Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Afskærmning

Vestre Landsrets dom afsagt 25. oktober 2007 af 8. afdeling i ankesag nr. 3-2937-06

Udskrift af dombogen for retten i Århus 14. afdeling

Dom afsagt den 31. oktober 2006 af retten i Århus, 14. afdeling, i sag SS 14.6097/2005
 
Anklagemyndigheden mod T A/S
 
Tiltalte T A/S er ved anklageskrift af 19. maj 2006, berigtiget i retsmødet den 6. juni 2006, og ved tillægsanklageskrift nr. l, ligeledes af 19. maj 2006, og ved tillægsanklageskrift nr. 2 af 26. maj 2006 tiltalt for overtrædelse af
 
1.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. l, (tidligere stk. 3, nr. l,) jf. § 86, jf. § 45, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. l, ved at Vidne 1 den 7. december 2004 på virksomheden på Adresse A, arbejdede ved en metalbåndsav afmærket BOMAR SIG 230 GH på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Vidne 1, uden at have standset maskinen, rakte ind til klingen for at fjerne materiale og derved kom til skade.
 
2.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. § 86, jf. § 42, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 § 68, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 2, ved at ansatte i perioden fra den l. januar 2004 til den 4. april 2005 på Adresse A, har arbejdet i støberiets udslagning, der ikke var indrettet sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der foregik grovrensning og udslagning af kvartsholdigt støv, hvilken arbejdsproces ikke var henlagt til et særligt rum, kabine eller lignende, hvorved de ansatte var udsat for indånding af det kvartsholdige støv, der bl.a. kan være kræftfremkaldende og medføre risiko for silikose (stenlunger).
 
3.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. § 86, jf. 38, stk. l jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. l, nr. l, jf. stk. 3 jf. § 16, ved at arbejdet den 4. april 2005 i hallen i virksomhedens smelteri på Adresse A, ikke blev udført på en sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet en ansat opholdt sig i hallen, uanset den etablerede ventilation ikke effektivt fjernede den kraftige forurening af røg og dampe fra smeltet jern, ligesom der ikke blev anvendt værnemidler i form af egnet åndedrætsværn eller på anden måde var sikret mod indånding af røg og dampe, hvilket indebærer risiko for luftvejslidelser, sterilitet, reproduktionsskader (skader på arveanlæg), kræftsygdomme mv.
 
4.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. l (tidligere stk. 3, nr. 1), jf. § 86, jf. § 38, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering § 14, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 3, jf. § 4, stk. l, jf. bilagets pkt. l, l. og 2. streg og pkt. 2, 2. streg, samt § 6, ved at den i selskabet ansatte Vidne 2 den 10. august 2005 i udslagningshallen på Adressen A, udførte manuelt arbejde alene og uden brug af tekniske hjælpemidler med at løfte støbte krumtappe med vægte på 30-50 kg fra en ovnvogn/transportvogn til en skovl på en "bobcat" (minilæsser), uanset at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført på en sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet krumtappene var for tunge og uhåndterlige at håndtere manuelt for én person, idet løftet foregik i vredne arbejdsstillinger, hvorved Vidne 2 pådrog sig en rygskade.
 
5.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. 2 (tidligere stk. 3, nr. 2), jf. § 86, jf. § 42, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 68, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. l, nr. l, ved at virksomhedens rensehus på Adresse A, den 6. oktober 2005 trods Arbejdstilsynets påbud af 12. august 2005 ikke var ryddeligt, så forholdene for virksomhedens ansatte ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige, idet
a) Der lå gods, paller m.v. i større eller mindre dynger i rensehuset mellem rensekabinerne,
b) Der ikke var foretaget adskillelse af oplagret gods og færdselsveje, herunder til og fra et færdigvarelager og vareforsendelse.
c) Godsets placering medførte, at kranfører/anhugger var anvist til at skulle gå i og mellem det oplagrede gods.
 
6.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. 2 (tidligere stk. 3, nr. 2), jf. § 86 for overtrædelse af § 45, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 6, jf. bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 667 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 39, stk. l, nr. l, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. l, jf. bilag I, pkt. 1.3.7, 1. afsnit, ved i tiden indtil den 6. oktober 2005 trods Arbejdstilsynets påbud af 20. oktober 2004 om indretning af nyt formanlæg på virksomheden på Adresse A, at have ladet ansatte udføre arbejde på virksomheden, uanset at formanlægget ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var sikret mod adgang til de farlige bevægelige maskindele.
 
7.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. 2 (tidligere stk. 3, nr. 2) og jf. § 86, jf. § 45, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk.3, jf. § 15 ved i tiden indtil den 6. oktober 2005 trods Arbejdstilsynets påbud af 19. april 2005 om foranstaltninger mod ulykkesrisiko ved automatisk drevne porte på virksomheden på Adresse A, at have anvendt en automatisk dreven skydeport placeret i køregangen ind til smelteriet, selvom den ikke var indrettet og blev anvendt sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet skydeporten ikke var sikret mod klemningsrisiko for de ansatte, da klemlisten manglede helt.
 
8.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. § 86, jf. § 38, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 559 17. juni 2004 omarbejdets udførelse § 30, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 16, ved at arbejdet den 31. januar 2006 i hallen i virksomhedens smelteri på Adressen A, ikke blev udført på en sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde, idet en ansat opholdt sig i hallen, uanset den etablerede ventilation ikke effektivt fjernede den kraftige forurening af røg og dampe fra smeltet jern, ligesom der ikke blev anvendt værnemidler i form af egnet åndedrætsværn eller på anden måde var sikret mod indånding af røg og dampe med tilsatsmateriale magnesium ferrosilisiumlegering, calcium barium ferrosilisium og nickelmagnesium, hvilket indebærer risiko for luftvejslidelser, sterilitet, reproduktionsskader (skader på arveanlæg), kræftsygdomme m.v.
 
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en bøde på 185.000kr.
 
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært i forhold 6 om frifindelse for tiden, og har vedrørende bødestørrelsen nedlagt påstand om, at tiltalte, såfremt tiltalte dømmes, skal betale en væsentlig lavere bøde.
 
Vidne 3, som er direktør i det tiltalte aktieselskab, og som ejer aktierne i det holdingselskab, der ejer aktierne i det tiltalte aktieselskab, har som partsrepræsentant forklaret, at selskabet startede pr. l. januar 2004, og at han var blevet ansat som direktør den 31. december 2003. Han var ikke tilknyttet det tidligere selskab, der var ejet af Firma B. Hans erhvervsmæssige baggrund er den, at han er uddannet maskinarbejder og har været arbejdsleder og produktionschef gennem 30 år og endvidere igennem 20 år har drevet selvstændig maskinfabrik. Det tiltalte selskabs produktion er såkaldt hånd støbegods, som vejer fra 30 kg. og op til 4 tons. 30 - 40 % af produktionen sælges til Firma B og resten går til eksport. Der var og er ca. 80 ansatte i selskabet. Selskabet har haft en stigende omsætning, således i 2003 på ca. 42.000.000 kr., i 2004 på ca. 46.000.000 kr. og i 2005 på ca. 55.000.000 kr. I perioden 2001 til 2003 var der et samlet underskud på ca. 25.000.000 kr., men i 2004 var der et overskud på omkring l .000.000 kr. før skat og i 2005 et overskud på ca. 5.500.000 kr. før skat. Han har udarbejdet en skitse over fabrikkens grundrids og indretning, der er fremlagt som sagens forhold l, bilag 16. Der er den ændring, at færdigvarelagerrummet ligger for sig selv. De 6 rum i selve fabriksbygningen er næsten lige store, og foruden midtergangen er der nærmest åbning mellem de rum, hvor der sker håndformning, udstøbning og udslagning. Rummene er på ca. 1300 m2 hver, og loshøjden er ca. 8 - 10 meter. Der er traverskraner i alle rum. Der er endvidere porte tværs over ved midtergangen og enkeltkomponenter bliver også transporteret via trucks.

Smelteri- og udstøbningsafdelingerne arbejder "på tværs", idet de ligger på hver sin side af midtergangen over for hinanden. Arbejdsgangen for et tungt produkt er således, at der sker en opformning i jernkasser, hvortil der anvendes sand. Produktionen starter i håndformeriet og fortsætter til kernemageriet. Herfra går emnet til smelteriet, hvor jernet smeltes i to ovne. Som regel bruges én ovn, mens den anden ovn er en reserveovn. I udslagningen køler emnerne af, og godset tages ud, idet sandet slås ud af kasserne, idet det bliver rystet ud. For så vidt angår et let produkt, håndteres dette på et transportbånd og ikke via kranerne. Efter at der er kommet et transportbånd er arbejdet blevet mindre manuelt hårdt, og arbejdsprocessen er endvidere gjort miljøvenlig.
 
For så vidt forhold l har Vidne 3 forklaret, at arbejderen Vidne 1 fortsat er ansat. Han har vel været ansat i 4 år, da arbejdsulykken skete. Arbejdsulykken skete den 7. december 2004. Arbejdsulykken foregik i rensehuset, hvor savene står. Der er taget fotos af båndsaven, sagens forhold l, bilag 8. En prøve på ca. 8 x 20 cm. skulle saves over af båndsaven. Der skete det, at Vidne 1 ved en fejl rakte ind over klingen, og at klingen fik fat i hans arbejdshandske og siden i hans lillefinger. Der hænger en generel skriftlig funktionsvejledning ved savene, men han ved ikke præcis hvordan Vidne 1 var blevet instrueret i brugen af saven. Efter Vidne 3 opfattelse, var der tale om et hændeligt uheld og ikke om en arbejdsulykke.
 
Forhold 2 vedrører udslagningsrummet, hvor de støbte kasser står til afkøling. Der foregår to arbejdsprocesser i rummet, dels den arbejdsproces hvor sandet tages fra emnet, og en anden arbejdsproces hvor der sker en slyngrensning. Det der er rejst tiltale for er, at der skulle være for meget kvartsholdigt støv, men det dementerer sagens bilag A, idet kvartskoncentrationen, der er målt nu, ligger under grænseværdien. Der er ikke blevet lavet nogen kabine for at afgrænse arbejdet med sandrensningen, idet det er fysisk umuligt. Som regel arbejder der l - 2 medarbejdere ad gangen i udslagningsrummet. Han har fået aktindsigt i de tidligere arbejdsmiljøsager der var, mens Firma B ejede virksomheden (sagens forhold 2, bilag 9), og det fremgår heraf, at der på et tidspunkt blev udstedt et straks-påbud til Firma B om at få nedsat kvartskoncentrationen. Han kan huske, at han har set det påbud. Han har løbende drøftet sagen med Arbejdstilsynet, efter at han overtog virksomheden, men det har ikke været muligt for virksomheden at finde en anden løsning end en bedre udsugning og en vanding af gulvet. Virksomhedsbygningerne er opført i 1992. Da han overtog virksomheden, ønskede han aktindsigt vedrørende de sager, der havde været med Firma B, og han har drøftet med Arbejdstilsynet, hvilke tiltag virksomheden kunne udføre. Så vidt han husker blev der taget udgangspunkt i 5 eller 6 punkter, blandt andet støjdæmpning i rensehuset og spørgsmålet om at få nedsat støjen ved smelteovnene, ligesom det blev drøftet, hvordan kvartsstøvet kunne nedsættes. Bilag A dokumenterer, at han, ved at få opsat en forbedret procesventilation, har fået nedbragt kvartskoncentrationen uden at skulle bygge en egentlig kabine. Der er endvidere et støvsugeranlæg, som også forbedrer ventilationen. Der bliver håndteret ca. 100 tons løs sand i døgnet. Det er helt fast rutine, at afdelingen nu bliver vandet. Det påbud, der i sin tid blev udstedt, var, som forklaret, over for den tidligere ejer Firma B og ikke over for ham. Han har i øvrigt lavet væsentlige forbedringer, som det fremgår af det fremlagte bilag B. Således er ventilationen blevet forbedret for 72.000 kr., støvsugeranlægget er blevet udbygget for 89.000 kr., og der er sket radiostyring af en kran, således at arbejderen står væk fra kranen, for 18.000 kr., og endvidere er der blevet lavet et halvautomatisk støbeanlæg for 6.500.000 kr., hvilket også forbedrer arbejdsmiljøet ved udslagningen. Godset bliver nu taget ud med en magnet og kran, og der er derfor ikke så stor kontakt med støbesandet. Han husker nu, at problemet omkring støvet i sandet, herunder kvartsen, ikke blev drøftet med Arbejdstilsynet. Efter hans opfattelse ville den løsningsmodel, som Arbejdstilsynet har foreslået med blandt andet bygning af en kabine, koste i hvert fald 3.000.000 kr., og alligevel ville der være sand i rummet. Arbejdstilsynet har aldrig med ham drøftet mindre indgribende foranstaltninger. Det bilag B, han har henvist til vedrørende løbende udbedringer, drejer sig om udbedringer fra den l. januar 2004, hvor virksomheden startede, og op til i dag. Der er lavet emhætter og støvsugere efter den 4. april 2005, men radiostyring af kranen og den ændrede produktion er sket før den 4. april 2005. Han er sikker på, at det har forbedret arbejdsmiljøet, men der er stadig støv i udslagningsrummet.
 
Vidne 3 har omkring forhold 4, den arbejdsulykke der blev anmeldt den 23. august 2005, og som skete den 10. august 2005, forklaret, at den arbejder, Vidne 2, der kom til skade, ikke længere er ansat. Anmeldelsen er fremlagt som bilaget forhold 4, bilag 5. Han har ikke set selve ulykken. Vognene kører ud fra ovnen med emnerne, og her er der en kran, der kan løfte emnerne. Han går ud fra, at Vidne 2 havde fået instruktion i at anvende kranen. Det er ikke nødvendigt at foretage et manuelt løft. Han er i hvert fald sikker på, at Vidne 2 har fået en mundtlig instruktion i, at han skulle anvende kranen. Kranen betjenes af én mand.
 
Han kan ikke huske, at Arbejdstilsynet på noget tidligere tidspunkt har givet påbud til Firma B om at undgå tunge løft. Det fremgår imidlertid af listen over påbud, at et sådant er givet (nr. 55 på listen - forhold 2, bilag 9). Efter hans opfattelse er der ikke sket en arbejdsulykke.  Vidne 2 fik en forstrækning i ryggen og var kun fraværende to dage, og der er derfor ikke tale om en egentlig arbejdsskade.
 
Direktør Vidne 3 har forklaret vedrørende forhold 3, at han ikke kan huske, om han var på virksomheden, da Arbejdstilsynet undersøgte dette forhold. Som forklaret er fabriksbygningerne opført i 1992, og ventilationen foregår således, at der blæses frisk luft ind og ud 9 gange i timen. Hvert år bliver der lavet eftersyn af ventilationen. Endvidere er der en direkte tagventilation, der altid virker. I støbegodset indgår mange forskellige legeringer. Der bliver foretaget udsugning i smelteriet, men ellers ikke nogen yderligere sikring. Der arbejder ca. 4 personer ad gangen i smeltehallen. Der bliver smeltet 3,5 tons jern i smelteovnen, og det tager 1 1/2 time at få smeltet det. Det er klart, at det giver varme og røgudvikling. Det smeltede jern hældes over i en såkaldt ske, der kan rumme 3 tons, og fra skeen hældes det så over i støbeformene. Der er nogen medarbejdere, der bruger åndedrætsværn, men det er ikke et krav. Han mener ikke, at indåndingsluften er sundhedsskadelig. Han mener i øvrigt ikke, at det er forsvarligt at arbejde ved ovnene med et åndedrætsværn, idet det giver risiko for andre og mere alvorlige skader, f.eks. kan en luftslange komme i berøring med ovnen. Efter hans opfattelse var der tilstrækkelig ventilation i rummet. På grund af sagen her påtænker man nu at udføre en forbedring af ventilationsanlægget i form af en bedre udsugning, navnlig når der er en støbeproces, der giver en særlig kraftig røgudvikling. Der er blevet udarbejdet en handlingsplan i samarbejde med Arbejdstilsynet. Fra marts 2006 har han påbudt medarbejderne at anvende værnemidler.
 
Om forhold 8 har Vidne 3 forklaret, at forholdet angår stort set det samme forhold som forhold 3, og at det er rigtigt, at der ikke blev anvendt værnemidler, men at der nok er en anvisning på, at der skulle arbejdes med værnemidler.
 
I forbindelse med forklaringerne om forhold 8 er der blevet afspillet en CD-rom, som viser den kraftige røgudvikling, der sker ved en speciel støbeproces. Vidne 3 har forklaret, at det er en særlig proces, der kun udføres 6-8 gange om måneden. Den tidligere ventilation kunne ikke få denne kraftige røgudvikling væk. Efter hans opfattelse er personlige værnemidler stadigvæk kun en nødløsning, og han ville foretrække en effektiv udsugning. Man må huske på, at der er tale om flydende jern, der somme tider kan kræve en særdeles hurtig indgriben fra medarbejdernes side, hvorfor de må være fuldt manuelle. Der bruges kun værnemidler, når jernet hældes ud, ellers ikke.

Det er klart, at der er en risiko, og det har været drøftet i virksomhedens sikkerhedsudvalg. Der er afsat ca. 75.000 kr. til nyt ventilationsanlæg. Der har hele tiden været købt værnemidler. De er blevet indkøbt løbende. Møderne i sikkerhedsudvalget bliver holdt med 2-3 måneders interval. Det optimale ville være en såkaldt punktudluftning lige ved støbeemnet, men det har ikke været muligt at etablere.
 
Vedrørende forhold 5 har Vidne 3 forklaret, at bilaget forhold 5, bilag 6, er fotos fra rensehuset. Der er 6 rensekabiner i alt, og der ligger et såkaldt "mellemlager" af metalemner, som skal renses i rensekabinerne. Fotoet blev optaget 3 eller 5 arbejdsdage efter ferien, og på det tidspunkt var der et temmelig stort mellemlager. Forholdet var også det, at der skete en støjdæmpning af slibekabinerne, hvorfor der lå mange emner på gulvet. Der var også paller med støbegods på. Der er også taget et andet foto, bilag 9, der skulle være taget i oktober måned 2005, men det er som om, at der er byttet om på datoerne for de optagne fotos. Det er muligt, at det virker lidt rodet med de mange emner på gulvet, men efter hans opfattelse er det ikke uforsvarligt, og der er ikke nogen skadesrisiko. Der er en kranfører, en såkaldt hugger, der skal arbejde med godset. Slibekabinerne er i hver sin side af rensehuset.
 
Vidne 3 har forklaret vedrørende forhold 6, at formanlægget er købt i England og er blevet installeret af det engelske firma, jf. sagens bilag C. Det fremgår af bilaget forhold 6, bilag 6, at Arbejdstilsynet har givet et påbud den 20. oktober 2004. Han er ikke enig i Arbejdstilsynets vurdering. Der har også været en dialog med den engelske leverandør. Der er ikke adgang til farlige maskindele. Der er et gitter omkring, jf. de fotos der er taget forhold 6, bilag 9, og endvidere er der en sikkerhedsmåtte, som afbryder maskinen, hvis man stiller sig op på den. Der er nogle steder, der ikke er gitter af hensyn til produktionen, men her står der rulleborde, der er 60 - 70 cm høje, og de skal forceres, før man kommer frem til maskinen. Maskinen er endvidere forsynet med en automatisk sikkerhedsafbryder. Han mener derfor, at der ikke er direkte adgang til maskindelene. Det er klart, at medarbejderne ikke kravler op over hverken gitteret eller rullebordene for at komme frem til maskindelene. Maskinen er 50 meter lang, og den går gennem håndmonteringen, udstøbningen og udslagningen, idet den også bliver ført gennem en tilbygning til disse rum. Der er tale om et transportbånd, der går gennem maskinen, og han vil tro, at omkring 30 meter af det er afskærmet med et sådant gitter, som han har forklaret om. Endvidere er noget af det afskærmet med en ovn. Som forklaret skal man de steder, hvor der ikke sikret ved gitter, forcere nogle rulleborde for at komme ind til maskindelene. Selve transportbåndet er åbent. Det fremgår af sagens bilag C, at leverandøren har udarbejdet en såkaldt EU konformitetserklæring. Han har haft et formøde med Arbejdstilsynet før planlægningen og et efterfølgende møde, og der var her enighed mellem Arbejdstilsynet og den engelske leverandør om, at sikkerhedsforskrifterne var opfyldt.
 
Vedrørende forhold 7 har Vidne 3 forklaret, at det er rigtigt, at der manglede en kantliste. Han havde fået et påbud ca. 6 måneder før, men der var problemer med listerne på grund af varmen i rummene, og listerne er meget sårbare. De kan også blive påkørt af trucks. Der er i alt 6 porte, og de 4 er automatisk slået fra. De to resterende er forsynet med afskærmning for at beskytte listerne. Alligevel var den ene af listerne blevet kørt af, selv om en smedemester dagligt inspicerer listerne. Kantlisterne har den funktion, at de elektronisk drevne porte standser, hvis de støder mod noget. Der er derfor tale om en sikkerhedsordning, der skal være på plads. Der er netop sat nogle piller i gulvet for at skærme listerne fra f.eks. påkørsel af trucks, netop for at listerne skal være intakte og i orden.
 
Vidne 3 har vedrørende forhold 7 supplerende forklaret, at der ikke har været ulykker med portene og heller ikke har været episoder med "tæt på ulykker". Portene lukker sidelæns og meget langsomt, så vidt han husker med 240 meter i timen, således at det varer mere end l minut, før en port lukker i.
 
Om forhold 5, renseriet, har  Vidne 3 supplerende forklaret, at medarbejderne som regel samler de emner op, der ligger først for, således at der ikke er tale om, at de skal træde ind over gulvet, hvor emnerne ligger, men selvfølgelig er der undtagelser, hvor de skal bruge emner, der ligger længere inde.
 
Om smelteriet, forhold 3 og 8, har Vidne 3 supplerende forklaret, at der måske er blevet smeltet med en proces, hvori der er indgået magnesium. Han kan ikke huske de konkrete støbeprocesser, der er rejst tiltale for. Der bliver smeltet omkring 50 gange om ugen, og 5 - 10 gange er der magnesium med i processen. Når der anvendes magnesium, er røgudviklingen speciel voldsom, som det ses af DVD'en.
 
Vidne 2 har som vidne forklaret vedrørende forhold 4, at han var ansat som håndformer, og at han er uddannet håndformer. Han har været ansat i perioden 14. august 2000 til midt i oktober 2005. Den 10. august 2005 løftede han emner i udslagningen, og han var alene om arbejdet. Han løftede en krumtap over på en bobcat, for herefter at køre emnet til slyngrensning. Alternativt kunne han have anvendt en kran. Det skyldtes dovenskab, at han ikke brugte kranen. Det var hurtigere at løfte manuelt. Han vil tro, at han har løftet 10-15 stykker krumtap over igennem en halv dag. En krumtap vejer nok en 30 - 40 kg. stykket. De var fuldstændig ens i vægt. Han løftede med handsker direkte på krumtappen, idet emnet ikke var varmt. Han fik pludselig et forkert vrid, fordi han skulle dreje kroppen. I løfteprocessen havde han først bøjet sig lidt ned. Han må have fået et hold i ryggen ved at forstrække nogle sener, det fandt han ud af umiddelbart efter fyraften efter kl. 14. Han har ikke tidligere haft skader. Han kunne have brugt kranen, men det ville have taget længere tid. Han var selv sikkerhedsmand på det tidspunkt, og han vidste, at han skulle bruge kranen. Han var sygemeldt 2-3 dage, og han har ikke haft nogen efterfølgende rygproblemer. I dag er han i lære som elektriker som voksenlærling. Forud for sit arbejde hos tiltalte har han arbejdet mange år på andre jernstøberier. Efter hans opfattelse er der tale om en arbejdsulykke, men det var hans egen skyld. Der var en kran, og han var godt klar over, at han skulle anvende kranen. Han er ikke nogen måde af tiltaltes ledelse blevet tilskyndet til at løfte med hænderne i stedet for med kranen for at vinde tid.
 
Vidne 1 har som vidne forklaret vedrørende forhold l, at han var ved at save i nogle metalprøver, og at han ville fjerne noget, mens saven fortsat kørte. Saven fik fat i hans arbejdshandske. Han vidste, at han selvfølgelig skulle have stoppet saven, før han nærmede sig den med hånden. Han kan ikke huske, at han har fået nogen instruktion i at bruge saven, der er vel nærmest tale om, at han har oplært sig selv. Han vidste i hvert fald, at han skulle have standset saven. Arbejdsskadestyrelsen har fastslået hans méngrad til 5%, idet han mistede et led af sin lillefinger, men det har ikke påvirket hans arbejde, og han arbejder i samme omfang, som han tidligere har gjort. Han har fået en erstatning. Så vidt han husker, hænger der ikke en instruktionsfolder om brug af saven ved saven.
 
Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vidne 4 har som vidne forklaret, at han er uddannet maskinarbejder og har været tilsynsførende i Arbejdstilsynet gennem ca. 6 år. For så vidt angår forhold l er det ikke ham, der har taget stilling til, om ulykken skulle anmeldes til politiet. Han var sagsbehandler vedrørende forhold 4, løfteskaden. Der er klare kriteriet for, hvornår der er sket en arbejdsskade ved et løft. Han har set virksomhedens anmeldelse. Et løft af et emne på 30 - 40 kg. skal foretages tæt på kroppen. Det er klart, at flere løft forøger risikoen. Såfremt der også skal foretages et vrid, er risikoen for en overbelastning af ryggen meget større. For så vidt forhold 7 har vidnet deltaget i tilsyn omkring skydeportene flere gange. Den første gang var i foråret 2005, hvor der blev konstateret fejl på klemlisten på 4 - 5 porte, blandt andet på porten ind til smelteriet. Her var klemlisten gået af på et stykke, den nederste del, på ca. l meter fra gulvet og op. Det er klart, at det medfører en klemningsrisiko, hvis klemlisten mangler. Der blev optaget nogle fotos i efteråret 2005, forhold 7, bilag 7. Uden kantlisten vil porten lukke uden automatisk sikring, hvis der kommer noget i klemme. Klemlisten er i alt 2 meter høj. Den anden gang han var på tilsyn var den 6. oktober 2005, og på det tidspunkt manglede listen på porten ind til smelteriet helt. Han fik at vide, at listen havde været påsat. Så vidt han husker, talte han med direktør Vidne 3 om det. Han erindrer ikke noget om, at Vidne 3 fortalte, at listen lige var gået af. Han har erfaring for, at der har været mange alvorlige klemningsulykker med porte gennem de seneste 6 år.

Han er ikke specielt uddannet i porte, men gennem sin erfaring har han udstedt mange påbud vedrørende porte. Han kan huske, at han har set, at porten blev betjent. Det er rigtigt, at der er sat en pæl i gulvet for at beskytte porten mod påkørsel af trucks.
 
Vidne 4 blev vedrørende forhold 4 forevist bilag D, og vidnet husker ikke at have set dette bilag før. Han har set det bilag, der er fremlagt som bilag forhold nr. 4, bilag nr. 5. Vidnet husker, at han tidligere over for den tidligere ejer Firma B i november 2003 har givet forbud mod tunge løft. Han har ikke i sin sagsbehandling set nogen lægelige udtalelser om skadelidte Vidne 2. Det er ikke ham, der har taget stilling til, om forholdet skulle politianmeldes, det er ikke hans kompetence, men Arbejdstilsynets jurist. Han kan huske, at han talte med virksomheden om ulykken, før han gik videre med sagen til  juristen. Han har ikke lavet nogen indstilling til juristen om, hvorvidt sagen skulle politianmeldes. Da han var på virksomheden efter ulykken, fik han oplysning om, hvordan løftene var sket og vægten på de emner, der var blevet løftet m.v. Han kan huske, at han talte med Vidne 2, da han var ude på virksomheden (jf. bilaget forhold 4, bilag 9).
 
Vedrørende forhold 7, den manglende sikring af portene, har han ikke målt, hvor hurtigt porten lukkede. Det er klart, at en langsomlukkende port udgør en mindre risiko, end en hurtiglukkende port. Uanset hvor hurtigt en port lukker, er det imidlertid hans opfattelse, at der skal være en klemliste på en automatisk port, som en nødvendig sikkerhedsanordning. Han kan se af det optagne foto, at der er en diode på den ene side af porten, men ikke i køregangen. Dioden dækker kun et mindre område og kan ikke erstatte en sikringsliste. Risikoen for at blive klemt er derfor til stede, selv om der sidder en diode, der lukker porten. Så vidt han kan se af fotoet, sidder dioden nok l meter over gulvet. De 6 porte på virksomheden er ens.
 
Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet Vidne 5 har som vidne forklaret, at han vel har været tilsynsførende i 20 år i alt. Han har ført tilsyn 5-6 år på den tiltalte virksomhed. Vedrørende forhold 2 var det det forrige vidne, Vidne 4, og Vidne 5, der sammen foretog tilsynet. Der har været noget korrespondance med den tidligere virksomhed, og der blev udarbejdet et påbud. Ved tilsynet den 4. april 2005 var forholdet uændret. Kasserne bliver skilt ad for at fjerne sandet fra støbeemnerne. Der er en rist, som ryster emnet og fjerner sandet, og det støver i hele rummet. Der er målinger fra en tidligere BST-rapport som viser, at der har været en meget kraftig belastning af kvartsstøv, ca. tre gange grænseværdien. Der bruges sand til støbningen, der indeholder kvartsstøv. Det har virksomhedens repræsentant også oplyst ham om. Arbejdstilsynet udfører ikke selv målinger. Under sin inspektion konstaterede han, at der stadig virkede støvet, og at grundlaget for påbudet stadigvæk var gældende. I hallen er der også andre arbejdsfunktioner, og hallen bruges også til "gennemkørsel". Der er slyngrens i den ene ende, og der er også nogle ovne. Der er således flere arbejdsfunktioner i rummet, som ikke behøver at blive påvirket af støvet, og disse arbejdsfunktioner skal ikke påvirkes af støv. Støvet aflejres i hele hallen, og det er en belastning for alle, der arbejder i hallen. Han kan huske, at arbejderne virkede støvede. Det er kendt, at kvarts er kræftfremkaldende. Forevist sagens bilag A fremgår det, at der nu er en bedre udsugning, og at der også er en mindre mængde støv. De tidligere målinger fra BST er fra december 2000, men som han forklarede, har han ikke fundet nogen væsentlige forbedringer i perioden l. januar 2004 til 4. april 2005. Han har været i løbende dialog med firmaet. Han mener, at det er muligt at lave en kabineløsning, således at støvet bliver afgrænset, og at en sådan løsning kan etableres i de nuværende bygninger. Han ved, at f.eks. vindmølletårne bliver renset i særskilte kabiner. Da han var på inspektion den 4. april 2005, arbejdede der nok en eller to arbejdere i udslagningen. Han ved, at der har været   indkøringsproblemer med det nye halvautomatiske kasseløse system, og arbejderne var, som forklaret, fortsat snavsede af støv i perioden fra 1. januar 2004 til 4. april 2005. I den periode har virksomheden i hvert fald ikke vandet for at få nedbragt støvmængden i luften. Han har ikke undersøgt, hvad det vil koste at lave et særligt rum. Når der er tale om en så væsentlig helbredsrisiko for de ansattes sundhed, skal der ikke tages hensyn til virksomhedens økonomi. Det kan der gøres, hvis der er tale om mindre forhold. Han kan ikke huske, om han med virksomheden har drøftet, om der var andre og billigere muligheder end en kabineløsning.
 
Vidne 5 har forklaret om forhold 3 og forhold 8, at han var på tilsyn på virksomheden sammen med sin kollega Vidne 4. Vedrørende forhold 3 indgav han politianmeldelse om manglende ventilation efter tilsynet den 4. april 2005. Der var en massiv røgudvikling, og der var ingen beskyttelse af medarbejderne. Der var tale om en lige så stor røgudvikling, som det fremgår af DVD'en, der indgår som dokumentation i forhold 8. Mens han var på tilsynet, noterede han i sin lommebog præcist, hvordan røgen udviklede sig. Han var både i lokalet og uden for lokalet. Den omhældning der fandt sted udviklede som forklaret meget røg. Ventilationen var utilstrækkelig. Han undersøgte ikke, om det var fordi ventilationen var defekt. Der er ventilation ved selve ovnen og ventilation i loftet. Det kræver professionelt arbejdsmiljømæssig rådgivning at få etableret en tilfredsstillende ventilation, og det fik direktør Vidne 3 at vide. Påbuddet fremgår af sagens forhold 3, bilag 7. Ved det senere tilsyn den 31. januar 2006 i sagens forhold 8, var der uforandrede røgproblemer fra smeltet jern. Det er klart sundhedsskadeligt, at have utilstrækkelig ventilation. Røgen giver øget kræftrisiko og risiko for nedsat fertilitet. Virksomheden forsynede ham med oplysninger om, hvilke materialer der indgår i støbeprocessen. Det fandt i alt fald sted under hans tilsyn den 31. januar 2006, men han husker ikke, om han fik oplysningen under det tidligere tilsyn den 4. april 2005 (forhold 3). Det er røgudviklingen der er sundhedsskadelig, og selv om der er ventilation er der også et krav om, at arbejderne skal anvende værnemidler i form af åndedrætsværn. I forhold 3 var der l - 2 mand der arbejdede uden værnemidler, og det var også tilfældet vedrørende forhold 8. Der var også nogle andre medarbejdere, der foretog andre arbejdsprocesser, og de arbejdede ikke isoleret fra lokalet. Det er sådan, at hele lokalet fyldes op med røg. Efter hans opfattelse er der ikke nogen øget risiko ved at arbejde med værnemidler, og det er virksomhedens ansvar, at der heller ikke opstår en sådan risiko ved anvendelsen af værnemidler. Spørgsmålet har været drøftet på virksomheden, og efter hans opfattelse var virksomheden indforstået med Arbejdstilsynets vejledninger og anvisninger, herunder anvendelsen af åndedrætsværn.
 
For så vidt angår forhold 5 om den manglende oprydning i renseriet, blev der optaget fotos ved begge tilsynsbesøg. Forhold 5, bilag 6, er fotos optaget i forbindelse med tilsynet i august måned 2005. Det fremgår klart, at der var henlagt meget gods på gulvet. Der er tale om et fælles arbejdsrum med slibekabiner i begge sider. Hvis de ansatte skal have et bestemt emne, er der ikke nogen logistik i det, men det kan være, at de skal gå over gulvet for at få fat i det. Herved er der risiko for blandt andet fald- og snubleskader. Der blev arbejdet mellem det henlagte gods, mens vidnet var på tilsynsbesøg. Der var 4-6 personer der arbejdede med effekterne. Vidnet så, at de ansatte skulle gå eller rettere sagt skræve over effekterne på gulvet. Heller ikke under tilsynsbesøget i oktober 2005 var der ryddet op. Der var lige så stor risiko for ulykker, og i det hele taget har det gentagne gange over for virksomheden været påpeget, at der ikke måtte henligge gods på gulvet i det omfang. Virksomheden anførte, at der skulle laves bedre transport og logistik, som ville imødegå problemet. Det er imidlertid ikke sket.
 
For så vidt angår forhold 6 vedrørende formeanlægget udstedte Arbejdstilsynet påbud, idet det er vidnets vurdering, at der var risiko for alvorlig tilskadekomst blandt medarbejderne på grund af utilstrækkelig afskærmning. Anlægget er computerstyret og et såkaldt robotanlæg, der ikke standser afsig selv, hvis der kommer en medarbejder i klemme. Afskærmningen er ikke tilstrækkelig. Der er tale om et tværgående anlæg igennem flere rum, og i alt er det ca. 50 meter langt. Som det fremgår af fotos forhold 6, bilag 9, er gitteret i sig selv godt nok, men der er ikke tilstrækkeligt med gitter. Der er gitter nok omkring halvdelen af anlægget. Der kan også indrettes et såkaldt lysgitter, således at anlægget standser, hvis et emne bryder lyset.

Her er der metodefrihed, men lysgitteret skal være af tilstrækkelig kvalitet. Ca. et halvt års tid efter det første tilsyn var der opsat nogle fotoceller, men det var af en forkert type, der ikke er sikker nok til at hindre personskader. Nogle steder er der uhindret adgang til en roterende presse ca. l ½ meter inde. Virksomheden har efterfølgende opsat noget yderligere gitter, men det giver kun en længere afstand til de roterende dele, men hindrer ikke adgang til disse farlige maskindele. Der er også et sted monteret en trædemåtte, men den er forkert konstrueret, idet maskinen starter automatisk, når trædemåtten forlades, og det må den ikke. Af sikkerhedsgrunde skal maskinen vedblive med at være slukket, lige indtil den bliver tændt på ny. Der er også mulighed for en teknisk løsning i form af såkaldt "muting", det vil sige et anlæg, der selektivt stopper anlægget, hvis for eksempel en person kommer ind i føleren, men ikke stopper anlægget, hvis en kasse kommer ind. Også ved det sted, hvor der blev påfyldt sand i kasserne, var der direkte adgang til maskinen. Der er mulighed for at "skyde genvej" hen over transportbåndet, og det er igen en risikomulighed for personskade. Anlægget var i en indkøringsfase, men alligevel skal det være sikkert. Anlægget var leveret lige før tilsynsbesøget den 29. september 2004, som udløste påbuddet af 20. oktober 2004. Efterfølgende har anlægget fungeret i den almindelige drift.
 
Det påbud, der er givet virksomheden, er ikke blevet opfyldt, heller ikke ved den såkaldte tilbagemelding, forhold 6, bilag 7. Det er rigtig nok, at der er blevet opsat ekstra gitter, men som forklaret bevirker det blot, at der er længere ind til pressen, men der er stadigvæk uhindret adgang til at komme ind til pressen uden om gitteret. Efter vidnets opfattelse er rullebordene en del af transportanlæggene, og han mener ikke at have iagttaget, at rullebordene indgik som en form for sikring/afskærmning af maskinen. De døre, der kan åbnes ind til maskinen, er korrekt forsynet med en sikkerhedsanordning. For så vidt angår bilag C, den såkaldte EU-konformitetserklæring, er der tale om en erklæring, hvorefter producenten erklærer, at maskinen lever op til kravene i EU’s maskindirektiv. Det er imidlertid kun udtryk for producentens opfattelse og indeholder ikke nogen autoriseret godkendelse af maskinen.
 
Vidne 5 har supplerende forklaret vedrørende forhold 5 om udslagningen, at der er "trafik" i udslagningen blandt andet via en port. Der er ikke blevet udstedet påbud om, at porten skal holdes lukket. Vidnet har ikke set noget vådt gulv i udslagningen under sine tilsynsbesøg. I alt fald har han ikke set nogen effekt af en tidligere vanding, hvis en sådan har fundet stede.
 
Maskiningeniør med speciale i støberier, Vidne 6, har som vidne forklaret, at han er uddannet maskiningeniør med speciale i støberier. Han har arbejdet samlet 26 år i støberibranchen. Gennem de seneste 6 år har han været konsulent og er nu blevet teknisk chef for en virksomhed, der sælger maskiner til støberier. Han har tidligere været ansat hos tiltalte, T A/S, for ca. 10 år siden, og han var involveret i bygningen af det nye støberi på T A/S, der blev opført engang i 1990’erne. Den virksomhed, han nu er ansat i, sælger produkter til T A/S. Der er vel i Danmark 5-10 konkurrerende virksomheder i maskinbranchen til støberier. Det er ikke den virksomhed, vidnet er ansat i, der har solgt udslagningsmaskiner til tiltalte. Vidnet forklarede vedrørende udslagningen, at det er normalt, at støbegodset anbringes i en sandkasse, som så ved kraner bliver transporteret til udslagningen. Støbeemnet med sand udtages af transportkassen og anbringes på udslagningsristen, den såkaldte "shake out". Her bliver det vibreret, indtil alt sandet omkring støbegodset har løsnet sig. Metoden med transport og fjernelse af kassen foregår stort set på samme måde i alle de støberivirksomheder, han kender til, og også i tre andre danske støberier af tilsvarende størrelse som den tiltalte virksomhed. Det rum, som udslagningen sker i, er normalt beregning til udslagning og ikke til andet arbejde. Det er ikke teknisk muligt at indkapsle selve udslagningsprocessen yderligere på grund af transporten af kasserne. På selve udslagningsapparatet enten på siden eller på bagsiden er der paneler, som suger støvet væk under selve udslagningen. Det er den mulighed der er for at begrænse støvgenerne, og en sådan udsugning er etableret hos tiltalte. Der foregår som forklaret normalt andre processer i rummet, men de har som udgangspunkt relation til udslagningen for eksempel i form af den fysiske flytning af kasserne. Arbejderne bærer typisk ikke åndedrætsværn. Det er heller ikke typisk at vande. Den manglende vanding sker primært, fordi sandet kan genbruges, hvis det ikke bliver vandet. Efter hans opfattelse er den afskærmning/isolering af rummet, som tiltalte har etableret, lige så god, som nogen han kender fra andre støberier. I det hele taget er støberibranchen efter hans erfaring vældig god til at samarbejde også omkring arbejdsmiljøproblemer. Han har gennem sit arbejde været i mange støberiers udslagsrum, og han har ikke set ventilation i gulvet noget sted.

Vedrørende forhold 8 har der - som det fremgår af forklaringerne - under domsforhandlingen været afspillet en DVD, som viser røgudviklingen ved støbeprocessen.

Til brug for sagen har det tiltalte aktieselskab blandt andet fået udarbejdet en plan over virksomheden, en BST-redegørelse af 22. maj 2006 vedrørende måling af støv i forbindelse med udslagning og grovrens, udarbejdet på baggrund af virksomhedsbesøg den 28. marts 2006, en liste over udførte forbedringstiltag samt forbedringstiltag under udførelse, en såkaldt EU-konformitetserklæring vedrørende formanlægget af 29. juli 2004 samt fotos af blandt andet udslagningsristene.

Til brug for sagen har anklagemyndigheden blandt andet fremlagt de bilag, der fremgår af forklaringerne.

Anklagemyndigheden har præciseret, at man ikke har tiltalt virksomheden for pålæg, der var udstedt over for den tidligere ejer.

Anklagemyndigheden gør gældende, at den samlede bøde skal være på 185.000 kr., idet der skal ske fuldstændig kumulation. Bødeniveauet for de enkelte overtrædelser er fastlagt i Højesterets afgørelser fra 2000, og retspraksis fra Vestre Landsret taler for, at der skal ske absolut kumulation.

Vedrørende de enkelte forhold har anklagemyndigheden anført følgende:

I forhold l er der tale om en arbejdsulykke, jf. de samstemmende forklaringer fra Vidne 3 og Vidne 1. Det fritager ikke tiltalte for ansvar, selv hvis Vidne 1 har fået instruktion, idet arbejdsstedet var indrettet på en sådan måde, at han kunne komme til skade. Der er nok tale om en uheldig handling fra Vidne 1 side, men der er ikke tale om en så abnorm handling, at det fritager tiltalte for strafansvar. Bøden bør fastsættes til 25.000 kr.

Vedrørende forhold 2 er udgangspunktet, at den tiltalte virksomhed er en erhvervsvirksomhed med en millionomsætning. Der er tale om en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og den bekendtgørelse der er udstedt med hjemmel i arbejdsmiljøloven, idet der som forklaret foregik andet arbejde end udslagning i udslagningsrummet Der er blevet målt kvartsholdigt støv, og det kommer fra udslagningsprocessen. Der må lægges vægt på vidneforklaringen fra Vidne 5 fra Arbejdstilsynet, navnlig når henses til, at det er Arbejdstilsynet der har den saglige og faglige kompetence på området. Ventilationskravene er ikke opfyldt.

Tiltalte har fremlagt nogle målinger fra marts måned fra 2006, men de kan ikke bruges, idet der er tale om målinger taget efter "tiltaleperioden". Tiltalte har anført, at det vil koste 3.000.000 kr. at bygge om, men der fremgår ikke noget projektforslag, der dokumenterer en udgift i denne størrelsesorden, og det er for så vidt også lige meget, idet virksomheden kunne være bygget "rigtigt" i 1992, da man planlagde produktionen. Dette støttes også af Vidne 6´s forklaring. I øvrigt kan Vidne 6 ikke antages at være et sagkyndigt vidne, men han er en form for partsrepræsentant, jf. hans forklaring om hans nære tilknytning til den tiltalte virksomhed.

Bøden for overtrædelsen i forhold 2 skal fastsættes til 20.000 kr.

Forhold 3 og forhold 8 er spørgsmålet om manglende ventilation i smelteriet, og at der ikke er anvendt værnemidler. Påbuddet om værnemidler blev pålagt umiddelbart efter det kontrolbesøg, der er omtalt i forhold 3, men der blev ikke anvendt værnemidler under det senere kontrolbesøg, som fremgår af forhold 8. Der er derfor tale om, at der skal udmåles en skærpet bøde. Det må efter Vidne 3 forklaring lægges til grund, at der bliver støbt med magnesium 5-10 gange om ugen, og der simpelthen ikke gjort tilstrækkeligt fra virksomhedens side for at sikre arbejdet. Den samlede bøde for forhold 3 og 8 skal fastsættes til 2 x 25.000 kr., eller 50.000 kr.

Vedrørende forhold 4 er der tale om en overtrædelse af bekendtgørelsen om manuel håndtering, idet sikkerhedsrepræsentanten på virksomheden Vidne 2 som vidne har forklaret, om de løft og vrid han foretog, mens han løftede på tunge emner. Der er tale om en arbejdsulykke, idet han fik skader af de løft og vrid han foretog på virksomheden, og bøden skal fastsættes til 25.000 kr.

For så vidt angår forhold 5 om manglende oprydning fremgår det af sagen, at der blev udstedt et påbud den 12. august 2005, og at forholdet ikke var bedret, da der blev foretag kontrol af Arbejdstilsynet den 6. oktober 2005. Det billedmateriale, der er optaget, sammenholdt med vidneforklaringen af Vidne 5 godtgør, at de ansatte ikke har kunnet arbejde sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt af de grunde, der er anført i anklageskriftets punkt a - c.

Bødepåstanden er 25.000 kr., subsidiært 20.000 kr.

Vedrørende forhold 6 er der tale om en overtrædelse af arbejdsmiljøloven og den med hjemmel i loven udstedte bekendtgørelse, idet det efter vidneforklaringen fra Vidne 5 fra Arbejdstilsynet må lægges til grund, at der var direkte adgang til anlæggets farlige og bevægelige dele, og det må afvises, at et rullebord kan udgøre en afskærmning.

For så vidt angår forhold 7 om portene var der tale om, at der nok var isat en diode, men at denne var mangelfuld, og at der manglede en klemliste, hvorfor der var en klemningsrisiko. For så vidt angår dioden må Vidne 4 forklaring om diodens funktion, eller rettere sagt manglende funktion, lægges til grund.

Bødepåstanden er 25.000 kr.

Som anført foran bør der foretages en fuldstændig kumulation, således at den samlede bødepåstand bliver på 185.000 kr., og hvis retten ikke vil foretage en fuldstændig kumulation, bør den samlede bøde blive på ikke under 130.000kr.

Tiltaltes forsvarer (privat antagne forsvarer) har nedlagt påstand om frifindelse i alle forhold.

I forhold 5 har der ikke været nogen faresituationer for arbejderne, og der har ikke været nogen arbejdsulykker. Direktør Vidne 3´s forklaring må lægges til grund.

I forhold 7 om portene er der tale om, at portene lukker sidelæns. Der er ikke målt eller prøvet, om lysdioden er en tilstrækkelig afskærmning. Der skal derfor ske frifindelse og, såfremt retten dømmer, skal tiltalte kun idømmes en mindre bøde. Der må lægges vægt på direktør Vidne 3´s forklaring om, at listen lige var blevet kørt af.

I forhold l og 4 er der ikke tale om arbejdsulykker, der kan begrunde en bødestraf.

Vedrørende forhold 3 og 8 om forholdene i smelteriet er der ikke sket dokumentation for, at der er sket smeltning med magnesium på de pågældende tidspunkter. Der er ikke taget prøver, og der er derfor ikke noget grundlag for at idømme tiltalte en bøde. Tiltalte har forsøgt sit yderste for at få så sikre forhold for medarbejderne som muligt.

Forholdene 2 og 6 skal bedømmes med udgangspunkt i EU-retten. Der skal der derfor tages hensyn til EU-rettens principper om blandt andet proportionalitet, og at der nationalt ikke må indføres lovgivning, der virker som en teknisk handelshindring.

For så vidt angår forhold 6, anlægget, er der tale om, at der foreligger både CE-mærkning og en EU-konformitetserklæring. Det er fabrikanten, der har udfærdiget konformitetserklæringen, og det er sket under strafansvar og med selvstændige konsekvenser efter EU-direktivet. Der skal allerede af den grund derfor ske en frifindelse af tiltalte, subsidiært frifindelse for tiden. Det er således Teknologisk Institut i Danmark, der har kompetencen til at følge proceduren i artikel 7 og at få spørgsmålet prøvet i EU-retlig regi. Denne procedure er ikke fulgt i sagen her. Subsidiært er det gjort gældende, at arbejderne skal forcere en installation for at komme ind til maskindelene, og at der af den grund ikke er grundlag for at idømme tiltalte en bøde.

Vedrørende forhold 2, som vedrører udslagningen, følger det af tiltalen, at tiltalte skal indrette et særskilt arbejdsrum. Også her er der tale om bestemmelser, der bunder i et EU-direktiv, og at princippet om proportionalitet skal følges. I sagen her har anklagemyndigheden ikke dokumenteret, at der er noget sundhedsproblem. Der er ikke taget nogen prøver i 2005, der er kun vidneforklaringerne.

Det må tværtimod lægges til grund, at situationen i 2004 var som i 2006, hvor der ikke blev konstateret et for højt kvartsindhold.

Hvis det lægges til grund, at der bevist et for højt kvartsindhold, så skal EU-traktatens bestemmelser, navnlig for så vidt angår lighedsprincippet og proportionalitetsprincippet følges. Det følger her af ingeniør Vidne 6's forklaring, at alle støberier stort set er indrettet ens og derfor også skal behandles ens. Arbejdstilsynet har end ikke undersøgt mulighederne for en mindre indgribende foranstaltning. Arbejdstilsynet har pligt hertil ifølge EU-direktivet, og der er ikke grundlag for at idømme tiltalte en bøde i forhold 2.

Rettens begrundelse og afgørelse

Vedrørende skyldsspørgsmålet.

Forhold l.
Efter vidneforklaringen af Vidne 1 har han udført en uhensigtsmæssig handling, men ikke en fuldstændig anormal handling set i relation til hans arbejde, og tiltalte skal derfor dømmes for overtrædelsen af arbejdsmiljøloven, som fremgår af tiltalen, ved ikke at have sikret båndsaven således, at en sådan ulykke ikke kunne ske.

I forhold 2 finder retten det ud fra den forklaring, direktør Vidne 3 har afgivet om brugen af magnesium i støbeprocessen, tilstrækkelig godtgjort, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljøloven og den i henhold til loven udstedte bekendtgørelse som anført i anklageskriftet. Retten lægger imidlertid vægt på, at tiltalte har forsøgt at reducere det kvartsholdige støv og finder anledning til at præcisere, at tiltalen, således som den fremstår for retten, angår det forhold, at der arbejdede andre medarbejdere i rummet end de medarbejdere, der direkte arbejdede med udslagningen. Det må være muligt for tiltalt at tilrettelægge arbejdsprocessen på en sådan måde, at der ikke udføres andet arbejde end udslagning i udslagningsrummet. Dette har også støtte i den forklaring, der er afgivet af ingeniør Vidne 6 om arbejdsprocessen på andre støberier. De betragtninger, forsvareren har  anført for så vidt angår proportionalitet og ligebehandling i EU-retten, kan derfor ikke føre til, at tiltalte frifindes. Som anført ovenfor lægger retten imidlertid vægt på, at tiltalte har forsøgt at reducere mængden af kvartsholdigt støv, og tiltalte skal derfor kun idømmes en reduceret bøde i forhold til det sædvanlige bødeniveau for en tilsvarende overtrædelse.

Efter de forklaringer, der afgivet om forhold 3 og 8, finder retten det bevist, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen som anført i tiltalen, og retten bemærker, at det må være tiltalte, eventuelt i et samarbejde med Arbejdstilsynet, der skal finde egnede værnemidler, som ikke indebærer en
øget faldrisiko for de arbejdere, der anvender værnemildlerne.

I forhold 4 finder retten det efter vidneforklaringen af Vidne 2 ikke bevist, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, og frifinder derfor tiltalte for forhold 4.

I forhold 5 finder retten efter de afgivne vidneforklaringer det godtgjort, at tiltalte har overtrådt de bestemmelser i arbejdsmiljøloven og den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse, der fremgår af tiltalen, ved ikke at have sørget for, at der ikke lå gods, paller m.v. i større eller mindre dynger i rensehuset mellem rensekabinerne, at der ikke var foretaget adskillelse af oplagret gods og færdselsveje, herunder til og fra et færdigvarelager og vareforsendelse, og ved ikke at have sikret sig, at godsets placering ikke medførte, at kranfører/anhugger var anvist til at skulle gå i og mellem det oplagrede gods. Retten bemærker, at den forklaring, Vidne 3 har afgivet om forholdet, ikke kan føre til et andet resultat.

I forhold 6 finder retten, at anklagemyndigheden ikke har godtgjort, at Arbejdstilsynet har fulgt den procedure, der fremgår af EU-retten og finder allerede af den grund, at tiltalte skal frifindes.

I forhold 7 finder retten det efter de afgivne forklaringer godtgjort, at tiltalte har overtrådt arbejdsmiljøloven og de i medfør af loven udstedte bekendtgørelser, som er anført i tiltalen, idet det er erkendt, at klemlisten manglede. For så vidt angår den opsatte diode må retten lægge vægt på den vidneforklaring, der er afgivet fra Arbejdstilsynets side om, at dioden ikke var tilstrækkelig til at hindre en klemulykke. Retten kan imidlertid ikke forkaste direktør Vidne 3´s forklaring om, at klemlisten netop var blevet kørt af, og bøden skal derfor fastsættes til en reduceret bøde i forhold til det normale bødeniveau for en tilsvarende overtrædelse.

Vedrørende bødesanktionen

Selv om tiltalte har gjort en del for at få indrettet virksomheden sikkerhedsmæssigt forsvarligt, finder retten, at der er tale om så væsentlige og grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, at der skal ske en fuldstændig kumulation.

Under hensyn til, at tiltalte er frifundet i forhold 4 og 6, og at der skal udmåles en reduceret bøde i forhold 2 og 7, skal den samlede bøde fastsættes til 120.000 kr.

Jf.
(forhold 1)
arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. l, (tidligere stk. 3, nr. l,) jf. § 86, jf. § 45, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 11, stk. l,

(forhold 2)
arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. § 86, jf. § 42, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 § 68, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 35, stk. 2,

(forhold 3 og 8)
arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. § 86, jf. 38, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 § 30, stk. l, nr. l Jf. stk. 3, jf. § 16,

(forhold 5)
arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. 2 (tidligere stk. 3, nr. 2), jf. § 86, jf. § 42, stk. 1. jf. bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning § 68, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 41, stk. l, nr. l,

(forhold 7)
arbejdsmiljølovens § 82, stk. l, nr. l, jf. stk. 4, nr. 2 (tidligere stk. 3, nr. 2) og jf. § 86, jf. § 45, stk. l, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som senere er ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27.
november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004, § 23, stk. l, nr. l, jf. stk. 3, jf. § 15.

Thi kendes for ret:


Tiltalte, T A/S, skal betale en bøde på 120.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 6 og skærpelse, således at bødestraffen forhøjes med ikke under 25.000 kr.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Anklageren har berigtiget tiltalen i forhold 6, således at "bekendtgørelse nr. 667 af 7. august 1995" ændres til "bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995".

Der er for landsretten fremlagt mailkorrespondance fra den 27. og 28. september 2007 mellem tiltaltes valgte forsvarer, advokat C, og Person D fra European Commission, DG Enterprise and industry. I mail af 27. september 2007 fra advokat C hedder det:

As I explained by telephone my client, who is a Danish company bought a machine produced in another Member State (UK) that is supplied by CE marking and EU conformity assessment.

The Danish employment inspection claims that this machine on a lot of points is dangerous to workers. They have decided to order changes to it - and they wish to punish the Danish company for not fulfilling their demands at all respectively sufficiently fast. The machine was produced and installed in 2005 in the plant of my client by the manufacturer who does not want to follow (any more of) the orders made by the Danish employment inspection (Arbejdstilsynet).

The employment inspection claims that as the machine is imported to Denmark article 7 does not apply because the procedures described therein only apply to actions against manufacturers - not to a business that is importing the machine for use in a Member State. The employment inspection is of the opinion that it is not necessary to inform the Commission or the Manufacturer or UK authorities regardless of the article 7 to inform them about the immediate orders (strakspåbud) on changes to the machine's protection of workers.

On behalf of my client, the Danish importer, who was acquitted in the first in the first instance on the grounds of the employment inspection's nonfulfillment of the obligations in article 7 to inform the Commission I argue that my client should be acquitted again.

If possible I would be very happy if you could clarify the correct interpretation of the article 5 and 7 to me.

I Person D mail af 28. september 2007 hedder det:

The procedure described in Article 7 of the Machinery Directive is applicable whenever the authorities of a Member State take a binding measure that prohibits or restricts the placing on the market, the putting into service or the use of the machinery bearing the CE-marking - See the Commissions "comments on Directive 98/37/EC", §196 (1) :
A binding measure can be understood a a measure that is followed by sanctions if not respected - see the Commission's "Guide to the Implementation of Directives Based on New Approach and Global Approach", § 8.3.1:
The procedure described in Article 7 of the Machinery Directive applies whether the machinery concerned is manufacturered in the territory of the Member State that takes the restrictive measure, in another Member State or in a third country. It applies whether the restrictive measure concerned is addressed to the manufacturer, to the importer or distributor, or to any person placing the machinery on the market or putting it into service.

Arbejdstilsynet ved jurist Vidne 7 har til brug for ankesagen afgivet en udtalelse af 11. juli 2007.

Endvidere har Vidne 7 afgivet forklaring.

Direktør Vidne 3 har supplerende forklaret, at det allerede i forbindelse med købet af selskabet i november 2003 blev besluttet at indkøbe anlægget. Kontrakten om køb af anlægget blev underskrevet i påsken 2004. Prisen var ca. 5.5 mio. kr. Anlægget er stykket sammen af standardkomponenter, men tiltalte stillede større krav til sikkerhedsudstyret, bl.a. i form af gitre. Han lagde vægt på, at anlægget var CE-godkendt. Tiltalte, Arbejdstilsynet og Firma E var i dialog om sikkerhedsudstyret. Anlægget blev installeret fra slutningen af juli til starten af august. Firma E havde ansvaret herfor. Virksomheden fik overensstemmelseserklæringen, da anlægget blev leveret i starten af august. Anlægget blev CE-godkendt under prøveopstillingen i England. Så vidt han ved, var der kun skitser over placeringen af gitrene, da anlægget blev godkendt. Anlægget blev leveret med gitter de steder, leverandøren vurderede nødvendigt. Det fremgår af kontrakten, at Firma E skal imødekomme krav fra Arbejdstilsynet samt er ansvarlig for CE-mærkningen.

Tiltalte har derudover opstillet yderligere ca. 10 meter gitre efter Arbejdstilsynets besøg i september 2004. Tiltalte har ofret ca. 100.000 kr. ekstra på sikkerhedsudstyr, mens Firma E har ofret et større beløb. Firma E lavede en række ændringer for at opfylde Arbejdstilsynets krav, men nogle af Arbejdstilsynets krav var urimelige og blev ikke opfyldt. Man kan ikke have gitre over det hele, når der skal arbejdes med anlægget. Han mener ikke, at der er direkte adgang til farlige maskindele. Man skal enten forcere rullebaner eller gitre. Rullebanerne er fast installerede. De kan forceres, men man ved så, at man har gjort noget forkert. Der er ikke opstillet løse rulleborde. Når man træder væk fra sikkerhedsmåtten (trædemåtten) ved sværtestationen, kan maskinen kun starte, hvis man samtidig manuelt betjener trykknapperne på panelet, der er placeret et stykke fra maskinen bag måtten. Trædemåtten blev installeret efterfølgende og er ikke en del af CE-mærkningen. Efter oktober 2006 har virksomheden sat ekstra lysgitre op ved sværtestationen. Fotocellerne er fremstillet til sikkerhedsformål, hvilket er bekræftet af leverandøren. Der er ikke nogen, der er kommet til skade ved anlægget de ca. tre år, det har været i funktion. Reposen ved rullebanen i støbehallen er opsat for at forbedre sikkerheden ved støbningen. Rullebanerne kører fuldautomatisk, mens den øvrige del af anlægget betjenes manuelt. Karrusellen kan dog køre automatisk.

Vidne 5 har supplerende forklaret, at billederne fra 6. oktober 2005 viser, at fotocellen skal fungere som sikkerhed, men komponenterne skal være af et troværdigt fabrikat, hvilket han ikke har fået dokumenteret er tilfældet. Foreholdt uddrag af produktmateriale fra producenten har han forklaret, at der skal foreligge en overensstemmelseserklæring efter maskindirektivet. Der skal endvidere være 2 eller 3 stråler, idet en stråle ikke er tilstrækkelig. Virksomheden blev meddelt dette mundtligt.

Han har ikke konstateret fejl ved fotocellen. Fotocellen er den samme som den, der fremgår af billede nr. 5 og 6 fra maj 2007. Problemet ved anlægget er, at der er huller i afskærmningen, således at der flere steder er direkte adgang til maskindele. Rullebanen udgør ikke tilstrækkelig afskærmning. Trædemåtten ved sværtestationen er elektronisk fejlmonteret, idet han efter besøget i september 2004 flere gange har konstateret, at anlægget startede automatisk, når måtten blev forladt. Han er ikke enig i, at kontrolpanelet skal betjenes manuelt, for at anlægget kan starte, når man har forladt måtten. Han har mundtligt gjort virksomheden opmærksom på dette, men har ikke skrevet til virksomheden om trædemåtten. Han har ikke bedt om at se anlæggets tekniske specifikationer. "Gelænderet" ved sværtestationen er en del af anlæggets tekniske indretning og udgør ikke nogen afskærmning. De rulleborde, han omtalte i byretten, er rullebanerne, som er en del af anlægget og derved noget af det, der ikke må være fri adgang til. Den risiko for klemning, der omtales i teksten til foto 13 fra maj 2007, var ikke en del af påbudet, da denne del af anlægget ikke
var etableret, da påbudet blev udstedt. Han opfatter maskinen som farlig.

Vidne 7 har forklaret, hun er jurist og ansat i Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet skal underrette Kommissionen, hver gang der udstedes påbud til en arbejdsgiver som følge af, at en maskine ikke er i overensstemmelse med anlægs- eller indretningsbekendtgørelsen, vil det betyde meget forlængede sagsbehandlingstider. Efter Arbejdstilsynets opfattelse skal Kommissionen kun underrettes, hvis der nedlægges markedsføringsforbud efter arbejdsmiljølovens § 77. Hun har ikke kendskab til, at Arbejdstilsynet har nedlagt et sådan forbud. Kommissionen har ikke haft bemærkninger til anvendelsesbekendtgørelsen.

Anklagemyndigheden har til støtte for domfældelse i forhold 6 bl.a. gjort gældende, at der ikke er pligt til at underrette Kommissionen efter artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/37/EF af 22. juni 1998 (maskindirektivet), idet der alene er foretaget indgreb mod den konkrete anvendelse af maskinen. Det er tiltaltes ansvar, at maskinen anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der er ikke fra Arbejdstilsynets side stillet krav om, at maskinen skal overholde sikkerhedsmæssige forskrifter ud over dem, der allerede fremgår af maskindirektivet.

Forsvareren har bl.a. gjort gældende, at CE-mærkningen og EF-overensstemmelseserklæringen skaber en formodning for, at formanlægget er indrettet i overensstemmelse med maskindirektivet og de tilsvarende danske regler, jf. maskindirektivets artikel 5, og at denne formodning ikke er afkræftet, idet proceduren i direktivets artikel 7 ikke er iagttaget.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Tiltalen i forhold 6 angår tiltaltes ansvar for at have ladet ansatte udføre arbejde på virksomheden, selv om formanlægget leveret af Firma E ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der er enighed om, at anlægget er CE-mærket og ledsaget af en EF-overensstemmelseserklæring. Tiltalte har henvist til denne mærkning og attestation og det har ikke været gjort til genstand for bevisførelse, om mærkning og attestation omfatter sikkerhedsudstyret, herunder afskærmningen, i den konkrete udformning, dette havde ved anlæggets ibrugtagning hos tiltalte. Da det således ikke er bevist, at mærkning og attestation ikke omfatter sikkerhedsudstyret, lægges det til grund, at mærkning og attestation omfatter dette.

Der består herefter en formodning for, at anlægget i sin helhed opfylder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der fremgår af bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 med senere ændringer om indretning af tekniske hjælpemidler.

Landsretten finder, at denne formodning ikke er afkræftet under sagen, og landsretten stadfæster derfor frifindelsen af tiltalte i forhold 6.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten