Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Alenearbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 14. marts 2001 af 10. afdeling i ankesag nr. S-2990-00

Udskrift af dombogen for retten i Holsted

Dom afsagt af retten i Holsted den 23. november 2000 - SS 25030/2000

Anklagemyndigheden mod T.

T er tiltalt for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 19. juni 1998 § 83, stk. 1 og stk. 2, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde, sidst ændret ved bekendtgørelse nr. 76 af 3. februar 1998 § 57, stk. 2, for overtrædelse af lovens §§ 60, stk. 1, jf. 38, stk. 1 og bekendtgørelsens § 13, stk. 2, ved som arbejdsgiver at være ansvarlig for, at arbejdet i kiosken A den 6. marts 1999 ikke var planlagt og blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en ung ansat B født den 25. marts 1982 passede butikken alene kl. 18.00, uagtet unge under 18 år ikke må beskæftiges i tidsrummet fra kl. 18.00 - kl. 06.00 på hverdage og fra kl. 14.00 - 06.00 på lørdage, søn- og helligdage, hvorved der var risiko for, at de unge blev udsat for vold.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf stor 20.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte.

Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger:

Ved den af tiltalte afgivne forklaring lægges det til grund, at tiltalte befandt sig i sin lejlighed på 1. sal over forretningen. En lejlighed beliggende på 1. sal i forhold til forretningslokalet i stueetagen findes ikke at kunne betegnes som et lokale i umiddelbar nærhed af forretningslokalet, hvorfor tiltaltes anbringende om, at han var på arbejde sammen med den unge under 18 år må forkastes. Tiltalte findes herefter skyldig efter anklagesk-riftet.

Straffen fastsættes i medfør af lov om arbejdsmiljø § 83 stk. 1 og stk. 2 samt
bekendtgørelse om unges arbejde nr. 516 af 14. juni 1996 med senere ændringer § 57 stk. 2 for overtrædelse af lovens § 60 stk. 1 jf. § 38 stk. 1 og bekendtgørelsens § 13 stk. 2 til en bøde på 20.000 kr.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal betale en bøde på 20.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for retten i Holsted

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han erklærede, at han ikke ønsker en forsvarer.

Tiltalte nægtede sig skyldig. Han forklarede, at han boede i en lejlighed ovenpå, da Arbejdstilsynet kom. Han havde været oppe at få kaffe. Han havde været der i ca. 15 minutter da Arbejdstilsynet kom til stede. Han forklarede videre, at ansatte B derfor ikke var alene i butikken. Der er i butikken ingen videoovervågning, men alarmknap til lejligheden og til politiet. Han har pr. 15. august 2000 solgt butikken grundet sygdom. Fra 1. januar 2001 modtager han invalidepension.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Holsted har den 23. november 2000 afsagt dom i 1. in-stans (SS 25030/2000).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, således at bøden nedsættes til ikke over 10.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Det bemærkes, at den 6. marts 1999 er en lørdag.

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af tilsynsførende vidne 1, Arbejdstilsynet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han den 6. marts 1999 var ejer af kiosken A. Han befandt sig i lejlighedens stue på 1. sal, da arbejdstilsynet kom. Han var oppe for at få kaffe, og han havde nok været væk fra forretningen i ca. 20 minutter. Han holder normalt pauser 3-4 gange om dagen af ca. 15 minutters varighed i lejligheden. Ansatte B havde ikke tidligere denne dag været alene i kiosken. Hans kone hjælper også til i kiosken. Han har yderligere en pige ansat. Hun er 17 år gammel. Hans ansatte har også ved andre lejligheder været alene i kiosken, når han har holdt pauser. Fra lejligheden på 1. sal kan han høre, hvad der bliver sagt i kiosken i stueetagen. Fra kiosken er der adgang gennem en dør, der altid står åben, til entreen, hvorfra trappen fører op til lejligheden. På 1. sal er der ingen dør mellem trappen og stu-en, hvortil trappen fører op. På disken er der to alarmknapper med forbindelse til henholdsvis lejligheden og politiet. I kort afstand fra kiosken ligger en bager, der om lørdagen har åbent til kl. 18, og et pizzaria, der er åbent om aftenen.

Tilsynsførende vidne 1 har forklaret, at han den 6. marts 1999 sammen med en kollega som led i en særlig aktion, der var styret fra central side, var på tilsynsbesøg i kiosken A. Formålet med aktionen var at kontrollere, om reglerne for unges arbejde blev overholdt. De anmodede ansatte B om at tilkalde ejeren. Hun ringede herefter til ham. Da han ikke kom straks, bad de hende ringe efter ejeren igen og han bad om at komme til at tale med hendes chef. Hun ringede herefter op igen, og han fik overladt røret. Et par minutter efter kom tiltalte ned fra privatbeboelsen på 1. sal. Han mener ikke, at ansatte B forsøgte at kalde på ejeren uden brug af telefon. Han kan ikke huske, om ansatte B også forsøgte at tilkalde tiltalte via et ringeapparat.

Tiltalte forklarede yderligere, at det er korrekt, at ansatte B ringede til ham to gange. Første gang sagde hun, at der var nogle mennesker, der ville tale med ham, og anden gang sagde hun, at de pågældende var fra arbejdstilsynet.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte ikke kan anses for at have arbejdet sammen med den da 16 årige ansatte B, og at tiltalte derfor er fundet skyldig i den rejste tiltale. Den omstændighed at tiltalte ikke længere ejer kiosken, eller oplysningerne om hans personlige forhold, giver ikke grundlag for at fravige udgangspunktet for bødefastsættelse i sager af denne karakter, og landsretten finder herefter, at straffen er passende udmålt til en bøde på 20.000 kr.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.