Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Spørgsmål og svar i forbindelse med de nye elevatorbekendtgørelser

1. Er det muligt at ændre det antal årlige eftersyn en personelevator (eller person- /godselevator) skal underkastets?
Ja - Hvis fabrikanten har angivet, at der i forhold til gældende lovgivning skal udføres månedlig eftersyn, eller at information om antal eftersyn om året er udeladt, kan der ses bort fra fabrikantens anvisning. Dette er betinget af:

  • en konkret vurdering suppleret med udtalelser fra fabrikanten eller en certificeret sagkyndig virksomhed.
  • at antal eftersyn om året, anføres i servicebogen, samt på hvilken baggrund vurderingen er foretaget, herunder med angivelse af antal starter og fabrikantens anvisninger eller eventuelle udtalelser fra fabrikanten eller en certificeret sagkyndig virksomhed.

2. Skal inspektionsorganet kontrollere at der er udført det lovpligtige antal eftersyn?
Ja- inspektionsorganet skal ved besigtigelse og afprøvning af elevatorer også kontrollere om eftersynsintervallerne er overholdt.
”Kontrol af hændelser mv. – noteret i elevatorens servicebog” omfatter også kontrol af, at der er udført det lovpligtige antal eftersyn.
Hvis inspektionsorganet konstaterer, at eftersynsintervallerne ikke er overholdt, skal dette meddeles til ejeren jf. bilag 5 i bekendtgørelse 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer.

3. Er definitionen af trappeløbselevator i bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer § 1 stk. 3, punkt 10 korrekt?
Nej - definitionen er ikke korrekt, da den foruden trappeløbselevatorer til person også omfatter trappeløbselevatorer til person/gods og godstransport.

Formuleringen vil blive ændret ved førstkommende revision af bekendtgørelsen.

4. Skal alle elevatorer i DK, uanset alder, være udstyret med en servicebog?
Ja - alle elevatorer mv. skal være udstyret med en servicebog. Servicebogen skal være ved elevatoranlægget senest på det tidspunkt, hvor inspektionsorganet skal lave tilføjelser til den.
Kravet om servicebog er videreført fra den tidligere bekendtgørelse om anvendelse af elevatorer og gælder således alle elevatorer og ikke kun for ”nye, ombyggede eller flyttede elevatorer” som beskrevet i § 36 bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer.

5. Kan servicefirmaet afgøre om en ”lille godselevator ≤300 kg og ikke betrædbar” kan reduceres til ét årligt eftersyn?
Nej – ved ældre godselevatorer, der ikke er CE-mærket, kan nedsættelse af antal årlige eftersyn alene ske ved, at et inspektionsorgan har vurderet om den opfylder kravene i fodnote 3 om faktisk forriglede låse og 2 eller flere bæremidler.

Ja – hvis fabrikantens overensstemmelseserklæring fastslår at den er CE-mærket og i overensstemmelse med maskindirektivet, og at der i øvrigt ikke af fabrikanten er foreskrevet andet omkring eftersyn.

6. Hvordan kan sikkerheden ved ladestedet for personførende byggeelevatorer sikres?
Ladestederne skal fra den 1. januar 2009 være sikret ved hjælp af hånd-, knæ og fodliste. Således kan § 47 i bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer mv. opfyldes ved at den bom der sad på de ældre anlæg suppleres/udskiftes en komplet hegnsbeskyttelse. Låge ved ladestederne, samt stoldør mod ladestederne skal være forsynet med en kontakt der afbryder elevatoren, såfremt alle stoldøre og låger er lukket. Nogle ældre byggeelevatorer har en dør til den ”frie” side, som ligeledes alene er forsynet med en kontakt. Denne dør kræves sikret således at den ikke kan åbnes uden at elevatoren er i bundstilling. Fuld opfyldelse af DS/EN 12159 herunder forrigling, er først et krav fra 1. januar 2012. Det er et ønske fra branchen at de ønsker en periode til at få udfaset ikke CE-mærkede hejsestillinger, hvor denne problemstilling foreligger. Byggeelevatorer der markedsføres første gang fra den 29. december 2009 skal være CE-mærket iht. maskindirektivet.

7. Skal tovejskommunikationsudstyret der installeres i elevatorstolen opfylde DS/EN 81-28:2003?
Nej - Der kan alene stilles krav i forlængelse af direktivkravet, der i Danmark er implementeret gennem bekendtgørelse nr. 678 af 27 juni 2008 om indretning af elevatorer. Her stilles følgende krav:

  • at kommunikationsmidlet skal fungerer to-vejs
  • skal være pålideligt (fungere til enhver tid)
  • kontakt til en bemandet central

DS/EN 81-28 angiver niveauet for hvordan direktivkravene kan opfyldes.

Bemærk at der også er et anvendelseskrav iht. bek. bekendtgørelse 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer
Der er ikke krav til visuel tilbagemelding i reglerne.

8. Hvordan defineres en løfteplatform iht. bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer?
Arbejdstilsynet definerer en løfteplatform iht. bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer som værende udført iht. maskindirektivet.

Udtrykket løfteplatform anvendes ikke i maskindirektivet og elevatordirektivet.

Særlige kendetegn ved løfteplatform iht. bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer kan være:

  • hastighed mindre end eller lig med 0,15 m/s eller
  • aktiveres ved hjælp af en dødemandsbetjening eller
  • forsynet med en ”ikke lukket stol”

9. Skal skaktbeklædning i elevatorskakten bestå af ikke brandbart materiale?
I henhold til bekendtgørelse nr. 678 af 27. juni 2008 om indretning af elevatorer mv. om indretning af elevatorer, § 5, stk. 2, fremgår det: "Elevatorskakten skal bestå af ikke brandbart materiale".

Dette indebærer, at der eksempelvis ikke må være tale om brandbar træbeklædning inde i skakten. Arbejdstilsynet har praksis for at acceptere en skaktkonstruktion af træ, eventuelt beklædt med brandbar krydsfiner, men at den færdige overflade inden i skakten skal være beklædt med ikke brandbart materiale, eksempelvis gips.

Formålet med reglen er, at en person der eventuelt er indespærret i elevatorstolen, ikke udsættes for risici fra varme og røg i forbindelse med en brand i skakten.

Såfremt skakten indgår som et led i en brandcelle, skal reglerne fra Bygningsreglementet omkring brandforhold følges.

10. Skal en gammel elevatorskakt opfylde de nye krav i EN 81?
Såfremt der er tale om en ombygning af væsentlig karakter, herunder påbygning af hastighedsstyret fang eller lignende, falder den ind under bekendtgørelse nr. 677 af 27. juni 2008 om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer mv.

Ved væsentlige ombygninger kan der være forhold ved skakt, adgangsveje og lignende, der ikke opfylder kravene i nye regler.

Reglerne omkring verifikation fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3, hvoraf fremgår:

§9. Før ibrugtagning efter ombygning og efter væsentlig reparation af en elevator mv. skal den tekniske dokumentation forelægges for et prøvningsorgan til verifikation, jf. § 2, nr. 5.

§10. Elevatorens konstruktion og fremstilling skal undersøges, jf. § 9, for overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2, herunder skal navnlig

  1. den tekniske dokumentation undersøges,
  2. de anvendte materialer vurderes herunder sikkerhedsudstyr, og
  3. der skal foretages en afsluttende verifikation af udstyret.

Stk. 2. Hvis bestemmelserne i kapitel 2 er opfyldt, udsteder prøvningsorganet en verifikationsattest med sporbarhed til elevatoren mv., og elevatorens servicebog skal være stemplet med prøvningsorganets bomærke og årstallet for verifikationen.

Dette indebærer, at prøvningsorganet alene verificerer det arbejde der relaterer direkte til ombygningen, herunder retningslinjerne i bilag 2.

Idet skakte, adgangsveje og lignende normalt ikke berøres af væsentlige ombygninger, og disse tidligere har været accepteret i forbindelse med inspektion, skal disse ikke ændres til at opfylde nyere regler.

11. Må inspektionsorganet udstede et besigtigelsesskilt med begrænset gyldighed?
Nej – inspektionsorganet kan ikke udstede et besigtigelsesskilt med begrænset gyldighed.
I henhold til bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer, § 42, kan inspektionsorganet ikke udstede en stolattest, såfremt der opnås kendskab til forhold ved elevatoren der indebærer fare for personskade.

Dette indebærer at vurderingen tager udgangspunkt i elevatorens tilstand på besigtigelsestidspunktet, og ikke en vurdering af elevatorens sikkerhedsniveau på et senere tidspunkt.

Hvis elevatoren er i orden på besigtigelsestidspunktet kan der ikke udstedes en stolattest med begrænset gyldighed.

Hvorvidt defekte belysningsanlæg, manglende oprydning og lignende, indebærer fare for personskade, vurderes af inspektionsorganet. Manglende sikkerhedsforanstaltninger ved krydsarmeret glas udgør en fare for personskade.

12. Hvor meget må intervallerne mellem fastlagte eftersyn variere?
Eftersynene skal fordeles jævnt over året. Det vil sige, at hvis en elevator skal have udført 4 årlige eftersyn, vil et eftersyn gælde i 3 måneder. Er eftersynet foretaget den 1. marts, skal elevatoren senest den 1. juni have foretaget et nyt eftersyn. Bekendtgørelsen tillader en overskridelse på 2 uger (§ 26, stk. 5).

Overskridelsen kan ikke lægges sammen, således at 12 årlige eftersyn kan reduceres til 8-9 årlige eftersyn. Antallet af årlige eftersyn skal være i overensstemmelse med det angivet i servicebogen.

13. Kan servicebogen ligge som en USB nøgle?
For CE-mærkede elevatorer gælder der krav om, at elevatorinstallatøren skal medlevere en servicebog, da servicebogen er en del af elevatoranlægget (bekendtgørelse nr. 678 af 27. juni 2008 om indretning af elevatorer mv., § 10). For ikke CE-mærkede elevatorer og for andet løfteudstyr iht. tekniske hjælpemidler (Maskindirektivet), kan/vil servicebogen oprettes efter markedsføringen.

Uanset formen må der ikke kunne ændres i servicebogens historik. Det vil sige, at allerede tilføjet bemærkning mv. må ikke senere kunne ændres eller slettes.

Servicebogen skal opbevares ved elevatoranlægget mv., og den skal altid være tilgængelig for ejeren eller den ansvarlige bruger. Herudover skal den være tilgængelig for eftersynsvirksomheden, inspektionsorganerne, prøvningsorganerne eller relevante myndigheder, som alle skal have mulighed for at lave tilføjelser/indrapporteringer i bogen uafhængig af hinanden.

Såfremt at servicebogen er på elektronisk form, skal der ved elevatoranlægget altid være stillet udstyr til rådighed for, at ovennævnte tilføjelser/indrapporteringer kan ske.

Hvis servicebogen gemmes på en USB-nøgle, vil det medføre, at der permanent skal være en PC til rådighed ved elevatoranlægget – alternativt at styresystemet i elevatoranlægget mv. giver mulighed for, at der kan skrives til og læses fra en USB-nøgle.

14. Hvordan skal adgangsveje hen over et tag sikres?
I henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer, § 15, skal der til alle steder, hvor der skal kunne udføres eftersyn, vedligeholdelse, reparation eller nødbetjening, være adgangsveje som er forsvarligt indrettet og med tilstrækkelig belysning under hensyntagen til arbejdets karakter.

Ud fra en konkret vurdering vil Arbejdstilsynet normalt kræve rækværker eller anden form for sikring mod nedstyrtning i forbindelse med arbejde og færdsel på tage, hvor der er nedstyrtningsfare. Såfremt arbejde og færdsel forgår mere end 2 meter fra tagkant, kan en tydelig og holdbar afmærkning i form af en wire, kæde eller håndliste, udføres minimum 2 meter fra tagkanten. Såfremt arbejde eller færdsel foregår mindre end 2 meter fra tagkant, vil Arbejdstilsynet normalt kræve et forsvarligt indrettet rækværk.

15. Kan en elevator fortsat være forsynet med et tovslæksudløst fang efter en væsentlig ombygning?
Nej – som udgangspunkt vil en væsentlig ombygning også kræve udskiftning af tovslækudløst fang.

Hvor der ændres/udskiftes (i en kombination af) nyttelast, mærkehastighed, egenvægt af stol, løftehøjde, udskiftning af styring, fanganordning, stolbøjle, stol og styr samt pal arrangement for antikrybesystem, eller i kombination med drivmaskineri, skal der udskiftes til hastighedsstyret fang.

Vejledning:
Udskiftning af udstyr på personelevatorer og persongodselevatorer
Der skal indrettes bufferanordninger og anordninger, som skal forhindre elevatorstolens frie fald eller ukontrollerede opadgående bevægelse jf. bekendtgørelse nr. 692 af 10. juni 2013 om indretning mv. af elevatorer, når der foretages ændring af elevatorens nyttelast, mærkehastighed eller egenvægten af stolen efter den 29. juni 2008, samt hvis man indenfor en sammenhængende periode på 6 måneder udskifter eller ændrer på mindst to af følgende elementer/forhold:

  • Løftehøjde
  • Styring
  • Fanganordning
  • Stolbøjle
  • Stol
  • Styr
  • Pal arrangement til automatisk antikrybesystem
  • Drivmaskineri.

16. Må der anvendes et 0,8 m højt rækværk i kombination med krydsarmeret glas?
Såfremt der ved skaktsider er anvendt krydsarmeret glas, i kombination med et rækværk med en højde på 0,8 meter, og rækværket i øvrigt overholder kravene i bekendtgørelse nr. 996 af 27. juni 1997, punkt 8.2.4, vil der ikke være krav om at rækværket forøges med 0,2 meter.

(bekendtgørelse nr. 996 gælder kun for elevatorer indrettet og opstillet før den 29. juni 2008)
Det er en betingelse at elevatoren er opstillet før 1. juli 1997.

17. Hvor finder jeg de nye regler?
De tre nye bekendtgørelser kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside under fanen regler - bekendtgørelser. Det drejer sig om:

Bekendtgørelse nr. 629 af 27. juni 2008 om anvendelse og opstilling af elevatorer mv.
Bekendtgørelse nr. 677 af 27. juni 2008 om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer mv. og
Bekendtgørelse nr. 1540 af 10 december 2015 om indretning mv. af elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer.

18. Hvornår træder de nye regler i kraft?
Bekendtgørelserne er trådt i kraft den 29. juni 2008.

19. Hvilken betydning har de nye regler for mig som elevatorejer?
En væsentlig ændring er, at Arbejdstilsynets besigtigelse og afprøvning nu kan udføres af private inspektionsorganer. Fremover skal du som ejer eller ansvarlig bruger selv tage initiativ til at få elevatoren kontrolleret. Arbejdstilsynet anbefaler, at du tager kontakt til det eftersynsfirma, der normalt udfører service på elevatoren. Firmaet kan sørge for at besigtigelse og afprøvning bliver gennemført i samarbejde med et inspektionsorgan.
 
En anden væsentlig ændring er, at eftersynsintervallerne fremover kan nedsættes af et inspektionsorgan efter en konkret vurdering. Du har som ejer også pligt til at anmelde nye og ombyggede elevatorer, samt meddele Arbejdstilsynet om skift af eftersynsfirma.

20. Er der fortsat krav om månedligt eftersyn?
Eftersynsintervallet afhænger af elevatortype m.v. Udgangspunktet vil for de fleste elevatorer være 12 eftersyn pr. år. Reglerne giver mulighed for, at antallet af årlige eftersyn kan nedsættes for visse typer elevatorer.

21. Hvordan får jeg nedsat antal årlige eftersyn?
For at antallet af årlige eftersyn kan sættes ned, skal et inspektionsorgan attestere dette. Inspektionsorganet vil foretage en konkret vurdering af elevatoren, herunder elevatortype, hvor hyppigt den anvendes, om den er CE-mærket, opstillingssted, samt elevatorens stand i øvrigt m.v. Inspektionsorganet vil notere de fremtidige eftersynsintervaller i elevatorens servicebog.

22. Kan jeg bestille besøg af Arbejdstilsynet for at få nedsat antallet af årlige eftersyn?
Nej, Arbejdstilsynet vil som udgangspunkt kun foretage vurdering af eftersynsintervallerne med henblik på nedsættelse, hvis dette er aftalt med ejeren i forbindelse med den periodiske besigtigelse og afprøvning. 

23. Kan antallet af eftersyn blive sat op, efter at jeg har fået sat dem ned?
Ja, hvis der sker ændringer i anvendelsen af elevatoren eller opstillingsstedet ændrer karakter, kan inspektionsorganet fastsætte hyppigere eftersyn af elevatoren. Ændringen vil normal ske i forbindelse med besigtigelse og afprøvning af elevatoren, hvor inspektionsorganet bl.a. skal vurdere, om der skal ske ændringer af eftersynsintervallerne.

24. Min elevator er opstillet i mit eget hus. Skal jeg foretage mig noget for at få nedsat eftersynsintervallerne?
Nej, elevatorer der er opstillet i 1 – 2 familieshuse skal fremover kun have udført ét årligt eftersyn, og dette skal ikke attesteres af et inspektionsorgan. Det forudsættes dog, at det er i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Dvs. at hvis brugsanvisningen foreskriver flere eftersyn om året, skal dette følges.

25. Slækker man ikke på sikkerheden, når en elevator får færre eftersyn?
Sikkerheden ved de ældre elevatorer i Danmark er gennem de seneste 10 - 15 år blevet opdateret. De er bl.a. blevet forsynet med stoldøre eller lysgitre og med fjernalarm m.v. Alle nye elevatorer skal overholde europæiske regler, hvor sikkerheden er meget høj. Så i de fleste tilfælde kan antallet af eftersyn sættes ned, uden at det går ud over sikkerheden, men det skal ske ud fra en konkret vurdering.

26. Hvad er et inspektionsorgan?
Et inspektionsorgan er en privat virksomhed, som er akkrediteret til at udføre opstillingskontrol samt besigtigelse og afprøvning af elevatorer m.v.

27. Hvordan skal jeg som elevatorejer agere, når datoen på stolattesten er ved at nærme sig? 
Elevatorejeren eller den ansvarlige bruger har ansvaret for at elevatoren får den krævede besigtigelse og afprøvning inden stolattesten udløber. Elevatorejeren tager normalt kontakt til eftersynsfirmaet. 

28. Der er krydsarmeret glas i min elevator. Hvad skal jeg gøre?
Krydsarmeret glas har vist sig ikke at have tilstrækkelig styrke, og det kan derfor udgøre en risiko. Hvis glasset sidder i skaktsider, der vender mod færdselsarealer eller i skaktdøre, skal glasset være beskyttet med lodrette balustre op til en højde af mindst 1 m. Beskyttelses skal dog senest være udført den 1. januar 2010. Alternativt kan det krydsarmerede glas udskiftes med lamineret glas.

29. Må man ikke bruge krydsarmeret glas efter den 1. januar 2010?
Hvis glasset allerede er opsat og intakt, kan det fortsat anvendes under forudsætning af, at det er sikret med balustre op til 1 m over færdselsarealer. Hvis glasset går i stykker, skal det udskiftes med lamineret glas. Dette gælder for alt krydsarmeret glas i skaktdøre og i skaktsider op til en højde på 2,5 m over færdselsarealer. 

30. Gælder de nye krav til brugen af krydsarmeret glas alle elevatorer? 
De ændrede regler om brugen af krydsarmeret glas gælder kun for elevatorer opstillet før den 1. juli 1999. Efter denne dato har det ikke været tilladt at anvende krydsarmeret glas i elevatorer.

31. Hvad er opstillingskontrol? 
Alle elevatorer m.v., der tages i brug som nye, efter ombygning, væsentlig reparation eller flytning, skal have foretaget opstillingskontrol. Ved opstillingskontrollen kontrolleres bl.a., om der er forsvarlige adgangsveje til maskinrum, om der fremmede installationer, placering af servicepaneler og styreskabe. For nye elevatorer kontrolleres om de er korrekt CE-mærket. Opstillingskontrollen udføres af et inspektionsorgan.

32. Hvad skal jeg være opmærksom på, når min elevator skal ombygges? 
Bekendtgørelsen om ombygning og væsentlig reparation af elevatorer m.v. skal anvendes, hvis der sker ændring af nyttelast, mærkehastighed, egenvægt af stol, løftehøjde, udskiftning af styring, fanganordning, stolbøjle, stol og styr samt udskiftning af pal-arrangement med automatisk antikrybesystem og lign. Ombygningen skal kontrolleres af et prøvningsorgan.

33. Hvad er et prøvningsorgan? 
Et prøvningsorgan er en privat virksomhed, som er akkrediteret til at udføre kontrol i forbindelse med ombygning og væsentlig reparation. Godkendte prøvningsorganer fremgår af Arbejdstilsynets hjemmeside.

34. Min elevator er allerede ved at blive bygget om. Skal den nu bygges om i henhold til den nye bekendtgørelse?
Nej, hvis der er afgivet ordre på ombygning og væsentlig reparation før den 29. juni 2008, og arbejdet afsluttes inden den 1. januar 2009, kan de gamle regler fortsat anvendes.

35. Skal min personførende byggeelevator ændres?
Hvis byggeelevatoren ikke har en tilstrækkelig afskærmning ved ladesterne (eksklusive nederste ladested), skal dette senest være etableret den 1. januar 2009. Hvis byggeelevatoren på andre områder ikke opfylder de vejledende retningslinjer i standarden DS/EN 12159, skal dette senest være opdateret den 1. januar 2012.

36. Hvad er en tilstrækkelig afskærmning ved ladesterne?
I standarden DS/EN 12159 er der en komplet beskrivelse af hvordan  afskærmningen kan udføres for at leve op til reglerne. I korte træk skal der være en elektrisk overvåget og aflåselig låge, der er 2 m høj, eller en elektrisk overvåget, selvaflåselig låge, der er 1,1 – 1,2 m høj, og som er placeret 0,5 m fra byggeelevatorens bevægelsesbane. Ved nederste ladested gælder kravet om fuld indhegning op til 2 m fortsat. Krav til låger og indhegning fremgår desuden af standarden om rækkeafstande, DS/EN ISO 13857.

37. Skal jeg fortsat søge Arbejdstilsynet om dispensation, hvis jeg ikke kan overholde kravet om frihøjden i adgangsveje til maskinrum m.v.?
Nej. Hvis en ny elevator installeres i en eksisterende bygning, som er opført før 1960, kan et inspektionsorgan tillade en lavere frihøjde, hvis der foreligger væsentlige, tekniske vanskeligheder ved at overholde kravet om 2,1 m i frihøjden.

38. Gælder kravet om frihøjde ved adgangsdøre til maskinrum m.v. på 1,8 m stadigvæk?
Nej, for nye elevatorer skal adgangsdørene fremover have en fri lysning på 1,9 m x 0,8 m. Hvis en ny elevator installeres i en eksisterende bygning, som er opført før 1960, kan et inspektionsorgan tillade en lavere frihøjde, hvis der foreligge væsentlige, tekniske vanskeligheder ved at overholde kravet om 1,9 m i frihøjden.

39. Skal jeg fortsat søge Arbejdstilsynet om dispensation, hvis elevatoren har direkte adgang til private lejligheder eller til forrum, som har direkte adgang til private lejligheder?
Nej, adgangsvejen til elevatorens ladesteder og styreskabe kan ske genne private lejemål, hvis ejeren eller lejeren har givet sit samtykke. Ejer eller lejer kan give sit samtykke fx ved deklaration på ejendommen, eller tilladelse i lejekontrakten til, at lejligheden kan anvendes som afgangsvej til ladestedet og styreskabet for det personale, som har til opgave at servicere, besigtige og foretage afprøvninger af elevatoren m.v. Det er en forudsætning for en sådan passage, at ejeren har sikret sikkerhedsmæssige forsvarlige adgangsforhold for servicering af elevatoren m.v. Ved mulighed for indespærring i forrum eller lign., skal der være etableret et tovejskommunikationsmiddel. Inspektionsorganet skal i forbindelse med opstillingskontrollen efterse, om forholdende er i orden.