Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Sikkerheds- og sundhedsredegørelser ved offshore olie- og gasaktiviteter

At-vejledning 65.1.13-1
Januar 2017 - Opdateret april 2018

De vigtigste regler om sikkerheds- og sundhedsredegørelser for anlæg med tilsluttet infrastruktur og rørledninger.

Vejledningen handler om de vigtigste regler om krav til, hvornår der skal foreligge en sikkerheds- og sundhedsredegørelse for anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, samt hvad sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal indeholde.

Vejledningen henvender sig til operatører og ejere, som har pligt til at udarbejde sikkerheds- og sundhedsredegørelser for anlæg med tilsluttet infrastruktur og rørledninger, men sikkerhedsorganisationen på de respektive anlæg kan også drage nytte af vejledningen.

For operatører og ejere med driftstilladelse fra før den 19. juli 2015 træder dele af kravene til indhold i sikkerheds- og sundhedsredegørelser først i kraft den 19. juli 2018. Dette er nærmere angivet i vejledningen.

De vigtigste regler

Offshoresikkerhedsloven stiller krav om, at henholdsvis operatøren og ejeren udarbejder en sikkerheds- og sundhedsredegørelse før et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sættes i drift.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen redegør for styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samt risici for større miljøhændelser.

I det følgende omtales følgende hovedelementer i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlæg med tilsluttet infrastruktur og rørledninger:

1. Indhold af sikkerheds- og sundhedsredegørelser
1.1. Generelt og sammenfatning
1.2. Beskrivelse af anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning
1.3. Risikostyring
1.4. Beskrivelse af ledelsessystem for sikkerhed og sundhed
1.5. Beskrivelse af ordning for uafhængig verifikation
1.6. Intern beredskabsplan
2. Tidspunkt for udarbejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelser
3. Ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelser
3.1. Ajourføring under drift
3.2. Ajourføring i forbindelse med ansøgninger
4. Inddragelse af de ansatte
5. Drift af anlæg efter udløb af designlevetid
6. Tilgængelighed af sikkerheds- og sundhedsredegørelser
7. Efterlevelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen
8. Fartøjer
8.1. Rørlægningsfartøjer
8.2. Kranfartøjer
8.3. Indkvarteringsfartøjer
8.4. Brøndinterventions- og stimuleringsfartøjer
8.5. FSO’er
9. Overgangsbestemmelser for eksisterende anlæg
10. Skematisk oversigt.

1. Indhold af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen

Der er ikke formkrav til en sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen kan opbygges som et selvstændigt, samlet, kontrolleret dokument eller som et system af dokumenter. Et eksempel på sidstnævnte er illustreret i figur 1, som svarer til offshoresikkerhedslovens krav til, hvad en sikkerheds- og sundhedsredegørelse for et anlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal indeholde.

Figur 1

Fig. 1
Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen bør være et auditerbart dokument, det vil sige at en auditør med udgangspunkt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen kan finde den dokumentation, der danner grundlag for sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, eller elementer heri, kan omfatte flere faste anlæg med tilsluttet infrastruktur, som har samme operatør eller ejer. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen kan være fælles for forhold, der er ens på anlæggene, tilsluttet infrastruktur og rørledninger, fx dele af ledelsessystemet.
Eventuelle efterfølgende opdateringer af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen under driften kan også være fælles. Her kræver det også, at anlæg med tilsluttet infrastruktur har samme operatør eller ejer.
I det følgende er angivet, hvordan oplysningerne, der er krævet i en sikkerheds- og sundhedsredegørelse i henhold til lovgivningen, kan indpasses i ovenstående model. Samtidig er der en uddybning af lovgivningens bestemmelser, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt.

1.1. Generelle forhold og sammenfatning

Delen om de generelle forhold og sammenfatning kan bl.a. omfatte følgende oplysninger:

  • Navn og adresse på henholdsvis operatøren og ejeren.
  • Angivelse af, hvilket anlæg eller hvilke anlæg, der er omfattet af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.
  • En sammenfatning af, hvordan inddragelsen af de ansatte i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen har fundet sted, jf. afsnit 4.

Sammenfatningen kan også indeholde en kort beskrivelse af de øvrige dele af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen med henvisning til de dokumenter, hvor disse dele er detaljeret beskrevet.

1.2. Beskrivelse af anlægget m.m.

I dette afsnit kan anlæggets design og driftsmæssige forhold beskrives, herunder:

  • For et produktionsanlæg, et fast ikkeproduktionsanlæg med tilsluttet infrastruktur eller en rørledning: En beskrivelse af, hvordan der er taget hensyn til tilsynsmyndighedens reaktion på operatørens eller ejerens designanmeldelse.
  • En beskrivelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur, rørledningen og eventuelle forbindelser med andre anlæg, tilsluttede infrastrukturer, eller rørledninger, herunder boringer. Herunder
    • med udgangspunkt i designanmeldelsen for et nyt permanent bemandet produktionsanlæg, en beskrivelse af, hvordan anlægget er inddelt i hovedområder og hovedområdernes indbyrdes placering i forhold til hinanden, hvordan hovedområderne er forbundet, hvorvidt der er etableret fx brandadskillelse mellem hovedområderne eller disse er forbundet med broer. En overordnet orientering om typer og antal brønde og andre driftsmæssige forhold, tilsluttede infrastrukturer samt rørledninger mellem anlægget og andre anlæg eller land, og
    • for øvrige anlæg, en beskrivelse af, hvordan anlægget er opdelt i områder efter faregraden med hensyn til brand- og eksplosionsfare.
  • For mobile ikkeproduktionsanlæg: En beskrivelse af, hvordan anlægget flyttes mellem forskellige placeringer, og om dets stationeringssystem.
  • En beskrivelse af, hvilke typer aktiviteter med sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser der skal udføres på anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledninger, og antallet af personer der højst kan være samtidigt på anlægget.
  • En beskrivelse af systemer og ordninger, der har til formål, i forbindelse med en større ulykke eller hændelser med potentiale for en større ulykke, at sikre kontrollen med
    • brøndaktiviteter,
    • processikkerhed,
    • indeslutning af farlige stoffer og materialer,
    • forebyggelse af brand og eksplosion,
    • beskyttelse af ansatte mod farlige stoffer og materialer, og
    • beskyttelse af miljøet.
  • En beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der er truffet for at
    • beskytte personer på anlægget eller tilsluttet infrastruktur mod sikkerheds- og sundhedsmæssige risici,
    • forebyggelse af risici for større miljøhændelser,
    • sikre sikker flugt, evakuering og redning, og
    • vedligeholde kontrolsystemer, der har til formål at hindre skader på anlægget, den tilsluttede infrastruktur og miljøet i en situation, hvor alle personer er evakueret.
  • Anvendte regelsæt, standarder og retningslinjer ved opførelsen og idriftsættelse af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller af en rørledning.
  • Alle andre oplysninger, fx når to eller flere anlæg drives i kombination på en måde, der påvirker risikoen for større ulykker for et af anlæggene eller dem alle.
  • Alle oplysninger, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller i regler i medfør heraf.
  • Med hensyn til aktiviteter, der udføres fra anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, oplysninger om forebyggelse af større ulykker, der fører til en større miljøhændelse, der er relevante for andre krav i offshoresikkerhedsloven eller regler i medfør heraf, og som er indhentet i henhold til regler om vurdering af virkninger på miljøet i henhold til undergrundsloven.
  • En vurdering af de identificerede potentielle miljøvirkninger som følge af manglende indeslutning af forurenende stoffer og materialer efter en større ulykke og en beskrivelse af de tekniske og andre foranstaltninger, som påtænkes indført for at forebygge, mindske eller kompensere for dem, herunder overvågning.
  • I hvilke områder, der er installeret overvågningsudstyr, der automatisk og løbende måler gaskoncentrationer på særlige steder, automatiske alarmer, anordninger, der automatisk afbryder elektriske installationer, og anordninger, der automatisk standser forbrændingsmotorer.
  • Hvilke nødvendige foranstaltninger, der er truffet for at forebygge forekomst og dannelse af en potentielt eksplosionsfarlig atmosfære, samt, hvor der er eksplosionsfare, hvilke nødvendige foranstaltninger, der skal træffes for at forebygge antændelse af den potentielt eksplosionsfarlige atmosfære.
  • Hvilke foranstaltninger, der er truffet for at forebygge, opdage og bekæmpe udbrud og spredning af brand.
  • Hvordan der er iværksat et system til fjernbetjening i nødstilfælde af systemer til bl.a.
    • ventilation,
    • nødstop af udstyr, der kan forårsage antændelse,
    • forebyggelse af udslip af brændbare væsker og gasarter,
    • brandsikring, og
    • kontrol med boringer (brøndkontrol).
  • hvilket omfang permanent bemandede anlæg er forsynet med
    • et akustisk og optisk system, der om nødvendigt kan overføre alarmsignaler til alle bemandede dele af anlægget,
    • et akustisk system, der kan høres tydeligt overalt på de dele af anlægget, hvor der hyppigt er ombordværende til stede, og
    • et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til kysten og til nødtjenesterne.

1.3. Risikostyring

I dette afsnit dokumenteres risikostyringen.

Risikostyring omfatter elementerne:

  • Identifikation af risici.
  • Vurdering af risici.
  • Påvisning af, at risici er identificeret, vurderet og nedbragt efter ALARP-princippet.

Alle elementerne er nærmere beskrevet i At-vejledningen om risikostyring ved offshore olie- og gasaktiviteter samt i vejledningen om ALARP-princippet ved offshore olie- og gasaktiviteter. I disse vejledninger er også angivet, hvad dokumentationen skal indeholde.

1.4. Beskrivelse af ledelsessystem

I dette afsnit beskrives opbygningen af henholdsvis operatørens og ejerens ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, herunder virksomhedens organisation og påvisning af, hvordan ledelsessystemer sikrer og dokumenterer, at reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven overholdes. Kravene til indhold i henholdsvis operatørens og ejerens ledelsessystem er beskrevet i At-vejledningen om ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed ved offshore olie- og gasaktiviteter. Beskrivelsen bør være sådan, at det er muligt herudfra at foretage en audit af, om ledelsessystemet opfylder lovgivningens krav.

1.5. Uafhængig verifikation

I dette afsnit beskrives ordningerne for uafhængig verifikation.

Uafhængig verifikation omfatter områderne:

1.5.1. Sikkerheds- og miljøkritiske elementer.

1.5.2. Brøndaktiviteter.

1.5.3. Evakueringsanalyser.

1.5.4. Trykbærende udstyr på produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg.

1.5.5. Eventuel frivillig verifikation af andre sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

De nærmere krav til uafhængig verifikation, samt hvad beskrivelsen af de enkelte ordninger skal indeholde er omtalt i vejledningerne om uafhængig verifikation nævnt under ”Læs mere”.

1.6. Intern beredskabsplan

Den interne beredskabsplan omfatter operatørens eller ejerens plan for de foranstaltninger, der skal forhindre eskalering eller begrænse følgerne af ulykker og faresituationer på et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning.

Dette afsnit indeholder enten en fyldestgørende beskrivelse af beredskabsplanen, som bl.a. baseres på evakueringsanalysen, eller planen i sin helhed. Den del af planen, der omfatter oliespildsberedskabet skal dog ikke vedlægges, men sendes direkte til Miljøstyrelsen til godkendelse.

2. Tidspunkt for udarbejdelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelser

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning skal udarbejdes før anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sættes i drift og senest i forbindelse med ansøgning om driftstilladelse. Foranstaltninger, der er beskrevet i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, og som skal træffes i forbindelse med driften for at reducere de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici efter ALARP-princippet, skal være gennemført og dokumenteret, før anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sættes i drift.

Før anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning sættes i drift, er det reglerne om almindelige pligter, der finder anvendelse for de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold under projektering, installation og bygning.

3. Ajourføring af sikkerheds- og sundhedsredegørelser

3.1. Løbende ajourføring under drift

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal ajourføres, hvis der under driften sker væsentlige ændringer af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning eller disses indretning, udstyr eller operationelle forhold og hvis disse ændringer har betydning for de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.Med anvendelse af den model for opbygning af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, der er beskrevet i afsnit 1, vil ajourføringen med fordel begrænses til de elementer, der vedrører ændringen, hvilket i de fleste tilfælde vil være afsnit 1.3 om risikostyring, afsnit 1.4 om beskrivelse af ledelsessystem, eller afsnit 1.6 om den interne beredskabsplan.

Ajourføring vil skulle ske ved væsentlige fysiske eller operationelle ændringer, der har betydning for risikoen for større ulykker. Sådanne ændringer kræver en forudgående tilladelse, se afsnit 3.2.

Ajourføring vil herudover skulle ske ved væsentlige ændringer, der vedrører risici der ikke er knyttet til risici for større ulykker, såsom væsentlig ændring af arbejdspladser, oprettelse af nye arbejdspladser eller nedlægning af arbejdspladser eller væsentlige ændringer i procedurer for arbejdets udførelse.

3.2. Ajourføring i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til ændringer

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til ændring af et anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning, skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse tillige mindst indeholde oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til,

  • at den hidtidige sikkerheds- og sundhedsredegørelse og den dertil knyttede interne beredskabsplan for anlægget bliver fuldt ajourført, og
  • at det påvises, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici og risici for større miljøhændelser nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.


Ved kombineret drift skal de enkelte anlægs sikkerheds- og sundhedsredegørelse opdateres, og der skal som minimum være en beskrivelse af, hvorledes de involverede anlægs styring af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici samordnes i form af et såkaldt ”bridging document” eller ”interface document”, som beskriver ansvarsområderne for hver af henholdsvis operatørerne og ejerne og de ansvarsområder, der er fælles for disse, i forbindelse med den kombinerede drift.

3.3. Ajourføring i forbindelse med ansøgning om tilladelse til demontering

Når et fast anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning tages ud af brug skal den ajourførte sikkerheds- og sundhedsredegørelse mindst indeholde følgende oplysninger:

  • Midler til at isolere alle farlige stoffer og materialer.
  • Når der er brønde forbundet med anlægget, permanent forsegling mellem brøndene og anlægget, øvrig tilsluttet infrastruktur og miljøet.
  • En beskrivelse af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for personer og miljø, der er forbundet med demonteringen af anlægget, tilsluttet infrastruktur eller rørledningen, en beskrivelse af den samlede udsatte population og af de risikobegrænsende foranstaltninger.
  • Beredskabsindsatsens tilrettelæggelse, så det sikres, at personer kan evakueres og reddes på betryggende vis, og at der opretholdes kontrolsystemer, så en større miljøhændelse forebygges.

3.4. Grundig gennemgang af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal mindst hvert femte år grundigt gennemgås af henholdsvis operatøren og ejeren. De fem år regnes fra enten det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet har meddelt en driftstilladelse eller en ændringstilladelse, eller fra tidspunktet for den sidste grundige gennemgang. Resumé af den grundige gennemgang og resultatet heraf skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest en måned efter at gennemgangen er foretaget.

Arbejdstilsynet kan, uanset ovenstående, på ethvert tidspunkt kræve en grundig gennemgang. Dette vil typisk ske, hvis Arbejdstilsynet har en opfattelse af, at indholdet af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen ikke længere afspejler de faktuelle forhold på anlægget eller rørledningen. Kravet om en grundig gennemgang vil i givet fald blive sat ud fra en proportionalitetsbetragtning.


4. Inddragelse af de ansatte

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at sikkerhedsrepræsentanterne på anlægget inddrages i udarbejdelsen af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen eller ajourføring heraf og at dette dokumenteres i form af en sammenfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted, jf. afsnit 1.1. I øvrigt henvises til At-vejledning om samarbejde om sikkerhed og sundhed ved offshore olie- og gasaktiviteter.

5. Drift af anlæg efter udløb af designlevetid

Såfremt drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur eller en rørledning planlægges videreført efter udløbet af dets designlevetid, skal det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici hidrørende fra anlæggets sikkerheds- og miljøkritiske elementer i den planlagte driftsperiode er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Den planlagte driftsperiodes forventede længde skal fremgå af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

6. Tilgængelighed af sikkerheds- og sundhedsredegørelser

Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal være tilgængelig på offshoreanlægget elektronisk eller på papir for anlæggets ledelse og ansatte samt for Arbejdstilsynet.

Endvidere skal operatøren og ejeren sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, når dette er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

7. Efterlevelse af sikkerheds- og sundhedsredegørelsen

Henholdsvis operatøren og ejeren har pligt til at gennemføre foranstaltninger af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning og foranstaltninger af betydning for forebyggelse af større miljøhændelser, som er fastlagt i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen.

8. Regler for fartøjer

I det følgende er beskrevet, hvordan sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for et anlæg omfatter tilknyttede fartøjer, som i sig selv ikke anses for anlæg.

Fartøjer er, med visse undtagelser, undtaget fra definitionen af anlæg og der kræves derfor ikke en selvstændig sikkerheds- og sundhedsredegørelse for disse. Hvis et fartøj foretager en operation i tilknytning til et anlæg, skal anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse omfatte fartøjets aktiviteter.

Undtagelsen er fartøjer, der udfører aktiviteter, hvor der er en risiko for større ulykker, og hvor der ikke er tilknyttet et anlæg. Endvidere anses flydende produktions, afskibnings- og lagerenheder (FPSO’er) samt boreskibe for anlæg. Se mere i At-vejledningen om begreber ved offshore olie- og gasaktiviteter.


8.1. Rørlægningsfartøjer

Rørlægningsfartøjer er ikke reguleret i offshoresikkerhedsloven. Baggrunden herfor er, at aktiviteterne på disse fartøjer som udgangspunkt ikke antages at udgøre en risiko for større ulykker. I tilfælde af, at et rørlægningsfartøj udfører aktiviteter indenfor et anlægs sikkerhedszone vil de risici, som disse aktiviteter indebærer for anlægget, være omfattet af anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

8.2. Kranfartøjer

Kranfartøjer anses ikke for et anlæg. Løfteaktivitet fra et sådant fartøj vil dog i tilfælde, hvor aktiviteten sker i tilknytning til et anlæg være omfattet af anlæggets sikkerheds- og sundhedsredegørelse. Når kranfartøjet bruges til at installere et nyt fast anlæg, vil løfteaktiviteten være omfattet af anlægsoperatørens risikostyring for så vidt angår risici for skade på det anlæg eller den del af et anlæg, som kranfartøjet løfter. Styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på selve fartøjet er omfattet af flagstatens egne regler.

8.3. Indkvarteringsfartøjer

Den del af indkvarteringen på indkvarteringsfartøjer, der anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet anlæg, skal omfattes af det tilknyttede anlægs sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

8.4. Brøndinterventions- og stimuleringsfartøjer

For brøndinterventionsfartøjer, herunder brøndstimuleringsfartøjer, skelnes der mellem brøndinterventionsfartøjer, som opererer i forbindelse med et anlæg og brøndinterventionsfartøjer, der arbejder uden tilknytning til et anlæg, fx i en undersøisk brønd.

Når brøndinterventionsfartøjet opererer i forbindelse med et anlæg, er aktiviteterne knyttet til en brønd på det tilknyttede anlæg, og risikostyringen i forbindelse med brøndaktiviteten skal adresseres i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen for det tilknyttede anlæg.

Hvis brøndinterventionsfartøjet arbejder uden tilknytning til et anlæg, fx i en undersøisk brønd, der ikke indgår i et anlæg, bliver brøndinterventionsfartøjet betragtet som et anlæg, og det skal derfor have sin egen sikkerheds- og sundhedsredegørelse.

8.5. FSO’er

Flydende lager- og afskibningsenheder (FSO’er), der ligger indenfor et tilknyttet anlægs sikkerhedszone, anses som tilsluttet infrastruktur, og vil således være omfattet af det tilhørende anlægs sikkerheds- og sundhedsredegørelse. I tilfælde af, at FSO’en ligger udenfor sikkerhedszonen, anses det for et selvstændigt anlæg i kombineret drift med det anlæg, som FSO’en er knyttet til.

9. Overgangsbestemmelser for eksisterende anlæg

For operatører og ejere med driftstilladelse fra før den 19. juli 2015 træder dele af kravene til indhold i sikkerheds- og sundhedsredegørelser først i kraft den 19. juli 2018.

Det drejer sig om §§ 5-9, § 12, § 22, stk. 5 og 6, § 23, for så vidt angår risici for større miljøhændelser samt §§ 30-33 og §§ 35-53 i bekendtgørelse nr. 1198 af 23. oktober 2015 om styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., som først finder anvendelse fra og med den 19. juli 2018 for anlæg og tilsluttet infrastruktur, hvortil der er meddelt driftstilladelse efter § 28 i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, før den 19. juli 2015. Indtil da finder de hidtidige regler anvendelse, herunder de tilhørende straffebestemmelser, jf. kapitel 12. 

10. Skematisk oversigt

Skematisk oversigt over hvilke afsnit der gælder for forskellige typer af anlæg mv.

typer af anlæg

*) Interventionsfartøjer, der arbejder uden tilknytning til et anlæg.

Læs også

Baggrund