Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Spørgsmål og svar: Fortolkning af regler i forbindelse med trykbærende udstyr

1. Med hvilke intervaller skal sikkerhedsventiler verificeres og afprøves?

Efter bekendtgørelse nr. 100, bilag 5 punkt 3, skal sikkerhedsventiler verificeres og/eller renoveres med passende mellemrum. Hvis leverandørens anvisninger ikke indikerer, at der skal ske en verifikation og/eller renovering oftere end hvert 4. år, har de 4 år været Arbejdstilsynets praksis.

Bekendtgørelsen stiller ikke krav om verifikation og /eller renovering med højst 4 års mellemrum, og praksis fastlægges af inspektionsorganerne. Arbejdstilsynet anbefaler ikke, at intervallet for verifikation forlænges, hvis der er tale om en forlængelse af besigtigelsesinterval til fx 6 år.

Det vil sige, som udgangspunkt skal ventilleverandørens anvisninger følges betragtes som minimumskrav og følges, derefter eventuelle krav fra leverandøren af trykudstyret/enheden som minimumskrav, og endelig inspektionsorganets vurdering jf. §11, stk. 3, 4 og 5.  

2. Hvad betyder vurderes i forbindelse med periodisk eftersyn, og hvor omfattende skal vurderingen af enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser være?

Vurdering dækker visuel bedømmelse og/eller fysisk test af enhedens beskyttelsesforanstaltninger. Bekendtgørelsens bilag 3, pkt. 2.1 beskriver minimumskravene til eftersyn af trykbærende udstyr. Arbejdstilsynets praksis er, at eftersynet er primært visuelt, med følgende undtagelser for dampkedler:  

  • Sikkerhedsventiler og vandstandsarmaturer funktionsafprøves  
  • Sikkerhedsudstyr til periodisk overvågning funktionsafprøves  

3. Hvilken målenøjagtighed skal trykmålere have?

Formålet med en trykmåler er, at trykket i et trykbærende udstyr kan aflæses med så stor nøjagtighed, at udstyret ikke udsættes for et utilladeligt overtryk.

Trykmålere der benyttes som driftstrykmålere skal have en nøjagtighed, så indstillingstrykket + 10%, ikke overskrides ved maksimal fejlvisning. For at overholde dette krav, skal trykmålerens fejlvisning være mindre end 10% af designtrykket for det udstyr, som trykmåleren benyttes til.

For trykmålere der benyttes ved trykprøvning samt kontrol af indstillingstryk gælder at, prøvningstrykket normalt skal overvåges ved hjælp af to pålidelige trykmålere, hvor mindst den ene skal være kalibreret kontroltrykmåler udført i klasse 1 eller bedre ( standard DS/EN 837 ). Hvis trykmåleren er af klasse 0,6 eller bedre, kan man nøjes med en trykmåler. Trykprøvning af dampkedler kræver trykmålere med en nøjagtighed svarende til klasse 0,6 eller bedre. Prøvningsområdet skal ligge inden for det kalibrerede område.                        

4. Hvis man har en enhed, kan det i henhold til Trykudstyrsdirektivet artikel 15, pkt. 3, stk.3, være tilstrækkeligt at anbringe én CE-mærkning, der omfatter hele enheden?

Kan inspektionsorganet ved periodiske undersøgelser ( eftersyn og/eller besigtigelse af de enkelte udstyr ), også her nøjes med at placere et besigtigelsesskilt ved siden af CE-mærkningen for enheden, såfremt der er foretaget periodisk undersøgelse af alle stykker udstyr, og som følge heraf, nøjes med at skrive i én udstyrsjournal, der dækker hele enheden – der kunne fx i denne stå numre og fabrikater på de enkelte stykker udstyr?
 

Hvert enkelt udstyr i kontrolklasse A og B skal have en udstyrsjournal, der lever op til § 2 stk. 2 pkt.9, hvori besigtigelse, trykprøver, væsentlige hændelser, noteres.

Udstyrsjournalerne kan samles i et ringbind eller lignende med en fælles udstyrsjournal for undersøgelser af enheden, så man kun behøver skrive oplysninger, der konkret vedrører det enkelte udstyr i dennes journal. Systemet benyttes i dag i vid udstrækning for køleanlæg, med et ringbind for enheden, hvori de enkelte udstyrsjournaler, indgår.

Ved at opbygge udstyrsjournalerne på denne måde, vil der også være sporbarhed mellem besigtigelsesskilte, jf. ovenfor, og udstyrsjournalerne.

Hvis der anvendes besigtigelsesskilte ved besigtigelse/trykprøve af udstyr, skal der sættes et besigtigelsesskilt på hvert udstyr i kontrolklasse A og B, da det enkelte udstyr kan have forskellige besigtigelsesintervaller.    

5. Skal inspektionsorganerne være certificeret som sagkyndig virksomhed jf. § 2 stk. 2, nr.11, for at de kan foretage indstilling af sikkerhedsventiler?

Skal virksomheder med egenkontrol jf. bekendtgørelsens §16 være certificeret som sagkyndig virksomhed jf. bekendtgørelsens §2 stk. 2, nr.11, for at de kan foretage indstilling af sikkerhedsventiler?

Nej, det forudsættes at kvalitetssystemet, som ligger til grund for akkrediteringen som et inspektionsorgan, også omfatter verifikation af sikkerhedsventiler.
                                                                                      
Nej, idet, det certificerede kvalitetssystem, som ligger til grund for egenkontrollen kan, hvis virksomheden har ønsket det, omfatte verifikation af egne sikkerhedsventiler.
                                                                                              
6. Hvis en dampkedel har været ude af brug i mere end 2 år i træk, skal den underkastes besigtigelse og trykprøvning, inden den tages i brug?

Ja. Dampkedlen skal underkastes besigtigelse og trykprøvning før den tages i brug.  

7. Skal trykbeholderes beskyttelsesforanstaltninger undersøges før den tages i brug, hvis den har været ude af  brug i mere end 2 år i træk, men ikke overskredet besigtigelsesintervaller?

Ja. Udstyret skal have foretaget periodisk eftersyn før det tages i brug. Inspektionsorganet vurderer i denne forbindelse om enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt.
                                
8. Skal dampkedlens beskyttelsesforanstaltninger undersøges før den tages i brug, hvis den har været ude af brug i mere end 2 år i træk, jf. § 18 stk.3?

Ja, da det er en del af besigtigelses- og trykprøveundersøgelserne, jf. bilag 3, pkt. 2.2.       

9. Hvis arbejdsmiljølovens regler er mindre restriktive end leverandørens anvisninger, gælder så arbejdsmiljølovens regler, ud fra at leverandørens anvisninger skal følges, medmindre andet er foreskrevet i arbejdsmiljølovens regler? 

Nej. Arbejdsmiljølovens regler er minimumskrav som altid skal være opfyldt, fx de maksimale intervaller for periodiske undersøgelser angivet i bilag 5. Hvis leverandøren foreskriver kortere intervaller, skal disse følges, ellers gælder ovennævnte intervaller.

10. Hvilke intervaller gælder for afprøvning af sikkerhedstilbehør og trykbærende tilbehør for udstyr af ældre dato, hvor der ikke findes instruktioner fra leverandøren om intervaller for afprøvning, når § 26 foreskriver, at tilbehøret regelmæssigt skal afprøves i nødvendigt omfang med hensyn til indstilling og funktion, og terminer og procedurer skal fremgå af leverandørens anvisninger efter § 23 stk.1? 

Såfremt fabrikantens anvisninger ikke foreskriver hyppigere verifikation eller der ikke længere findes leverandørens anvisninger, er det Arbejdstilsynets praksis, der lægges til grund. Arbejdstilsynets praksis er, at dampkedlers sikkerhedsventilers funktionsdygtighed, skal kontrolleres mindst hver 6. måned, hvis ventilerne ikke har blæst i mellemtiden.

For kedler med total afsaltet kondensat, kan perioden forlænges til 12 måneder. Afprøvningerne kan enten ske ved, at kedeltrykket hæves til blæsetrykket, eller ved at keglen løftes manuelt.    

11. Hvilke intervaller gælder for prøvning af fødevand og kedelvand for at sikre vandets sammensætning med henblik på forsvarlig drift, når der for udstyr af ældre dato, ikke findes instruktioner fra leverandøren om intervallerne for, hvor ofte prøvningerne skal foretages?

Såfremt fabrikantens anvisninger ikke foreskriver hyppigere føde- og kedelvandsprøver eller anvisningerne ikke er tilgængelige, er Arbejdstilsynets praksis som følger:  

  • Ved anlæg under stadig overvågning: En gang i døgnet 
  • Ved anlæg til 24 timers overvågningsfri drift: En gang i døgnet 
  • Ved anlæg til 72 timers overvågningsfri drift: En gang hvert tredje døgn  
12. Kan en kedelpasser have en hjælper uden kedelpassercertifikat, fx ved kedelanlæg som overvåges fra kontrolrum, og hvor der skal foretages runderinger? 

Til at forestå pasning af eller selvstændigt at passe dampkedler i kontrolklasse A, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af udvidet kedelpassercertifikat eller uddannelse og erfaring svarende hertil, jf. bilag 4 pkt. 3.2.3. 

Den nedre aldersgrænsen for pasning af dampkedler er fastsat til 18 år. Medhjælper kan benyttes i det omfang og på de betingelser, som bekendtgørelsens bestemmelser, fastlægger. Det vil sige, at kedelpasseren er fuldt ansvarlig for kedlens pasning, og brug af medhjælper forudsætter, at kedelpasseren enten er til stede på virksomheden eller i umiddelbar nærhed af virksomheden, så han kan tilkaldes med kort varsel. Medhjælperen kan ikke benyttes, når kedelpasseren ikke er ansat på virksomheden.  

13. Hvem skal vurdere om anden uddannelse og erfaring svarer til kravene til kedelpassercertifikat?

Bestemmelsen er indsat for at imødekomme, at personer fra andre EU-lande kan bruge deres kvalifikationer i Danmark. Vurdering af uddannelse og erfaring foretages af Arbejdstilsynet, indtil bekendtgørelse om uddannelser træder i kraft (er under udarbejdelse). 

Såfremt reglerne om kedelpassercertifikat skal fraviges for danske statsborgere, kan dette i enkelttilfælde ske ved dispensation efter § 34.

14. Kan virksomheden, der har tilladelse til ”egenkontrol” eller sagkyndig, der har en personlig anerkendelse og virksomheden stiller udstyr til rådighed for medarbejderen, betragtes som anerkendt af Arbejdstilsynet til at udføre opgaver som nævnt nedenfor, og dermed være omfattet af § 41: 
  1. Sagkyndige til 3 måneders eftersyn af sikkerhedsudstyr på egne dampkedler, fx maskinmestre på sygehuse. Sygehuset stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der også er ansat på sygehuset og personen er godkendt af Arbejdstilsynet til at foretage periodisk overvågning? 

  2. Ammoniak sagkyndige til 1 års eftersyn af transportable beholderes udstyr: Virksomheden stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der skal være ansat på virksomheden. Anerkendelsen som sagkyndig er stilet til virksomheden med angivelse af, hvilken person der er anerkendt? 

  3. Virksomheden har tilladelse til indstilling af egne sikkerhedsventiler og stiller kontroludstyr til rådighed for sagkyndige, der også er ansat på virksomheden. Anerkendelsen er stilet til virksomheden?

Arbejdstilsynet fortolker som følger:

Ad 1: Er ikke omfattet af § 41. Skal certificeres som sagkyndig virksomhed.
Ad 2: Er omfattet af § 41.
Ad 3: Er ikke omfattet af § 41. Skal certificeres som sagkyndig virksomhed.  

15. Kan kedelpasseren være tilknyttet virksomheden som freelance eller fx ansat i et firma, som vil tilbyde pasning af dampkedler uden stadig overvågning, når kedelpasseren kun lejlighedsvis er til stede ved dampkedelanlægget og der blokeres for fyringen (lock-out), hvis de tilladelige grænser overskrides?

Ja, men der skal foreligge en skriftlig kontrakt/aftale om opgavens omfang.  

16. Hvorledes er det muligt at kontrollere i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, at sikkerhedsudstyr er indstillet korrekt?

Jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, bilag 3, stk.2.2, skal det i forbindelse med besigtigelse af trykbeholdere, dampkedler og rørsystemer, særligt kontrolleres, at sikkerhedsudstyret er indstillet korrekt.

Kontrol af indstillingen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med besigtigelsen, bør tilstræbes at udføre sammen med funktionsafprøvningen af sikkerhedsudstyr i forbindelse med eftersyn af enheder, jf. bilag 3, pkt. 2.1 stk.6. i følgende tilfælde:
  • Besigtigelsen forfalder samtidigt med eftersyn
  • Besigtigelsesintervaller
er ikke forlænget til 6, 8 eller 10 år

Fortolkningen er begrundet i følgende forhold:

  • Bekendtgørelsen stiller ikke specifikt krav til besigtigelse af sikkerhedsudstyr
  • Det trykbærende udstyr er ikke i drift på besigtigelsestidspunktet
  • Besigtigelsesintervaller kan under visse forhold forlænges til 6, 8 eller 10 år, og det vil ikke være forsvarligt også at forlænge kontrollen af sikkerhedsudstyret.

17. Hvad skal et inspektionsorgan foretage sig, hvis fabrikanten af sikkerhedsudstyret eller enheden foreskriver hyppigere kontrol, end eftersynsintervallerne?

Fabrikantens anvisninger skal altid følges. Inspektionsorganet skal i forbindelse med eftersyn vurdere, at enhedens beskyttelsesforanstaltninger mod overskridelse af de tilladte grænser fungerer korrekt. Inspektionsorganet skal også kontrollere, at ejeren/brugeren foretager eller lader foretage de afprøvninger af indstilling og funktion af sikkerhedsudstyret, som fabrikanten foreskriver. Er inspektionsorganet i tvivl om, hvorvidt afprøvning af indstilling og funktionsafprøvning er blevet udført, kan inspektionsorganet forlange afprøvningen udført.

Specifikt for sikkerhedsventiler, gælder det at verifikation af indstillingen skal foretages af en sagkyndig virksomhed. Et inspektionsorgan kan også foretage verifikationen af indstillingen af sikkerhedsventiler, såfremt det kvalitetssystem, som ligger til grund for inspektionsorganets akkreditering, også omfatter verifikationen af sikkerhedsventiler.

18. Må der, på steder, hvor der er faste arbejdspladser, opstilles flere køleanlæg med fyldning under 25 kg hvert, selvom den samlede fyldning i rummet vil overstige 25 kg?

Ja, der må opstilles flere køleanlæg, selv om den samlede fyldning vil overstige 25 kg, under den forudsætning, at krav fra andre myndigheder, herunder brandmyndigheder, overholdes. Risikoen ved evt. brand skal indgå i risikovurderingen. Begrundelsen herfor er, at risikoen for, at der opstår lækage i flere anlæg på samme tid, er lille.

19. Skal det særlige sikkerheds- og kontroludstyr på dampkedler i kontrolklasse C, underkastes hovedeftersyn af en sagkyndig virksomhed, jf. § 29 stk. 4?

Ja, kravet til hovedeftersyn jf. § 29 stk.4 gælder for dampkedler i kontrolklasse A, B og C.
Dampkedler i kontrolklasse A og B, skal særligt opfylde kravene i bilag 4, pkt. 3.3.

20. Kan inspektionsorganer foretage hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr på dampkedler uden stadig overvågning?

Nej, hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr på dampkedler i kontrolklasse A og B uden stadig overvågning, må kun foretages af sagkyndige virksomheder defineret jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100 § 2 pkt.11.

DANAK finder det ikke foreneligt at være akkrediteret inspektionsorgan type A til inspektion i henhold til bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, og samtidig være certificeret som sagkyndig virksomhed, jf. samme bekendtgørelse.

21. Hvilke krav skal være opfyldt, for at intervaller for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler med Arbejdstilsynets driftstilladelse givet på betingelse af hovedeftersyn hver 3. måned, kan forlænges til 6 måneder?

Dampkedlen skal være udstyret med sikkerheds- og kontroludstyr i henhold til kravene til konstruktions-principper i de harmoniserede kedelstandarder: DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6.

22. Skal evt. ændring af intervallet for hovedeftersyn af det særlige sikkerheds- og kontroludstyr til eksisterende dampkedler fra 3 til 6 måneder, verificeres af et prøvningsorgan og/eller vurderes af et inspektionsorgan?

Såfremt dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) skal ombygges for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, skal der foretages en verifikation af ombygningen af dampkedelanlægget efter bekendtgørelse om indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr nr.99 med efterfølgende vurdering af overensstemmelse med kravene til drift uden stadig overvågning efter bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100, § 29 stk.3.

Såfremt det ikke er nødvendigt at ombygge dampkedelanlægget (enheden med dampkedel) for at overholde kravene til konstruktionsprincipper i de harmoniserede kedelstandarder DS/EN 12952-7 og DS/EN 12953-6, kan et inspektionsorgan efter en konkret vurdering af anlægget mhp. at fastlægge, om der er overensstemmelse med ovennævnte krav, og om fabrikantens anvisninger åbner mulighed for mere end 3 måneders interval, notere i udstyrsjournalen, at eftersynsintervallet kan ændres til maksimalt 6 måneder.

23. I forbindelse med forlængelse af intervaller for periodiske undersøgelser til  8 eller 10 år, stilles der i bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr. 100 en betingelse, at der ikke ved undersøgelserne er konstateret nedbrydning i form af korrosion, erosion eller andre skader. Refereres der med ordet ”undersøgelserne” til de to sidste besigtigelser udført som periodiske undersøgelser, således at der før de to sidste besigtigelser, godt måtte være nedbrydning i form af korrosion, erosion eller andre skader?

Intervallet for undersøgelser kan forlænges til 8 år, når to på hinanden følgende ordinære besigtigelser, ikke har vist tegn på korrosion, erosion eller andre skader. Intervallet for undersøgelse kan ved den efterfølgende undersøgelse forlænges til 10 år, når den ordinære besigtigelse ikke har vist tegn på korrosion, erosion eller andre skader.

24. Hvorledes skal et inspektionsorgan reagere ved opstillingskontrollen af kanal-røgrørs dampkedler i kontrolklasse A og B konstrueret og fremstillet uden rense- og besigtigelsesåbninger i overensstemmelse med DS/EN 12953-2, med den begrundelse at indvendige besigtigelser kan udføres med endoskop?

Hvis inspektionsorganet finder øvrige forhold i forbindelse med opstillingskontrollen i orden, kan Arbejdstilsynet acceptere, at besigtigelsesskilt påsættes og resultat noteres i udstyrsjournalen. I udstyrsjournalen skal inspektionsorganet tillige give meddelelse til ejer/bruger om, at dampkedlen ikke opfylder kravene i Trykudstyrsdirektivet ( PED ) til rense- og besigtigelsesåbninger.

Inspektionsorganet skal give meddelelse om manglen til Arbejdstilsynets markedsovervågning.
Meddelelsen til Arbejdstilsynets markedsovervågning om manglen er en forudsætning for ovennævnte accept.

25. Skal det fremgå af virksomhedens ISO 9001 certifikat, hvilke aktiviteter og gyldighedsområder certifikatet dækker?

Nej, det er der ikke krav om.

26. Gælder Arbejdstilsynets anvisning om årlig kontrol/verificering af sikkerhedsomløbsventiler i et køleanlæg både for sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer og i anlæg?

Arbejdstilsynets anvisning beskriver den praksis som efter Arbejdstilsynets vurdering, angiver det niveau som er nødvendigt for at tilgodese, at et køleanlæg er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt når det gælder verifikation af sikkerhedsomløbsventiler og sikkerhedsventiler.

Det er således Arbejdstilsynets vurdering at:

  • Sikkerhedsomløbsventiler på kompressorer som har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres mindst en gang årligt.
  • Sikkerhedsventiler på kompressorer som ligeledes har til formål at beskytte kompressoren mod for højt afgangstryk, verificeres også mindst en gang årligt.
  • Sikkerhedsomløbsventiler i køleanlæg i øvrigt, samt sikkerhedsventiler i køleanlæg med afblæsning til det fri, verificeres mindst hvert 4. år.    

27. Skal kedler med temperatur på 110-120 °C  have samme krav til afprøvning af sikkerhedsudstyret som dampkedler over 120 °C?

Ved indførelsen af Trykudstyrsdirektivet, er temperaturgrænsen sænket fra 120 °C til 110 °C for udstyr omfattet af direktivet. Anvendelseskravene omfatter det udstyr, som Trykudstyrsdirektivet også omfatter. Det betyder, at sikkerhedsudstyret for kedler med temperatur over 110 °C, skal afprøves som for dampkedler over 120 °C.

28. Skal ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker, fjernes i forbindelse med de periodiske undersøgelser?

Ikke-transparente beskyttelseskapper påmonteret kompositflasker skal fjernes forud for de periodiske undersøgelser, jf. bekendtgørelse om transportabelt trykbærende udstyr nr.289: 2001 § 36 Stk.2 og i overensstemmelse med DS/EN ISO 11623, medmindre producenten udtrykkeligt foreskriver noget andet. Angiver producenten, at de ikke-transparente kapper ikke skal fjernes i forbindelse med en periodisk undersøgelse, kan inspektionsorganet ikke stille krav herom. Inspektionsorganet noterer i det konkrete tilfælde, at beskyttelseskapperne ikke er blevet afmonteret med henvisning til producentens anvisning. Er anvisning fra producenten ikke tilgængelig, skal de ikke-transparente kapper altid afmonteres i forbindelse med de periodiske undersøgelser.

29. Hvordan skal inspektionsorganet forholde sig ved opstillingskontrollen, i de tilfælde hvor det trykbærende udstyr har været i drift i en længere periode, ikke tidligere har været opstillingskontrolleret og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for fremstillingen ( CE-mærkningen eller verificeringen )?

Det trykbærende udstyr i kontrolklasse A eller B skal være opstillingskontrolleret inden det må tages i brug første gang. For at kunne gennemføre en opstillingskontrol, skal der blandt andet foreligge fyldestgørende dokumentation for fremstilling og udstyret skal være behørigt mærket, jf. bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr nr.100: 2007 bilag 3 punkt 1.

Foreligger der ikke fyldestgørende fremstillingsdokumentation og/eller udstyret ikke er behørigt mærket, er der tale om afvigelser fra gældende regler. Der skal derfor foreligge en dispensation fra Arbejdstilsynet, når udstyret skal opstillingskontrolleres. Arbejdstilsynet kan med hjemmel i § 34 i bekendtgørelsen, udstede i enkelttilfælde en dispensation efter en konkret vurdering, når følgende betingelser som minimum er opfyldt:

  • Det skal være sandsynliggjort, at udstyret er lovligt i Danmark, men hvor dokumentationen er bortkommet.
  • Kun et enkelt og mindre farligt udstyr, kan der dispenseres for. Det betyder, at der kun kan dispenseres for udstyr udført af C-Mn stål, udsat for temperatur på maksimum 200 °C, udsat for tryk på maksimum 16 bar, konstrueret med cylindrisk svøb og kuplede endebunde, ikke udsat for væsentlig udmattelse ( ingen dampkedler ), kun beregnet for indhold i gruppe 2 og med produkttal på maksimum 5000 bar x liter.
  • Udstyr må være forsynet med en mærkeplade.
  • Udstyr må ikke tidligere have været kasseret.
  • Der foreligger en anvisning på, hvorledes det kan konstateres, hvilket materiale udstyret er fremstillet af.
  • Svejsesømmene skal være NDT undersøgt og godkendt.
  • Nødvendige styrkeberegninger skal kunne forelægges.
  • Udstyret skal være besigtiget og trykprøvet.
  • Trykbærende enheder skal være underkastet global overensstemmelsesvurdering.

30. Kræves der en trykprøvning hver gang, der er blevet foretaget et indgreb (reparation) i det trykbærende udstyr i et køleanlæg?

Nej, ikke hver gang. Drejer det sig om ombygninger eller væsentlige reparationer, skal der foretages en trykprøvning. Begrebet ”væsentlig” dækker over ombygninger og reparationer som indebærer termisk skæring og/eller permanent sammenføjning fx svejsning eller lodning. Isvejses mv. en svejseflange eller en ventil eller et formstykke, er det at betragte som en væsentlig reparation eller ombygning, og så skal der som udgangspunkt foretages en trykprøvning. Når der står ”som udgangspunkt”, er det fordi man, efter en konkret vurdering kan erstatte en tryk-prøvning med 100% Røntgen undersøgelse – det kan være relevant at nøjes med, hvis spændingsbilledet i konstruktionen ikke påvirkes negativt ved indgrebet.

Drejer det sig om udskiftning af en bolteforbindelse eller indbygning af fx en, til formålet godkendt flangeventil, er der ikke et krav om trykprøvning. Det samme gælder for flaresamlinger. Det skal dog sikres at der ikke er opstået en lækage – enten ved tæthedsprøvning eller en lækagesøgning på anden vis.