Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Jordudgravning

Vestre Landsrets dom afsagt den 17. november 2010 af 1. afdeling ankesag S-1646-10

Udskrift af dombogen for retten i Horsens

DOM afsagt den 6. juli 2010

SS 917/2010

Anklagemyndigheden

Mod

T ApS

Anklageskrift er modtaget den 18. marts 2010.

T ApS er tiltalt for overtrædelse af:

lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, om arbejdsmiljø, senest ændret ved lov nr. 1395 af 27. december 2008 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. 86, samt bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001, om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, sidst ændret ved bekendtgørelse nr. 1423 af 27. december 2008, § 57. stk. 1. nr. 1 jf. stk. 3, for overtrædelse af lovens § 38. stk. 1, og bekendtgørelsens § 17. stk. 1 og 2, ved at arbejdet den 29. april 2009 kl. 12.30 på Byggepladsen B, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte A under arbejdet med at skære rør over, lå på knæ i udgravningen/hullet, der var 1,80 m dyb, 1,50 m i diameter i bunden og 2,10 m foroven, på det bredeste sted, uagtet der ikke var truffet foranstaltninger, så fare for jordskred effektivt var imødegået og under hensyntagen til, at en minigraver var placeret tæt kanten, at der var 0,40 – 0,50 m opgravet jord på kanten af hullet og udgravning lå tæt på befærdet vej, hvorved der var fare for jordsammenstyrtning med risiko for skade på helbred til følge.

Påstande

Anklagermyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af daglig leder vidne 1 samt vidneforklaring af tilsynsførende vidne 2, Arbejdstilsynet, og den ansatte A. Herom henvises til udskrift af retsbogen for den 12. maj og 29. juni 2010 som en del af denne dom.

Der har været fremlagt blandt andet fotos - bilag 4.

Udskrift af retsbogen for retten i Horsens af 12. maj 2010

Forsvareren tilkendegav, at selskabet påstår sig frifundet.

Vidne 1 forklarede blandt andet, at det tiltalte selskab driver ingeniør- og kloakeringsvirksomhed, og de har 10-15 ansatte. Han er medejer, leder og tager opgaver ind, ligesom han sender folk ud til de forskellige opgaver på de forskellige steder. Han husker denne opgave. Der var tale om, at der var nogle sætninger omkring en brønd på et asfaltareal ved en tankstation. Asfalten havde sat sig. Det er en opgave, som man løser ret rutinemæssigt. Det kan være, at der bare skal lægges ny asfalt, men eventuel skal der også graves ud, og der skal sættes en ny brønd. Han tog opgaven ind pr. telefon og var ikke selv ude på stedet for at se, hvad det drejede sig om.

Ansat A blev sendt ud på opgaven. Han er udlært struktør hos dem og har været ansat hos dem i 6 år. Dermed har han erfaring. Det var noget, han sagtens kunne lave. Han skulle tage derned, og han havde det grej med, som man forventede, han skulle bruge, herunder grej til at spærre af med. Det har de stort set altid med. Han husker ikke, om han var instrueret om det konkret her. Ansat A skulle ned og se, om han kunne lave det, og hvis det var muligt, kunne han bare gøre det. Han havde også gravemaskine med.

Ansat A var klar over, hvordan en sådan opgave skulle løses. Det var en normal sag. De var også lige blevet APV godkendt for ca. 2 år siden, og dermed er der lagt til grund, at de har styr på tingene. I sin uddannelse har ansat A også lært om det sikkerhedsmæssige. Afspærring er en fast procedure, og ansat A var også helt klar over, at der skulle graves med anlæg, hvis man er under en vis dybde, nemlig 1,8 meter. Det er også afhængigt af jordlagenes art, som man må vurdere på stedet. For eksempel kan man bedre grave med mindre anlæg i ler end i sand, eller hvis der er vand i jorden, skal man være forsigtig. Hvis det ikke er muligt at grave med anlæg, for eksempel fordi man graver dybt i et vejareal, bruger man en gravekasse, men det var slet ikke på tale her. Her var der plads nok til at grave med anlæg. Det var i øvrigt slet ikke meningen, at ansat A skulle grave så dybt, som det skete. Han skulle kun have gravet til en dybde af ca. 1,20 meter, svarende til 20-30 centimeter under det PVC-rør, der ses på et af fotografierne. Ansat A var helt bekendt med, hvornår der skulle graves med anlæg.

Under hans arbejde skar han sig i fingeren og kom på skadestuen, og det blev vidne 1 underrettet om. Han fik så andre til at gøre arbejdet færdig. Det er ikke almindeligt ved et sådant lille arbejde, at der føres tilsyn på stedet. Ved en større opgave end normalt, er man normalt to ude, eller man er ude og føre tilsyn. Der var intet specielt i det, der her skulle laves. Det var en opgave, der ville tage ca. en dag. Gravning til 1,20 meter kræver hverken, at der graves med anlæg eller i en gravekasse.

Ansat A er åbenbart kommet til at grave for dybt, og derved grave en betonledning over, og derfor er han så kommet ned i en større dybde for at få det repareret. Det havde vidnet ikke hørt om, før de nye folk, der kom derned, fortalte ham det.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Han forklarede blandt andet, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han blev kaldt ud til stedet, fordi der var sket et uheld. Han tog derud sammen med en kollega, fordi der var tale om en "112-ulykke", og politiet dermed var involveret. Da de kom derud, så de to personer, som gik og lagde ting på ladet af en bil. Han vil skønne, at de kom derud 1 1/2 - 2 timer efter, at den pågældende var kommet til skade, og den tilskadekomne var der ikke.

De fik oplyst, at ansat A havde været i gang med arbejdet, og han forstod, at de to, der gik der nu, var ved at rydde op. Han så udgravningen. Han mener ikke, at der var gravet, efter at ulykken var sket. Han fik oplyst, at den pågældende var kommet til skade i udgravningen. Ved siden af hullet stod der en minigraver, og der lå i en afstand af ca. en meter løst opgravet jord, og der lå også materialer tæt på udgravningen. Endvidere var udgravningen i nærheden af en vej med tung trafik. Han vil anslå, at det drejede sig om en afstand af 2-5 meter, men det har han ikke målt op.

Der var ingen afstivning i udgravningen. Den blev målt til 1,8 meter til den løse jord i hullet. Når man graver ned under 1,7 meter, skal der være en afstivning, og man skal også tage jordens beskaffenhed i betragtning, og her var der ikke tale om jomfruelig jord, men jord, som tidligere havde været opgravet. Dermed kræves der undersøgelser af jorden. Når man graver ned til 1,7 meter, skal jorden undersøges, og kun hvis man mener, at den kan bære, kan man undlade afstivning. De kunne se, at der var skredet jord ned i udgravningen, for den løse jord i bunden var ikke betrådt, og de kunne også se, at der var tegn på mulighed for, at der ville skride yderligere jord ned, idet der var en slags revne i kanten af udgravningen. De to folk på stedet skønnede diameteren i bunden af udgravningen til at være 1,5 meter. Det har de ikke målt.

Her skulle der have været en afstivning. Han vurderer, at udgravningens beliggenhed ret tæt på vejen indebar en øget risiko for, at jorden kunne skride ud, men der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af det. Efter de regler, som de arbejder efter, medfører jord der ligger ca. 1 meter fra udgravningen som her også øget risiko for udskridning i udgravningen. Her lå der også materialer i nærheden af udgravningen, men det er den opgravede jord, der er lagt vægt på. De arbejder med en øget risiko, når der ligger oplagt jord, der starter inden en meter fra udgravningen. Det følger af en AT-vejledning.

Der er også mulighed for at grave med anlæg. Ved en dybde på 1,7 meter skal anlægget være 1-2.

Han fik fra virksomheden oplyst, at opgaven for den ansatte gik ud på noget med en udgravning ned til 1,2 meter, og så ville situationen have været en anden med hensyn til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skulle tages. Ved en udgravning som her skulle der have været taget sikkerhedsforanstaltninger og for eksempel kunne man sikre hullet med en form for jernplader/gravekasse. Han kan i øvrigt ikke vurdere, om en gravning uden sikring og uden anlæg til 1,2 meters dybde ville have været forsvarligt her. De har set alvorlige ulykker, også i huller af kun ca. 1 meters dybde. Han vurderer, at situationen var sådan her, at den ansatte kunne have været kommet til skade i udgravningen.

På anklageren begæring besluttede retten at udsætte sagen med henblik på afhøring af vidnet ansat A.

Udskrift af retsbogen for retten i Horsens af den 29. juni 2010

Ansat A mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede bl.a., at han blev ansat hos T ApS som struktørlærling i 2004. Læretiden var 4 år. Han blev udlært i 2008. Struktøruddannelsen er en uddannelse, hvor man arbejder med jord og beton, belægninger og kloakanlæg m.v.. Der er både teoretisk undervisning og praktisk oplæring. Der er skolegang med ét grundforløb og 3 andre forløb i løbet af læretiden. Man lærer f.eks. om gravearbejde og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med dette. Han er stadig ansat i firmaet. Han husker episoden. Han havde af vidne 1 fået at vide, at han skulle tage ud og skifte en brønd. Han vidste ikke præcis, hvilken brønd det var, men han fik opgaven telefonisk og mener også, at han fik udleveret et stykke papir på, hvad opgaven gik ud på. Han skulle så tage ud på adressen og udføre arbejdet. Det havde han gjort så mange gange tidligere. De udfører mange af den slags opgaver på tankstationer, og han har nok skiftet 50 sådanne brønde i sin tid hos T ApS. Han havde en PVC-brønd og andre materialer med derud i sin bil, og han havde også en minigraver med. Det viste sig at være en betonbrønd, som skulle skiftes, idet den var faldet delvis sammen. Han var alene af sted på denne opgave, og det var helt almindeligt til så lille en opgave. Med sig i bilen havde han sine personlige værnemidler i form af hjelm, sikkerhedssko, sikkerhedsvest, briller m.v. Han pakkede selv bilen og tog derned. Med minigraveren bankede han den gamle brønd fri og fjernede asfalten, så han kunne grave rundt om brønden og få den gamle brønd taget op med maskinen. Der skulle så sættes en ny PVC-brønd ned. Det hul, der opstod, er således opstået for, at han kunne få den gamle brønd op, og i øvrigt for at skaffe plads, så han kunne arbejde i brønden. Det var en brønd til overfladevand, og den skulle kobles på afløbet.

I forbindelse med arbejdet kom han til at skade en gammel betonrørledning i bunden af udgravningen, og det kunne han ikke bare dække igen. Det skulle altså lappes. Han var så nede i hullet for at skære kanterne rene, hvorefter det skulle lappes med PVC-materiale. Der stod lidt vand i bunden af udgravningen og i forbindelse med, at han arbejdede med vinkelsliberen, fik han stød og på en eller anden måde, skar han sig i hånden. Han kom op af brønden, men herefter husker han i øvrigt ikke detaljer fra uheldet.

Han vidste jo, hvad han skulle lave og var ikke i kontakt med arbejdsgiveren i forløbet. Han vidste også, hvordan han skulle lappe røret.

Han vurderede, at der var tale om hård lerjord, som ikke ville flytte sig nogen steder. Når man bruger gravemaskinen, kan man mærke, om der er tale om løs eller hård jord. Han foretager så en vurdering af, om det er nødvendigt f.eks. at grave hullet større og på den måde få anlæg eller nødvendigt med afstivning. Hullet havde ikke nogen særlig hældning her. Han ved ikke lige, hvor dybt det var. Der var ikke noget problem i, at gravemaskinen stod 1 - 11/2 meter fra hullet. Den løse jord ovenfor hullet lå også noget væk og var heller ikke noget problem. Det kan godt passe, at hullet målte 2,1 meter på sit bredeste sted, men det husker han ikke.

En opgave som denne skulle normalt tage ca. 1 dag. Hovedvejen og trafikken på denne havde ingen betydning for hans arbejde.

Overfladen var asfalt i ca. 7 cm tykkelse og herunder stabilgrus. Selve brønden var ca. 30 cm i diameter. Hullet var omgivet af asfalt, dog græs på den ene side.

Han regnede med, at han nok skulle grave ned til 1,5 - 1,7 meter. Den gamle brønd var nok 1,7 meter dyb. Det at han kom til at beskadige røret i bunden, betød ikke, at han skulle grave dybere, men han skulle skaffe lidt plads til siderne. Der blev ikke gravet med anlæg. Jorden ville som den så ud ikke gå nogen steder. Hvis det f.eks. havde været sand, skulle der have været gravet et større hul. Han havde både på skolen og i praksis lært, hvordan han skulle udføre en sådan opgave.

Han havde ikke materiale til at foretage afstivning med. Hvis han havde vurderet, at han havde fået brug for det, ville han have lejet noget.

Anklageren gennemgik udskrift af kriminalregisteret. Han kunne ikke nærmere redegøre for, hvad bøden af 4. august 2003 vedrørte.

I forbindelse hermed blev uddrag af AT-vejledning D213 fra januar 2005 citeret.

Vidne 1 havde lejlighed til at udtale sig.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten lægger til grund, at vidnet ansat A arbejdede i udgravningen som beskrevet i tiltalen, og at hullet havde de dimensioner, der er nævnt. Hans tilskadekomst i forbindelse med brug af vinkelsliber havde ikke noget med udgravningens beskaffenhed at gøre.

Retten lægger videre til grund, at forholdene i udgravningen et par timer efter ulykken var som det fremgår af fotografierne, og at der er tale om samme forhold som på skadestidspunktet bortset fra, at der nu var skredet jord ned i udgravningen. Det lægges også til grund, at yderligere udskridning kunne ske, idet der er en revne over et bestemt jordlag i kanten af hullet, og det må afvises, at der ikke var tale om fast jord.

Ansat A havde ikke gravet med anlæg, og der er ikke foretaget afstivning. Han er uddannet struktør og havde erfaring med denne type opgave, men da der som nævnt er sket udskridning i udgravningen, og er tegn på risiko for yderligere udskridning, finder retten at ansat A har fejlvurderet situationen, når han gravede så dybt uden anlæg eller afstivning.

I relation til tiltaltes ansvar lægges det herefter til grund, at ansat A ikke på forhånd var bekendt med, hvad opgaven præcist gik ud på, idet ingen af hans fortsatte kendte de konkrete forhold på stedet, og der var ikke planlagt tilsyn på pladsen. Det var således umiddelbart op til ansat A selv at tage stilling til, hvordan arbejdet skulle udføres, efterhånden som det skred frem, og han medbragte ikke afstivningsmateriel. Desuden var der ikke planlagt tilsyn med arbejdet på stedet, og under disse omstændigheder finder retten ikke, at det tiltalte selskab i medfør af arbejdsmiljølovens § 83. stk. 3, kan fritages for bødeansvar efter bestemmelsens stk. 1, jf. § 86.

Det tiltalte selskab anses således skyldig.

Straffens fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 8,. stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1423 af 27. december 2008, § 57. stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1 og 2 til en bøde på 20.000 kr.

Vedrørende bødens størrelse bemærkes, at udgangspunktet i udgravningssager syntes at være en bøde på 40.000 kr., men i den foreliggende situation har retten taget hensyn til, at man havde forudsat en noget mindre udgravning, end der faktisk blev tale om. Desuden er der ikke sket skade eller påvist konkret fare for ansat A i forbindelse med arbejdet, hvorfor en bøde på 20.000 kr. findes tilstrækkelig.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Dom afsagt den 17. november 2010 af Vestre Landsrets 1. afdeling V.L. S-1646-10

Anklagemyndigheden

Mod

T ApS

Retten i Horsens har den 6. juli 2010 afsagt dom i 1. instans (917/2010).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og
skærpelse.

Tiltalte T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Forklaringer

Vidnerne vidne 1 og ansat A har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidne 3.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at tiltalte alene driver entreprenørvirksomhed. De taler løbende om sikkerhed hos tiltalte. De holder ikke egentlige sikkerhedskurser med folk udefra. Efter reglerne skal der graves med anlæg, når man graver dybere end 1,7 m. Der er dog alene tale om vejledende regler. Forholdene må vurderes på stedet. Det var en gammel cementbrønd, der skulle udskiftes. Han kendte ikke til, hvor dyb brønden var. Det havde han ikke undersøgt. Den kunne godt have været dybere end 1,7 m. Havde det været tilfældet, skulle ansat A bare have gravet med anlæg. Det var der plads til. Gravekasser bruger man alene, hvis der ikke er plads til at grave med anlæg. Det er før set at der er sket skader på dybereliggende rør ved sådanne arbejder. Det ser ud som om, at ansat A har gravet med lidt anlæg i starten. Tiltaltes ansatte ved godt, at de skal grave forsvarligt. De er instrueret om, at de skal grave med anlæg, når der graves dybere end 1,7 m. Det er ikke ret tit, at de graver med gravekasser. De graver med anlæg i stedet for. Man kan konstatere brøndens dybde ved at måle med en tommestok.

Vidne 3 har forklaret, at han som tilsynsførende for Arbejdstilsynet var med vidne 2 ude ved udgravningen. Han kan tiltræde vidne 2s forklaring for byretten med den bemærkning, at materialer, der ligger længere væk end en meter fra hullet, normalt ikke regnes som en forværrende faktor. Der var løs jord i bunden af hullet efter sammenskridninger. Hullet har således angiveligt inden sammenskridningen været dybere end 1,8 m. Der var mere end 2 m fra hullet og ud til Jellingvej, der er en trafikeret vej med tung trafik. Afstanden mellem den opgravede jord og hullet blev ikke målt. Det var forværrende faktorer, at minigraveren holdt tæt ved hullet, at den opgravede jord var placeret tæt ved hullet, og at der var en trafikeret vej tæt ved hullet. På foto 1 og 5 kan der ses sætningsrevner i jorden. Der er ikke gravet med anlæg i overensstemmelse med forskrifterne. Det var ikke materialeoplægget, der var afgørende for, at de skrev en rapport. Minigraveren stod på asfalt. Efter hans vurdering var der overhængende fare for sammenstyrtning.

Ansat A har supplerende forklaret, at han vurderede dybden af hullet, som han skulle grave, ud fra sin viden om, at brønde plejer at være 1,2 m dybe, hvortil kommer 0,7 m sandunderlag. Han målte ikke brønddybden, inden han begyndte at grave. Han gravede ikke med anlæg og brugte ikke afstivning. Han kunne se på jorden, at han kunne grave mere end 2 m dybt, uden at jorden ville skride. Der var tale om stiv lerjord. Betonbrønde kan have forskellige dybder. Den omhandlede brønd var ikke usædvanlig dyb.

Forevist foto 1 har han forklaret, at den jord, der kan ses i bunden af hullet, er jord, der er faldet ud af minigraverens skovl. Det er ikke jord, der er skredet ned. Det er muligt, at man
kan se en revne i jorden, men der skal meget til, før jorden styrter ned. Der var 6-7 m mellem hullet og vejen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de faktiske forhold omkring udgravningen var som beskrevet i tiltalen.

Efter vidne 2 og 3s forklaringer sammenholdt med de optagne fotos af udgravningen, lægges det endvidere til grund, at der var fare for jordsammenstyrtning med risiko for skade på helbred til følge.

Det lægges endvidere til grund, at tiltalte ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet fuldt forsvarligt. Det er herved tillagt betydning, af ingen af ansat As foresatte havde undersøgt, hvilken gravedybde arbejdsopgaven ville kræve, før Ansat A fik tildelt opgaven, og at Ansat A på trods heraf ikke konkret blev instrueret om, hvorledes han skulle forholde sig, hvis der skulle graves dybere end 1,7 m. Tiltalte er på denne baggrund ikke fri for strafansvar jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, jf. stk. 1.

Straffen skal i overensstemmelse med domspraksis som udgangspunkt fastsættes til en bøde på 40.000 kr. og der er, når anklageskriftet alene henviser til arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 som straffehjemmel, ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 40.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten