Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

At-vejledning 1.10.1
Rådgivningspåbud om alvorlige
og komplekse arbejdsmiljøproblemer 
Juli 2013

Støjbelastning og spidsværdi

Virksomheden får påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på ar-bejdsmiljøområdet (rådgivningspåbud), når den har fået påbud om støjbelastning, LEX (8 timer), over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C), hvor der ikke umiddelbart foreligger tekniske og organisatoriske foranstaltninger til nedbringelse af påvirkningen.

Det fremgår af § 20 i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere på arbejdsmiljøområdet.

Uddybning af reglerne

Virksomheden får rådgivningspåbud, hvis grænseværdien er overskredet. Det skal normalt være dokumenteret med en måling i overensstemmelse med At-vejledning D.7.4 om måling af støj på arbejdspladsen, at grænseværdien er overskredet, men måling kan udelades, hvis virksomheden og Arbejdstilsynet er enige om, at der er tale om en overskridelse.

Virksomheden får ikke rådgivningspåbud, hvis den inden for det seneste år har løst et identisk støjproblem på samme arbejdssted – fx ved støjdæmpning af tilsvarende maskiner.

Virksomheden får heller ikke rådgivningspåbud, hvis der foreligger en teknisk løsning, der umiddelbart kan etableres – fx dæmpning af trykluftudblæsning.

Efterkommelse af påbud

Virksomheder, der får rådgivningspåbud om støjbelastning og spidsværdi, skal bruge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret på det fysiske område, til at bistå sig med at løse og forebygge problemerne.

Læs også