Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1392 af 4. december 2017 

I medfør af § 4 a, § 18, stk. 7, § 22, stk. 2, § 43, § 55, stk. 1, § 57, § 61, stk. 4, og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Afsnit I - Indledende bestemmelser

Kapitel 1 - Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår indkvarteringsfaciliteter på fartøjer, hvor personer, der arbejder på et andet anlæg, indkvarteres, finder §§ 3-35 og §§ 38-55 ikke anvendelse.

Stk. 3. Endvidere finder bekendtgørelsen anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og disse medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssige risici.

Stk. 4. Bekendtgørelsen omfatter arbejdets udførelse, anvendelse af anlægget, anlægsdele og udstyr, brøndaktiviteter, og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, herunder opstilling, installation, fyldning af rør, trykbeholdere eller transportable beholdere, ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, eftersyn og vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Anvendelse i forbindelse med udstyr: Enhver brug af udstyr og alle hermed forbundne arbejdsfunktioner, såsom ibrugtagning, udtagning af drift, betjening og overvågning, vedligeholdelse, indstilling, reparation, rengøring og anden pasning af udstyret.
  2. Indkvarteringen: Soverum, spiserum, opholdsrum, baderum og toiletrum, behandlingsrum samt køkkenfaciliteter, der indgår som en del af permanent bemandede anlæg eller findes på skibe eller andre indretninger, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på andre anlæg.

Stk. 2. Ved udstyr forstås i denne bekendtgørelse:

  1. Maskiner, beholdere, apparater, redskaber og enhver anden lignende indretning, der:
    a) anvendes ved forarbejdning af et produkt,
    b) anvendes til frembringelse af et arbejdsresultat, herunder til transport og opbevaring, eller
    c) tjener til udførelse af en teknisk proces.
  2. Dele til sådanne indretninger, præfabrikerede konstruktioner og enhver anden tilvirket genstand, der er beregnet til sammen med andre genstande at indgå i en færdig enhed.

Afsnit II - Fælles bestemmelser for alle anlæg

Kapitel 2 - Arbejdets udførelse.

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet 

§ 3. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1 til bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

§ 4. Ved planlægning af nye eller ændring af eksisterende arbejdspladser, arbejdsprocesser og metoder, indførelse af ny teknologi, anskaffelse af udstyr, personlige værnemidler og stoffer og materialer skal det sikres, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bringes i overensstemmelse med de almindelige og specielle krav, der er fastsat i offshoresikkerhedsloven og i regler i medfør heraf.
Arbejdets udførelse

§ 5. Arbejdet skal i alle led udføres på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2. Som led i nedbringelsen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser efter stk. 1, skal arbejdsprocesser, som på kort eller på langt sigt virker fysisk eller psykisk skadelige eller belastende, under rimelig hensyntagen til den teknologiske udvikling mekaniseres og automatiseres.

Stk. 3. Anerkendte normer og standarder, som har betydning for sikkerhed, sundhed og forebyggelse af større miljøhændelser i forbindelse med arbejdets udførelse, skal følges, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 1.

Stk. 4. Normer og standarder efter stk. 3 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 2.

Stk. 5. Hvor arbejdet i særlig grad kan medføre en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko, skal, hvor denne risiko ikke kan nedbringes på anden måde, indføres pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde. Det samme gælder for arbejde, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

§ 6. Ved arbejdets udførelse skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger med henblik på, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Særligt følsomme risikogrupper, herunder gravide, skal beskyttes mod farer, som er særligt alvorlige for dem.

Stk. 3. Når arbejdsgiveren er underrettet om, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sikre, at der i vurderingen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., indgår en vurdering af, om den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten, jf. navnlig agenser, arbejdsprocesser og arbejdsforhold, som nævnt i bilag 1.

Stk. 4. Hvis det herefter vurderes, at der er en risiko for, at en gravid er udsat for påvirkninger nævnt i stk. 3, skal det ud fra en vurdering af arten, omfanget og varigheden af den enkelte påvirkning fastlægges, om denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten. I givet fald træffes foranstaltninger efter stk. 5 og 6 til imødegåelse heraf.

Stk. 5. Foranstaltningerne skal om muligt bestå i tekniske foranstaltninger eller indretning af arbejdspladsen. Hvis det ikke er muligt og rimeligt på denne måde at opnå tilstrækkelig beskyttelse af den ansatte, skal risikoen imødegås ved foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse, herunder om nødvendigt ændring af arbejdstiden og begrænsning af natarbejde.

Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at opfylde stk. 5, kan foranstaltningerne bestå i overførsel til andre arbejdsopgaver, der ikke indebærer fare for den gravides sikkerhed og sundhed.

Stk. 7. Hvis det vurderes, at foranstaltninger efter stk. 5 og 6 ikke er tilstrækkelige til at imødegå risiko for den gravides sikkerhed eller sundhed, må beskæftigelse ved det pågældende arbejde ikke finde sted.

§ 7. Ved udførelsen af arbejdet skal det tilstræbes,

  1. at ensidigt belastende arbejde, som medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, undgås eller begrænses,
  2. at arbejdstempoet indrettes således, at det ikke medfører fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse på kort eller langt sigt, og
  3. at isoleret arbejde, som kan medføre fare for fysisk eller psykisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses.

§ 8. Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning, herunder seksuel chikane.

§ 9. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,

  1. at udformningen af arbejdspladser, valg af inventar, udstyr samt arbejds- og produktionsmetoder under hensyn til den teknologiske udvikling så vidt muligt passer til brugerne, og
  2. at egnet og effektivt udstyr, såsom løfteanordninger og transportmidler m.v., er tilgængelige i det omfang, det er nødvendigt, for at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 10. Såfremt arbejdet indebærer en særlig fare for ansatte, der arbejder alene, skal arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at faren imødegås. Hvis dette ikke er muligt, må den ansatte ikke arbejde alene.

§ 11. Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare, eller en sådan kan opstå.

§ 12. Hvis den fysiske eller psykiske tilstand hos en ansat kan betyde øget fare for den ansatte selv eller dennes omgivelser ved visse typer arbejde, må den ansatte ikke beskæftiges ved sådant arbejde. Den ansatte er forpligtet til selv at gøre opmærksom på sådanne tilstande.

Kapitel 3 - Anvendelse af udstyr

Almindelige bestemmelser 

§ 13. Anvendelse af udstyr skal kunne ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 14. Udstyr, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være egnet eller tilpasset hertil så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser ved anvendelsen er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Valget af udstyr skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende udstyr.

Stk. 3. Ved efterkommelse af gældende krav vedrørende anvendelsen af udstyr skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige ergonomiske forhold.

Stk. 4. Såfremt anvendelsen af udstyr desuagtet indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks. afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 15. Udstyr må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge regler efter offshoresikkerhedsloven om indretning af udstyr og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

§ 16. Udstyr skal installeres, indrettes og anvendes på en sådan måde, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal derved sikres, at der bl.a. er tilstrækkelig plads mellem hjælpemidlets bevægelige dele og faste eller bevægelige dele i nærheden og således, at enhver form for energi, stoffer og materialer, der anvendes eller produceres, kan tilføres og udtages på en sikker måde.
Opstilling

§ 17. Opstillingen af udstyr skal være således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Det skal herunder sikres,

  1. at underlag, understøtning, fastgørelse og stabilitet er forsvarlig under hensyn til udstyrets vægt, form og anvendelse,
  2. at støj, vibrationer eller andre svingninger, som udgår fra udstyret, er imødegået så effektivt som muligt ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller andre foranstaltninger,
  3. at farer og gener fra varme, støv, røg, dampe, gasser m.v., som bortledes fra udstyret, og eventuelle andre faremomenter ved dette er effektivt imødegået,
  4. at placering og opstillingsmåde er således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og
  5. at placering og opstillingsmåde ikke er til hinder for, at betjening og andet arbejde ved udstyret kan udføres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 3. Opstilling, nedtagning og demontering af udstyr skal foregå på en sikker måde, og især skal eventuelle anvisninger fra fabrikanten følges.

Brugsanvisning

§ 18. I det omfang det har betydning for sikkerhed og sundhed i forbindelse med anvendelsen af udstyr, skal der udarbejdes en brugsanvisning, der indeholder fyldestgørende oplysninger om udstyrets anvendelse.

Stk. 2. Hvis driftsforstyrrelser, svigt af automatik eller andre ekstraordinære situationer ved udstyret kan bevirke farlige tilstande, skal brugsanvisningen indeholde advarsel herom og instruktion for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes i de pågældende situationer.

Stk. 3. Brugsanvisningen skal løbende holdes ajour, bl.a. på grundlag af de erfaringer, der bliver gjort med anvendelsen af udstyret.

Stk. 4. Brugsanvisningen skal udformes på dansk, medmindre andet følger af særregler, eller sikkerhedshensyn tilsiger anvendelsen af andet sprog. Brugsanvisningen skal findes let tilgængelig og i det omfang, det er muligt, være angivet direkte på udstyret.

Brug m.v.

§ 19. Udstyr må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke overskrides til fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Sikringsdele eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.

Stk. 3. Anvendelse må ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare, medmindre der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse mod følgerne af lynnedslag.

§ 20. Igangsætning, standsning, omstyring eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af udstyr skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor. Dette må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.

§ 21. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af udstyr skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Hvis der i øvrigt under særlige arbejdsoperationer ved udstyret kan være risiko for, at personer kommer i berøring med farlige dele eller stoffer og materialer eller på anden måde bliver udsat for skadelige påvirkninger, skal dette være imødegået på effektiv måde.

Instruktion og oplæring

§ 22. Ansatte skal instrueres om og i fornødent omfang oplæres i anvendelsen af udstyr, de skal benytte under arbejdet, således at anvendelsen kan ske på en måde, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Ansatte skal gøres opmærksom på relevante risici i forbindelse med udstyr i deres umiddelbare arbejdsomgivelser samt på relevante forandringer, der påvirker udstyr i deres umiddelbare arbejdsomgivelser, også selv om de ikke direkte anvender det.

Stk. 3. Instruktionen og oplæringen skal som minimum omfatte de i §§ 18-21 omhandlede forhold.

§ 23. Hvis anvendelsen af udstyr frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved, eller andre personer, skal arbejdsgiveren sikre, at det kun anvendes af personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne instruktion og oplæring.

Skader og fejl på udstyr

§ 24. Opstår der fejl eller skade på udstyr, som kan medføre ulykkes- eller sundhedsfare, eller opstår der omstændigheder, der kan betyde, at betjenings-, overvågnings- eller kontrolorganer, hvorpå udstyrets sikkerhed beror, ikke fungerer efter hensigten, skal udstyret tages ud af drift på en efter forholdene forsvarlig måde, indtil manglerne er afhjulpet.

§ 25. Hvis brugen af udstyr er forbundet med fare for sikkerhed eller sundhed på grund af mangler ved udstyret eller andre særlige omstændigheder, skal der, så længe faren består, være truffet passende foranstaltninger mod, at brug finder sted. Eventuelt skal udstyret være fjernet fra anlægget eller arbejdspladsen, demonteret eller lignende.

Særlige bestemmelser

§ 26. For anvendelsen af det i bilag 2 nævnte udstyr gælder foruden §§ 13-25 detailreglerne fastsat i bilaget.

Kapitel 4 - Eftersyn og vedligeholdelse

Generelle krav

§ 27. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse af anlægget og dets elementer sikres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven, i regler i medfør heraf samt i anerkendte normer og standarder til stadighed er opfyldt. Herunder skal der foretages passende eftersyn før ibrugtagning første gang og før ibrugtagning efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørernes anvisninger skal følges, medmindre andet vil medføre en tilsvarende eller lavere sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko, eller er foreskrevet i særlige regler eller er påbudt af Arbejdstilsynet, jf. § 64 i offshoresikkerhedsloven.

Stk. 2. Eftersyn og vedligeholdelse efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder og udføres af personer med tilstrækkelig uddannelse og kompetence.

Stk. 3. Normer og standarder efter stk. 1 og 2 kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 28. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre at vedligeholdelsen planlægges, så nedbrud af anlægget eller sikkerheds- og miljøkritiske elementer imødegås.

§ 29. Når anlægget eller dets elementer udsættes for påvirkninger, der kan medføre beskadigelse, der kan forårsage farlige situationer, skal de efterses i henhold til § 27, stk. 2. Eftersynet skal sikre, at krav til indretning og anvendelse af anlægget eller dets elementer kan overholdes, og at beskadigelser konstateres og afhjælpes i tide. Eftersynet skal omfatte følgende:

  1. Anlægget eller dets elementer skal efterses regelmæssigt og om nødvendigt afprøves af en sagkyndig, jf. dog kapitel 7 og 8.
  2. Anlægget eller dets elementer skal gennemgå et særligt eftersyn ved en sagkyndig, hver gang de har været udsat for specielle forhold, som kan have medført, at anvendelse af anlægget eller dets elementer medfører en væsentlig forøgelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser, f.eks. ændringer, uheld, naturomstændigheder eller længere tids stilstand, jf. dog kapitel 7 og 8.

Stk. 2. Resultaterne af eftersynet af anlægget eller dets elementer skal registreres, opbevares og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden. Særlige regler om registrering m.v. kan være fastsat i andre regler. Hvis anlæggets elementer anvendes på forskellige anlæg, skal dokumentation for gennemførelsen af det seneste eftersyn medfølge elementerne.

Stk. 3. Skilte, opslag og anden mærkning på anlægget eller dets elementer med oplysninger om dets data, betjening m.v. og eventuelle risici skal være synlige og tydelige.

Kapitel 5 - Brøndaktiviteter

§ 30. Ved brøndaktiviteter skal der etableres mindst to testede uafhængige brøndbarrierer.

Stk. 2. Hvis der er færre end to uafhængige, fungerende, barrierer, må der ikke udføres andre aktiviteter i brønden end dem, som har til hensigt at genoprette mindst to uafhængige barrierer, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Såfremt der kun er én uafhængig, fungerende, barriere, kan driften af en brønd, som ikke har nogen naturlig evne til at strømme, dog opretholdes, hvis den uafhængige verifikation af anlæggets sikkerheds- og miljøkritiske elementer viser, at risikoen for utilsigtet udslip af stoffer og materialer fra brønden er nedbragt i henhold til ALARP-princippet.

Stk. 4. Anerkendte normer og standarder skal følges.

§ 31. Ved tab af brøndkontrol skal anerkendte normer og standarder anvendes for at genvinde brøndkontrollen.

§ 32. Udblæsningssikringen (blow-out-preventer) med tilhørende ventiler og andet trykkontroludstyr skal

  1. trykprøves og funktionsprøves i henhold til planen for vedligehold, jf. § 28, og
  2. gennemgå et hovedeftersyn og recertificeres hvert femte år.

Stk. 2. Aktiviteterne efter stk. 1 skal ske i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder.

§ 33. Normer og standarder efter § 30, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 2, kan dog fraviges i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt for at opnå et højere sikkerheds- og sundhedsniveau og et højere niveau for forebyggelse af større miljøhændelser, eller som følge af den tekniske udvikling. Det forudsættes ved fravigelsen, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, jf. offshoresikkerhedslovens § 54, stk. 2.

§ 34. Hvis der ikke findes anerkendte normer og standarder, jf. § 30, stk. 4, § 31 og § 32, stk. 2, skal de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 35. Hvis udstyret nævnt i § 30-32 i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlægget er angivet som et sikkerheds- eller miljøkritisk element, finder bestemmelserne om ordning for uafhængig verifikation af sikkerheds- og sundhedskritiske elementer i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. anvendelse.

Stk. 2. Ved modstrid mellem § 32, stk. 1, og stk. 1, har stk. 1 forrang.

Kapitel 6 - Indkvartering

§ 36. Soverum, der er indrettet til to personer, skal så vidt muligt benyttes på en sådan måde, at hver person kan anvende soverummet alene.

Stk. 2. Hvis soverum benyttes af to personer samtidigt, skal sådanne soverum være adskilte for kvinder og mænd.

§ 37. Behandlingsrum kan også anvendes til andre formål, i det omfang dette ikke er til hinder for dets anvendelse til behandling af syge eller tilskadekomne.

Afsnit III - Særlige bestemmelser for produktionsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg

Kapitel 7 - Mekanisk drevet løfte- og hejseudstyr

§ 38. §§ 12-14, § 16, stk. 2, §§ 17, 19-24 og § 25, stk. 1-2, i bekendtgørelse om hejseredskaber og spil med senere ændringer efter lov om arbejdsmiljø finder anvendelse på:

  1. Mekanisk drevne
    a) hejseredskaber, som med et bæremiddel løfter en byrde frithængende, og
    b) spil, som ved brug af et eller flere bæremidler løfter en byrde, der er helt eller delvis styret i sin bane, eller som ved brug af tov, kæde eller lignende anvendes til træk eller bugsering.

Stk. 2. Elevatorer m.v. er undtaget fra stk. 1, jf. kapitel 10.

§ 39. Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i § 38, stk. 1, er anført »forsvarligt« eller »fuldt forsvarligt«, forstås der i denne bekendtgørelse, at de sikkerhedsmæssige risici skal være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

§ 40. Hvor der i bestemmelserne, der er nævnt i § 38, stk. 1, er anført »ejer eller bruger«, forstås der i denne bekendtgørelse henholdsvis operatør eller ejer.

§ 41. For følgende mekanisk drevne hejseredskaber og spil skal der føres en let tilgængelig journal:

  1. Fast opstillede hejseredskaber med maksimal belastning på over 300 kg bortset fra elektrotaljer med maksimal arbejdsbelastning på 1000 kg og derunder.
  2. Ethvert hejseredskab, der bruges på skiftende opstillingssteder.
  3. Ethvert hejseredskab og spil, der er indrettet til personløft.

§ 42. Som førere af hejseredskaber og spil, hvortil der kræves certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

§ 43. Arbejdstilsynet kan for bestemte typer hejseredskaber, eller hvis forholdene i øvrigt taler for det, bestemme, at prøvninger skal foretages af en institution eller virksomhed, der er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 44. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold skal ske hyppigere, hvis der herved opnås en lavere sikkerhedsmæssig risiko.

Stk. 2. Belastningsprøver, eftersyn og vedligehold efter stk. 1 kan ske med større tidsintervaller, hvis de sikkerhedsmæssige risici ikke forøges herved.

Kapitel 8 - Trykbærende udstyr

Anvendelsesområde og definitioner

§ 45. § 1, § 2, stk. 1, stk. 2, nr. 1-5 og 9-11, og stk. 3, og § 3 i bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse, jf. dog § 59, stk. 3 og 4.
Stk. 2. § 2, stk. 2, nr. 5 og 6, i bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse.

Almindelige bestemmelser

§ 46. Ombygning, reparation og anvendelse af trykbærende udstyr skal ske således, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt og i overensstemmelse med tekniske krav og kravene til verifikation i denne bekendtgørelse samt kravene i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr og bekendtgørelse om produktionsanlægs, faste ikkeproduktionsanlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 2. Trykbærende udstyr og enheder må kun anvendes, hvis det opfylder de lovgivningsmæssige krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v.

§ 47. § 5 i bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse.

Ombygning og reparation af trykbærende udstyr

§ 48. For så vidt angår ombygning og reparation af trykbærende udstyr finder §§ 7-10 i bekendtgørelse nr. 99 af 31. januar 2007 om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr med senere ændringer anvendelse.

Stk. 2. Hvis det vurderes, at trykprøvning af trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse C i henhold til § 10, stk. 2, 2. pkt., i bekendtgørelsen, der er nævnt i stk. 1, er skadelig eller ikke kan udføres, skal udstyret og enhederne verificeres i henhold til kravene for verifikation af trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, jf. §§ 8 og 9 i samme bekendtgørelse.

Opstilling, vedligeholdelse, anvendelse m.v. af trykbærende udstyr

§ 49. §§ 7-10 og 22-33 a i bekendtgørelse nr. 100 af 31. januar 2007 om anvendelse af trykbærende udstyr med senere ændringer finder anvendelse.

Stk. 2. Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført »sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser skal være nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Uafhængig verifikation af trykbærende udstyr

§ 50. Operatøren skal etablere en ordning for uafhængig verifikation af trykbærende udstyr, jf. § 61 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Stk. 2. Verifikationen skal omfatte det trykbærende udstyr, fra det opstilles, indtil det tages ud af drift.
Anvendelse af transportabelt trykbærende udstyr

§ 51. I forbindelse med anvendelse af transportabelt trykbærende udstyr omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF finder bestemmelserne herom i bekendtgørelse om indretning m.v. af transportabelt trykbærende udstyr anvendelse.

§ 52. For transportabelt trykbærende udstyr, der er omfattet af Rådets direktiv 1999/36/EF om transportabelt trykbærende udstyr, med senere ændringer, finder §§ 1-27 og 29-44 i bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr med senere ændringer anvendelse.

Stk. 2. Hvor der i bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført »arbejdsmiljøloven« eller »arbejdsmiljølovningen«, skal det i denne bekendtgørelse forstås som offshoresikkerhedsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Kapitel 9 - Elektrisk udstyr

§ 53. I forbindelse med drift af elektriske anlæg og elektrisk materiel finder bestemmelserne i lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) og i regler udstedt i medfør heraf anvendelse på produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg.

Stk. 2. Arbejdstilsynet varetager de kontrol- og tilsynsopgaver, der i henhold til de love og regler nævnt i stk. 1 påhviler vedkommende myndigheder.

Stk. 3. I forbindelse med installation af elektriske installationer for stærkstrøm samt installation af ikkestærkstrømsmæssige styrings- og reguleringssystemer, der anvendes til styring af stærkstrømsfunktioner, og servicering af disse installationer og systemer, finder lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet anvendelse.

Kapitel 10 - Elevatorer m.v.

§ 54. Ved anvendelse, ombygning og væsentlig reparation af elevatorer og lignende maskiner finder kapitel 1-5 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse m.v. af elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner anvendelse i det omfang bestemmelserne er relevante for offshore olie- og gasaktiviteter.

Stk. 2. Hvor der i de i stk. 1 nævnte bestemmelser er anført ”sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”, skal det i denne bekendtgørelse forstås som, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelse er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP).

Stk. 3. Hvor der i de i stk. 1 nævnte bestemmelser er anført ”fuld forsvarlig stand”, skal det i denne bekendtgørelse forstås som en stand, hvor de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved anvendelsen er så lave, som det er rimeligt praktisk muligt (ALARP).

Stk. 4. Hvor der i de bestemmelserne nævnt i stk. 1 er anført ”arbejdsmiljølovgivningen”, skal det i denne bekendtgørelse forstås som offshoresikkerhedsloven og regler i medfør heraf samt anden relevant sikkerhedsmæssig lovgivning, der finder anvendelse i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Kapitel 11 - Indkvartering

§ 55. Hvor der kræves en øget bemanding af anlæg i forbindelse med midlertidige afvigelser fra normal drift og vedligehold, såsom opbygning, ombygning, større reparationsarbejder, eller ved brøndaktiviteter på faste produktionsanlæg, hvor der ikke anvendes et mobilt ikkeproduktionsanlæg, eller i tilfælde, hvor et mobilt produktionsanlæg midlertidigt anvendes til brøndaktiviteter, kan Arbejdstilsynet tillade, at enekamre, jf. bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., midlertidigt benyttes af to personer. Detaljeret plan for de nævnte afvigelser fra normal drift eller brøndaktiviteter, udførlig beskrivelse heraf, disses varighed samt antallet af overnattende personer på de anlæg, der er omfattet af de nævnte situationer, skal fremgå af ansøgningen om tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis kamrene er passende indrettet herfor, har selvstændige badeværelser og alene benyttes af mænd eller kvinder. Endvidere skal de øvrige faciliteter i indkvarteringen, såsom rekreationsrum, omklædningsrum, garderobeforhold m.v., være rimelige i forhold til forøgelsen af antallet af overnattende personer.

Stk. 3. Arbejdstilsynet kan tillade, at kamre på produktionsanlæg og faste ikke-produktionsanlæg, der har driftstilladelse fra før 1988, og hvor kamrene er tilladt anvendt til samtidig indkvartering for to personer, i situationerne nævnt i stk. 1 og på betingelserne nævnt i stk. 2, midlertidigt benyttes af tre personer.

Afsnit IV - Afsluttende bestemmelser

Kapitel 12 - Fravigelser, dispensation og klage

§ 56. Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, herunder de bestemmelser i andre bekendtgørelser som der henvises til, i det omfang det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, såfremt Arbejdstilsynet finder det godtgjort, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser fortsat er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan endvidere, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med de direktiver, der implementeres ved denne bekendtgørelse, samt eventuelle EU-forordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

§ 57. Afgørelser fra Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse, samt efter eventuelle EU-forordninger, der gælder for bekendtgørelsens anvendelsesområde, kan indbringes for Energiklagenævnet i henhold til offshoresikkerhedslovens § 67.

Kapitel 13 - Straf

§ 58. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

  1. overtræder § 3, § 5, stk. 1-3 og 5, §§ 7-36, §§ 41 og 42, § 44, stk. 1, og §§ 46 og 50,
  2. overtræder de bestemmelser, der henvises til i §§ 38, stk. 1, §§ 47-49, § 51, § 52, stk. 1, § 53 og § 54, stk. 1, i det omfang bestemmelserne er strafbelagte efter lov om arbejdsmiljø, eller
  3. tilsidesætter vilkår for tilladelser, godkendelser, anerkendelser, bemyndigelser og udpegninger efter bekendtgørelsen.

Stk. 2. For overtrædelse efter stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14 - Ikrafttræden m.v.

§ 59. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1338 af 26. november 2015 om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Stk. 3. § 2, nr. 4 og 12, i bekendtgørelse nr. 1482 af 14. december 2010 om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. med senere ændringer finder anvendelse indtil den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli 2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013.

Stk. 4. § 50 finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der før den 19. juli 2015 er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013. Indtil da finder §§ 51, 61-66 og 68 med tilhørende straffebestemmelser i bekendtgørelse nr. 1482 af 14. december 2010 om drift m.v. af offshoreanlæg m.v. med senere ændringer anvendelse.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

Thomas Hjortenberg / Hans Erik Christensen

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, og Rådets direktiv 2010/32/EU af 10. maj 2010 om iværksættelse af rammeaftalen indgået af HOSPEEM og EPSU om forebyggelse af stikskader i sygehus- og sundhedssektoren, EU-Tidende 2010, nr. L 134, side 66, dele af Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 9, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/391/EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol – Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol – Del 1, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014 om ændring af Rådets direktiv 92/58/EØF, 94/33/EF, 98/24/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF for at tilpasse dem til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU-Tidende 2014, nr. L 65, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/35/EU af 16. juni 2010 om transportabelt trykbærende udstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 76/767/EØF, 84/525/EØF, 84/526/EØF, 84/527/EØF og 1999/36/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 165, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.