrundsav med skæring af krydsfinerplader, uden at den til saven tilhørende afskærmning var monteret. Der findes herved at være fremkaldt fare for skade. Efter direktør vidne 1’s forklaring har han grundigt instrueret sine medarbejdere, ligesom der ved maskinen er en skriftlig sikkerhedsinstruks. Der har tidligere været episoder, hvor en medarbejder har glemt at montere afskærmningen, hvilket han straks har påtalt.

Det forhold at den pågældende medarbejder undlod at følge sikkerhedsinstruktionerne for den pågældende maskine, findes imidlertid ikke at være en handling af en sådan karakter, at forholdet falder uden for det tiltalte selskabs strafansvar efter arbejdsmiljøloven. Tiltalte har således ikke ført et effektivt tilsyn med arbejdet, jf. herved arbejdsmiljølovens § 16.

Det findes uden betydning, at arbejdet ifølge direktør vidne 1 har haft et meget begrænset omfang og har været kortvarigt.

Tiltalte er herefter skyldig som beskrevet i anklageskriftet.

Tiltalte straffes med en bøde på 25.000 kr., jf. lov om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. § 86, 1. pkt., jf. § 45, stk. 1, og arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 9, stk. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, skal betale en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Dom afsagt den 24. november 2011 af Østre Landsrets 18. afdeling. S-1486-11:

Anklagemyndigheden

mod

T A/S

Nykøbing Falster Rets dom af 22. marts 2011 (1-3692/2010) er anket af T A/S med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne 1 og 2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten.

I landsretten er endvidere afgivet forklaring af vidnerne 3 og 4.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han er direktør og hovedaktionær i virksomheden, som er familieejet, og at han ikke var til stede i virksomheden den dag, da en repræsentant fra Arbejdstilsynet var på besøg. Bordrundsaven er placeret i værkstedets vedligeholdelsesafdeling, som kun har to ansatte, og det er primært de ansatte i denne afdeling, og herunder navnlig vidne 3, der benytter saven. Andre ansatte i virksomheden benytter dog også lejlighedsvis bordrundsaven, og alle ansatte bliver derfor med jævne mellemrum indskærpet vigtigheden af at iagttage sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende saven. Det tager ca. 30 sekunder at skifte klinge, og det er ikke nødvendigt i den forbindelse at afmontere sikkerhedsafskærmningen, men et klingeskift er nemmere at foretage, hvis sikkerhedsafskærmningen er afmonteret. Vidne 4 er hans søn og ansat i virksomheden som tekniker, men sønnen er ikke en del af ledelsen og har intet med vedligeholdelsesafdelingen at gøre.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han iagttog, at medarbejderen uden sikkerhedsafskærmning færdiggjorde brugen af bordrundsaven til gennemsavning af en krydsfinerplade, idet han ikke ville risikere, at medarbejderen kom til skade ved at blive forstyrret i sit arbejde. Ved brug af bordrundsaven skal sikkerhedsafskærmningen være påmonteret, medmindre der skæres med fordækning - det vil sige, at der ikke skæres igennem emnet - idet emnet herved dækker for klingen. I så fald er det tilstrækkeligt, men også påkrævet, at spaltekniven er påmonteret, idet spaltekniven altid skal være påmonteret under brug, medmindre andet måtte fremgå af bordrundsavens brugsanvisning. Han mener, at bordrundsavens sikkerhedsafskærmning lå på en hylde i nærheden af saven.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han er uddannet tømrer, og at han med få års afbrydelse har været ansat i virksomheden siden 1972. Han har arbejdet med bordrundsaven i mere end 25 år og er derfor fortrolig med sikkerhedsforanstaltningerne omkring denne. Da repræsentanten fra Arbejdstilsynet kom på besøg, havde han i de seneste 2-3 dage beskæftiget sig med at skære false, og han havde derfor afmonteret både spaltekniv og sikkerhedsforanstaltning, idet det ikke er muligt at skære false med sikkerhedsforanstaltningen påmonteret. Han blev kontaktet af repræsentanten fra Arbejdstilsynet, netop som han var ved at gøre klar til at skære en plade med bordrundsaven uden påmonteret sikkerhedsforanstaltning, idet han ikke kunne finde denne.

Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat i virksomheden i 15-16 år som sælger og tekniker. Han har ingen ledelsesfunktion i virksomheden og erindrer ikke at have givet udtryk herfor over for repræsentanten fra Arbejdstilsynet. Da han blev kontaktet af repræsentanten fra Arbejdstilsynet, befandt han sig på kontoret, hvorfra der ikke er udsyn til arbejdspladsen ved bordrundsaven, og han bestrider, at han til repræsentanten skulle have udtalt, at han var klar over, at medarbejderen benyttede bordrundsaven uden påmonteret sikkerhedsforanstaltning, men at han ikke havde fundet anledning til at påtale dette.

Regelgrundlag

Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 om ændring af lov om arbejdsmiljø (Begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædelser der begås af ansatte m.v.) indsattes i § 83 som stk. 3 følgende bestemmelse:

"Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,... "

I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 14 af 5. oktober 2005) hedder det blandt andet:

"Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne.

Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. Endelig forudsætter bestemmelsen, at virksomheden skal have stillet det pågældende sikkerhedsudstyr eller personlige værnemidler m.v. til rådighed for de ansatte i virksomheden. Det indebærer, at udstyret passer til eller kan tilpasses den enkelte ansatte, at udstyret ikke er i stykker, at udstyret er til stede på arbejdspladsen m.v., at beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger er tilgængelige, korrekt monteret, funktionsdygtige m.v., og at nødvendige udsugningsanlæg m.v. er etableret og fuldt forsvarlige at anvende. Den ansatte skal ved arbejdets udførelse have tilsidesat arbejdsgiverens instruktioner, fx ved at undlade at bruge det sikkerhedsudstyr m.v., der var stillet til rådighed og var til stede for arbejdet."

I betænkning over lovforslaget afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. marts 2006 hedder det under "Indstillinger og politiske bemærkninger" blandt andet:

"Partierne tillægger det dog stor betydning, at det i lovforslaget fremhæves, at arbejdsgiveren fortsat skal føre effektivt tilsyn. Det er altså ikke nok at udlevere sikkerhedsudstyr eller sende de ansatte på sikkerhedskursus. Som udgangspunkt har en arbejdsgivers tilsyn ikke været effektivt, hvis en medarbejder kan udføre arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Derfor forventes det, at efterforskningen i arbejdsmiljøsager vil komme til at omfatte andet, end om arbejdsgiveren f.eks. kan fremvise en bekræftelse fra medarbejderen på, at der er udleveret sikkerhedsudstyr eller givet instruktion."

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig vidne 2’s forklaring, lægger landsretten til grund, at den ansatte benyttede bordrundsaven uden påmonteret sikkerhedsafskærmning til gennemskæring af en krydsfinerplade, hvorved der fremkaldtes fare for personskade. Herefter, og da det ikke findes godtgjort, at tiltalte har ført effektivt tilsyn med arbejdet, tiltrædes det, at tiltalte er skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom i sagen mod T A/S stadfæstes.

T A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten.