Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Tagarbejde

Vestre Landsrets dom afsagt den 4. september 2000 af 9. afdeling i ankesag nr. S-0189-00

Udskrift af dombogen for Retten i Varde

Den 23. december 1999 blev i S.S. 355/1999

Anklagemyndigheden mod T ApS

afsagt følgende dom:

Under denne sag tiltales T ApS i henhold til anklageskrift af 22. april 1999 fra politimesteren i Varde for overtrædelse af

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998 § 82, stk. 1, nr. 1 og stk. 3 nr. 2, jf. § 86 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993  § 62, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3 for overtrædelse af lovens § 38 og bekendtgørelsens § 23 stk. 1 nr. 2, ved at tagarbejdet på byggepladsen B, den 23. september 1998 ikke var planlagt og blev ud-ført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuld forsvarligt, idet 2 ansatte, ansatte A og vidne 1, oplagde isolering og tagplader på et ca. 20 grader skråt tag i en højde fra ca. 3,50 meter til 6,50 meter, uagtet der ikke var sikret mod nedstyrtningsfaren ved tagfoden, hvorved der var fremkaldt fare for nedstyrtning med en alvorlig ulykke til følge, og uagtet der dagen før var givet påbud herom.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på 25.000 kr.

Tiltalte har principalt påstået frifindelse, subsidiært betaling af en mindre bøde.

Det fremgår af sagen, at tagarbejdet foregik i forbindelse med opførelsen af en industrihal samt en mindre kontorbygning, der var sammenbygget med hallen midt på den ene langside. Taget på selve hallen havde fra tagryggen og ned på begge sider en hældning på 20 grader, mens den del af taget, der fortsatte ud over kontorbygningen, havde en hældning på 14,9 grader.

Det i anklageskriftet omtalte påbud blev afgivet af konsulent vidne 2, Arbejdstilsynet, under et tilsynsbesøg på byggepladsen. Ifølge påbudet skulle arbejdet straks ophøre, indtil der var sikret effektivt imod nedstyrtningsfaren. Ifølge tilsynsrapporten blev det med vidne 1 gennemgået, hvordan der kunne sikres imod nedstyrtningsfaren, ligesom AT-meddelelse nr. 1.04.1 om nedstyrtnings- og gennem-styrtningsfare på bygge- og anlægspladser blev udleveret.

Det fremgår af nogle fotos, som vidne 2 tog under tilsynsbesøget den 22. september 1998 og under et kontrolbesøg dagen efter, at der på den tagflade, der vendte mod kontorbygningen, allerede den 22. september 1998 var lagt tagplader langs gavlen i en bane fra tagfoden svarende til den del af taget, der ikke fortsatte ud over kontorbygningen. Ved tagfoden ud for den tilsvarende del af taget over hallen, der lå på den anden side af kontorbygningen, var der den 23. september 1998 opstillet et rullestillads, ligesom der stod et rullestillads ved tagfoden i den ene ende af kontorbygningen. På de fotos, der blev taget den 23. september 1998, ses de i anklageskriftet omtalte personer stående et stykke oppe på taget over selve hallen umiddelbart under en stribe af lysplader og oven for kontorbygningen.

Det foreligger oplyst, at selve industrihallens tagfod var 4 meter over terræn, mens kontorbygningens tagfod var mellem 2,62 og 2,80 meter over terræn.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af direktør vidne 1og af vidne 2, Arbejdstilsynet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har tiltalte gjort gældende, at de rullestilladser, der blev benyttet efter påbudet af 22. september 1998, har opfyldt sikkerhedskravene. Henset til hældningen på taget over kontorbygningen må den del af tagarbejdet, der er foregået på hallens tag oven for kontorbygningen, i øvrigt anses for omfattet af § 23, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993, der omhandler taghældninger under 15 grader. Under alle omstændigheder må taget på kontorbygningen anses for at have udgjort en tilstrækkelig sikkerhed imod nedstyrtning.

Til støtte for sin subsidiære påstand har tiltalte gjort gældende, at Arbejdstilsynets fortolkning af bekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 2, ikke kan udledes af bestemmelsens formulering eller af den AT-vejledning, der blev udleveret under tilsynsbesøget den 22. september.

Rettens bemærkninger og resultat:

Der findes ikke at være grundlag for at tilsidesætte vidne 1's forklaring om, at der efter påbudet den 22. september 1998 blev benyttet rullestilladser opstillet langs tagfoden under det sted, hvor arbejdet foregik, bortset fra det tidspunkt, da Arbejdstilsynet på ny indfandt sig den 23. september 1998, mens han og ansatte A var oppe på taget for at undersøge lyspladerne. I det omfang, det efter det således anførte må lægges til grund, at der har været benyttet rullestilladser, findes der ikke efter det foreliggende at være grundlag for at antage, at sikkerhedskravene har væ-ret tilsidesat den 23. september 1998.

Efter det oplyste var hældningen på taget over industrihallen 20 grader, ligesom tagfoden var mere end 2 meter over det omgivende underlag. Efter vidne 2's forklaring må det lægges til grund, at der på det sted på taget, hvor vidne 1 og ansatte A befandt sig ved Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 23. september, var mere end 5 meter ned til det omgivende underlag. Det kan endvidere lægges til grund, at der ikke var opstillet rullestillads ved tagfoden neden for det sted, hvor vidne 1 og ansatte A befandt sig, eller etableret anden form for sikkerhed. Efter vidne 2's forklaring findes der ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at antage, at taget over kontorbygningen trods den mindre hældning med sikkerhed har kunnet hindre nedstyrtning.

Tiltalte findes herefter skyldig.

Efter vidne 1's forklaring havde taget over kontorbygningen en bredde på omkring 5 meter. Sammenholdt med den la-vere hældningsgrad på dette tag findes det ikke at kunne af-vises, at dette i visse situationer ville kunne hindre et fald fra industrihallens tag eller i hvert fald afbøde virkningerne heraf. Ansatte A og vidne 1 har efter det foreliggende ikke befundet sig væsentligt højere oppe på taget over industrihallen end de 5 meter, der efter § 23, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse nr. 1017/1993 har betydning for, om der skal etableres særlige sikkerhedsforanstalt-ninger. På den baggrund, og idet det ikke af bekendtgørelsen eller AT-meddelelse nr. 1.04.1 ses at fremgå, hvordan der skal forholdes ved tage med forskellige hældningsgrader, findes straffen passende at kunne fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. lovbekendtgørelse 497 af 29. juni 1998, jf. nugældende lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 82, stk. 1 nr. 1 og stk. 3, nr. 2, jf. § 86, jf. § 38, samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 § 62, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 23, stk. 1, nr. 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS straffes med en bøde på 10.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for Retten i Varde

Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært betaling af en mindre bøde.

Vidne 1 forklarede som vidne, at han efter tilsynsbesøget den 22. september foretog, hvad han var blevet pålagt af Arbejdstilsynet. Han skaffede således to rullestilladser, som blev skubbet langs med tagfoden, efterhånden som tagarbejdet skred frem. Ved Arbejdstilsynets besøg den 23. september var der kun blevet lagt tagplader på den midterste del af bygningen. Man var startet nedefra, og da man nåede op til det sted, hvor der skulle lægges lysplader på, var materialerne sluppet op. De skaffede endnu et parti lysplader for at lægge dem op, men de havde en fornemmelse af, at lyspladerne ikke passede i farven. Mens vidnet og hans kollega lige var oppe for at sammenligne farven på lyspladerne, kom Arbejdstilsynet på ny på tilsynsbesøg. Han mener derfor ikke, at de var oppe på taget for at arbejde på dette tidspunkt. Der gik lang tid, uden at vidnet hørte mere til sagen, og han gik derfor ud fra, at sagen var faldet bort. Han havde et møde med Arbejdstilsynet, hvorunder måleforholdene på bygningen blev præciseret. Han undrede sig derfor over, at han efterfølgende modtog et fik anklageskriftet med forkerte grad- og afstandsangivelser.

Som vidne fremstod vidne 2, Arbejdstilsynet. Vidnet forklarede, at det var ham, der foretog tilsynsbesøgene den 22. og 23. september 1998 på arbejdspladsen. Den 22. september konstaterede han, at der overhovedet ikke var foretaget sikring mod nedstyrtning, ligesom der ikke var nogen redskaber tilstede til brug for en sådan sikring. Han pålagde virksomheden at sikre arbejdet, inden det blev genoptaget, ligesom han gav en vejledning om sikringsmulighederne. Ved kontrolbesøget den 23. september konstaterede han, at der var opstillet 2 rullestilladser. Disse var imidlertid placeret på en sådan måde, at de ikke udgjorde en tilstrækkelig sikkerhed i forhold til de to personer, der befandt sig på taget, således som det fremgår af hans fotos. Rullestilladserne skulle i så fald have stået ved tagefoden ud for personerne med 2 meter til hver side i forhold til personens placering på taget. Kravet om de to meters sikkerhedsmargen beror på Arbejdstilsynets skøn og er ikke nedfældet skriftligt, eksempelvis i en AT-vejledning. Det var vidnets vurdering, at vidne 1 stod på taget og overværede, at hans kollega arbejdede med en tagplade, hvilket under alle omstændigheder må betragtes som en del af tagarbejdet. Nogen tid efter gennemgik vidnet målforholdene på bygningen med vidne 1, hvorunder der blev udarbejdet et rids med de korrekte tal.

Ridset blev fremlagt.

Vidne 1 forklarede videre, at de korrekte afstandsforhold fremgår af ridset. Til sammenligning med anklageskriftets måleangivelser er der i stedet for højden på ca. 3,5 meter tale om en højde på 4 meter, ligesom de ca. 6,5 meter rettelig er på 7,20 meter. § 23 stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1017/1993 vedrører kun den nederste del af taget over kontorbygningen, hvor taghældningen er på under 15 grader. Det er vidnets opfattelse, at man under alle omstændigheder er omfattet af § 23, stk. 1 nr. 2, hvis man arbejder på den del af taget, der er 20 grader, idet den omstændighed, at taget flader ud på den nederste del, ikke udgør en tilstrækkelig sikkerhed imod nedstyrtningsfaren. Han mener, at der i hvert fald på den del af taget, hvor de to medarbejdere stod, da han kom på tilsynsbesøg 23. september, er 5 meter over terræn, hvorfor sikkerhedskravene ikke har været opfyldt. De 5 meter er dog ikke blevet opmålt.

Forsvareren gjorde gældende, at højdekravet på de 5 meter ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Efter drøftelse besluttedes at udsætte sagen på, at de tilstedeværende fra Arbejdstilsynet samt tiltalte og hans forsvarer straks kørte ud på stedet og foretog en opmåling af afstanden fra taget ved lyspladerne ned til terræn.

Sagen udsat.

Herefter fremstod de tidligere mødte påny.

Det oplystes, at det ved opmåling nu er konstateret, at der fra midten af den række af tagplader, der ligger umiddelbart nedenfor lyspladerne, er ca. 5,25 meter ned til niveau svarende til udendørsterræn.

Vidne 1 forklarede supplerende, at der på det tidspunkt, da tagarbejdet foregik, lå et muldlag på byggepladsen, der endnu ikke var skrabet af. Det muldlag, der normalt skrabes af ved byggerier, er som regel på godt 30 cm. Man ventede med at skrabe muldlaget af, indtil hele bygningen var opført. Det er nødvendigt at skrabe muldlaget af for at undgå, at hele pladsen bliver mudret, når der efterfølgende bliver kørt maskiner og lignende rundt på stedet. Afskrabningen var sket, inden hallen var klargjort den 12. februar 1999. Kontorbygningen er ca. 5 meter bred.

Vidne 2 forklarede, at den netop foretagne måling er foretaget fra gavlen ned til terræn på den side, hvor man kan se gavlen på de fremlagte fotos. De målte helt ned til terræn få centimeter under den nederste kant af bygningspladen. Dette sted på terrænnet ligger lidt højere, end foran kon-torbygningen. Der kan efter hans opfattelse ikke have ligget muld over dette punkt på det tidspunkt, bygningen blev op-ført, idet dette ville have hindret en fornuftig opsætning af bygningspladen. Vidnet henviste i øvrigt til, at det af de fremlagte fotos fremgår, at der på det pågældende tidspunkt var gravet ud langt ned under sokkelkanten foran kontorbygningen, hvilket under alle omstændigheder medfører, at arbejdet i forhold hertil er foregået i mere end 5 meters højde.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Retten i Varde har den 23. december 1999 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 355/99).

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af den idømte bøde.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Vidnerne vidne 1 og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at arbejdstilsynet kom til stede den 22. september 1998 på et tidspunkt, hvor der ikke var nogen i arbejde. Han fik udleveret AT-meddelelse nr. 1.04.1, der blev gennemgået. Den 23. september, da tilsynet kom igen, var han og en ansat på taget. Det var en del af arbejdet som sådan, at de var på taget for at sammenligne farven på lyspladerne. Han var af den opfattelse, at rullestilladset ikke var nødvendigt langs tagfoden af kontorbygningen, da taghældningen der er under 15 grader. Rullestilladserne stod der-for ved enden af kontorbygningen. Der var 3 ansatte i firmaet i 1998 incl. ham selv. Bygningen, der blev arbejdet på, var firmaets egen. Han forklarede vidne 2, at hældningen på kontorbygningen var under 20 grader. Det overraskede vidne 2, men han rettede det ikke på anmeldelsen. Han har ikke umiddel-bart opnået nogen gevinst ved at spare på sikkerhedsudstyret. Efter hans opfattelse var der ikke nogen risiko for nedstyrt-ning på den side af taget, hvorpå der blev arbejdet den 23. september 1998, da kontorbygningens næsten flade tag ville hindre en eventuel nedstyrtning.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at han gennemgik AT-meddelelse nr. 1.04.1. med tiltaltes ansatte og vidne 1. Han oplyste herunder, at AT-meddelelsen også skulle følges på den anden side af bygningen. Den 23. september stod der to rullestilladser på byggepladsen. Det var utilstrækkeligt i forhold til de to personer, der stod på taget. Det er hans opfattelse, at skrider man først på det store tag, så vil kontorbygningens flade tag ikke hindre en nedstyrtning. Da han var på besøg den 22. september blev der arbejdet på den anden side af taget. Han så, at de ansatte gik ned fra taget for at gå til pause. Den 23. september 1998 diskuterede han ikke med vidne 1, at der var forskel på de to sider af taget. Inden byretssagen foretog han opmålinger af bygningen, der blev arbejdet på. I anmeldelsen til politiet angav han alene taghældningen på det store tag, da det var det, der blev arbejdet på. Taget var ikke glat den pågældende dag.

Vidne 3, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at det er arbejdstilsynets opfattelse, at det er det konkrete arbejdssted, der afgør, hvilke stilladskrav der skal opfyldes. AT-meddelelse nr. 1.04.1 beskriver ikke, hvordan der skal forholdes med et tag med forskellige hældningsniveauer. Efter hans opfattelse er det fortsat det konkrete arbejdssted, der er afgørende, og højden til tagfoden måles på det sted, hvor hældningen knækker.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Det tiltrædes, at den omstændighed, at taghældningen på den nederste del af taget var en smule under 15 grader ikke kan føre til, at forholdet ikke kan henføres til § 23, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indret-ning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen - uanset at udgangspunktet for en bøde for en overtrædelse efter påbud af den foreliggende karakter er 25.000 kr. - er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.