Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Samarbejde om liftarbejde ved jernbanespor

Vestre Landsrets dom afsagt den 16. april 2002 af 5. afdeling i ankesag nr. S-2064-01

Udskrift af dombogen for retten i Århus

Dom afsagt den 10. juli 2001 af retten i Århus, 10. afdeling - SS 10.01055/01

Anklagemyndigheden mod T A/S

I denne sag er T A/S tiltalt til straf for overtrædelse af

arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3, nr. 1 og § 86 for overtrædelse af § 20 stk. 1 og § 38 stk. 1 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 § 34, stk. 1, nr. 1 og stk. 3 for overtrædelse af § 4, stk. 1, ved den 26. maj 1999 og forud herfor ikke i tilstrækkelig grad at have samarbejdet med virksomheden A om at skabe sikre arbejdsforhold i forbindelse med udførelsen af et malerarbejde af en gangbro over jernbanesporet nord for adressen B, idet dette arbejde ikke i alle led var planlagt, tilrettelagt eller blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der, uagtet der blev arbejdet fra en lift over sporet, ikke var truffet tilstrækkelig effektive foranstaltninger til sikring mod, at liften blev påkørt af tog, idet der ikke var foretaget afspærring af spor eller andre foranstaltninger af tilsvarende sikkerhed mod påkørsel, hvilket bevirkede, at et tog påkørte liften, hvorved vidne 3, der ikke nåede at svinge liftkurven væk fra sporene, faldt ud af denne og kom til skade.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 25.000 kr.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Tiltalte har endvidere nedlagt påstand om, at statskassen i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 1 skal betale en del af tiltaltes udgifter til valgt forsvarer.

Der er under sagen afgivet forklaring af vidnerne, vidne 1, vidne 2, vidne 3, vidne 4, vidne 5, vidne 6 og vidne 7. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Det er oplyst, at virksomheden A har vedtaget og betalt en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af de bestemmelser, som der i denne sag er rejst tiltale for.

Det fremgår af sagen, at virksomheden C, der ejer den bro, hvor ulykken skete, den 19. marts 1999 accepterede tiltaltes tilbud om bl.a. overfladebehandling af eksisterende brofag. Det blev samtidig aftalt, at udgift til banevagt skulle afholdes af virksomheden C.

Den 6. april 1999 blev der holdt et møde med deltagelse af bl.a. anlægsdirektør D hos virksomheden C og vidne 1 teknisk chef hos tiltalte. Af mødereferatet fremgår bl.a.:

"Generelt.

Anlægsdirektør D orienterer virksomheden F og Virksomheden A om tidspunkt for arbejdets udførelse og vurderer sammen med Virksomheden A, om der er behov for banevagt i forbindelse med nedbrydningen og monteringen af nye brofag.
Maling af den eksisterende bro kan over hovedspor eventuelt udføres en nat mellem lørdag og søndag.
….
Anlægsdirektør D aftaler afspærring af arealet samt stier under broen med virksomheden F/Virksomheden A og kommunens vejafdeling.
…."

Jernbanetilsynet har den 4. april 2000 frigivet en rapport om ulykken. Af denne rapport fremgår det bl.a.:

"….
5 Konklusion
….
5.1 Påviste fejl og mangler
5.1.1 Fejl og mangler der kan have sammenhæng med ulykken

1. Banevagten meldte til FC-lederen at der ikke var behov for sporspærring. Efterfølgende tillod han, at maleren placerede liften inden for fritrumsprofilet.

2. SR § 86 stk. 2.1 om spærring af spor er overtrådt ....

3. Virksomheden A har - i den til Banevagten udleverede instruktion - ikke forholdt sig til, at en lift ikke altid kan påregnes at kunne fjernes med kort varsel.

4. Banevagten havde ikke modtaget den fornødne instruktion forud for arbejdet, herunder at arbejde fra en lift ikke må foregå - inden for profil - uden en sporspærring.

5. Virksomheden As instruktionsmateriale er uklart på en del punkter og indeholder deciderede fejl. Eksempelvis kan nævnes at henvisningen til at se i SR angående spærring af spor på stationer skal findes under hovedpunkt 2. "Arbejde på fri bane".

6. Banevagten forlod sin post inden toget havde passeret uden at have sikret sig at liften var sporfri.
….
5.2 Konklusion

Undersøgelsen har afdækket, at det har været uklart hvilke bestemmelser der har været gældende, hvilket forudgående planlægningsarbejde der har været udført, samt hvilken rolle banevagten har haft.

Ligeledes kan det af undersøgelserne konkluderes, at ingen har forholdt sig til det faktum at en lift - der rager ind i "profilet" - ikke kan forventes at kunne fjernes med kort varsel.

Virksomheden As instruktioner - herunder instruktionen til den ansvarlige medarbejder fra virksomheden A på stedet - er uklare og utilstrækkelige.
…."

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen og de afgivne forklaringer, at tiltalte overlod til Virksomheden C at aftale med Virksomheden A, om der skulle være banevagt til stede i forbindelse med malerarbejdets udførelse. Vidne 1 har forklaret, at han ikke med banevagten nærmere har aftalt, hvorledes kommunikationen mellem banevagten og tiltaltes medarbejder skulle ske, ligesom der ikke var aftalt noget om, hvordan man sikrede sig, at liften blev fjernet fra broen, inden der kom et tog.

Det er ikke bevist, at banevagten undlod at advare tiltaltes medarbejder, der var i liften, inden påkørslen fandt sted.

Under henvisning til det ovenfor anførte, er det herefter bevist, at tiltalte forud for arbejdets påbegyndelse ikke har sikret sig, at arbejdsforholdene på stedet var i orden, og at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Herefter er tiltalte skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 3, nr. 1 og § 86 for overtrædelse af § 20 stk. 1 og § 38 stk. 1 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, som ændret ved Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 17. december 1997 § 34, stk. 1, nr. 1 og stk. 3 for overtrædelse af § 4, stk. 1, til en bøde på 25.000 kr.

Der er ikke grundlag for at lade statskassen betale en del af tiltaltes omkostninger til antaget forsvarer i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2. Det skal bemærkes, at sagen oprindeligt var berammet til 2 dage, hvilket var aftalt med tiltaltes forsvarer i forbindelse med berammelsen, og at begrundelsen for at udsætte sagen den første retsdag var, at det ikke var lykkedes at få indkaldt 2 af de vidner, som anklagemyndigheden havde anført på bevisfortegnelsen.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T A/S, straffes med en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Århus

Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er ansat hos virksomheden A og har været dette siden 1961. Han er oprindelig udlært som håndværker, men har fungeret som banevagt siden 1997. Han har været på efteruddannelse i sikkerhedssystemet og har fået et lille blåt hæfte om reglementet for banevagter, ellers har han ikke fået instrukser i forbindelse med jobbet som banevagt. Arbejdet på broen startede før pinse, i begyndelsen af maj 1999, og der var herefter en pause indtil den 26. maj 1999. Der kunne ikke arbejdes på stedet uden banevagt, og han var den eneste banevagt på stedet. Han havde drøftet arbejdet med Fjernstyringscentralen og det var aftalt, at de skulle gå og passe sig selv, og at han skulle have besked, hvis der skete noget ekstraordinært på sporet, f.eks. hvis der kom en trolje. Det er altid meget svært at få en sporspærring. På strækningen kom der 4 tog i timen, 2 fra hver side. Vidnet stod lige under broen ved foden af liften, og når toget kom fra byen G, skulle liften fjernes, inden toget nåede adressen B. Han kunne se toget, der kom fra byen H helt ude i byen J, og gav straks besked til vidne 3 om at få liften væk, og vidne 3 sagde, at det var i orden og drejede liften væk fra "fritrumsprofilen". Toget måtte køre maksimalt 75 km/t, og der var flere hundrede meters udsyn. Ved den episode, hvor ulykken skete, sagde han til vidne 3, at han skulle fjerne sig, så snart han så toget ude i byen J, og vidne 3 begyndte at flytte liften. Da der samtidig kom en murer, der skulle lave noget murerarbejde, gik vidnet 5-6 m væk fra liften og hen til mureren, hvorfor han ikke så, at vidne 3 begynde at dreje liften. Han burde nok være blevet stående ved liften, indtil denne var væk. Der var ikke lavet aftale mellem ham og vidne 3 om, hvad der skulle ske, hvis liften pludselig ikke ville flytte sig, når der kom et tog, men det ville så være vidnets opgave at få toget stoppet. Vidnet kunne ikke betjene liften fra jorden. Han havde den pågældende morgen talt med en dame hos Fjernstyringscentralen bl.a. om sporspærring og arbejdsforholdene på stedet. De havde talt om, at en sporspærring ville betyde, at der ikke ville blive nok arbejdstid på stedet. De talte også om, at der blev arbejdet i fritrumsprofilen, og også om at liften på jorden stod uden for sporet. Han havde kortslutningsstropper med, men de skal kun anvendes ved sporspærring. Hvis der skulle være sporspærring på stedet, ville dette betyde, at der skulle arbejdes om natten, hvor der så ville være ca. 1 1/2 times arbejdstid. Det er Fjernstyringscentralen, der træffer beslutningen, om der skal ske sporspærring. Fjernstyringscentralen havde overladt det til ham at løse forholdene på stedet. Han og de andre, der arbejdede på stedet, holdt vist nok pause, efter toget var kørt forbi og ind til Hovedbanegården, hvor det skulle vende og returnere. De holdt pauser, så det passede med det arbejde, der skulle udføres. Der kan godt været gået mere end 1 time, siden den sidste pause blev holdt.

Foreholdt vidnets forklaring, som den er gengivet i bilag 1, forklarede vidnet, at han var klar over, at han ikke kunne få sporspærring, og han har nok sagt til Fjernstyringscentralen, at der ikke var behov for sporspærring. Banevagten er øverste myndighed på stedet og kan bortvise arbejdere fra arbejdsstedet, hvis de ikke følger hans anvisninger. Den pågældende dag råbte han lidt højere til vidne 3, end han plejede, idet motoren til liften var i gang. Den larmede, men ikke ret meget. De hilste normalt på lokoføreren, når toget passerede, og vidnet stod normalt med hånden oppe, så lokoføreren kunne se, at man var opmærksom på, at toget kom.

Vidne 7 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han er tømrer og ansat hos virksomheden C, og han var til stede på ulykkesstedet for at reparere broen. Han havde også tidligere på måneden arbejdet på stedet. Vidnet mødte den pågældende dag kl. 7 og havde hilst på banevagten inden ulykken skete. Han var i gang med at overfladebehandle trappen på broen uden for hegnet, og da ulykken skete, var banevagten ude ved siden af vidnet for at spørge, hvad han lavede. Banevagten var gået gennem det hul, der på dette tidspunkt, var i hegnet. Han hørte ikke, at banevagten havde givet en meddelelse til personen i liften, at der kom tog, men det havde han heller ikke tidligere hørt. Da ulykken skete var banevagten henne ved hegnet på vej væk fra vidnet. Vidnet hørte toget tude og bremse inden påkørslen.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Vidnerne vidne 1, vidne 6, vidne 3 og vidne 2 har for landsretten vedstået de forklaringer, som de har afgivet i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hvis virksomheden A havde vurderet, at der skulle laves sporspærring, skulle der være arbejdet om natten, hvis der ikke kunne etableres sporspærring om dagen. Da tiltalte skulle starte arbejdet, kom der en banevagt til arbejdspladsen. Vidnet talte med banevagten. Han kan ikke huske, om de talte om, at liften under arbejdet skulle ud over sporet. Det var indlysende, at der skulle arbejdes over sporet. Han var ikke bekendt med virksomheden F's eller virksomheden A's interne regler. Der er et regelsæt, som entreprenører, der arbejder ved eller på spor, får udleveret. Disse regler var han og de andre medarbejdere bekendt med. Det fremgår heraf, at det er banevagten, der suverænt bestemmer. Vid-net mener, at banevagten kunne dispensere fra kravet om sporspærring. Han regnede med, at banevagten passede sit arbejde. Han har ikke været involveret i, hvordan banevagten skulle kommunikere med tiltaltes formand på stedet og medarbejderen i liften. En lift, der rager ind i fritrumsprofilet kan let fjernes fra profilet, hvis den fungerer. Det vil tage "nogle sekunder".

Vidne 6 har supplerende forklaret, at det ved den episode, hvor ulykken skete, var det vidnet, der sagde til vidne 3, at vidne 3 skulle flytte liften ud af fritrumsprofilet, så snart vidnet så toget ude i byen J. Han har ikke talt med vidne 1. Fritrumsprofilet er området 2 1/2 m på hver side af spormidten. Normalt skal der være sporspærring, når der arbejdes i fritrumsprofilet. Han talte med folkene på stedet, om hvilket arbejde de skulle udføre. Herefter talte han med personalet i Fjernstyringscentralen. Han havde drøftet med vidne 3, at udgangspunktet ved arbejde i fritrumsprofilet var sporspærring, men det var vanskeligt med den togdrift der var. Vidne 2 deltog i disse drøftelser. Sporspærring var reelt ensbetydende med natarbejde, hvilket de to ikke var særligt interesserede i. De aftalte, at han, når toget efter planen var ved adressen E, skulle kalde vidne 3 ud af fritrumsprofilet. Det tog 8-9 minutter at køre fra adressen E til arbejdsstedet. Herved ville liften være ude af fritrumsprofilet ca. 5 minutter før, toget efter planen skulle passere. Der var ikke taget højde for uregelmæssigheder i togdriften. Da han kort før uheldet bad vidne 3 flytte sig ud af fritrumsprofilet, fordi der var 8-9 minutter til togpassage, sagde vidne 3, at det var helt i orden. Herefter smed vidne 3 malerkosten og begyndte at dreje liften ud. Ca. 3-4 minutter efter så han toget ude i byen J, og det sagde han til vidne 3, der svarede, at han var ude af fritrumsprofilet. Vidnet kontrollerede ikke, om liften var langt nok ude af fritrumsprofilet. Han havde tidligere under arbejdets udførelse bedt vidne 3 flytte sig længere væk fra fritrumsprofilet. Efter vidnets opfattelse kom toget muligvis tidligere, end det skulle efter planen. Han befandt sig på samme side af sporet som liften, da påkørslen skete. Han havde ikke aftalt med vidne 3, at de skulle bruge signaler, når de kommunikerede.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han har forstået banevagten således, at vagten ville advare ham, når vagten kunne se toget ude i byen J. Det kan godt være, at banevagten nogle gange sagde, at nu kørte toget fra adressen E efter planen, men det var ikke ved hver togpassage. Han kan ikke huske, om banevagten lige før uheldet advarede ham om, at toget kørte fra adressen E, eller at vagten kunne se toget i byen J. Han og vagten havde ikke aftalt, at vidnet skulle kvittere for vagtens advarsler. Vidne 2 havde sagt, at når liften var parallel med hjulene, var den langt nok ude af fritrumsprofilet, og det var rigtigt. Han arbejdede under broen med en pistol til at hamre rust af med i uheldsøjeblikket. Den larmede lidt, og han havde ørepropper i.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at vidne 1, inden arbejdet startede, instruerede ham om, at banevagtens anvisninger skulle følges. Liftens bund var placeret uden for fritrumsprofilet. Han gik ud fra, at det var muligt at høre banevagten under ophold i liften. Vidnet havde på et tidligt tidspunkt under arbejdet sikret sig dette ved at se, at vidne 3 reagerede på vagtens anvisninger. Han havde sagt til vidne 3, at han skulle følge banevagtens anvisninger. Vidnet kan ikke huske, om han har drøftet muligheden for sporspærring med banevagten. Han kan heller ikke huske, om de har drøftet natarbejde. Han og vidne 3 havde sammen opsat liften, og vidnet instruerede i den forbindelse om, at liften skulle hænge parallelt over hjulene for at være ude af fritrumsprofilet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter vidne 3’s forklaring lægges det til grund, at han ikke har hørt, at banevagten advarede om, at et tog nærmede sig uheldsstedet. Det kan efter de forklaringer, der er afgivet, lægges til grund, at hverken tiltaltes tekniske chef, vidne 1, eller tiltaltes formand på arbejdsstedet, vidne 2, har sikret sig, at det kunne kontrolleres, at vidne 3 under arbejdet i lift i fritrumsprofilet uden sporspærring modtog de instruktioner, som banevagten gav, når et tog nærmede sig arbejdsstedet. Herefter, og da tiltalte ikke på anden vis har sikret sig, hvorledes denne kontrol kunne foretages, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Da der som følge af lovovertrædelsen er sket skade på vidne 3, tiltrædes det, at der foreligger skærpende omstændigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1.

Det tiltrædes herefter at straffen er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.