Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdstilsynets vejledning af december 2016 til ansøgning om tilskud fra Arbejdsmiljøforskningsfonden

1. Hvad skal Arbejdsmiljøforskningsfonden?

Arbejdsmiljøforskningsfonden har til opgave at styrke dansk forskning og udvikling i arbejdsmiljø. Fonden lægger vægt på at støtte projekter, der giver ny viden om arbejdsmiljøet med resultater, der kan anvendes i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Fonden yder støtte til forskningsprojekter, udviklingsprojekter og udredninger inden for arbejdsmiljø.

2. Hvem kan opnå støtte?

Der ydes støtte til ansøgere, der arbejder med forskning og udvikling i arbejdsmiljø fx fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner, offentlige og private virksomheder, organisationer, konsortier med flere.

Det bemærkes, at tilsagn om støtte ikke gives til enkeltpersoner uden institutionel tilknytning.

3. Hvilke forskningstemaer kan der søges støtte til?

De konkrete forskningstemaer, som fonden støtter, annonceres i opslag i dagspressen og på Arbejdstilsynets hjemmeside. Temaerne er beskrevet i fondens strategi, som kan læses på www.at.dk/forskningsfonden.  

Der kan søges om støtte til projekter med en varighed på op til 3 år. 

4. Hvornår og hvordan søger man?

Ansøgningen skal opfylde en række formelle krav, og den skal indsendes i elektronisk form til forskningsfonden@at.dk senest kl. 12.00 den dag, der er angivet i opslaget. Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb vil blive afvist.

Ansøgeren skal udfylde og anvende Arbejdsmiljøforskningsfondens ansøgningsskema. Bemærk, at skemaet på fondens hjemmeside revideres med mellemrum, og at det derfor altid er den aktuelle version, som skal anvendes. Skemaet findes på fondens hjemmeside under ’Skemaer og skabeloner’.

Ansøgningen skal være underskrevet af hhv. hovedansøgeren og den økonomiansvarlige.

Bemærk: Hvis ansøgningsskemaet ikke er udfyldt, hvis der mangler underskrifter, hvis der mangler bilag til skemaet, hvis bilagene ikke opfylder kravene i vejledningen, eller hvis det maksimale antal tegn i projektbeskrivelsen overskrides, vil ansøgningen normalt blive afvist og ikke sendt til behandling i fondens udvalg. Det vil altid ske, hvis projektbeskrivelsen er på mere end 10 normalsider = 24.000 tegn inkl. mellemrum. (1 normalside = 2.400 tegn inkl. mellemrum)

Følgende bilag skal være vedlagt (se nærmere under afsnit 5, rubrik 16):

  • Projektbeskrivelse
  • Plan for offentliggørelse og formidling
  • Detaljeret budget
  • C.V. og publikationsliste

Indsendelse af ansøgning:

a) Den underskrevne ansøgning og bilagene skal indsendes elektronisk pr. e-mail i én samlet pdf-fil til forskningsfonden@at.dk mærket "ansøgning til Arbejdsmiljøforskningsfonden".

b) Ansøgning og bilag skal samtidig sendes som en Word-fil eller tilsvarende – dog kan bilag 3 fremsendes som excel-fil.

c) Hvis opslaget indeholder flere temaer, angives i e-mailens emnefelt, hvilket tema der søges indenfor.

d) Fra 1. november 2013 skal alle statslige myndigheder som led i regeringens digitaliseringsstrategi kommunikere digitalt ved skriftlige henvendelser. Ansøgningen skal derfor oplyse den e-mailadresse eller digitale postkasse, som fonden kan kommunikere direkte til ved skriftlige henvendelser. Det er dog stadig muligt at sende almindelig post til fonden efter denne dato .

5. Hvordan udfyldes ansøgningsskemaet?

Rubrik 1: Det skal angives, om ansøgningen vedrører enten et forsknings- eller et udviklings-/ udredningsprojekt. For nærmere vejledning, se bilaget i denne vejledning.

Ved genansøgning skal sagsnummer og datoen for den oprindelige ansøgning angives.

Rubrik 2: Oplysninger om ansøger angives. Hvis der er tale om flere ansøgere, skal hovedansøger og de øvrige ansøgere angives.

Rubrik 3: Ansøgningen skal have en navngiven, ansvarlig projektleder, hvis adresse og øvrige kontaktoplysninger anvendes ved fondens henvendelser. Hvis der er tale om en gruppe af ansøgere, skal den hovedansvarlige projektleder angives.

Rubrik 4: Projektets hovedtitel skal oplyses.

Rubrik 5: Det samlede ansøgte beløb skal oplyses.

Rubrik 6: Det skal oplyses, hvor projektet udføres (alle relevante steder skal angives).

Rubrik 7: Projektets varighed i måneder skal angives. Projektets forventede start- og slutdato angives med måned og år. Endelig skal projektets behov for støtte fordelt på de enkelte kalenderår angives.

Rubrik 8: Det skal oplyses, om der tidligere er søgt midler til samme eller næsten samme projekt fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det skal desuden oplyses, om der er søgt eller bevilget midler til projektet fra andre steder. Hvis det er tilfældet, skal det angives, hvor meget der er søgt/bevilget. Afventes der svar, skal det angives, hvornår dette svar kan forventes.

Rubrik 9: Øvrige deltagere i projektet skal angives med navn, stilling, arbejdsadresse og institutionel tilknytning.

Rubrik 10: Fonden opfordrer til, at man tilknytter en interessentgruppe til projektet, når dette vurderes at være relevant. En interessentgruppe består typisk af følgende interessenter:

Relevante parter fra hhv. arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, herunder BAR-repræsentanter
Relevante arbejdsmiljørådgivere og -konsulenter
Relevante forskere
Relevante myndighedspersoner
Relevante arbejdsgiverrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter

En interessentgruppe har til hensigt at inspirere og blive inspireret af projektet. En interessentgruppes opgave er typisk:
At involvere interessenter som ikke direkte udfører et stykke arbejde for projektet
At yde et relevant og konstruktivt med- og modspil til projektet af faglig og politisk karakter
At indgå i dialog med fagpersonerne om projektets perspektiver
At synliggøre vigtige interessenters interesser i projektet
At forankre og informere om projektet i interessenternes bagland
At være ambassadører for projektet i relevante sammenhænge

Rubrik 11: Der skal udarbejdes et kort resumé af projektet (max 400 ord), som indeholder en kort beskrivelse af baggrund, formål, hypoteser, metode og forventede resultater. Resumeet skal skrives i en læsevenlig form, der er egnet til bred offentliggørelse.

Rubrik 12: Det skal kort oplyses, hvordan projektet offentliggøres, hvordan projektets resultater forventes formidlet og til hvilke relevante brugere resultaterne forventes formidlet, herunder publicering i videnskabelige tidsskrifter. (max 400 ord)

Rubrik 13: Beskrivelse af projektets nyhedsværdi og vurdering af, hvilken betydning projektets resultater forventes at få for arbejdsmiljøet. (max 200 ord)

Rubrik 14: Der skal udfyldes et projektbudget for hvert enkelt kalenderår i selve ansøgningsskemaet. Der skal desuden som bilag til skemaet vedlægges et detaljeret budget inkl. overhead/adm.-bidrag for hele perioden og forslag til finansiering. Se desuden rubrik 16.3.

Projektbudgettet skal vise udgifter fordelt på lønudgifter bestående af VIP/AC- og TAP-løn samt driftsudgifter. Herudover skal overhead/adm.-bidraget angives.

Et månedsværk defineres som 1 persons fuldtidsarbejde i 1 måned.

Ansøgerens medfinansiering skal angives. Fonden forventer som udgangspunkt en vis medfinansiering fra ansøgeren, fx ved at ansøgeren stiller personaleressourcer til rådighed.

Projektbudgettet skal være godkendt og underskrevet af institutionens økonomiansvarlige.

Institutionens økonomiansvarlige accepterer med underskriften samtidig, at projektet udføres på arbejdsstedet.

Hvis flere ansøgere deltager i projektet, skal hver økonomiansvarlig for de enkelte ansøgeres institution godkende og underskrive et projektbudget.

Hvis der er søgt/bevilget midler fra anden side, skal midlernes fordeling ligeledes angives.

Rubrik 15: Øvrige oplysninger kan gives her. Hvis der er tale om en genansøgning til fonden, skal det angives her, om der er foretaget væsentlige ændringer i ansøgningen. Eksempelvis kan det angives, hvordan man har rettet op på fejl eller mangler, som måtte være påpeget i begrundelsen for afslaget på den seneste ansøgning. (max 200 ord)

Rubrik 16: Følgende bilag skal være vedlagt:

16.1 Bilag 1 Projektbeskrivelse
Der henstilles til, at projektbeskrivelsen udarbejdes på dansk, med mindre andet er angivet i opslaget. Projektbeskrivelsen må maksimalt fylde 10 normalsider, eksklusiv bilag og referencer (1 normalside = 2.400 tegn inkl. mellemrum). Ved store opdelte projekter kan der vedlægges maksimalt 2 normalsiders projektbeskrivelse per delprojekt (se afsnit 15.1.1 om delprojekter). Antal tegn skal overholdes og påføres forsiden af projektbeskrivelse/delprojektbeskrivelse. Indeholder projektet et eller flere delprojekter, anføres dette også på forsiden med henvisning til bilag.

Projektbeskrivelsen skal indeholde følgende hovedpunkter:

a) Beskrivelse af projektets hovedformål og delmål.
Angiv et kort, præcist og specifikt formål samt evt. et eller flere delformål

b) Baggrund og status over foreliggende viden, som relaterer sig til projektet.
Giv en kortfattet, kritisk og balanceret gennemgang af den vigtigste publicerede viden på området.

Er der tale om et forskningsprojekt, skal oversigten præsentere den vigtigste, relevante videnskabelige litteratur – evt. med henvisninger til systematiske reviews. Der skal ydermere gives en beskrivelse af projektets forankring i teori, modeller eller empiriske fund samt præcise definitioner af de nøglebegreber, som anvendes.

Er der tale om et udviklingsprojekt, skal oversigten præsentere den vigtigste, relevante videnskabelige litteratur samt evt. rapporter og evalueringer, der beskriver erfaringer fra praksis og resultater af interventioner. Der skal ydermere gives en beskrivelse af projektets forankring i teori, modeller eller empiriske fund samt præcise definitioner af de nøglebegreber, som anvendes.

c) Projektets nyhedsværdi og betydning for arbejdsmiljøet, herunder potentiale for praktisk anvendelse af resultater.

d) Forskningsplan
Redegørelse for valg af metoder og data samt det forventede tidsforløb. Beskriv klart undersøgelsesdesign og -metoder herunder redskaber til indsamling af data og analysemetoder. Beskriv de vigtigste begrænsninger og fejlkilder samt hvordan der tages højde for disse i projektet.

Er der tale om et forskningsprojekt, der primært gør brug af kvantitative metoder, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

  • undersøgelsens design,
  • rekruttering (og vurdering af mulig selektionsbias),
  • måleinstrumenter (egenskaber: validitet og reliabilitet),
  • udvalgsstørrelse (styrkeberegninger),
  • statistiske analysemetoder,
  • antal målinger af eksponeringer og outcomes.
  • varighed af opfølgning – med begrundelse.
  • vigtigste fejlkilder og begrænsninger.

Er der tale om et forskningsprojekt, der primært gør brug af kvalitative metoder, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

  • rekruttering (og vurdering af mulig selektionsbias),
  • specificering af temaindhold i interviewguides eller gruppebaserede processer,
  • procedurer for behandling af informationen,
  • ekstern validitet.
  • vigtigste fejlkilder og begrænsninger.

Er der tale om et forskningsprojekt, der afprøver indsatser eller interventioner, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

  • Studiets design
  • Specificering af indholdet i indsatsen (hvis projektet skal undersøge indsatser, som skal udvikles lokalt, skal man beskrive den planlagte udviklingsproces).
  • Definition af individer/grupper som deltager: inklusionskriterier, eksklusionskriterier.
  • Metoder der anvendes til rekruttering.
  • Beskrivelse af effektevalueringen (inkl. hvem som skal foretage evalueringen).
  • Beskrivelse af procesevalueringen.
  • Beskrivelse af tiltag for at forhindre, at information og formidling om projektet vil influere på resultatet (forventninger om resultat).
  • Beskrivelse af evaluering af ændringer i arbejdsmiljøet.
  • Beskrivelse af statistiske analyser af data.
  • Evt. beskrivelse af metode til at undersøge omkostninger versus effekter.
  • Angivelse af antal målepunkter før, under og efter indsatsen (adækvat follow-up periode).
  • Implementering: planlægges der studier af, om indsatsen tages i brug, om spredning og brugen af indsatsen?

Er der tale om et udviklingsprojekt, bør projektbeskrivelsen almindeligvis redegøre for:

  • Indhold og perspektiv i udviklingsindsatsen i forhold til den involverede målgruppe og for andre arbejdspladser og institutioner.
  • Den forventede udviklingsproces og den bagvedliggende programteori for udviklingens forventede potentialer og virkning.
  • Definition af individer/arbejdspladser/aktører som deltager: inklusionskriterier, eksklusionskriterier, deltagernes egne mål og motivation for at deltage.
  • Metoder der anvendes til rekruttering.
  • Udvalgsstørrelse (styrkeberegninger) og vurderingen af omfanget af resultaternes brugbarhed.
  • Beskrivelse af procedurer for at definere de aktører som indgår (matchning , tidsforskydning osv.).
  • Angivelse af målepunkter før, under og efter udviklingsarbejdet, antal interview, spørgeskemaer og andre resultater og virkningsmål.
  • Beskrivelse af effektevalueringen, primært med fokus på ændringer i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats (inkl. hvem som skal foretage evalueringen).
  • Beskrivelse af procesevalueringen.
  • Beskrivelse af mulige faldgruber og hæmmende faktorer.
  • Beskrivelse af eventuelle statistiske analyser af data.
  • Evt. beskrivelse af metode til at undersøge omkostninger versus effekter.
  • Implementering og videre anvendelse: Undersøges det f.eks., om resultaterne tages i brug, om de spredes til andre arbejdspladser, og i hvilket omfang de vil finde anvendelse?
  • Varighed af opfølgning – med begrundelse for den fastlagte tidsplan, gerne vurdering af hvor lang tid der går, før resultaterne kan omsættes og anvendes i praksis.
  • Evt. økonomiske eller kommercielle interesser.

e) Tids- og arbejdsplan.
De vigtigste milepæle i projektforløbet skal være angivet i tids- og arbejdsplanen, og gerne i skemaform eller diagram, fx hvornår veldefinerede produkter eller delresultater vil foreligge i projektforløbet. Tids- og arbejdsplanen skal også angive de enkelte projektmedarbejderes bidrag til de anførte produkter eller delresultater igennem hele projektperioden.

f) De praktiske muligheder for projektets gennemførelse, herunder evt. samarbejde med andre institutioner, organisationer mv. Beskriv hvordan projektet praktisk gennemføres. Skriftligt og underskrevet tilsagn fra vigtige, samarbejdende virksomheder, organisationer, institutioner mv. bør vedlægges som bilag. Partsdeltagelsen i projektet skal beskrives, hvis relevant.

g) Etiske problemstillinger. Beskriv eventuelle økonomiske bindinger/interessekonflikter.

h) Litteraturliste. Liste over nøgleartikler og anden litteratur, der anvendes i projektbeskrivelsen. Litteraturlisten er ikke omfattet af begrænsningen på 10 normalsider.

16.1.1 Bilag 1.1 Delprojekt
Det skal fremgå af projektbeskrivelsen og med angivelse af bilagsreference, hvis projektet rummer et eller flere delprojekter. Et projekt kan bestå af delprojekter, hvis der er tale om et eller flere ph.d.-projekter som led i et større projekt, eller hvis der er tale om et stort projekt, hvor flere institutioner er ansvarlige for hver deres del af projektet. Et delprojekt er derfor:

  • Et projekt, der fagligt og metodisk er afgrænset, som supplerer et hovedprojekt, og som har eget delbudget.

16.2 Bilag 2 Plan for offentliggørelse og formidling af projektets resultater
Fonden lægger stor vægt på, at forskningsprojekternes resultater offentliggøres og formidles til brugergrupper og interessenter (herunder arbejdsmarkedets parter, branchearbejdsmiljøråd mv.), når dette er relevant. Foruden formidlinger i traditionel form skal det også ske via populærformidling. Der skal derfor vedlægges en detaljeret formidlingsplan som en del af ansøgningen med relevante formidlingsformer i forhold til de forskellige målgrupper. Usikre og ufærdige resultater formidles i første omgang til andre forskere, inden de formidles offentligt. Formidlingen må ikke influere på resultaterne i projektet.

Bilag 2 må maksimalt fylde 2 normalsider.

Se fondens strategi, appendix 1 på www.at.dk/forskningsfonden.  

16.3 Bilag 3 Detaljeret budget
Der skal vedlægges et detaljeret budget inkl. overhead/adm.-bidrag for hele perioden og forslag til finansiering. Det detaljerede budget skal opstilles så det klart fremgår, hvilke ressourcer der anvendes til de forskellige hovedbestanddele projektet består af. Der kan evt. vedlægges en begrundelse for ressourceforbruget til de forskellige dele af projektet.

Hvis der er tale om en gruppe af ansøgere, skal der vedlægges både et fælles budget for hele projektet og et særskilt budget for hver ansøger.

Det bemærkes, at fonden ikke yder støtte til teknisk udstyr og apparatur.

Fondens budgetskema skal anvendes.

Budgettet skal omfatte følgende omkostningskategorier:

Bruttoløn (inkl. pensionsbidrag og feriegodtgørelse) specificeret i:

  • Egen løn/VIP/AC-løn eller lign.
  • TAP-løn eller lign.
  • Studentermedhjælp
  • Konsulenthonorar (anføres i rubrikken "udgifter uden overhead")
  • Vederlag til forsøgspersoner
  • Andre lønninger og vederlag (arten anføres)

Ved egen løn/VIP/AC-løn og TAP-løn mv. skal månedslønnen angives for hver enkelt person. Aflønningen fastsættes efter gældende overenskomst. Hvis der anvendes faste takster, skal der vedlægges kopi af takstblad. Bemærk at hvis der anvendes faste takster, skal budgetskemaet for konsulentfirmaer og andre som anvender faste takster anvendes.

Ved konsulenthonorar vedlægges specificeret tilbud fra konsulenten.

Det bemærkes, at regulering af lønudgifter og honorarer ikke kan dækkes efter det tidspunkt, hvor tildeling af tilskud har fundet sted.

Driftsudgifter udspecificeret i:

  • Serviceydelser
  • Rejseomkostninger
  • Formidling
  • Andet (arten anføres)

Tilskuddet vil normalt være momsfrit, da projektet er iværksat af tilskudsmodtager på grundlag af ansøgningen.

Det forudsættes, at momsregistrerede tilskudsmodtagere fradrager købsmoms vedrørende udgifter, der dækkes af tilskuddet.

Udlæg til rejseomkostninger beregnes efter statens regler. Se cirkulære om tjenesterejseaftalen, cir. 12212 af 30/06/2000

Overhead/administrationsbidrag
Overhead/administrationsbidrag beregnes ud fra projektets ansøgte bidrag og skal gå til dækning af institutionens fællesudgifter (husleje, brug af udstyr og telefon, kontorartikler, rengøring mv.) Beløbet kan max. udgøre 20 % af de direkte udgifter (lønudgifter og driftsudgifter) betalt af Fonden.

Der kan ikke beregnes overhead/administrationsbidrag af eksterne tjenesteydelser, herunder konsulenthonorarer.

16.4 Bilag 4 C.V. og publikationsliste
For ansøgninger vedrørende forskningsprojekter gælder følgende retningslinjer:

Der skal for projektlederen, medarbejdere, hvortil der søges løn, samt hovedvejleder ved ph.d.-studier fremsendes C.V. og publikationsliste. C.V. må højst fylde 1 A4-side (ekskl. publikationsliste).
Publikationslisten skal angive maksimalt 20 publikationer, som er direkte relevante for problemstillinger og metoder i det ansøgte projekt opdelt på internationale tidsskriftsartikler med peer review, danske tidsskriftsartikler og rapporter med peer review samt andre rapporter. I tillæg kan man angive op til 5 publikationer af særlig stor betydning.

Opgør antal originalarbejder i refereebedømte internationale tidsskrifter eller bogserier de sidste 5 år.

For ansøgninger vedrørende udviklingsprojekter gælder følgende retningslinjer:
Der skal for projektlederen og medarbejdere, hvortil der søges løn, fremsendes C.V. og publikationsliste. Publikationslisten skal angive publikationer for de seneste 5 år opdelt på internationale tidsskriftsartikler med peer review, danske tidsskriftsartikler og rapporter med peer review samt andre rapporter.


16.5 Øvrige bilag
Evt. øvrige bilag vil normalt ikke indgå i bedømmelsen af ansøgningen, med mindre ansøger kan angive en særlig begrundelse for, hvorfor de skal medtages. Der kan eksempelvis være tale om tilsagn fra samarbejdspartnere, udtalelser og anbefalinger.

Rubrik 17: Hovedansøgeren skal skrive under og angive dato for underskriften.

6. Ph.d.-stipendier

Der kan både søges om ph.d. stipendier som indgår i større projekter og om selvstændige ph.d.-stipendier. Til et ph.d.-stipendium kan der højst ydes støtte på op til 1,8 mio. kr. fordelt på op til 3 år.

Selvstændige ph.d.-projekter
Fonden stiller som betingelse for støtte, at ph.d.-projektet er forankret i et relevant forskningsfagligt miljø med navngivne vejledere. Beskrivelse af hvordan projektet er forankret i det forskningsfaglige miljø skal angives i projektbeskrivelsen, se rubrik 16.1

Tilsagn om støtte gives til den institution, hvor ph.d.-projektet er forankret (værtsinstitutionen).

Der kan gives støtte til:

  • løn til stipendiaten efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
  • et årligt uddannelsestilskud til værtsinstitutionen til dækning af udgifter, fx vejledning, kurser, stipendiatens rejseomkostninger mv.
  • Tilskud til administrationsbidrag på max. 20 % af ovennævnte udgifter, se rubrik 16.3.

Eventuelt øvrige udgifter må finansieres på anden vis.

Hvis der søges om ph.d. til en navngiven person, skal denne angives i ansøgningsskemaets rubrik 9 med navn, adresse osv.

I rubrik 3 angives værtsinstitutionens navn, adresse mv. samt den ansvarlige kontaktperson fra institutionen.

Ph.d.-projekter i større projekter
Ph.d.-projektets indhold og relation til hovedprojektet skal kortfattet fremgå af projektbeskrivelsen.

Derudover skal den overordnede tids- og produktionsplan indeholde en specificering af ph.d.-projektets bidrags placering igennem hele projektperioden.

7. Hvordan vurderes ansøgningen?

Alle ansøgninger behandles efter nedenstående retningslinjer. Ansøgninger skal først igennem en vurdering af ansøgningens formalia og forskningsfaglige kvalitet. De kvalificerede ansøgninger skal herefter bedømmes efter relevanskriterier og prioriteres herudfra.

Der er forskellige procedurer for vurdering af ansøgningens kvalitet:

Ansøgninger om støtte til forskningsprojekter skal igennem en videnskabelig kvalitetsbedømmelse. Den videnskabelige kvalitet vil blive vurderet af Danmarks InnovationsFond. Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg under fonden fungerer som InnovationsFondens rådgivende underudvalg og vil bistå med vurderingen.

Ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter og udredninger skal igennem en videnskabelig/faglig bedømmelse af kvaliteten i udviklingsprojektet eller udredningen. Kvaliteten vil blive vurderet af Udvalget for Udvikling og Udredning. Ansøgninger, som ikke indstilles til videre behandling i Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg, vil få et afslag.

Det er kun ansøgninger, som efter de nævnte udvalgs vurdering opfylder nedennævnte kvalitetskriterier og retningslinjer, der går videre til behandling i Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg. De øvrige ansøgninger vil få et afslag.

Udvalgene anvender et bedømmelsesskema ved vurderingen, som indeholder følgende kvalitetskriterier:

Forskningsansøgninger
Det Videnskabelige Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer ansøgninger til forskning ud fra en samlet vurdering af følgende kvalitetskriterier:

  • projektets metodiske kvalitet, originalitet og videnskabelige relevans og perspektiver.
  • projektets problemformulering, teoridannelse og de foreslåede metoders egnethed og projektets økonomi, herunder projektets budget i relation til de forventede resultater.
  • projektets gennemførlighed (tidsplan, arbejdsstedets egnethed, herunder adgang til videnskabelig vejledning og faciliteter i øvrigt).
  • at der foreligger underskrevne aftaler med samarbejdspartnere, som er væsentlige for projektets gennemførelse.
  • ansøgers og evt. øvrige projektdeltageres faglige kvalifikationer til at gennemføre projektet.

Ansøgninger om udviklings- og udredningsprojekter
Udvalget for Udvikling og Udredning vurderer udviklingsarbejde ud fra følgende retningslinjer:

  • projektets metodiske kvalitet, originalitet og praktiske relevans og perspektiver.
  • projektets specificering af metodevalg og mulighed for generalisering af projektets resultater (varig fastholdelse og spredning af ændringer) til andre typer af virksomheder.
  • projektets økonomi, herunder projektets budget i relation til de forventede resultater.
  • projektets gennemførlighed (tidsplan, arbejdsstedets egnethed, herunder adgang til videnskabelig vejledning og faciliteter i øvrigt).
  • at der foreligger underskrevne aftaler med samarbejdspartnere, som er væsentlige for projektets gennemførelse.
  • ansøgers og evt. øvrige projektdeltageres faglige kvalifikationer generelt og til at gennemføre projektet.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg vurderer dernæst de fagligt kvalificerede ansøgninger fra begge udvalg ud fra en samlet vurdering af følgende relevanskriterier:

  • projektets samfundsmæssige perspektiver, herunder projektets forventede betydning for arbejdsmiljøet
  • om projektet indeholder et tværgående samarbejde mellem forskellige ansøgere, når det er velbegrundet i forhold til problemstillingen
  • om projektets resultater kan omsættes til praktisk anvendelse for relevante interessenter
  • om projektet indeholder en gennemarbejdet plan for formidling af projektets resultater til relevante brugere.

Det Strategiske Arbejdsmiljøforskningsudvalg indstiller på baggrund af relevansvurderingen ansøgninger til beskæftigelsesministerens godkendelse. Udvalget kan desuden vælge at indstille til ministeren, at hele det ansøgte beløb eller en del heraf bevilges.

8. Hvornår får man svar på sin ansøgning?

Ansøgere kan forvente at få svar ca. 3 måneder efter ansøgningsfristens udløb. Afslag kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afvisninger begrundet i manglende overholdelse af formkrav eller for sen indsendelse indbringes for beskæftigelsesministeren..

9. Øvrige oplysninger

Arbejdsmiljøforskningsfondens sekretariat yder gerne telefonisk vejledning om formelle og tekniske forhold. Al henvendelse til fondens faglige udvalg skal ske gennem henvendelse til Arbejdsmiljøforskningsfondens sekretariat.

Sekretariatet kan træffes på tlf. 70 12 12 88 (tryk 4 for omstilling og bed om sekretariatsmedarbejder Kristian Molbo) eller på mailadressen forskningsfonden@at.dk.  

Se ansøgningsskema, bekendtgørelse om Arbejdsmiljøforskningsfonden mm. på www.at.dk/forskningsfonden.

Bilag - Definition af forskning, udvikling og udredning

Nedenstående definitioner er en vejledning til ansøgere til at afgøre hvilken kategori (forskning, udvikling eller udredning) en ansøgning tilhører. Alt efter hvilken kategori en ansøgning tilhører vurderes ansøgningens kvalitet af det relevante udvalg.

Afgrænsningen mellem forskning og udvikling/udredning kan være vanskelig. Begge indeholder et væsentligt nyhedselement. Arbejdsmiljøforskningsfonden støtter kun forskning, som er rettet mod løsning af et arbejdsmiljøproblem.

Grundlaget for Arbejdsmiljøforskningsfondens forståelse og anvendelse af begreberne er baseret på det daværende Strategiske Forskningsråds definitioner, og for at gøre definitionerne operationelle i forhold til fordelingen af ansøgninger imellem de to udvalg og behandlingen af ansøgninger, er definitionerne herunder præciseret:

Forskning er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden og forståelse. Anvendt forskning er rettet mod bestemte praktiske formål. Arbejdsmiljøforskning gennemføres oftest indenfor humanistiske, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner med de karakteristika med hensyn til teori, metode, relatering til anden forskning og kvalitetssikring (peer review), der følger heraf. Arbejdsmiljøforskning er ofte tværfaglig.

Udvikling er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning, udredning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, strukturer, systemer eller tjenesteydelser.

Udredning er systematisk belysning af en given problemstilling eller et vidensbehov, der oftest er affødt af et konkret og forholdsvis aktuelt vidensbehov i politiske, administrative eller andre praktiske sammenhænge. En udredning kan fx bygge på foreliggende forskning, anden litteratur, dokumentarisk materiale i øvrigt eller ny empiri. En udredning kan bl.a. dreje sig om indsamling af data, systematisering af viden, afklaring af opfattelser/synsvinkler på et område eller analyse af regler og strukturer inden for et felt.