Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bekendtgørelse om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.*)

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1341 af 27. november 2015

I medfør af §§ 4 a, 17, 37, 43, 43 a, 52, 55, stk. 1, 72, stk. 1 og 73, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til lovens § 61, stk. 3:

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, og hvor ansatte udsættes for eller kan blive udsat for kunstig optisk stråling.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Optisk stråling: Elektromagnetisk stråling med bølgelængde mellem 100 nm og 1 mm.
  2. Ultraviolet stråling: Optisk stråling med bølgelængde mellem 100-400 nm. Det ultraviolette område inddeles i UV-A (315-400 nm), UV-B (280-315 nm) og UV-C (100-280 nm).
  3. Synlig Stråling: Lys, dvs. optisk stråling med bølgelængde mellem 380-780 nm.
  4. Infrarød stråling: Optisk stråling med bølgelængde 780 nm – 1 mm. Det infrarøde område inddeles i IR-A (780-1400 nm), IR-B (1400-3000 nm) og IR-C (3000 nm – 1 mm).
  5. Laser: En anordning, som kan producere eller forstærke optisk stråling gennem kontrolleret stimuleret emission.
  6. Laserstråling: Optisk stråling fra en laser.
  7. Ikke-kohærent stråling: Al anden optisk stråling end laserstråling.
  8. Grænseværdi: Grænse for eksponering for kunstig optisk stråling, som under ingen omstændigheder må overskrides.
  9. Kunstig optisk stråling: Al optisk stråling, som ikke emitteres fra naturlige kilder.
  10. Irradians (E) eller effekttæthed: Effekten af den indfaldende stråling på en flade pr. arealenhed, udtrykt i watt pr. kvadratmeter (W m-2).
  11. Strålingseksponering (H): Integralet af irradiansen over tid udtrykt i joule pr. kvadratmeter (J m-2).
  12. Radians (L): Den udstrålede effekt pr. rumvinkelenhed pr. arealenhed udtrykt i watt pr. kvadratmeter pr. steradian (W m-2 sr-1).
  13. Niveau (eksponering): Den sammenlagte eksponering for kunstig optisk stråling som en ansat udsættes for.

Eksponeringsgrænseværdier

§ 3. I denne bekendtgørelse gælder de grænseværdier for kunstig optisk stråling, som fremgår af bilag 1 om ikke-kohærent optisk stråling og bilag 2 om optisk laserstråling.

Generel forebyggelse af risici

§ 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at aktiviteter på anlæg m.v. planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af udsættelse for kunstig optisk stråling fjernes eller nedbringes til et niveau, der er så lavt, som det er rimeligt praktisk muligt, efter de generelle forebyggelsesprincipper i bilag 1 i bekendtgørelsen om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den teknologiske udvikling og mulighederne for at minimere den kunstige optiske stråling.

Risikovurdering

§ 5. Hvis det vurderes, at den ansatte udsættes for risici som følge af kunstig optisk stråling, skal risikovurderingen, jf. bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., tillige indeholde en vurdering af disse risici.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af risikovurderingen vedrørende kunstig optisk stråling skal opmærksomheden særligt være henledt på følgende, når risikoen vurderes:

  1. Eksponeringens niveau, bølgelængdeområde og varighed.
  2. Grænseværdierne i henhold til § 3.
  3. Enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art på ansatte, der tilhører særligt følsomme risikogrupper.
  4. Indvirkning på de ansattes sikkerhed og sundhed som følge af vekselvirkning mellem kunstig optisk stråling og kemiske stoffer, som påvirker lysfølsomheden.
  5. Indirekte effekter som blænding, eksplosion eller ild.
  6. Muligheden for at anvende alternativt udstyr, som er udformet med henblik på at begrænse niveauet af eksponering for kunstig optisk stråling.
  7. Relevant information, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrol, herunder offentliggjort, i det omfang det er muligt.
  8. Eksponering for kunstig optisk stråling fra flere kilder.
  9. Laserudstyr med en klassificering defineret i overensstemmelse med IEC-standarden og kunstige kilder, som kan forårsage skader tilsvarende dem, der kan forårsages af lasere af klasse 3B eller 4 i enhver tilsvarende klassificering.
  10. Information fra leverandørerne af optiske strålekilder og dermed tilhørende udstyr, som er i overensstemmelse med relevante EU-direktiver.

Stk. 3. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge risici, skal der foretages målinger eller beregninger.

Stk. 4. Ved vurdering og beregning skal den metode, som anvendes, følge IEC’s (International Electrotechnical Commission) standarder for laserstråling og CIE’s (International Commission on Illumination) og CEN’s (European Committee for Standardization) anbefalinger for ikke-kohærent stråling.

Stk. 5. Når det gælder eksponering, som ikke er omfattet af de standarder, der er nævnt i stk. 4, skal vurdering, måling og beregning gennemføres i overensstemmelse med tilgængelige, videnskabeligt begrundede retningslinjer. Vurderingen kan tage hensyn til de data, som leverandørerne af udstyret har oplyst, når udstyret er omfattet af de relevante EU-direktiver.

§ 6. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser, har adgang til risikovurderinger efter § 5, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte, jf. § 11, stk. 1-3.

Foranstaltninger for at undgå eller begrænse risici

§ 7. Hvis vurderingen i henhold til § 5 viser at der er risiko for overskridelse af grænseværdierne, skal der planlægges og træffes tekniske eller organisatoriske foranstaltninger eller en kombination heraf, som tager sigte på at forebygge overskridelse af grænseværdierne, idet der navnlig tages hensyn til:

  1. Alternative metoder, der reducerer risici forbundet med kunstig optisk stråling.
  2. Valg af udstyr, der mindsker den optiske stråling, under hensyntagen til den aktivitet, der skal udføres.
  3. Tekniske foranstaltninger, som tager sigte på at reducere emissionen af kunstig optisk stråling, herunder brug af blokeringsanordninger, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse.
  4. Passende planer for vedligeholdelse af udstyr, arbejdspladser og andre steder, hvor kunstig optisk stråling kan forekomme.
  5. Udformning og indretning af arbejdspladser og andre steder på anlægget, hvor kunstig optisk stråling kan forekomme.
  6. Begrænsning af eksponeringens varighed og niveau.
  7. Tilgængeligheden af relevante personlige værnemidler.
  8. Leverandørens brugsanvisninger til udstyret.

§ 8. De steder på anlægget, hvor der er risiko for, at de ansatte udsættes for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, skal markeres med passende skilte, jf. bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. De pågældende steder skal afgrænses, og adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt.

§ 9. Den der udfører aktiviteter, hvor der er risiko for udsættelse for kunstig optisk stråling, må under ingen omstændigheder udsættes for en eksponering, der overskrider grænseværdierne i henhold til § 3.

Stk. 2. Hvis grænseværdierne alligevel overskrides uanset de foranstaltninger, som der er truffet i henhold til §§ 7 og 8, skal der straks:

  1. træffes foranstaltninger, der bringer eksponeringen under grænseværdierne,
  2. påvises årsagerne til, at grænseværdierne blev overskredet, og
  3. tages organisatoriske og tekniske forholdsregler til sikring af, at overskridelsen ikke gentages.

Instruktion og oplæring

§ 10. Det skal sikres, at de ansatte oplæres og instrueres således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved udførelse af aktiviteter, hvor de ansatte kan udsættes for kunstig optisk stråling, er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Stk. 2. Ved oplæring og instruktion af de ansatte skal der navnlig tages hensyn til følgende:

  1. Foranstaltninger, der træffes i henhold til denne bekendtgørelse for at fjerne risici i forbindelse med kunstig optisk stråling eller nedbringe risici til et minimum.
  2. Grænseværdierne og de risici, der er forbundet dermed.
  3. Resultaterne af de gennemførte risikovurderinger, jf. §§ 4 og 5.
  4. Metoder til udførelse af aktiviteterne, som kan minimere eksponeringen for kunstig optisk stråling mest muligt.
  5. Korrekt anvendelse af personlige værnemidler.
  6. Hvordan tegn på sundhedsskadelige virkninger af eksponering opdages, og hvordan de skal anmeldes.
  7. Under hvilke betingelser den ansatte har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser.

Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 11. Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der har været udsat for kunstig optisk stråling, som overskrider grænseværdierne i henhold til § 3, har adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis:

  1. påvirkningen er af en sådan art, at en identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen,
  2. det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold, hvorunder aktiviteterne finder sted, og
  3. der foreligger effektive teknikker til at påvise indikationer på sygdommen eller virkningen.

Stk. 2. Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.

Stk. 3. Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Stk. 4. Eventuelle udgifter i forbindelse med den arbejdsmedicinske undersøgelse efter stk. 1 afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sikre, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for den ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

§ 12. Den, der forestår arbejdsmedicinske undersøgelser, jf. § 11, stk. 3, indsender resultaterne heraf til Arbejdstilsynet i anonymiseret form og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af risikovurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte eller foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Undersøgelsesresultater for en ansat og optegnelser, der ligger til grund herfor, skal af den, der forestår undersøgelserne, opbevares i mindst 40 år efter, at den ansattes arbejde er ophørt. Opbevaring og eventuel videregivelse af materialet skal i øvrigt ske efter retningslinjer fra Arbejdstilsynet. I retningslinjerne kan der fastsættes en kortere opbevaringstid.

Stk. 4. Den ansatte har efter anmodning adgang til det materiale, der er nævnt i stk. 3.

Dispensation

§ 13. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, dispensere fra bekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Straf

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 4-10, § 11, stk. 1, 3 og 4, og § 12, stk. 1 og 3

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 841 af 29. juni 2015 om beskyttelse mod risici ved udsættelse for kunstig optisk stråling i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

§ 16. De standarder, der er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 9, og § 5, stk. 4, kundgøres ikke i Lovtidende. De pågældende standarder ligger til gennemsyn hos Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet, den 29. juni 2015

Peter Vesterheden / Katrine Krone

*) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, side 38), , og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.