Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 
Tilføj

Arbejde med losning af industrifisk på skibe i havn

At-meddelelse nr. 4.04.12
Juni 1996
Erstatter: December 1986

Baggrund

  • Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
  • Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
  • Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
  • Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Indledning

Denne At-meddelelse giver nærmere oplysninger om sundhedsfaren ved og retningslinier for losning af industrifisk på skibe i havn. Arbejdet skal foregå forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser bl.a. om tekniske hjælpemidler, om personlige værnemidler og om arbejdets udførelse.

Arbejdsmetoder

Der findes i øjeblikket tre arbejdsmetoder til losning af industrifisk, nemlig

  1. brug af kopelevator
  2. Sugemetoden
  3. pumpe.
Ved kopelevator sænkes et transportbånd med skovle ned i lasten, hvorefter lastoptagerne med greb ,.skovler fisken hen til kopelevatoren. Denne metode indebærer ophold i lasten under hele losningen og meget manuelt skovlearbejde. Metoden forudsætter, at der anvendes egnede ventilatorer, som forsyner lasten med frisk luft.

Ved sugemetoden sænkes en sugeslange ned i lasten, og den kan med sit bøjelige sugehoved suge fisken op fra et større areal i lasten. Sugeren kan på kort tid udskifte luften i lasten, hvis der skulle vise sig en lomme i lasten med giftige luftarter. Metoden er mindre fysisk anstrengende end kopelevatoren, men støjer til gengæld mere.

Ved pumpemetoden sænkes en fiskepumpe ned i lasten, og fisken pumpes op. Fisken transporteres hen til pumpen ved at blødgøre den med vand fra spulespyd. Spulespyd bruges for at undgå dannelse af aerosoler af vand, som indeholder restprodukter, fx trimethylamin og endotoksiner, der er sundhedsskadelige. Metoden forudsætter, at der anvendes egnede ventilatorer.

Sundhedsfarlige stoffer

Ved temperaturer over 0 C sker der en delvis forrådnelse af fiskelasten. Isning kan nedsætte en forrådnelse, hvis der anvendes meget store mængder is.

Ved forrådnelse dannes kuldioxid (kulsyre), svovlbrinte og andre giftige og ildelugtende luftarter, som alle fortrænger den lettere almindelige luft, hvilket medfører risiko for kvælning som følge af iltmangel.

Kuldioxid er lugtløs. Går man ned i et lastrum, hvor der er meget kuldioxid i luften - og derfor ikke nok ilt - besvimer man og dør inden for få minutter, hvis der ikke tilføres ilt.

Svovlbrinte er en ildelugtende, meget giftig luftart (dødbringende ved høje koncentrationer). Dog er svovlbrinte i høje koncentrationer (over 150 ppm) lugtfri. Ligeledes kan tilvænning øge lugttærsklen hos de udsatte personer, så lugtadvarslen om fare udebliver.

Til brug for vurderingen af, om ovennævnte stoffer og lignende findes i sundhedsfarlige koncentrationer, henvises til den gældende At-anvisning 3.1.0.2 om grænseværdier for stoffer og materialer.

Andre sundhedsfarlige stoffer i forbindelse med fiskelaster er aminer og endotoksiner, som kan medføre alvorlig irritation eller ætsning samt forgiftninger med ildebefindende og influenzalignende symptomer som feber, diarré, hovedpine og muskelømhed.

Udsættelsen for disse stoffer sker specielt, hvor der ved spuling pumpelosning og rengøring - opstår aerosoler, som indeholder fiskesaft, forrådnelsesbakterier og sundhedsfarlige produkter.

1. Losning af laster (ikke-afviste)

Foranstaltninger

Under losningen skal der være egnede ventilatorer, der forsyner lastoptagerne med frisk luft, så de ikke udsættes for sundhedsfarlige luftarter eller iltmangel.

Før nogen går ned i et lastrum, skal det sikres, at der er tilstrækkelig ilt. Dette kan gøres ved anvendelse af iltmåler. Prøven skal gentages jævnligt, når nogen opholder sig i lastrummet.

Såfremt det - uanset at ovenstående foranstaltninger træffes konstateres, at der er fare for, at luften i lasten indeholder luftarter som fx kuldioxid, svovlbrinte m.v. eller aerosoler med aminer og endotoksiner i sundhedsfarlige koncentrationer, eller luften i lasten har for ringe iltindhold, skal lasten afvises. I tvivlstilfælde må der ikke losses, før Arbejdstilsynet har vurderet arbejdsforholdene.

Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet ikke kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal lasten losses som en afvist last (se under afsnit 2). Hvis lasten er opdelt i flere sektioner ved hjælp af lufttætte skodder, vurderes hver sektion for sig.

Under losningen skal der være en person på dækket, der holder øje med mandskabet i lastrummet og har adgang til det nedenfor nævnte redningsudstyr.

Lastoptagerne skal kunne stoppe lossekranen, sugeren eller pumpen fra lastrummet i en nødsituation.

Lastoptagerne skal uhindret kunne passere op og ned gennem lugeåbningen. Pumpe og/eller andet udstyr må ikke blokere adgangsvejen. Eventuel istransportør skal være tilbørligt afskærmet.

Forholdsregler ved uheld

Hvis en person føler sig utilpas, skal han straks op af lastrummet. Arbejdet må ikke genoptages, før lastrummet er tilstrækkeligt udluftet, og Arbejdstilsynet har vurderet arbejdsforholdene.

Redningsmandskabet skal benytte sikkerhedsbælte med line samt luftforsynet, åndedrætsværn.

Personer, der har været besvimet, skal snarest muligt undersøges på hospital.

Personer, der har fået øjen- og hudirritationer eller andre gener i forbindelse med ophold i lastrum, skal søge læge snarest muligt.

Personlige værnemidler

To sikkerhedsbælter forsynet med bajonetlukke, to D-ringe og tilhørende line skal være anbragt let tilgængeligt i nærheden af lossekranen eller sugerens førerhus, så en redningsmand hurtigt kan tage det ene sikkerhedsbælte på og anbringe det andet på den person, der skal reddes.

Hvis alle, som arbejder i lastrummet, er iført løftedragter, som opfylder kravene til løfteseler, kan de erstatte de sikkerhedsbælter, der er nævnt ovenfor. En redningsmand skal i disse tilfælde også her være iført løftedragt.

Luftforsynet åndedrætsværn skal være anbragt forsvarligt og let tilgængeligt i nærheden af lossekran eller sugerens førerhus til brug for redningsmanden.

Åndedrætsværn skal forsynes med frisk luft fra stationære trykluftflaskebatterier, kompressoranlæg med tryktank eller personbårne trykflasker. Ved luftforsyning fra flasker med luftindhold af tilstrækkelig renhed kan rensningsfilter udelades.

2. Losning af afviste laster 

Uddannelse

Skibe med afviste laster må kun losses af personer, der har gennemgået en specialistuddannelse, for eksempel som den afvikles af en lokal rednings- og brandskole.

Foranstaltninger

Når der arbejdes under dæk, må der højst være beskæftiget 3 mand pr. luge/lastafsnit, hvorfra der losses.

Losseholdet sammensattes således, at der altid er 1 mand på dæk pr. mand i lasten. Der skal dog mindst være 2 mand på dækket.

Når der arbejdes i lasten, skal der være en sikkerhedsvagt ved lugen. Sikkerhedsvagten skal holde øje med mandskabet i lastrummet og kan hjælpe med styring af slanger og assistere ved op- og nedstigning.

Arbejdstid og hvileperiode

Der bør kun arbejdes 30 minutter i lasten, hvorefter der bør holdes 30 minutters hvil. Efter hvileperioden bør der arbejdes på dæk i 30 minutter, fx som lugesikkerhedsvagt.

Personlige værnemidler

Ved arbejde i lasten skal der bruges luftforsynet åndedrætsværn (helmaske eller hætte).

Åndedrætsværn skal forsynes med frisk luft fra stationere trykluft-flaskebatterier, kompressoranlæg med tryktank eller personbårne trykflasker. Ved luftforsyning fra flasker med luftindhold af tilstrækkelig renhed kan rensningsfilter undlades.

Alle, der arbejder på skibet, skal bære sele til fastgørelse af slanger. Selen skal være udformet og have en styrke, så en livline kan fastgøres til selen med en karabinhage til brug for ophaling ved uheld.

Ved arbejde i lasten skal livlinen være fastgjort til selen.

Til brug for hver lugesikkerhedsvagt skal der på dækket være 1 sæt luftforsynet åndedrætsværn, eventuelt bærbart, og klargjort livline.

3. Særligt arbejdstøj

Personer, der arbejder i lasten, skal benytte særligt arbejdstøj, bestående af:

  • gummistøvler med skridsikre såler
  • overtræksgummibukser
  • gummihandsker, der dækker hele underarmen, eller korte gummihandsker og gummiarmbeskyttere
  • svedabsorberende undertøj
  • uldne sokker
  • spulemanden skal derudover benytte overtræksgummijakke.

4. Instruktion m.v.

De ansatte skal være instrueret i forsvarlig udførelse af arbejdet, herunder i brugen af personlige værnemidler. Personlige værnemidler anskaffes og betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne til rengøring af det særlige arbejdstøj. Dette kan for eksempel gøres ved, at arbejdsgiveren stiller vaskemaskine og den fornødne tid til rådighed.

5. Ophold om bord

Ophold under dæk kan være livsfarligt, når der er last om bord. Overnatning og ophold for selv kortvarige hvil bør derfor ikke finde sted, før skibet er tømt og udluftet.

6. Garderobe- og vaskerum

På grund af industrifiskens lugt og lugtens særlige vedhængende karakter skal der til brug for lastoptagere være:

  • særskilt garderobe til gangtøj
  • særskilt garderobe til arbejdstøj
  • særskilt plads til snavset arbejdstøj (overtrækstøj o.l.)
  • vaskerum med brusekabiner.
For bedre at fjerne lugten af industrifisk er det hensigtsmæssigt at indrette en sauna i tilknytning til vaskerummet.

Rummene skal være sådan placeret i forhold, til hinanden, at "brugsretningen" falder naturlig. De skal være ventilerede., så garderoben til gangtøj holdes lugtfri.

Jens Andersen