Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Samløft med kraner

Arbejdstilsynet august 2016

Dette er supplerende information i forhold til At-meddelelse nr. 2.02.3 om Samløft med kraner.

Der er tale om samløft når der løftes en byrde med to eller flere spil, som ikke er en del af én samlet kran, hvor alle bevægelser styres synkront af én operatør. Ved samløft er der således mulighed for at der kan opstå en vægtforskydning mellem spillene som følge af asynkrone bevægelser.

Det afgørende for om løft med flere spil kan betragtes som et synkronløft, der ikke betragtes som samløft, er om der er en fælles styring som sikrer at alle spil og løbekatte styres synkront. Dvs. når man trykker op på én knap så kører alle spil op. Når man trykker kør, så kører alle løbekatte synkront så der ikke kan ske en indbyrdes forskydning. Hvis disse betingelser er opfyldt er der ikke tale om samløft med kraner.

Når der udføres samløft med kraner er der krav om at operatørerne har kranførercertifikat jf. bekendtgørelse 1088/2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, uanset hvad byrden vejer (dog ikke hvis det er udelukket at fald eller svingning af byrden kan forvolde personskade).