Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Brug af ultralyd

At-vejledning D.6.6
December 2005
Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987

Ultralyd defineres som lyd, hvis frekvens ligger over 18.000 Hz, hvilket ligger over det “hørbare område”. Ultralyd kan transmitteres i faste stoffer, væsker og luftarter.

Ultralyd gif

Ultralyd bruges bl.a. til:
  • Rensning af emner i et væskebad
  • Svejsning af plast og metal
  • Medicinsk brug
  • Alarmapparater
  • Måleapparater i industrien.
Almindelig, hørbar støj forekommer ofte sammen med ultralyd.

1. Følger af ultralydpåvirkning

Vedvarende udsættelse for meget høje ultralydniveauer i luft kan give høreskader. Risiko opstår især ved udsættelse for lyd med frekvenser i grænseområdet mellem den hørbare lyd/støj og ultralyden, dvs. frekvensområdet 16.000-40.000 Hz.

Kraftig ultralyd i luft og hørbar lyd/støj, som skyldes ultralyden, kan give gener som trykken eller susen for ørerne, træthed, hovedpine, kvalme m.m., men skader normalt ikke det menneskelige væv.

Ved legemlig kontakt med en fast genstand, der svinger med ultralydfrekvensen, eller med væske med ultralyd, vil ultralyden uhindret passere over i det menneskelige væv. Høje ultralydniveauer i vævet kan give skader på cellerne – selv når en genstand eller væske kun kortvarigt berøres.

2. Foranstaltninger

Ultralyd i luft

Ultralyd og støj fra apparater skal imødegås så effektivt som muligt, fx ved opstilling på dæmpende underlag, afskærmning eller indbygning i støjkabinetter.

Ultralyd er let at dæmpe. Selv små og tynde plader (fx af acrylplast) vil ofte kunne skærme mod direkte ultralydpåvirkning. Reflektioner fra vægge, gulve eller maskindele kan dæmpes, ved at der opsættes et tyndt lag absorberende materiale (fx mineraluld) på de reflekterende flader.

Hvor det ikke er muligt at nedbringe ultralyd og støj til et acceptabelt niveau (se afsnit 4), skal der benyttes høreværn.

Tyverialarmer mv., hvor ultralyd anvendes, bør kun være i funktion uden for arbejdstiden.

Ultralyd i faste stoffer

De ultralydbærende dele i et ultralydapparatur skal være afskærmede, så utilsigtet berøring undgås.

Dele i ultralydapparatur, som operatøren berører under drift, skal være isoleret fra de ultralydbærende dele.

Isolering opnås bedst ved at adskille de ultralydbærende dele i apparat og emne fra dele, som personer berører.

Ultralyd i væsker

Væskebade med ultralyd skal sikres, så utilsigtet berøring under drift undgås.

Ultralydbade bør forsynes med et låg, som forhindrer legemlig kontakt med badet, mens det er i funktion. Låget giver samtidig en væsentlig dæmpning af ultralyd i luft og hørbar støj.

3. Måling af ultralyd

Ultralyd i luft måles normalt på samme måde som støj.

Måleudstyret skal mindst kunne måle frekvenser indtil 40.000 Hz.

Ultralydstyrken måles uden vægtningskurve og angives i dB og frekvens i antal svingninger pr. sekund (Hz).

4. Vejledende ultralydgrænser

Ved en 8 timers daglig eksponering for ultralyd i luft bør følgende lydtrykniveauer ikke overskrides:

 Center-frekvens 1/3 oktavbånd, Hz  Lydtryksniveau, dB 
 20.000  100
 25.000  110
 31.000  110
 40.000 og højere centerfrekvenser  110

 

Læs også branchefællesskaberne for arbejdsmiljøs vejledninger mv.:

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljøs vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk