Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Produktvalg til bygningsmalearbejde

At-vejledning C.0.10
December 2002

At-vejledningen informerer om, hvordan man - i overensstemmelse med kravet om substitution - ud fra produktvalgsskemaerne vælger det produkt med lavest muligt kodenummer, som kan klare den foreliggende maleopgave.

Vejledningen henvender sig til virksomheder, der udfører malearbejde. Vejledningen retter sig også mod virksomheder, der rådgiver om malearbejde, projekterer malearbejde eller lader udførelse af malearbejde indgå i et projekt.

1. Kodenummer

Alle malinger skal have fastsat et kodenummer. Kodenummeret skal bestå af to tal, der er forbundet med en bindestreg, og et årstal, fx 00-1 (1993). Årstallet er det år, hvor den gældende bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre er trådt i kraft.

Tallet før bindestregen i kodenummeret kan have værdien 00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4- og 5-. Tallet angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe mod at indånde dampe fra produktets indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler.

Jo højere tal før bindestregen - desto større er behovet for at bruge åndedrætsværn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen for indånding. Vandige malinger har typisk et kodenummer på 00-1 (1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kodenummer på 2-1 (1993). Produkter baseret på xylen som opløsningsmiddel har typisk et kodenummer på 4-3 (1993).

Tallet efter bindestregen i kodenummeret kan have værdien -1, -2, -3, -4, -5 og -6. Tallet angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der som minimum skal træffes mod at få hud- og øjenkontakt, at indånde sprøjtetåge samt eventuel indtagelse.

Jo højere tal efter bindestregen - desto større er behovet for at bruge personlige værnemidler som fx handsker, hætte og overtræksdragt.

-1 betyder, at der er risiko ved at indånde sprøjtetåge eller ved længerevarende tilsmudsning.
-2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indånde sprøjtestøv.
-3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi.
-4 betyder, at der er risiko for ætsning.
-5 betyder, at der er stor risiko for allergi.
-6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for kræft.

2. Bygningsmalearbejde

Med bygningsmalearbejde menes:

  • Malearbejde på bygninger og på almindelige installationer i bygninger som fx radiatorer, centralvarme- og vandrør, jernporte, installationslemme og køkkenskabe, indgangsportaler, indgangspartier samt gelændere.
  • Malearbejde på bygningselementer, som udføres i et rum, der bruges som midlertidigt malerværksted i forbindelse med byggeriet.
  • Malearbejde på betonoverflader, hvor funktionskravene kan sidestilles med kravene til facader på almindelige bygninger. Det drejer sig fx om vejbroer på land.
At-vejledningen omfatter ikke malearbejde på emner som stålbroer og broklapper, petrokemiske og andre kemiske produktionsanlæg, faste tankanlæg og siloer, gasrør og andre rørføringer, spunsvægge, stålskorstene samt antenner og master.

3. Forbud

Det er forbudt at bruge visse højtkodede produkter til indvendigt malearbejde på vægge og lofter eller til udvendigt malearbejde.

Et produkt må ikke bruges, hvis det i brugsklar stand har højere tal i kodenummeret for den pågældende arbejdsproces end angivet i bilag 2 i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter, jf. § 11 i bekendtgørelsen.

Bestemmelsen kan fraviges, hvis der i anden lovgivning stilles særlige krav til overfladens egenskaber eller til det færdige arbejde. Her tænkes fx på brandlovgivningen, færdselslovgivningen og levnedsmiddellovgivningen.

Forbudet betyder, at man skal søge dispensation fra § 11, hvis man vil bruge malevarer med højere tal før bindestregen i kodenummeret end de angivne højeste tilladte tal før bindestregen for den brugsklare malevare.

Arbejdstilsynet har en restriktiv praksis med hensyn til eventuelle dispensationer fra forbudet i § 11 i bekendtgørelsen om kodenummer. Æstetiske krav om en særlig finish og særlig farve er derfor normalt ikke tilstrækkelig begrundelse for en dispensation.

At-vejledningen gengiver bekendtgørelsens skemaer, der handler om forbud mod brug af visse produkter til:

  1. Indvendigt malearbejde på lofter og vægge.
  2. Udvendigt malearbejde på emner af træ, jern, zink og forzinket jern, samt mineralske facader og tagbeklædning.

4. Produktvalg

4.1. Substitution

Substitutionsbestemmelserne for malearbejde betyder, at et produkt ikke må bruges, hvis det i brugsklar stand kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende produkt. Det gælder også, selv om produktet ikke er omfattet af forbud mod brug.

Normalt skal man bruge et produkt med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.
Man skal ifølge bestemmelsen om substitution vælge det teknisk egnede produkt, der er mindst farligt, og altså ikke udelukkende det teknisk mest optimale produkt.

4.2. Pligter for rådgivende, projekterende og bygherrer

Den, der projekterer eller rådgiver, skal sørge for, at et projekt ikke foreskriver eller forudsætter, at man bruger et farligt stof eller materiale, hvis det kan erstattes af et ufarligt eller mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale, jf. § 8 i bekendtgørelsen om projekterendes og rådgiveres pligter.

En bygherre kan blive omfattet af straffelovens medvirkensansvar, jf. arbejdsmiljølovens § 37, stk. 4. En bygherre kan pådrage sig et selvstændigt straffeansvar, hvis han ved tilskyndelse, råd eller handling medvirker til at gennemføre en strafbar handling.

4.3. Valg af produkt

Det er vigtigt at tage hensyn til den samlede risiko, herunder risikoen ved klargøringsarbejdet og selve malearbejdet, når man vælger produkt.

Kodenummeret skal bruges på denne måde, når man skal vælge mellem mulige produkter med forskellige kodenumre:
  • Når der er ens tal før bindestregen og forskellige tal efter bindestregen, skal man vælge produktet med det laveste tal efter bindestregen, fx 00-1 frem for 00-3.
  • Når der er forskellige tal før bindestregen og ens tal efter bindestregen, skal man vælge produktet med det laveste tal før bindestregen, fx 00-1 frem for 1-1.
  • Når der er forskellige tal både før og efter bindestregen, er hovedreglen, at man vælger produktet med det laveste tal før bindestregen, fx 00-4 i stedet for 1-1.
Man bør på grund af risiko for allergi ikke foretrække epoxyprodukter kodet 00-5 og 0-5 frem for produkter kodet fx 2-1 eller 2-3. Isocyanatholdige produkter med kodenummer -3 bør sidestilles med produkter med kodenummer -5, når man skal vælge mellem flere produkter. Det skyldes den risiko, der er for allergi og sekundær udsættelse ved en eventuel senere afrensning i forbindelse med isocyanatholdige produkter.

4.4. Produktvalgsskemaer

At-vejledningen indeholder produktvalgsskemaer, der beskriver, hvilke produkter der kan imødekomme de krav, som stilles til de i venstrespalten nævnte påvirkninger og funktionskrav.

Skemaerne indeholder også eksempler på rum, hvor overfladerne normalt er udsat for de angivne påvirkninger eller normalt skal kunne opfylde de angivne funktionskrav.

Når man læser skemaerne, er rumangivelsen overordnet i forhold til angivelsen af påvirkninger og funktionskrav, medmindre særlige forhold gør sig gældende for visse overflader i rummet. Til hvert skema hører et omfattende notesæt med de hyppigst forekommende undtagelser fra den produktvejledning, der er nævnt i hovedskemaet.

De kodenumre, der er nævnt i produktvejledningsskemaerne, er for malinger i brugsklar blanding og ved brugstemperatur.

Produktvejledningsskemaerne er udarbejdet ud fra det teknologiske niveau i sommeren 2001. Hvis den teknologiske udvikling imidlertid medfører produkter med tilfredsstillende tekniske egenskaber, der har lavere kodenummer end dem i skemaerne, skal de selvfølgelig bruges. Men det forudsætter, at produkternes tekniske egenskaber er undersøgt og dokumenteret.

Brug af vandfortyndbare malevarer forudsætter normalt, at temperaturen på overfladen og luftens fugtighed tillader korrekt filmdannelse i hele optørringsperioden. Der skal træffes tekniske foranstaltninger for at hæve temperaturen, hvis det er umuligt at tilrettelægge arbejdet, så det undgås at male under kritiske forhold. Man kan kun undtagelsesvis bruge et højere kodet produkt - og det skal vurderes og eventuelt dokumenteres i henhold til § 12 i bekendtgørelsen om kodenummer.

Følgende skemaer vejleder om produktvalg:

3: Produktvalg til lofter og vægge - maling.
4: Produktvalg til træværk - alle typer produkter.
5: Produktvalg til indvendige gulve, træ - klar lak og maling.
6: Produktvalg til indvendige gulve, beton - klar lak og maling.
7: Produktvalg til jern - maling.
8: Produktvalg til zink, forzinket jern og ubehandlet aluminium - maling.
9: Produktvalg til facader og tagbeklædning (mineralske) - maling og imprægneringsmidler.
10: Produktvalg til altangulve, beton - maling.
11: Produktvalg til svømmebassiner, beton - maling.

4.5. Dokumentation

Der er et krav om dokumentation, hvis det er nødvendigt at bruge produkter med højere kodenummer end de produkter, der er beskrevet i denne At-vejledning.

Det er arbejdsgiverens, den rådgivendes eller den projekterendes pligt at dokumentere, at det er nødvendigt at bruge et produkt, der har højere tal i kodenummeret end de produkter, som er nævnt i vejledningsskemaerne. Man skal dokumentere, hvilke tekniske og sundhedsmæssige egenskaber både et eventuelt farligt produkt og alle relevante mindre farlige produkter har. Det er ikke nok at dokumentere, hvad et enkelt produkt har af tekniske og sundhedsmæssige egenskaber.

Dokumentationen bør bl.a. indeholde:
  • En beskrivelse af, hvilke tekniske krav produktet skal kunne leve op til i forbindelse med maleopgaven. Kravene skal være realistiske, det vil sige, at der ikke må opstilles strengere krav end nødvendigt.
  • En udtalelse fra flere leverandører af malevarer (fx tre til fire) om, hvilke produkter de kan levere med lavest muligt kodenummer, som samtidig opfylder kravspecifikationerne. Mindst en af leverandørerne bør have et bredt produktsortiment på det pågældende område.
  • En beskrivelse af eventuelle tekniske mangler, som produkterne i vejledningsskemaerne har i forbindelse med den foreliggende maleopgave.
Det er ikke rimeligt fx at stille samme krav til overfladens beskaffenhed i samtlige rum i en bygning eller lejlighed, når man opstiller kravspecifikation. Det er ikke nødvendigvis acceptabelt at stille samme krav til overfladens beskaffenhed omkring fx håndvaske som for resten af væggen. Normalt er krav til den æstetiske virkning af en overflades beskaffenhed - fx særlig finish og særlig farve - ikke et acceptabelt krav, ligesom krav om en holdbarhed på 20-30 år heller ikke normalt er acceptabelt. Krav om, at man bruger syrehærdende lakker og isocyanatholdige lakker, er normalt heller ikke et acceptabelt krav til brug på gulve i almindelige familieboliger.

5. Forklaring til skemaerne

I nogle af vejledningsskemaerne for indvendigt malearbejde er overfladerne opdelt i:

A. Overflader med almindelige påvirkninger og almindelige funktionskrav.
B. Overflader med store påvirkninger og store funktionskrav.
C. Overflader med specielle påvirkninger og specielle funktionskrav.

A. Overflader med almindelige påvirkninger og funktionskrav

Overfladerne kan opdeles i:
  • Overflader med svage påvirkninger og lave krav, som gør sig gældende i sekundære rum, fx garager, fyrrum og pulterrum.
  • Overflader med middel påvirkninger og middel krav, som forekommer i eksempelvis opholdsrum, soverum, køkkener, toiletter, entréer, badeværelser i boliger, kontorlokaler, venteværelser, repræsentationslokaler, salgs- og butikslokaler, trapperum, gange, klinikker, sygestuer, værksteds- og fabrikationslokaler, opbevaringsrum samt sportshaller.

B. Overflader med store påvirkninger og funktionskrav

B omfatter:
  • De overflader, hvor der sker store påvirkninger, eller hvor der stilles store krav, som fx overflader i køkkener i restaurationer og institutioner, badeværelser (dog ikke i boliger), haller i svømmehaller mv. Overflader, der ikke er udsat for store påvirkninger, hører under A.

C. Overflader med specielle påvirkninger og funktionskrav

C omfatter:
  • De overflader, hvor der sker specielle påvirkninger, eller hvor der stilles specielle krav, som fx overflader i vådrum, våde lokaler, operationsstuer, skadestuer, laboratorier, levnedsmiddelfabrikker mv. Overflader, der ikke er udsat for specielle påvirkninger, hører under A eller eventuelt B.
I noterne bruges begreberne pletning eller dækning af skjolder. Det vil sige, at der kan bruges et højere kodet produkt til at dække en plet eller nogle skjolder og eventuelt et lille stykke udenom. Men man kan ikke bruge produktet til fx at dække en hel loftsflade, der har pletter eller skjolder.

6. Skemaer

Se teksterne i de enkelte skemaer eller i pdf-formatet

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.:

Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes påwww.bar-web.dk