Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 8. januar 2001 af 11. afdeling i ankesag nr. S-2852-00

Udskrift af dombogen for retten i Aalborg

Dom afsagt af retten i Aalborg, 11. afdeling, den 2. oktober 2000 – sag nr. SS 11.25372/00

Anklagemyndigheden mod T ApS

Ved politimesterens anklageskrift af 6. april 2000 tiltales T ApS til straf for overtrædelse af

1) overtrædelse af Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 (nu lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 86 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 23, stk. 1 og § 24, stk. 1, jf. § 25, derved, at der den 22. marts 1999 på et tag beliggende på bygningen, adressen A, foregik færdsel og blev arbejdet, uden at dette arbejde var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der blev arbejdet på et tag, der havde en taghældning på over 34 grader, hvor tagfoden var mere end 2 meter over det omgivende underlag og der under arbejdet forekom færdsel eller arbejde i en højde af 5 meter eller derover, uden at der ved tagfoden eller ved gavlen var opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring og der blev arbejdet og forekom færdsel helt ud til gavlen, hvor der var fare for fald på mere end 2 meter, hvorved der ved færdsel ved gavlen blev fremkaldt fare for skade på de ansattes helbred eller liv, idet vidne 2, ansatte B og ansatte C foretog færdsel og udførte arbejde stående helt ude ved tagets nordlige gavl på et tag mellem hældning på ca. 45 grader, hvor der fra det omgivende underlag var ca. 2,5 meter til tagfod og mellem 5,5 meter og 6 meter til det sted, hvor der foregik færdsel og arbejde faktisk blev udført, selv om der ved tagfoden alene var opsat et stillads, der ikke var fastgjort til mur og dermed ville vælte, såfremt en person faldt ned herpå, og placeret så lavt, at personer ikke ville blive fanget ved fald fra taget, og der ved gavlen ikke var etableret nogen form for sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning, hvorved der opstod fare for, at de ansatte der under arbejdet bevægede sig tæt ud til kanten af gavlen kunne styrte ned og komme til skade.

2) overtrædelse af Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 (nu lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1 og nr. 2, jf. § 86 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse § 23, stk. 1, nr. 3 og § 24, stk. 1, jf. § 25, derved, at der den 23. april 1999 på et tag beliggende på bygningen, adressen A, foregik færdsel og blev arbejdet, uden at dette arbejde var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der blev arbejdet på et tag, der havde en taghældning på over 34 grader, hvor tagfoden var mere end 2 meter over det omgivende underlag og der under arbejdet forekom færdsel eller arbejde i en højde af 5 meter eller derover, uden at der ved tagfoden eller ved gavlen var opsat rækværk eller anden lige så effektiv sikring og der blev arbejdet og forekom færdsel helt ud til gavlen, hvor der var fare for fald på mere end 2 meter, hvorved der ved færdsel ved gavlen blev fremkaldt fare for skade på den ansattes helbred eller liv, idet vidne 2 foretog færdsel og udførte arbejde stående helt ude ved tagets sydlige gavl på et tag med en hældning på ca. 45 grader, hvor der fra det omgivende underlag var ca. 2,5 meter til tagfod og mellem 5,5 meter og 6 meter til det sted, hvor der foregik færdsel og arbejde faktisk blev udført, selv om der ved tagfoden ikke var etableret nogen form for sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning og der ved gavlen alene var placeret et rullestillads, der ikke var placeret under den ansattes arbejdssted og derfor ikke ville kunne opfange den ansatte i tilfælde af styrt, hvorved der opstod fare for, at den ansatte, der under arbejde bevægede sig tæt ud til kanten af gavlen kunne styrte ned og komme til skade, samt uagtet virksomheden den 22. marts 1999 har fået påbud herom.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 1 og nægtet sig skyldig i forhold 2. Tiltalte har vedrørende forhold 1 påstået rettens mildeste straf.

Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktøren og vidneforklaring af vidne 1, Arbejdstilsynet. Herom henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger:

Ad forhold 1.

Efter vidne 1’s forklaring lægger retten til grund, at det stillads, der var opstillet langs huset, ikke opfyldte de sikkerhedsmæssige krav, idet stilladset ikke med sikkerhed kunne standse fald af personer. Retten finder herefter, sammenholdt med tiltaltes erkendelse, at tiltalte har gjort sig skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Ad forhold 2.

Det må efter vidne 1’s forklaring sammenholdt med de optagne fotos lægges til grund, at den ansatte, vidne 2, udførte arbejde ved tagets sydlige gavl i en højde af mere end 5 meter over det omgivende underlag, uden at der var etableret nogen form for sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning. Retten finder herefter, at tiltalte har gjort sig skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 (nu lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1, jf. § 86 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, jf. lovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelsens nr. 23, stk. 1 og § 24, stk. 1, jf. § 25, og Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 (nu lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999) om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, nr. 1 og nr. 2, jf. § 86 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. lovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 3 og § 24, stk. 1, jf. § 25, til en bøde på 50.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 50.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Aalborg

Ad forhold 1 forklarede direktøren, at han er direktør i selskabet. Hans kone ejer alle anparterne i selskabet. Han er uddannet bygningssnedker. T ApS har eksisteret i 6 år. I de sidste 1½ år har man beskæftiget sig med husbyggeri. Han påberåbte sig sin uvidenhed vedrørende de sikkerhedsmæssige regler. Han havde sendt en svend på 1 uges sikkerhedskursus samt selv læst noget om stilladser. Foreholdt bilag 11 - fotoserie - forklarede han, at billederne viste hans medarbejdere der var påbegyndt taglægning. Taget blev lagt nedefra og op, dog skulle man starte fra rykningen, idet den anden side af taget var lagt. Der var stillads langs siden af huset, men ikke langs gavlen. Stilladset langs huset var et "murestillads". Det var ikke fastgjort til muren. Han var bekendt med risikoen ved fald fra gavlen. Der var mellem 5½ og 6 meter fra gavlen til jorden.

Ad forhold 2 forklarede direktøren, at efter vidne 1 fra Arbejdstilsynet havde tilset arbejdspladsen den 22. marts 1999, havde direktøren kontaktet vidne 1 og havde senere haft en personlig snak med denne vedrørende sikkerhedskravene. Manglerne blev herefter udbedret. Foreholdt bilag 12 - billedserie - forklarede han, at billederne viste den anden ende af huset. Medarbejderne var ved at nedtage sikkerhedsforanstaltningerne. På billede nr. 2 var medarbejderen ved at nedtage den vinkel som rækværket havde siddet fast med. Foreholdt billede nr. 3 forklarede han, at det viste rullestilladset, der ikke var fastgjort til muren. Han havde ikke talt med vidne 1 om, hvorvidt et rullestillads måtte anvendes, men han gik ud fra, at det var lovligt. Den pågældende medarbejder var ikke sikret mod at falde ned. Han havde ikke selv været på stedet. Billederne var taget omkring 8.30 tiden om morgenen. Medarbejderen havde kun tilbragt kort tid på taget uden sikkerhedsforanstaltninger.

Som vidne mødte vidne 1, Arbejdstilsynet, der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede vedrørende forhold 1, at han arbejdede som tilsynsførende ved arbejdstilsynet. Hans arbejdsområde var bygningspladser. Han kom første gang i kontakt med tiltalte den 22. marts 1999. Foreholdt bilag 11 - fotoserie - forklarede vidnet, at billederne viste et igangværende tagarbejde. Arbejderne var i gang med at pålægge tagsten. Det pågældende stillads opfyldte ikke sikkerhedskravene, idet det ikke med sikkerhed kunne standse en person ved fald. Stilladset var ikke fastgjort til muren, og der var mulighed for fald igennem rækværket, som alene bestod af 1-2 planker. Endvidere var stilladset for lavt, idet der højst måtte være ½ meter fra tagfoden til stilladsdæk. Der var ca. 1 meters forskel. Der var ikke opstillet stillads ved gavlen.

Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at han om morgenen den 23. april 1999 var på vej på arbejde. Han kørte i denne forbindelse forbi adressen A. Her så han en mand på taget, hvorfor han vendte bilen og kørte tilbage. Den pågældende stod stadig på taget. Han stod helt oppe i spidsen. Medarbejderen fortalte vidnet efterfølgende, at han var ved at afmontere rækværket. Den normale måde at lægge den sidste række tagsten sker ved, at man står på et stillads ved gavlen. Rækværket kan dog også fastgøres på en sådan måde, at man kan færdiggøre taglægningen før rækværket tages ned. Vidnet forklarede vedrørende rullestilladset ved gavlen, at det ikke dækkede hele stykket, samt at der var mere end ½ meter mellem gavlkanten og stilladsdækket. Stilladset kunne dog gøres højere. Medarbejderen, der stod i spidsen af gavlen, var ikke sikret ved stilladset. Stilladset blev ikke flyttet medens vidnet var på byggepladsen.

Sagen procederedes.

Anklageren nedlagde påstand om dom i overensstemmelse med anklageskriftet.

Tiltalte havde lejlighed til at udtale sig, og protesterede herunder mod bødens størrelse, idet var tale om en første gangs overtrædelse.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Aalborg, 11. afdeling, har den 2. oktober 2000 afsagt dom i 1. instans (SS 11. 25372/00) .

Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse i forhold 2 og formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der efter "Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder" i forhold 1 og 2 tilføjes: "efter lov om arbejdsmiljø".

Overtrædelserne af denne bekendtgørelse vedrører i begge forhold retteligt § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 2, og § 24, stk. 1, jf. § 25.

I forhold 1 berigtiges tiltalen således: "der ikke var fastgjort til mur og dermed ville vælte" ændres til "der ikke var fastgjort til mur og dermed ville kunne vælte".

Direktøren og vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der har endvidere været afgivet vidneforklaring af vidne 2.

Direktøren har supplerende forklaret, at det var det første egentlige husbyggeri virksomheden var i gang med, og han og medarbejderne tænkte derfor mere på arbejdsmetoder end på sikkerheden. Vidne 2 var hans først ansatte, og det var ham, der havde været på sikkerhedskursus. Vidne 2 overværede den samtale, vidnet havde med vidne 1 efter forhold 1. Vidnet var i Hannover den 23. april 1999. Alt det nødvendige sikkerhedsudstyr var til stede den pågældende dag, men han erkender, at vidne 2 ikke har anvendt det korrekt, idet han burde have flyttet stilladset, og anvendt det til at stå på i forbindelse med, at han nedtog vinkelbeslaget.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han efter forhold 1 havde en samtale med direktøren. De sikkerhedsmæssige forhold blev herefter bragt i orden. Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at stilladset ved tagfoden var fjernet. Hvis det stillads, der var placeret ved gavlen, var blevet anvendt af den ansatte, ville der ikke have været nogen sikkerhedsmæssige problemer. Dog manglede der et dæk, for at medarbejderne ville kunne nå helt op til tagrygningen.

Vidne 2 har forklaret, at han blev udlært som tømrer i 1991 og var ansat i lidt over 6 år hos tiltalte. Efter forholdene i denne sag har han været på sikkerhedskursus. Han deltog i byggeriet og samtalerne med Arbejdstilsynet om at få bragt forholdene på plads efter forhold 1. Tiltalte indkøbte blandt andet gavlstillads og rækværk. Den 23. april 1999 var han om morgenen i færd med at løsne et vinkelbeslag for at pille et rækværk langs gavlen ned. Stilladset var ikke højt nok, til at han kunne nå beslaget uden at skulle ud på taget. Det tog ca. 1 minut at løsne beslaget. Han ville godt kunne nå at lægge de øverste tagsten fra det stillads, der forefandtes. Han erindrer ikke, om der forefandtes et ekstra dæk til stilladset på byggepladsen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 2.

Efter de foreliggende oplysninger om, at direktøren ikke forinden igangsætning af byggeriet havde udfoldet nogen bestræbelser for at sikre, at byggeriet blev planlagt og udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt og under hensyn til den alvorlige fare, der var forbundet med at arbejde på et tag som det foreliggende, findes bøden under hensyn til den skærpelse af bødeniveauet, der nu er kommet til udtryk ved Højesterets domme trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2000 side 293 og 295, at burde fastsættes til 25.000 kr. i forhold 1.

Selv om virksomheden efter det nedlagte forbud herefter i samråd med Arbejdstilsynet fik forholdene bragt i orden, og selv om der muligt den 23. april 1999 var alt fornødent sikkerhedsudstyr til stede på byggepladsen, findes bøden efter det, der er nævnt foran om bødeniveauet og om faren for nedstyrtning og under hensyn til det tidligere nedlagte forbud, også i forhold 2 at burde fastsættes til 25.000 kr.

Landsretten tiltræder således, at den samlede bøde for de 2 forhold er fastsat til 50.000 kr.

Straffen fastsættes efter lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1 og nr. 2, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 23, stk. 1, nr. 3, jf. nr. 2, og § 24, stk. 1, jf. § 25.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.