Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Pligter ved udbud af busdrift

At-vejledning F.1.6-2
Marts 2009 - Opdateret oktober 2014

1. Område og målgruppe

1.1. Generelt

Denne At-vejledning er udarbejdet for at imødegå de problemer, som buschauffører har med især det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø. Derudover kan chaufførerne have problemer med indeklima, støj og adgang til velfærdsforanstaltninger.

Flere undersøgelser af personer, der er beskæftigede med transport af passagerer, tegner et billede af en gruppe, der generelt har et dårligt helbred. Der er fx stor risiko for at gå på førtidspension i denne branche, og de mandlige beskæftigede har også stor risiko for at få sygdomme, som kræver behandling på hospital.

Målgruppen for denne vejledning er udbydere af busdrift.

Udbydere af busdrift spiller en vigtig rolle i forhold til at forebygge helbredsmæssige konsekvenser for de beskæftigede i busbranchen. Denne vejledning beskriver derfor, hvilke forpligtelser disse udbydere har efter arbejdsmiljølovgivningen, og hvordan de kan leve op til dem. Derudover giver den forslag til, hvilke krav til arbejdsmiljøet, det kan være relevant, at udbydere af busdrift stiller til tilbudsgiver/arbejdsgiver.

Reglerne om alle udbyderes forpligtelser ved udbud af tjenesteydelser er beskrevet i arbejdsmiljøloven. Disse regler pålægger udbyder af en tjenesteydelse at sikre, at udbudsmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden, når opgaven udføres. Udbyderen skal også sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med, at opgaven udføres. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den arbejdsgiver, der får tildelt opgaven, kan udføre den sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Lovens regler er uddybet i en bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. At-vejledningen har baggrund i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen gælder i den situation, hvor en tjenesteydelse faktisk sendes i udbud, men den bestemmer ikke, hvornår der skal ske udbud. Ifølge bekendtgørelsen er udbud af en tjenesteydelse det “forhold, at flere opfordres til på samme grundlag og inden for et bestemt tidsrum at give et bindende tilbud på en tjenesteydelses udførelse”.

Bekendtgørelsen omfatter både private og offentlige udbydere.

Bekendtgørelsen handler kun om skriftlige udbud af tjenesteydelser. Mundtlige udbud, fx telefonisk henvendelse til flere tilbudsgivere, er ikke omfattet.

Bekendtgørelsen ændrer ikke arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen og regulerer ikke de underliggende kontraktforhold, udbyders valg af leverandør eller konkurrenceretlige forhold.

Ved et tilsynsbesøg kan bekendtgørelsen få betydning, hvis Arbejdstilsynet vurderer:
  • At en arbejdsgiver overtræder arbejdsmiljølovgivningen, og at overtrædelsen skyldes, at udbyder i udbudsmaterialet ikke har taget hensyn til, om den udbudte tjenesteydelse kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt
  • At udbyder ikke har givet de relevante oplysninger i udbudsmaterialet eller
  • At udbyder gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte forhindrer arbejdsgiveren (tilbudsgiver) i at udføre tjenesteydelsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der er mere generel information i At-vejledning om pligter ved udbud af tjenesteydelser.

1.2. Beløbsmæssig afgrænsning

Udbuddets samlede, anslåede værdi eksklusive moms skal være på mindst én mio. kr. for at være omfattet af bekendtgørelsen. Det er prisen på tidspunktet for udbuddet, der gælder. Beløbsgrænsen gælder uanset grænserne i bekendtgørelsen om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i Den Europæiske Union (EU’s udbudsdirektiver). Beløbsgrænsen pristalsreguleres ikke.

Udbyder må udøve et skøn, når tjenesteydelsens værdi skal beregnes.

Den samlede tjenesteydelse kan opdeles i delleverancer, så udbuddet sker etapevis. For hver delleverance kan der indgås særskilt aftale, men værdierne af delleverancerne skal lægges sammen, hvis ydelserne hænger tids- og indholdsmæssigt sammen. Det er derfor altid den skønnede værdi af den samlede tjenesteydelse, der afgør, om der er udbudspligt. Det er værdien over hele aftalens løbetid, der skal lægges til grund.

Bekendtgørelsens regler skal følges, hvis den skønnede værdi er lig med eller større end én mio. kr.

Hvis en aftale om tjenesteydelse er tidsubegrænset eller løber over 48 måneder eller derover, udregnes den samlede anslåede værdi ved at gange den månedlige værdi af aftalen med 48.

2. Definitioner

2.1. Aktører

Der er forskellige aktører i forbindelse med udbud af en tjenesteydelse:

  • Udbyder er den person, der udbyder eller bestiller udførelse af en tjenesteydelse.
  • Tilbudsgiver er den person, som giver tilbud på en udbudt tjenesteydelse.
  • Arbejdsgiver er den person, som har vundet udbuddet, og som skal udføre tjenesteydelsen.

2.2. Tjenesteydelse

En tjenesteydelse er en ydelse, der normalt udføres af en selvstændig mod betaling. En tjenesteydelse kan ikke være en vare. Hvis der indgås en aftale om en leverance, der både omfatter tjenesteydelser og varer, er den samlede kontrakt omfattet af bekendtgørelsen, hvis tjenesteydelsernes værdi overstiger varernes værdi.

Busdrift er et eksempel på en tjenesteydelse.

3. Udbyders pligter i relation til udbudsmaterialet

Afsnittet handler om udbyders pligter i relation til udbudsmaterialet. Udbyders pligter i relation til at udføre busdriften beskrives i afsnit 4.

3.1. Hensyn til sikkerhed og sundhed

Når det er besluttet, at busdrift skal i udbud, laver udbyder udbudsmaterialet, som beskriver de enkelte specifikationskrav.

Udbyder skal overveje, hvordan den udbudte busdrift kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt. Det betyder, at udbyder ikke må bestemme eller forudsætte, at der bruges arbejdsmetoder, arbejdsprocesser og arbejdsgange, der strider mod arbejdsmiljølovgivningen. Udbyder skal derimod ikke i udbudsmaterialet beskrive, hvordan busdriften kan udføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Køreplaner og køretider
Udbyder er forpligtet til at sikre sig, at der i køreplanen er tilstrækkelig mulighed for, at den, der varetager transportopgaven, kan overholde arbejdsmiljøreglerne.

En udbyder af bustransport kan fx drages til ansvar, hvis udbudsmaterialet indeholder køreplaner og køretider, hvor det ikke er muligt at holde pauser ved langvarig kørsel, eller hvis chaufføren kun kan overholde køreplanen ved at overtræde færdselsloven. Det skal også være muligt for chaufførerne at overholde reglerne om køre- og hviletid, når de kører på ruter, som er omfattet af reglerne.

For at undgå tidspres skal udbyder tilrettelægge køreplaner, så der tages hensyn til bl.a. fremkommelighed, trafiktæthed, myldretid, antal stoppesteder, antal lyskurve og chikaner, udligningsophold, adgang til velfærdsforanstaltninger og mængden af passagerer.

Dette betyder, at udbyder kan inddrage følgende hensyn, når vedkommende tilrettelægger køreplanerne:
  • De sædvanlige trafikale forhold, og at der kan opstå mere trafik end sædvanligt fx i myldretid og ved vejarbejde. Udbyder bør løbende tilpasse køreplanerne efter skiftende trafikale forhold.
  • Hvor meget service det påregnes, at chaufføren skal foretage, fx billettering, veksling af penge og hjælp med barnevogne.
  • Hvor mange passagerer det forventes, at bussen skal medtage, og den tid, det vil tage for passagererne at stå på og af bussen.
  • Placering og varighed af udligningsophold ved risiko for forsinkelser.
  • Mulighed for pauser med passende geografisk og tidsmæssig placering, så det er muligt at benytte velfærdsforanstaltninger som fx toiletter (1).
  • At undgå tidspres på grund af mange passagerer, fx i myldretid, ved at tilrettelægge intervaller mellem busserne hensigtsmæssigt.
Eksemplerne forudsætter, at arbejdsgiveren ikke kan løse problemerne på anden måde inden for udbuddets økonomiske ramme, fx ved at indsætte flere busser.

Psykisk arbejdsmiljø i øvrigt
Hvis udbyder i udbudsmaterialet opstiller krav til den service, som chaufførerne skal yde, skal kravene være hensigtsmæssige i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, så chaufførerne kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Førerpladsen (ergonomisk arbejdsmiljø)
Udbyder må ikke, fx gennem krav om et bestemt antal siddepladser i busserne, indirekte bevirke, at førerpladsen bliver så trang, at chaufføren ikke får tilstrækkelig plads. Der skal bl.a. være plads til at indstille førerpladsen korrekt.

3.2. Oplysningspligt

3.2.1. Særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold
Udbyder skal i udbudsmaterialet give relevante oplysninger om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med at udføre busdriften. Det betyder, at udbyder skal opridse de særlige forhold ved at løse opgaven, som tilbudsgiver ikke har mulighed for at kende, og som har betydning for arbejdsmiljøet.

Udbyder kan ikke fravige denne pligt ved at bede tilbudsgiver om at besigtige forholdene. Men udbyder kan dog sagtens opfordre tilbudsgiver til det.

Udbyder skal oplyse om fysiske forhold, som kun han/hun har kendskab til, fx fordi udbyder tidligere selv har udført busdriften.

Udbyder kan være nødsaget til at undersøge forholdene for den busdrift, som udbydes, hvis vedkommende ikke har nærmere kendskab til forholdene.

Udbyder skal kun oplyse om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold i forbindelse med at udføre busdriften. Det betyder, at tilbudsgiver må antage, at der ikke er tale om særlige forhold, hvis de ikke står i udbudsmaterialet.

Eksempler på oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsforhold, som kan være relevante at medtage i udbudsmaterialet:

  • Tilgængelige oplysninger om planlagte eller større vejarbejder, der er i gang, inden for den periode udbuddet forløber, som fx har en betydning for mulighederne for at gennemkøre ruten på den tid, der er afsat i køreplanen.
  • Karakteren og placeringen af vejbump og chikaner, som har betydning for chaufførernes ergonomiske sundhed, herunder helkropsvibrationer (2).
  • Områder, som er særligt farlige at køre bus i. Det kan fx være områder, hvor der er sket overfald på chauffører eller billetkontrollører, eller hvor der er blevet kastet sten mod busser (3 og 4).
  • Karakteren og placeringen af velfærdsforanstaltninger, herunder toiletter, mødesteder og pausefaciliteter, som udbyder stiller til rådighed for arbejdsgiveren og chaufførerne (1).
  • Om der er tale om EU-ruter, hvor EU-regler om køre- og hviletid skal overholdes.

3.2.2. Regler i tilknytning til de særlige arbejdsmiljøforhold
Udbyder skal oplyse om de arbejdsmiljøregler, som gælder for de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold. Udbyder skal alene oplyse om de regler, der har direkte betydning for den udbudte busdrift. Udbyder skal alene oplyse om arbejdsmiljøregler.

Det er ikke tilstrækkeligt for udbyder at henvise generelt til arbejdsmiljøloven. Udbyder skal henvise direkte til de regler, der gælder for de konkrete arbejdsmiljøforhold. Det kan være i form af en henvisning til en bekendtgørelse eller til en enkelt paragraf. Det afhænger af, hvordan det enkelte område er reguleret.

I forhold til det psykiske arbejdsmiljø skal udbyder ved særlige, væsentlige arbejdsforhold oplyse om reglerne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Hvis der skal arbejdes under tidspres som følge af fx myldretider og vejarbejde, skal udbyder henvise til de relevante regler i bekendtgørelsen. Det gælder også, hvis der er risiko for vold, fx ved kørsel i områder, hvor udbyder har kendskab til overfald på buschauffører, stenkast mod busser mv.

Ved særligt risikofyldt arbejde skal udbyder også oplyse om de regler, som handler om alenearbejde, og de farer, der er forbundet hermed. Et eksempel på dette kan være kontrollørarbejde i udsatte områder.

Det kan også være relevant for udbyder at oplyse om reglerne om helkropsvibrationer i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Reglerne beskriver bl.a., at arbejdet skal tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at belastningen under arbejdet skal være så lille, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling.

Ved grænseværdier for helkropsvibrationer skal udbyder henvise til de relevante regler i bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer.

Det kan også være relevant for udbyder at oplyse om reglerne om velfærdsforanstaltninger i bekendtgørelsen om skiftende arbejdssteders indretning.

3.2.3. Udbyders optegnelser mv.
Udbyder skal i udbudsmaterialet angive eventuelle optegnelser over arealer og foretagne tidsstudier, der har arbejdsmiljømæssig betydning for den udbudte opgave.

Udbyder skal kun angive optegnelser og tidsstudier med rent faktuelle oplysninger, der er foretaget af vedkommende selv eller på vedkommendes initiativ. Udbyder skal således ikke oplyse om optegnelser, der er foretaget af den virksomhed, som tidligere har udført busdriften.

Sådanne tidsstudier kan fx være optegnelser over, hvor lang tid det tager at gennemkøre en given rute under forskellige omstændigheder, som fx myldretid, vejarbejde og uden for myldretiden.

Udbyder skal oplyse om afgørelser (herunder påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforhold) og vejledninger, som vedkommende har modtaget fra Arbejdstilsynet, og som han/hun er i besiddelse af. Udbyder skal dog kun oplyse om materiale, som har relevans for at udføre udbudsopgaven.

Ved udbud af busdrift vil det være relevant, at udbyder oplyser om samtlige afgørelser og vejledninger, som handler om forhold i det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø samt om velfærdsforanstaltninger, og som berører medarbejderne, som arbejder på den udbudte rute.

Udbyder skal oplyse om andet relevant materiale om den konkrete busdrift, som vedkommende er i besiddelse af, hvis materialet ikke er fortroligt. Det kan være rapporter, som udbyder har fået udarbejdet af arbejdsmiljørådgivere eller andre konsulenter.

Udbyder har ikke pligt til at fremlægge optegnelser, påbud e.l., men skal oplyse om, at han/hun er i besiddelse af disse. Oplysningspligten betyder ikke, at udbyder skal indhente særlige oplysninger, fx ved at få undersøgelser udført af sagkyndige. Men det skal oplyses i udbudsmaterialet, hvis udbyder har indhentet sådanne oplysninger og er i besiddelse af dem på det tidspunkt, hvor vedkommende laver udbudsmaterialet.

3.2.4. Krav til arbejdsmiljøet
Udbyder skal angive i udbudsmaterialet, om vedkommende stiller særlige krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte busdrift. Udbyder kan opfylde kravet ved at vedlægge standardbeskrivelser, pjecer e.l. for udbud eller for en given busdrift. Det skal fremgå af materialet, om der stilles krav til arbejdsmiljøet. Udbyder skal angive, hvis han/hun ikke stiller særlige krav til arbejdsmiljøet.

Disse særlige krav til arbejdsmiljøet kan omfatte mange forskellige emner, men er overordnet set ikke noget, som Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn vil reagere over for. Dermed ikke sagt, at det ikke kan være relevant for det enkelte udbud.

Hvis udbyder ønsker at stille særlige krav til arbejdsmiljøet, kan nedenstående krav fx være relevante at stille over for tilbudsgiver/arbejdsgiver.

Afsnittene 3.2.4.1. til 3.2.4.7. indeholder eksempler på konkrete krav, som det kan være relevant for udbyder at stille til tilbudsgiver/arbejdsgiver. Der er tale om eksempler, så udbyder vil også kunne stille andre relevante krav eller oplyse, at der ikke stilles særlige krav til arbejdsmiljøet.

Eksemplerne vil ikke altid være relevante i forhold til den enkelte busrute, så eksemplerne vil altid skulle vurderes i forhold til de risici, der konkret kan være på den enkelte busrute.

3.2.4.1. Eksempler på særlige krav til psykisk arbejdsmiljø
Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/arbejdsgiver:

  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at arbejdet tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, ved at risikoen for vold i arbejdet minimeres (3 og 4). Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav:
    - Retningslinjer for, hvordan chauffører bør forholde sig ved bl.a. vold, trusler om vold og optræk til vold.
    - Hensigtsmæssige aktiviteter og kriseberedskab i forbindelse med trusler og voldelige episoder, fx hvordan det sikres, at tilbudsgiver/arbejdsgiver følger op i forhold til medarbejdere, som har været udsat for vold.
    - At ansatte billetkontrollører ikke arbejder alene i områder og på tidspunkter, hvor der er særlig risiko for fare.
    - At tilbudsgiver/arbejdsgiver håndterer kontanter fornuftigt, fx ved en minimal beholdning af kontanter og sikker opbevaring og transport af kontanter.
    - En effektiv og velfungerende alarmering ved trusler og voldelige episoder, fx skal tilbudsgiver/arbejdsgiver vedligeholde alarmsystemet løbende, og alarmopkald skal medføre effektiv hjælp.
    - At busserne er indrettet hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete risiko for vold i arbejdet. Det kan fx ske ved brug af videoovervågning og skiltning med det, og ved at nyindkøbte busser efter behov forsynes med en dør med rude ind til chaufføren, som hun/han kan rulle op, hvis vedkommende føler sig truet.

  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver tilrettelæggerskifteholdsarbejde eller arbejde på forskudte arbejdstider er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Skifteholdsarbejde er arbejde, hvor to eller flere grupper (hold) af medarbejdere afløser hinanden, og hvor arbejdstiden kan være fast eller vekslende. Forskudte arbejdstider er arbejde uden for tidsrummet 6-18 (4).

    Udbyder kan fx stille krav om, at følgende forhold i kombination ikke medfører, at arbejdet udgør en sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for medarbejderne:
     - Planlægningen af arbejdet, bl.a. arbejde i modursturnus (fx skift fra nattevagt til aftenvagt), rammetidsturnus (hvor medarbejderne først dagen forinden kan få oplyst, hvornår de skal arbejde), lange vagter og mangel på frihed (hviletids- og fridøgnsreglerne)
    - Belastninger i arbejdsmiljøet.

3.2.4.2. Eksempler på særlige krav til instruktion og oplæring
Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/arbejdsgiver:

  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ved at tilbyde ansatte chauffører og billetkontrollører relevant instruktion og oplæring i forhold til de krav i arbejdet, som de stilles over for. Udbyder kan fx stille krav om, at chauffører og billetkontrollører får instruktion og oplæring i forhold til:
    - Kommunikation og konflikthåndtering.
    - Hvordan chauffører og billetkontrollører skal forholde sig ved trusler, optræk til vold og uro i bussen. Tilbudsgiver/arbejdsgiver bør i denne forbindelse vurdere, hvilke særlige behov der måtte være i forhold til den kundegruppe, som betjenes, og den risiko for vold, som foreligger.

3.2.4.3. Eksempler på særlige krav til ergonomisk arbejdsmiljø
Hvor det er relevant, kan udbyder stille følgende krav til tilbudsgiver/arbejdsgiver (5):

  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførerne ikke bliver udsat for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og at førerpladsen så vidt muligt passer til den chauffør, som skal anvende den. Udbyder kan fx konkret stille krav om, at chaufførsæde, rat og spejle let og hurtigt skal kunne indstilles og tilpasses den enkelte chauffør. Indstillings- og betjeningsgreb skal også være lette at betjene (6).
  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførerne ikke udsættes for risici som følge af vibrationer. Udbyder kan fx konkret stille krav om vibrationsdæmpende sæder i busserne, der passer til chaufførerne, bussen og kørselsforholdene. Til visse formål kan det også være nødvendigt, at sædet har en let drejefunktion (2).
  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver begrænser ensidigt, belastende arbejde for chaufførerne 6 og 7). Udbyder kan fx konkret stille krav om, at busserne er indrettet med automatisk gearskift i stedet for manuelt gearskift. Det er især relevant ved busruter, som foregår i byzoner, hvor der er risiko for mange udkoblinger  i løbet af en arbejdsdag.
  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at chaufførernes arbejde med manuel håndtering, herunder løft, træk og skub, sker på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde (8). Udbyder kan fx stille konkrete krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver stiller egnede, tekniske hjælpemidler til rådighed.

3.2.4.4. Eksempler på særlige krav til velfærdsforanstaltninger
Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver sørger for, at medarbejderne har adgang til velfærdsforanstaltninger under arbejdet (1). Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav:

  • At der er tilstrækkelige velfærdsforanstaltninger på ruten, som giver medarbejderne tilstrækkelig mulighed for adgang til toiletter. Det kan konkret specificeres, hvad der menes med tilstrækkelig adgang til toiletter.
  • At tilbudsgiver/arbejdsgiver sørger for, at medarbejderne har mulighed for at opbevare madpakker, drikkevarer o.l. hensigtsmæssigt, fx i køleskab. Hvis bussen skal bruges som spiseplads, skal den være indrettet til det med opklappelig spiseplads. Førerpladsen kan ikke bruges som spiseplads.

3.2.4.5. Eksempler på særlige krav til indeklima
Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer forsvarlige klimaforhold, herunder mulighed for at holde en passende temperatur og få tilført tilstrækkelig frisk luft uden træk. Udbyder kan fx stille følgende konkrete krav:

  • At chaufførpladsen kan opvarmes til den første daglige tur, at varmeanlægget effektivt kan sikre opvarmning af chaufførpladsen, og at luftskiftet kan ske uden generende træk af kulde eller varme.
  • At chaufføren fra sin plads kan regulere temperaturen i bussen.
  • At luftkvaliteten er tilfredsstillende. Udbyder kan fx stille krav om, at nyindkøbte busser har indtag af frisk luft fra bussens tag, hvis de skal køre i storbyer i tæt trafik.

3.2.4.6. Eksempler på særlige krav til at dæmpe støj
Hvor det er relevant, kan udbyder stille krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver sikrer, at unødig støjbelastning undgås (9). Det vil sige, at støjniveauet under arbejdet holdes så lavt, som det er rimeligt på baggrund af den tekniske udvikling. Udbyder kan fx stille krav om, at lydniveauet i busserne ikke må overstige 72 db(A) overalt i en højde af 1,2 m over gulvet ved 50 km i timen.

3.2.4.7. Eksempler på andre relevante krav
Det kan være relevant for udbyder at stille krav om, at tilbudsgiver/arbejdsgiver oplyser udbyder
om eventuelle afgørelser fra Arbejdstilsynet, fx påbud (inklusive påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforhold), strakspåbud og forbud.

Hvis udbyder stiller særlige krav til arbejdsmiljøet, skal vedkommende oplyse, om der også stilles krav til tilbudsgiver om at kontrollere, at kravene overholdes.

3.2.5. Opfordring til tilbudsgiver
Udbyder skal skriftligt opfordre tilbudsgiver til at beskrive, hvordan tilbudsgiver vil varetage de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold (afsnit 3.2.1.), der er beskrevet af udbyder i udbudsmaterialet. Kravet gælder, hvis udbyder har oplyst om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet.

Udbyder skal også skriftligt opfordre tilbudsgiver til at beskrive, hvordan tilbudsgiver løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerhed og sundhed i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold.

Reglerne regulerer ikke situationen, hvor tilbudsgiver ikke følger opfordringen.

4. Udbyders pligter i relation til udførelsen

Udbyder har pligter i forhold til arbejdet med at udføre tjenesteydelsen, når en tilbudsgiver har vundet udbuddet og udfører busdriften. Der er tale om forhold, som ikke er beskrevet i udbudsmaterialet, fx forhold som opstår i løbet af udbudsperioden.

Arbejdsgiver/tilbudsgiver har fortsat sine almindelige pligter efter arbejdsmiljøloven og har hovedansvaret for, at busdriften udføres i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Men udbyder har pligt til loyalt at medvirke til, at arbejdsgiver/tilbudsgiver kan udføre tjenesteydelsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på de områder, som udbyder har direkte indflydelse på.

Udbyder må ikke direkte eller indirekte forhindre arbejdsgiver/tilbudsgiver i at tilrettelægge og udføre tjenesteydelsen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, hverken gennem handlinger eller undladelser.

Ved udbud af busdrift er det relevant at have fokus på udbyders indflydelse på fx følgende forhold:
  • Udarbejdelse af køreplaner, hvor det kan være relevant at se på, om køreplanen gennem hele udbudsperioden kan køres igennem på den afsatte tid – også i myldretid og ved vejarbejde, eller hvis der sker ændringer i forhold som fx trafik, mængden af passagerer, kommuners ønsker til køreplaner mv.
  • Væsentlige informationer om fx nye vejarbejder og vejbump/chikaner i udbudsperioden.
  • At udbyder gennem hele udbudsperioden gør det klart for kunder, hvor de bør henvende sig med ris, ros og klager, så chauffører og billetkontrollører undgår, at kunderne retter deres bebrejdelser og vrede mod dem.
  • At der i det omfang, udbyder har påtaget sig at stille fx toilet eller omklædningsrum til rådighed, er adgang til disse gennem hele udbudsperioden.
Udbyder skal derudover også sikre, at det er praktisk muligt for arbejdsgiver/tilbudsgiver at udføre busdriften i de tilfælde, hvor udbyder som myndighed har indflydelse på forhold, der vedrører arbejdet med at udføre busdriften.

Baggrund:

Bekendtgørelse om pligter efter lov om arbejdsmiljø i forbindelse med udbud af tjenesteydelser.

Læs også:

(1) Velfærdsforanstaltninger ved skiftende arbejdssteder
(2) Helkropsvibrationer
(3) Vold i forbindelse med arbejdets udførelse  
(4) Arbejdsbetinget stress
(5) Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær
(6) Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
(7) Ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde
(8) Løft, træk og skub
(9) Støj.

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.:

 Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på www.bar-web.dk.