Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.1

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406 af 4. december 2017

I medfør af § 4 a, § 50, stk. 4, §§ 50 a-50 d og § 72, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 1. juli 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1193 af 9. oktober 2015 om Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser i henhold til offshoresikkerhedsloven:

Kapitel 1 - Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter adgang til og udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter som defineret i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 16, som kun må udøves af personer, der er i besiddelse af særlige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 1.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere adgang til og udøvelse af erhverv for aktiviteter i forbindelse med et anlæg eller tilsluttet infrastruktur, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 29, hvis aktiviteterne er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, og disse medfører sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse for personer, som har til hensigt at udøve erhverv omfattet af stk. 1 og 2, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet.

§ 2. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Kapitel 2 - Almindelige bestemmelser

§ 3. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, og som har til hensigt at udøve erhverv fast, må kun påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, hvis Arbejdstilsynet forinden har anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 4. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, og som har til hensigt at udøve erhverv midlertidigt og lejlighedsvist, har ret til at påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i tredjelande, jf. stk. 2.

Stk. 2. De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk. 1 skal være erhvervet gennem enten:

  1. gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende land, eller
  2. udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 3 år i løbet af de sidste 10 år, når erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk. 3. Et uddannelsesbevis, der er udstedt i et tredjeland, sidestilles med et uddannelsesbevis i anerkendelsesdirektivet, hvis indehaveren af uddannelsesbeviset har udøvet det pågældende erhverv i mindst 3 år i et andet EU-land, EØS-land eller et land, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og hvis det pågældende medlemsland har anerkendt uddannelsesbeviset efter sit lands nationale regler og har attesteret erhvervserfaringen.

Stk. 4. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af bilag 1, opfylder kravene i stk. 2 og 3.

§ 5. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som har til hensigt at udøve erhverv fast, må kun påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, hvis Arbejdstilsynet forinden har anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 6. Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og som har til hensigt at udøve erhverv midlertidigt og lejlighedsvist, har ret til at påbegynde udøvelsen af erhverv omfattet af § 1, stk. 1-3, på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, jf. stk. 2.

Stk. 2. De erhvervsmæssige kvalifikationer nævnt i stk.1 skal være erhvervet gennem enten:

  1. gennemførelse af udenlandsk uddannelse, når erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i det pågældende land, eller
  2. udøvelse af det pågældende erhverv i mindst 1 år i løbet af de sidste 10 år, når erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i det pågældende land.

Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af bilag 1, opfylder kravene i stk. 2.

Kapitel 3 - Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

§ 7. Personer, omfattet af § 5, skal, inden udøvelsen påbegyndes første gang, indgive ansøgning om anerkendelse af de erhvervsmæssige kvalifikationer til Arbejdstilsynet, jf. lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 2. Med ansøgningen efter stk. 1 skal følgende dokumentation vedlægges:

  1. Bevis for ansøgerens nationalitet.
  2. Bevis for ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer i form af
    a) bevis for opfyldelse af kvalifikationskrav, jf. § 14, stk. 1 og stk. 2,
    b) kopi af kursus- eller uddannelsesbeviser, som giver adgang til at udøve det pågældende erhverv omfattet af bilag 1, hvis erhvervet eller uddannelsen er lovreguleret i hjemlandet, eller
    c) bevis for at ansøgeren har udøvet det pågældende erhverv omfattet af bilag 1 i mindst 1 år på fuldtidsbasis eller i en tilsvarende samlet varighed på deltidsbasis i løbet af de sidste 10 år og kopi af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, hvis erhvervet eller uddannelsen ikke er lovreguleret i hjemlandet, jf. dog § 14, stk. 1.

§ 8. Arbejdstilsynet bekræfter modtagelse af ansøgningen, jf. § 7, inden 1 måned fra modtagelsen og oplyser ansøgeren om eventuelt manglende dokumentation.

§ 9. Kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, skal være udstedt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med det udstedende lands love eller administrative bestemmelser.

Stk. 2. Kursus- eller uddannelsesbeviser skal dokumentere, at ansøgeren er kvalificeret til at udøve det pågældende erhverv efter § 1, stk. 1, 2 eller 3, jf. bilag 1.

Stk. 3. Arbejdstilsynet kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af kursus- og uddannelsesbeviser, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor kursus- eller uddannelsesbeviserne er udstedt.

§ 10. Arbejdstilsynet træffer begrundet afgørelse om anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer hurtigst muligt og senest 3 måneder efter, at Arbejdstilsynet har modtaget ansøgning og fuldstændig dokumentation, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kan Arbejdstilsynet anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer, udsteder Arbejdstilsynet et anerkendelsesbrev.

Stk. 3. I tilfælde af vanskeligheder, der kan betyde forsinkelser, kan fristen i stk. 1 forlænges med 1 måned.

Stk. 4. Hvis Arbejdstilsynet ikke har truffet afgørelse inden for de i stk. 1 og stk. 3 fastsatte frister, kan ansøgeren ikke udøve erhverv omfattet af bilag 1, før afgørelsen om anerkendelse foreligger.

§ 11. Hvis Arbejdstilsynet ikke kan anerkende de erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af den fremsendte dokumentation, jf. § 7, stk. 2, nr. 2, kan Arbejdstilsynet betinge anerkendelse af ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer af, at ansøgeren efter eget valg

  1. gennemgår en prøvetid, der ikke må overstige 3 år, eller
  2.  består en egnethedsprøve.

Stk. 2. Ansøgeren skal have mulighed for at tage egnethedsprøven senest 6 måneder efter beslutning om at underlægge ansøgeren en egnethedsprøve.

Stk. 3. De nærmere krav til prøvetid eller egnethedsprøve fastsættes af Arbejdstilsynet.

Stk. 4. Arbejdstilsynet skal forud for sin beslutning, jf. stk. 1, kontrollere, om ansøgeren over for Arbejdstilsynet kan bevise, at vedkommende gennem den relevante erhvervserfaring eller livslang læring, som er formelt attesteret af et relevant organ, har erhvervet den manglende viden og kompetence. Kontrollen udføres ikke, hvis ansøgeren opfylder kravene som angivet i § 14.

§ 12. Personer, der er omfattet af § 3, er omfattet af den samme procedure som anført i §§ 7-11.

Stk. 2. Personer, omfattet af § 3, skal dog kunne dokumentere 3 års erhvervserfaring på fuld tid inden for de sidste 10 år ved attestation fra myndigheden i det land, hvor erhvervserfaringen er opnået.

§ 13. Bestemmelserne i § 9 finder tilsvarende anvendelse ved midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv.

§ 14. Arbejdstilsynet anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer for en ansøger omfattet af § 5, såfremt ansøgeren kan dokumentere at have udøvet sit erhverv i et andet EU-land, EØS-land eller et land, der har aftaler med EU

  1. i 6 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, jf. dog stk. 2,
  2. i 3 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, efter forudgående uddannelse på mindst 3 år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende,
  3. i 4 på hinanden følgende år som selvstændig eller som virksomhedsleder, efter forudgående erhvervsuddannelse på mindst 2 år, afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende,
  4. i 3 på hinanden følgende år som selvstændig, og i mindst 5 år som arbejdstager, jf. dog stk. 2, eller
  5. i 5 på hinanden følgende år i en ledende stilling, heraf mindst 3 år med tekniske opgaver og med ansvar for mindst en afdeling af virksomheden, hvis den pågældende har gennemgået en erhvervsuddannelse på mindst 3 år afsluttet med et statsanerkendt eksamensbevis eller bedømt af et kompetent fagligt organ som værende fyldestgørende.

Stk. 2. Udøvelse af virksomheden, som omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 4, må ikke være ophørt mere end 10 år forud for den dato, hvor ansøgning og fuldstændig dokumentation er indgivet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, nr. 1, og §§ 8-10 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger indsendt efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Dokumentation efter stk. 1 skal være udstedt af den kompetente myndighed eller det kompetente organ i hjemlandet eller i den medlemsstat, hvorfra den pågældende kommer.

Kapitel 4 - Dokumentation m.v.

§ 15. Arbejdsgiveren skal sikre sig dokumentation for, at kravene i §§ 3-6 er opfyldt. Denne dokumentation skal efter anmodning kunne forevises for Arbejdstilsynet.

§ 16. Arbejdstilsynet kan indhente nødvendige oplysninger hos de kompetente myndigheder i det land, den pågældende person kommer fra, eller hjemlandet, vedrørende

  1. attestation for, at det på tidspunktet for attestationen ikke forbydes den pågældende person at udøve erhvervet i hjemlandet eller i det land, hvorfra personen kommer, heller ikke midlertidigt og lejlighedsvist,
  2. attestation for, at den pågældende person ikke i stilling eller erhverv er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af erhvervet, jf. straffelovens § 78, stk. 2, eller ikke i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at det pågældende erhverv ikke vil blive udøvet på forsvarlig måde, og
  3. attestation for, at den pågældende person er myndig, ikke er under værgemål og har rådighed over sit bo.

Stk. 2. De i stk.1, nr. 1-3, omhandlede attestationer må ved fremlæggelsen ikke være mere end 3 måneder gamle.

Stk. 3. Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til de kompetente myndigheder i andre lande om samme forhold, som nævnt i stk. 1, i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Kapitel 5 - Dispensation

§ 17. Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra §§ 3-6, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt i det omfang, det er foreneligt med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Kapitel 6 - Klageadgang og straf

§ 18. Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter denne bekendtgørelse kan påklages til Energiklagenævnet efter § 67 i offshoresikkerhedsloven.

§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter offshoresikkerhedsloven eller anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 4, § 6, stk. 3 og § 15.

Stk. 2. For overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 kan der inden for rammerne af offshoresikkerhedslovens § 71 pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7 - Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 52 af 14. januar 2016 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet vedrørende udøvelse af erhverv i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. ophæves.

Arbejdstilsynet, den 4. december 2017

Thomas Hjortenberg / Hans Erik Christensen

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255 side 22, som senest ændret ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2016/790 af 13. januar 2016 om ændring af bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF for så vidt angår uddannelsesbeviser og benævnelser for uddannelser, EU-Tidende 2016, nr. L 134, side 135.