Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Virkemidler i arbejdsmiljøet

Guldlok-princippet: Kan arbejdet designes, så vi bliver sundere af at udføre det

Ansøger: NFA
Bevilling: 5,0 mio. (2018)

Ligesom ”positive faktorer i arbejdet” er veletableret indenfor det psykosociale område, er der behov for en tilsvarende tilgang indenfor det ergonomiske område, der ikke kun fokuserer på at forebygge sygdom, men også på at fremme sundhed gennem udførelse af selve arbejdet, uden at det går på kompromis med kerneopgaven og produktivitet.

Formålet med projektet er via arbejdspladsinterventioner i børnehaver og på industriarbejdspladser at undersøge, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning og hvile, og forbedrer fysisk form og sundhed, uden at det går på kompromis med udførelsen af kerneopgaven og produktivitet.

Hvis interventionerne viser, at arbejdet kan tilrettelægges så det har sundheds- og kapacitetsfremmende effekter, uden at det reducerer produktiviteten, ses der et stort potentiale i at Guldlok kan bidrage til at løse flere af de store samfundsmæssige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling.

Virtual Design and Construction – kan nye software-teknologier forbedre arbejdsmiljøet i byggebranchen?

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2018)

Nye teknologier under paraplybetegnelsen Virtual Design and Construction (VDC) har gjort deres indtog i den danske byggebranche og forventes at revolutionere måderne, hvorpå bygningsarbejde planlægges, ledes og udføres.

Det overordnede formål med dette projekt er at undersøge barrierer og potentialer for, at VDC-teknologi kan bidrage til forbedringer af arbejdsmiljøet i byggebranchen. En af de barrierer, der specifikt fokuseres på, er, hvordan forskellige faggrupper i byggeorganisationen – VDC-professionelle, projekterende, byggeingeniører, arbejdsmiljøprofessionelle, byggeledere, formænd og medarbejdere – tænker arbejdsmiljøet ind i anvendelsen af VDC-teknologier. Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan inddrages arbejdsmiljø i det praktiske arbejde med VDC teknologi i de forskellige faser af byggeriet?
• Hvilken rolle spiller fagidentiteter i byggeorganisationen for integrationen imellem arbejdsmiljø og VDC-teknologi?
• Hvordan kan arbejdsmiljø, med udgangspunkt i erfaringer fra projektet, integreres i byggeprojekter, hvor VDC-teknologi indgår? – Workshopforløb med en bredere gruppe af interessenter.

Afdækning og håndtering af drypvis sygefravær i fire store organisationer

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,3 mio. (2018)

Formålet med projektet er at afdække mønstre og undersøge forklaringer på gentagne kortvarige episoder med sygefravær (drypvis sygefravær) i fire store danske organisationer med henblik på at udvikle konkrete guidelines til ledere/organisationer, som kan hjælpe dem til at håndtere denne type sygefravær mere hensigtsmæssigt. Projektet har følgende specifikke formål:

• En afdækning af sygefraværet i virksomheder samt en identificering af forskellige mønstre, herunder drypvis sygefravær.
• En afdækning af forskellige forklaringer og mekanismer i forhold til drypvis sygefravær, hovedsageligt betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø og kulturelle processer blandt medarbejdere.
• En afdækning af forskellige ledelsesmæssige/organisatoriske håndteringsstrategier i forhold til drypvis sygefravær, og hvilken viden virksomhederne mangler i forhold til håndtering af fraværet.
• Udvikling af et undervisningsmodul med guidelines til definition, identificering og håndtering af drypvis sygefravær.

Tværorganisatorisk Intervention mod Stress (TvIS)

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,5 mio. (2018)

Projektets hovedformål er gennemførelse og evaluering af en intervention til organisatorisk stressforebyggelse. Hovedparten af stressforebyggende interventioner på arbejdspladsen fokuserer på individrettede tiltag på trods af, at forskningen fremhæver vigtigheden af en participatorisk tilgang og inddragelse af de forskellige ledelseslag i organisationen. Virksomheden Novo Nordisk har udviklet og afprøvet en organisatorisk intervention mod stress, som netop baserer sig på disse anbefalinger, og ud fra virksomhedens interne evaluering synes interventionen at have været en succes. For at undersøge, om metoden kan anbefales til videre udbredelse, er det nødvendigt at teste metoden videnskabeligt. Projektet vil derfor:

• tilpasse interventionen og udvikle værktøjer for at styrke anvendeligheden i andre virksomhedskontekster
• afprøve interventionen på arbejdspladser med forskellige medarbejder-sammensætninger og organisationsstrukturer
• grundigt evaluere interventionen i forhold til anvendeligheden i forskellige kontekster samt i forhold til effekt på virksomhedens psykosociale arbejdsmiljø og særligt medarbejdernes oplevede stress
• udvikle en formidlingspakke ud fra de indsamlede erfaringer, som inkluderer en populærformidling af projektets resultater, læringspunkter og metode i praksis-relevant form og rettet mod forskellige typer af virksomheder.

Udredning om mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø

Ansøger: TeamArbejdslivBevilling: 1,1 mio. (2017)

Nye måder at skabe mobilisering af forskningsviden på arbejdspladser udvikles aktuelt i udlandet og giver inspiration til dansk arbejdsmiljøforskning. I litteraturen findes forskellige begrebsforståelser og perspektiver på arbejdet med vidensmobilisering især indenfor sundhedsforskning.

Derfor savnes en grundlæggende opsamling af disse og andre relevante teoretiske forståelser og praktiske erfaringer, så den kan vurderes i forhold til det danske arbejdsmarked og den danske arbejdsmiljøforskning

Dette projekt gennemfører først en litteratursøgning af international forskningslitteratur, som har inddraget problematikken omkring vidensmobilisering og udveksling mellem forskere og forskerbrugere. På grundlag af litteratursøgningens resultater gennemføres tre dialogseminarer, hvor forskere i dialog med grupper af ’forskerbrugere’ og relevante forskningsmiljøer drøfter resultaterne og udarbejder anbefalinger til at fremme vidensmobilisering i en dansk kontekst. Resultatet sammenfattes i en hvidbog. Hvidbogen forventes:

  • At identificere forskellige tilgange til vidensmobilisering og beskrive bagvedliggende begreber og perspektiver til fremme af udveksling og omsætning af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø
  • At udvælge og sammenfatte modeller og metoder med potentiale for at fremme strategi og aktiviteter for vidensmobilisering blandt forskere, forskningsinstitutioner og forskerbrugere.
  • At undersøge hvilke tilgange og metoder der kan understøtte forskere og forskningsbrugere i at udveksle og dele viden om arbejdsmiljø,
  • At pege på hvordan man kan fremme omsætning af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø til handling i det danske arbejdsmiljøsystem.

Risici og arbejdsmiljø blandt unge på de nye digitale arbejdsmarkeder – et kollaborativt udviklingsprojekt

Ansøger: AAUBevilling: 2,1 mio. (2017)

Det overordnede formål med projektet er at er skabe viden om unges arbejde på nye digitale arbejdsmarkeder, disse unges arbejdsmiljø, samt undersøge hvordan disse unge kan nås med arbejdsmiljøindsatser. Projektet har som mål at:

  • Afdække og skabe overblik over de arbejdsformer som unge deltager i på nye digitale arbejdsmarkeder.
  • Afdække arbejdsmiljøproblemer blandt unge under 30 år, på de digitale arbejdsmarkeder.
  • Udvikle praksisrelevante anbefalinger til hvordan unge på det digitale arbejdsmarked kan blive introduceret til og oplært i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
  • Udvikle og teste spørgeskema om arbejdsmiljø for unge der arbejder på digitale arbejdsmarkeder.

Der er en hastig fremvækst af nye digitalt arbejdsmarkeder, hvor især unge finder beskæftigelse. Dette betyder helt nye arbejdsformer for unge via digitale platforme. Et helt centralt begreb er i den sammenhæng ’platformsøkonomi’. Her formidles der arbejde, tjenesteydelser og services (her begrebsliggjort som ’platformsarbejde’) gennem kommercielle digitale platforme, som for eksempel appen ’AHandyHand’ m.fl. Det arbejde der udføres kan både kræve højt specialiseret viden, ingen eller mindre specialiseret viden. Samtidig har sociale digitale platforme skabt grobund for nye typer af arbejde, såsom modebloggere, Instagram-stjerner og YouTube-stjerner. Der mangler fortsat en samlet opgørelse over omfang og udbredelsen af denne type arbejde, men det antages at omfanget er stigende, idet det er et marked, der er i hastig vækst. 


Hvordan forbedres kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator? – forbedring af fundamentet for sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 2,2 mio. (2017)

Projektet har som formål at forbedre samarbejde og kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator(er) med henblik på bedst muligt at forebygge arbejdsmiljørisici under udførelse af byggeriet. For at understøtte formålet udarbejdes:

  • En internetbaseret drejebog, som bygherrer og arbejdsmiljøkoordinator (P) og (B) umiddelbart kan tage i anvendelse ved drøftelse og fastlæggelse af former og værktøjer for samarbejde og kommunikation mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator. Anvendelse af drejebogen skal bidrage til at kommunikationen i bred forstand, og under hele forløbet fra udbud til færdigt byggeri, forbedres.
  • Et inspirationskatalog med forslag til reguleringsmæssige tiltag, som myndigheder henholdsvis byggeriets parter kan anvende i forbindelse med drøftelser om ændring/uddybning af regler og vejledninger eller udformning af nye reguleringstiltag, der kan styrke samarbejde og kommunikationen mellem bygherre og arbejdsmiljøkoordinator.

I forlængelse af handleplanen 'Knæk-kurven' underskrev byggeriets centrale organisationer på Folkemødet 2016 et fælles værdigrundlag med ønsket om, i et forpligtende samarbejde, at forbedre arbejdsmiljøet på bygge-anlægsprojekter i Danmark markant. Organisationerne anbefaler bl.a. bygherrerne at give arbejdsmiljøkoordinatorerne et tydeligt mandat, samt at bygherrerne tilvejebringer de nødvendige ressourcer og kompetencer til at varetage ansvaret for arbejdsmiljøet. 


Håndtering af psykisk arbejdsmiljø - udvikling af et praksisorienteret arbejdsmiljøledelsessystem

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 2,7 mio. (2017)

Projektets hovedformål er at udvikle, afprøve og evaluere en model for systematisk ledelse af psykisk arbejdsmiljø (PSA), samt at skabe viden om, hvor og hvordan konkrete virksomheder på baggrund af denne model kan udvikle en ny ledelsespraksis, der kan identificere, forebygge og håndtere problemer knyttet til PSA. Projektet har som sekundært mål at bidrage til at kvalificere drøftelser mellem myndigheder og certificeringsbureauer om at integrere PSA i arbejdsmiljøcertificeringsordninger, hvor forskning peger på, at PSA både er svært at integrere i arbejdsmiljøledelsessystemer og i grundlaget for regelarbejde, tilsyn og vejledning.

Projektet bygger på et arbejdsmiljøledelsessystem fra Canada, som omfatter ledelse, monitorering og kontrol af det psykiske arbejdsmiljø, og hvis implementering dokumenteres af et forskningsprojekt. Projektet ’oversætter’ og afprøver den canadiske model i 6 forskellige danske virksomheder, som hver især tilpasser ledelsessystemet til egen kontekst. Forskergruppen støtter denne proces, som omfatter valg af temaer, prioritering af konkrete indsatser og iværksættelse ud fra systemets specifikationer. Herved opnås erfaringer med, hvordan ledelsessystemet udvikles og tilpasses den enkelte virksomheds egne ledelsessystemer, kultur og arbejdsmiljøarbejde. Erfaringerne samles, og der laves en tværgående analyse af muligheder og begrænsninger i at integrere identifikation, håndtering og forebyggelse af problemer i det psykiske arbejdsmiljø med et ledelsessystem.

På baggrund af evalueringen og den tværgående analyse udvikles en guideline for anvendelse af modellen og gennem dialog med centrale aktører udarbejdes forslag til, hvordan myndigheder, certificeringsbureauer og arbejdsmarkedsorganisationer kan udbrede bedre principper for ledelse af det psykiske arbejdsmiljø.


Udvikling af procesværktøj til NFA’s Virksomhedsskema om psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Arbejdet med psykisk arbejdsmiljø har høj prioritet på mange arbejdspladser, men meget tyder på, at ledere oplever vanskeligheder med at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Der er således behov at udvikle værktøjer, der kan understøtte den lokale arbejdsmiljøindsats.

Formålet med dette projekt er at udvikle et værktøj, der kan understøtte arbejdsmiljøindsatsen vedrørende det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne.

NFA har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø – Dansk Psykosocialt spørgeskema (DPQ). I forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet har NFA også udviklet et kortere spørgeskema – Virksomhedsskemaet – som virksomheder kan anvende til kortlægge det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

For at virksomhederne kan få det størst mulige udbytte af at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø, vil projektet udvikle et procesværktøj, som virksomhederne kan anvende til at guide dem gennem de forskellige faser fra kortlægning til den efterfølgende opfølgning og evaluering på det psykiske arbejdsmiljø. Procesværktøjet vil indeholde tre elementer:

  • En handlingsanvisende beskrivelse af psykisk arbejdsmiljø og de aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, der indgår i Virksomhedsskemaet
  • En tilbagemeldingsrapport, der beskriver virksomhedernes resultater for de forskellige aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, der indgår i Virksomhedsskemaet (inklusiv nationale referenceværdier)
  • En procesvejledning med praktiske råd til, hvordan virksomhederne kan arbejde videre med resultaterne fra kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø.

I forbindelse med udviklingen af procesværktøjet, vil Virksomhedsskemaet blive udsendt til et repræsentativt udsnit af arbejdstagere i Danmark, så der kan etableres nationale referenceværdier for Virksomhedsskemaet.


CAML – Effekten af certificeret arbejdsmiljøledelse

Ansøger: AAU
Bevilling: 3,5 mio. (2017)

Flere og flere danske virksomheder får certificeret deres arbejdsmiljøledelsessystemer ud fra den internationale standard OHSAS18001. En stor del af disse virksomheder har siden 2005 ydermere fået en kronesmiley og derved blevet fritaget for tilsyn. Denne standard erstattes i fremtiden af en ny ISO45001-standard, som forventes at føre til en yderligere udbredelse af disse systemer på både nationalt og internationalt plan.

Selvom certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer (CAML) er et udbredt virkemiddel blandt både private og offentlige virksomheder i Danmark, er vores viden om deres effekter meget begrænset. Fra tidligere primært kvalitative casestudier har vi viden om motivation, implementering og om de interne organisationsprocesser som certificering kan igangsætte på virksomhederne. Der er ikke i Danmark gennemført forskning som har undersøgt effekten af CAML på arbejdsmiljøarbejdet og på forekomsten af ulykker og erhvervssygdomme.
Projektets hovedformål er derfor at opnå ny viden om effekter af CAML som kan danne grundlag for bedst muligt at anvende dette virkemiddel i den danske arbejdsmiljøindsats. Projektet undersøger følgende tre forskningsspørgsmål:

  • Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på danske virksomheders arbejdsmiljøarbejde?
  • Har certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer en effekt på forekomsten af arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme i virksomhederne?
  • Hvad har betydning for om certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer får en positiv effekt på arbejdsmiljøarbejdet, arbejdsulykkerne og de anmeldte erhvervssygdomme?

Gennem sammenligning med ikke-certificerede virksomheder undersøges det om CAML har en effekt og i så fald, hvordan kontekstuelle faktorer påvirker denne effekt.


Psykosocialt arbejdsmiljø under organisatoriske forandringer – et interventionsprojekt

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,8 mio. (2016)

I dette projekt gennemføres og evalueres en forandringskompetence-indsats for at reducere negative psykosociale konsekvenser i forbindelse med en større forandringsproces blandt 500 medarbejdere i Novozymes. LEAN-forandringen består i en kulturændring omkring kvalitetssikring og løbende forbedringer samt introduktion af en række nye procedurer og værktøjer for problemidentifikation, målstyring og opgaveløsning.
Forskningsprojektet er designet som et randomiseret interventionsstudie, hvor der iværksættes en række initiativer for at sikre at nøglepersoner i den organisatoriske forandring kan gennemføre implementeringen af de nye LEAN-værtøjer, så det styrker nærmere end belaster det psykosociale arbejdsmiljø og gøres kongruent med den daglige drift.
Interventionen gennemføres i halvdelen af de involverede teams, og bygger på et målrettet træningsprogram for nøglepersoner for at gennemføre forandringer på en måde så forandringsprocessen både styrker drift og arbejdsmiljø. I træningen indgår såvel dialogprocesser, som spilbaserede simulationer og refleksioner over egen praksis.
Interventionen evalueres med en kombination af kvalitative og kvantitative metoder for at kunne analysere både hvad effekten af indsatsen er, og hvilke faktorer der har været medvirkende til, at den har den givne effekt. Dele af datamaterialet bygger på virksomhedens egne produktivitetsmål og trivselsmåling, mens andre indsamles specifikt til projektet (f.eks. evalueringsskemaer, interview, observationer).


Arbejdspladsvurderinger: Refleksivitet og rutine

Ansøger: KU, 1 post.doc
Bevilling: 3,5 mio. (2016)


I det foreliggende projekt anskues APV som et eksternt pålagt virkemiddel, der internt tilsigtes at fremme refleksivitet via selvevaluering og ansvarstagen for opfølgning. Det giver anledning til teoretisk at anskue APV i et organisatorisk spændingsfelt mellem refleksivitet og rutine. Det er kendt fra organisationsteorien, at rutiner bruges til at håndtere tvetydighed og kanalisere de former for information, som organisationen finder relevant. Mange organisationer bruger mere eller mindre standardiserede pakkeløsninger til dataindsamling til brug for APV, så som præspecificerede spørgeskemaer. Hvor egnede er sådanne rutiner i forhold til identifikation af eventuelle problemer på arbejdspladsen? Her tænkes ikke mindst på, hvorvidt og hvordan rutiner for dataindsamling kan rumme faktorer i det psykiske arbejdsmiljø på en måde, som virker troværdig som handlegrundlag i organisationen. Rutiner kan slide på opmærksomheden i organisationer, ligesom flere rutiner kan konkurrere om opmærksomheden. Det rejser spørgsmålet, om hvorvidt APV kommer til at stå isoleret i organisationen eller flettes sammen med andre relevante processer, herunder personaleledelse, strategi mm.

De empiriske nøglespørgsmål er: Hvordan karakteriserer centrale aktører brugen af APV? Hvilke forhold i organisationen øver indflydelse på brugen af APV, herunder hvorvidt APV sammenflettes med andre processer i organisationen? Kan der på baggrund af data identificeres typiske mønstre hos organisationer, der drager nytte af APV versus organisationer, der ikke gør? Projektet vil belyse brugen af APV både i dybden via case studier og i bredden via dokumentanalyser og et survey til et repræsentativt udvalg af arbejdsmiljørepræsentanter. 


Redskabet ”Funktionsevne på arbejde” - anvendelighed som mål og dialogredskab ved virksomhedens indsats mod sygefravær og førtidigt arbejdsophør

Ansøger: MarselisborgCentret
Bevilling: 0,7 mio. (2016)


Projektet validerer og tester anvendeligheden af redskabet ”Funktionsevne på arbejdet” (The Work Role Functioning Questionnaire – WRFQ 2.0) i en dansk arbejdspladskontekst. WRFQ 2.0 kortlægger hvilke krav i arbejdet, der volder vanskeligheder pga. medarbejderens fysiske og psykiske helbred. Funktionsevnen vurderes i relation til konkrete krav i arbejdet ved 27 spørgsmål indenfor 4 overordnede dimensioner:

  1. sociale og mentale krav
  2. fysiske krav
  3. planlægnings- og produktionsmæssige krav
  4. krav om fleksibilitet.

En samlet score for funktionsevne og en score for hver dimension af krav beregnes. WRFQ 2.0 forventes at kunne identificere specifikke problemområder i højere grad end mere generiske arbejdsevnemål og potentielt hjælpe lederen til at målrette relevante tiltag for at fastholde den enkelte tilbagevendte medarbejder. Redskabet er ligeledes potentielt anvendeligt for arbejdsprofessionelle i forbindelse med evaluering af interventioner rettet mod fastholdelse af medarbejdere, der er vendt tilbage til arbejde efter sygefravær.

For at validere og teste anvendelighed af redskabet gennemføres der en spørgeskemabaseret undersøgelse med 55 spørgsmål (WRFQ 2.0 og supplerende spørgsmål mhp. analyser) blandt ca. 100 medarbejdere i forløb ved ATE på LEGO i Billund, som alle er medarbejdere, der er på vej tilbage i arbejde efter sygemelding. Der udføres analyser mhp. at teste redskabets “reliability/reproducibility, internal consistency, floor and ceiling effects, construct validity og responsiveness”.

Efter afslutningen af undersøgelsen forelægges resultaterne for de involverede ledere og repræsentanter for de ansatte, og det diskuteres, hvordan lederne vil kunne anvende redskabet som et dialogværktøj i mødet med de ansatte, som har været sygemeldte. 


Succesfuld arbejdsmiljøkoordinering i byggebranchen

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,1 mio. (2016)


Formålet med dette projekt er at identificere, systematisere og fremstille de praksisser og karakteristika der kendetegner gode arbejdsmiljøkoordinatorers arbejde og derved skabe grundlag for udvikling af arbejdsmiljøkoordinatorers muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet på byggepladser i Danmark. Projektet gennemføres i 3 faser.

I fase 1 identificeres tolv succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer i den danske byggebranche. Dette gøres vha. en Delphi-proces hvor et ekspertpanel bestående af særligt branchekendte mennesker i samarbejde med forskergruppen udvælger tolv arbejdsmiljøkoordinatorer som er anerkendte for deres arbejde i branchen.

I fase 2 studeres hvilke praksisser og karakteristika der kendetegner de, i fase 1 udvalgte, særligt succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer. Dette gøres ved hjælp af observationsstudier, hvor de tolv særligt succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer skygges i hver to uger og interviewes i sammenhæng med disse observationer. Yderligere foretages i denne fase en sikkerhedsklimamåling på de udvalgte arbejdsmiljøkoordinatorers byggepladser.

I fase 3 anvendes denne viden til at styrke eksisterende lovpligtige undervisningsforløb for arbejdsmiljøkoordinatorer i byggebranchen. Dette gøres igennem tre workshops med deltagelse af både arbejdsmiljøkoordinatorer samt undervisere ved arbejdsmiljøkoordinatoruddannelserne. Der foregår desuden i projektet en løbende formidling til disse grupper.

Projektet vil besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvilke kompetencer og karakteristika kendetegner succesfulde arbejdsmiljøkoordinatorer på byggepladser og i byggevirksomheder i Danmark?
  2. Er der overensstemmelse imellem, på den ene side, disse kompetencer og karakteristika, og, på den anden side, lovfunktionens formål med at fremme koordineringen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø?
  3. Hvordan kan denne viden integreres i uddannelsen af arbejdsmiljøkoordinatorer og derved styrke arbejdsmiljøet på byggepladser i Danmark? 

Integreret voldsforebyggelse – Et randomiseret kontrolleret interventionsstudie til forebyggelse af vold og trusler i psykiatrien og kriminalforsorgen

 Ansøger: AMK Herning, 1 ph.d.
Bevilling: 5,2 mio. (2016)


Projektet har disse formål:

  • Udvikle konkrete redskaber til kortlægning af forebyggelsespraksis ift. vold og trusler
  • Afprøve Integreret Voldsforebyggelse (IV) på arbejdspladser i psykiatrien og i
  • kriminalforsorgen
  • Vurdere effekten af IV på virksomhedernes forebyggelsesklima og på hyppighed af vold og trusler i et randomiseret stepped-wedged design
  • Undersøge om implementering af interventionen har betydning for effekterne
  • Undersøge hvordan forudsætninger og kontekst har betydning for en vellykket
  • implementeringsproces (Ph.d.-projekt)
  • Omsætte projektets instrumenter og resultater til konkrete praksisrettede redskaber, der kan anvendes til systematisk forebyggelse på arbejdspladser med høj risiko for vold og trusler

Da psykiatrien og kriminalforsorgen har særlig høj risiko for vold og trusler, vil disse to brancher deltage i projektet.

I hovedprojektet gennemføres IV på 16 arbejdspladser, hvor de deltagende arbejdspladser randomiseres til 4 igangsættelsestidspunkter (dvs. 4 arbejdspladser igangsættes samtidig). Interventionen varer i alt 6 måneder fordelt på 3 måneders intensivfase (med involvering fra projektgruppen) og 3 måneders implementeringsfase (uden involvering fra projektgruppen). Når intensivfasen afsluttes for en gruppe arbejdspladser, igangsættes interventionen for den næste gruppe. Arbejdspladserne fungerer som kontrolgruppe, indtil interventionen igangsættes.

Første fase i interventionen er en identifikationsfase, hvor forebyggelsespraksis kortlægges (med spørgeskema, audits og fokusgrupper). Anden fase i interventionen er en problemløsningsfase, som indledes med et ledelsesseminar og et medarbejderseminar. Efterfølgende pågår en kontinuerlig cyklus af dataindsamling, analyse, handling og evaluering af fremskridtene i forhold til løsningen af de afdækkede problemer i hhv. ledelsesgruppen og arbejdsmiljøorganisationen samt i det daglige samarbejde mellem ansatte og nærmeste leder. Tredje fase er en kulturændringsproces som er gensidigt afhængig med problemløsningsprocessen. Igennem problemløsningsprocessen skabes der kulturændringer i form af øget tillid, øget involvering og øget grad af gensidighed mellem ansatte og ledelse. kulturændringsprocessen skaber motivation for at fortsætte problemløsningsprocessen, hvorved der skabes en positiv cirkel.


Udbredelse af et nationalt Branchespecifikt implementeringsredskab til god Arbejdsmiljøpraksis (UBA)

 Ansøger: NFA
Bevilling: 3,6 mio. (2016)


Der findes store mængder arbejdsmiljøviden af høj kvalitet, der desværre aldrig kommer ud på arbejdspladserne og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne. Den manglende udbredelse skyldes, at man ikke har forsket særligt meget i, hvordan man udbreder viden.

Projektets tre specifikke formål er:

  1. At skabe et internationalt og nationalt netværk med forskere og interessenter på arbejdsmiljøområdet, der gennem faglige seminarer, workshops og fælles formidling kan udvikle dansk forskning i udbredelse af arbejdsmiljøviden til danske arbejdspladser på tværs af forskellige brancher.
  2. At tilpasse og udbrede et webbaseret redskab for god arbejdsmiljøpraksis på danske arbejdspladser.
  3. At evaluere redskabets udbredelse.

Projektet kan få stor betydning for arbejdsmiljøet, fordi en bedre dansk forskning i udbredelse af arbejdsmiljøviden betyder, at danske arbejdspladser hurtigere og mere effektivt kan forbedre arbejdsmiljøet.

Et udbredelsesprojekt har sin berettigelse, når der er solid viden om det, der skal udbredes og modtagerne er stærkt motiverede for at få og bruge den viden. Mange års forskning i arbejdsmiljøet på SOSU-arbejdspladser gør dem til en oplagt case til udbredelsesprojektet. For at lykkes med udbredelsesforskning skal man kende interessenternes holdning til, hvad der virker. Derfor udvikler NFA i øjeblikket et arbejdsmiljøredskab, NORMA, med afsæt i erfaringer fra hele ’SOSU-Danmark’. Resultatet bliver en praktikerudviklet og evidensbaseret guideline - et rigtig godt afsæt at have, når man begynder på den egentlige udbredelsesforskning.

Dette projekts webbaserede redskab lanceres som en landsdækkende kampagne, der benytter sig af anerkendte udbredelsesmetoder fra udlandet og fra andre sektorer (fx sundhedsvæsenet) til den praktiske arbejdsmiljøindsats på danske SOSU-arbejdspladser. Evalueringen bliver omfattende og systematisk, og balancerer både videnskabens håndtering af bias (fejlkilder) og arbejdspladsernes behov for interventioner der kan bruges til hverdag. 


SOK strategier – Bedre og længere arbejdsliv

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,0 mio. (2016)


Den demografiske udvikling har ført til øget politisk prioritering af senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selvom tilbagetrækningsalderen er steget, ønsker flere end halvdelen af ældre arbejdstagere fortsat at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Pensionering er ofte forbundet med en stigning i trivslen, hvilket antyder, at mange har oplevet belastning og reduceret trivsel i tiden op til pensioneringen. Der mangler viden om, hvordan bedre og længere arbejdsfastholdelse af seniormedarbejdere uden reduceret trivsel i praksis kan opnås.

Seniormedarbejdere udfordres ofte af reduceret funktionsevne som følge af aldersrelaterede fysiske og kognitive forandringer og/eller helbredsproblemer, men dette påvirker ikke nødvendigvis medarbejdernes produktivitet på arbejdet. Projektet antager, at seniormedarbejdere anvender SOK strategier til at skabe balance mellem krav og ressourcer i arbejdet, og at de derved bevarer arbejdsevnen og øger deres trivsel og motivation for at blive i arbejde. I projektet omfatter SOK strategier kombinationer af Selektion (et særligt tilvalg af de arbejdsopgaver, der passer godt til den aktuelle arbejdsevne), Optimering (ressourceudvikling i form fx kompetenceudvikling eller fysisk træning) og Kompensation (anvendelsen af alternative midler i opgaveløsningen, fx arbejdspladsindretning, tekniske hjælpemidler, ændrede procedurer).

Internationalt er der udviklet spørgeskemaer til at måle SOK, men disse er ikke afprøvet i Danmark. Der findes endnu ikke et færdigt og gennemprøvet spørgeskema, som er rettet mod arbejdspladsen, og er tilpasset til, at der på det danske arbejdsmarked er en særlig tradition for samarbejde og medarbejderinddragelse.

Formålet med projektet er 1) at skabe viden om de komplekse mekanismer, der har indflydelse på, hvordan SOK udøves, 2) at udvikle en konceptuel model for sammenhænge mellem SOK strategier og trivsel, arbejdsevne og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og 3) at udvikle et dansk spørgeskema til at måle SOK på arbejdspladsen, hvor såvel det individuelle, gruppe og organisatoriske niveau inddrages. Spørgeskemaet testes og valideres på 1500 medarbejdere på udvalgte arbejdspladser indenfor henholdsvis sygepleje og industri (mejerier).

Den konceptuelle model og SOK spørgeskemaet vil skabe et teoretisk og metodemæssigt grundlag for fremtidig forskning i, hvordan aktiv anvendelse af SOK i praksis kan bidrage til et bedre og længere arbejdsliv. Derudover kan spørgeskemaet anvendes som redskab for virksomheder til at kortlægge faktisk anvendelse af SOK og rammerne herfor på arbejdspladsen som en del af deres arbejdsmiljøarbejde. 


Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og produktivitet – En registerbaseret follow-up undersøgelse

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,6 mio.

Negative sammenhænge mellem dårligt arbejdsmiljø og helbred er forbundet med store omkostninger for både samfundet, virksomhederne og arbejdstagerne. Men indenfor de senere år har der været stigende erkendelse af en positiv sammenhæng mellem godt arbejdsmiljø og produktivitet, og der har været stigende interesse i at få mere viden om disse sammenhænge. Forskningen i ”arbejdsmiljøøkonomi” har imidlertid været spredt, og der er ikke udviklet generelt accepterede metoder til at følge sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet over tid.

Projektets overordnede formål er 1) at videreudvikle metoder til at analysere sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet, 2) at udrede mulige kausale sammenhænge mellem forskellige indikatorer for kvaliteten af virksomheders arbejdsmiljø og deres produktivitet, og 3) at gennemføre en større brancherettet/brugerrettet formidling med det formål at øge danske virksomheders og interessenters viden om sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet.


Aktiv gravidpolitik på arbejdspladsen: Mere trivsel og mindre fravær

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 3,4 mio.

Projektets overordnede formål er at undersøge, om indførelse af en aktiv gravidpolitik øger tryghed og trivsel under graviditet og nedsætter det graviditetsrelaterede fravær.
Sygefravær under graviditet er højt i Danmark. Tal fra den danske fødselskohorte har vist, at 36 % af gravide kvinder er sygemeldt under graviditeten. Oftest skyldes fraværet almindelige graviditetsrelaterede gener, som forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Man har i befolkningsundersøgelser vist, at tilpasning på arbejdet reducerer sygefravær. På flere hospitaler har man positive erfaringer med indførelse af aktiv gravidpolitik, hvor man aktivt tager stilling til den gravides behov og tilpasser arbejdet, så det ikke er nødvendigt med en sygemelding. Effekten af en aktiv gravidpolitik er dog aldrig blevet undersøgt i en kontrolleret undersøgelse.


Praksis- og Evidensbaseret udvikling af anbefalinger i Rådgivning om Muskelskeletbesvær på Arbejdspladsen (PERMA)

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,4 mio.

Smerter i muskler og led (MSB) er den næst-hyppigste årsag til førtidspensionering i Danmark. Det koster i gennemsnit hver dansker syv år med nedsat livskvalitet og er årsag til næsten halvdelen af alle erstatningsgodkendte erhvervssygdomme og lidelser. 25 % af danskernes langtidssygefravær skyldes MSB.

Formålet med dette projekt er at udvikle et sæt praksis- og evidensbaserede anbefalinger til, hvordan MSB bedst forebygges på arbejdspladsen. Målet er at give arbejdsmiljørådgivere og arbejdspladser et evidensbaseret grundlag at handle ud fra, som kan bidrage til at forebygge og mindske MSB blandt medarbejderne.

Projektet vil:

  • undersøge, hvilke konkrete MSB-arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen arbejdsmiljørådgiverne har størst behov for anbefalinger om

  • udvikle anbefalinger til at forebygge og løse disse problemer baseret på forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer

  • tilpasse anbefalingerne

  • evaluere processen, så erfaringerne fra dette projekt kan anvendes til at udvikle andre anbefalinger på arbejdsmiljøområdet.


Bør gravide arbejde om natten? Et registerbaseret studie af den gravides helbred og sygefravær

Ansøger: AMK Bispebjerg 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio.

Arbejde om natten er udbredt og omfanget forventes ikke at blive mindre. Mange store og gode undersøgelser har belyst om arbejde om natten kan skade fosteret, men man ved meget lidt om, hvorvidt natarbejde under graviditeten kan skade moderen og føre til helbredsproblemer og sygefravær. Derfor er grundlaget for rationel rådgivning og regulering ufuldstændigt. Med etablering af den danske arbejdstidsdatabase er det muligt at adressere nogle af de væsentligste svagheder i tidligere undersøgelser og klarlægge om natarbejde er forbundet med en overrisiko for graviditetsrelateret sygefravær og de vigtigste komplikationer i graviditeten såsom bækkenløsning, svangerskabsforgiftning, svangerskabsdiabetes og fødselsdepression.

Det forventes, at undersøgelsen vil bidrage til en afklaring om der ér eller ikke er en risiko for nævnte svangerskabskomplikationer ved arbejde om natten. En sådan afklaring er vigtig, fordi arbejde om natten er udbredt, fordi der hersker stor usikkerhed om spørgsmålet blandt arbejdsmiljø- og sundhedsprofessionelle og fordi anbefalinger om helt eller delvist at undlade natarbejde under graviditet kan være meget indgribende for den gravide og for arbejdspladserne.


Forebyggelseskultur i nedrivningsbranchen - udvikling af et virkemiddel til forebyggelse af udsættelse for sundhedsskadeligt støv

Ansøger: TeamArbejdsliv
Bevilling: 2,0 mio.


Indånding af byggepladsstøv er årsag til en række lungesygdomme som lungekræft, silikose og KOL. Det er sygdomme, der i mange tilfælde først opstår sent i livet, man er derfor ikke altid opmærksom på risikoen, mens skaden sker. Skal sygdomme forebygges, bør det indgå i arbejdspladskulturen at undgå at indånde støv. På samme måde som det er lykkedes nogle byggepladser og nedrivningsfirmaer at gøre forebyggelse af ulykker til en naturlig del af arbejdet.

Målet med dette projekt er at udvikle et virkemiddel, som nedrivningsbranchen kan anvende til at forebygge at medarbejderne udsættes for indånding af sundhedsskadeligt støv. Virkemidlet har det udgangspunkt, at relevante hjælpemidler og kendskab til sundhedsfaren ved at indånde støv allerede forekommer i branchen, men at det er vanskeligt at udvikle og fastholde en forebyggende arbejdspladskultur. Virkemidlet indeholder et værktøj til at lave en forebyggelsesplan for hver nedrivningsopgave, et træningsforløb for ledere og medarbejdere i at gennemføre audits af arbejdspladsen og støtte til den daglige leder.


Implementering af forebyggende psykosociale indsatser

Ansøger: DTU
Bevilling: 1,9 mio.


Arbejdsrelateret stress er stadig et uløst problem og er det næsthyppigste arbejdsrelaterede sundhedsproblem i Europa. Forskningen i forebyggende psykosociale indsatser har vist sig at være mangelfuld i forhold til at forstå, hvad der skal til for at en implementering af en indsats lykkes. Der mangler konkret viden om hvilke faktorer som fremmer og hæmmer en implementeringsproces. Målet med dette projekt er 1) at undersøge hvilke fremmende og hæmmende faktorer, som påvirker implementeringen af psykosociale indsatser, og 2) at bruge disse faktorer til at udvikle et procesværktøj til brug ved implementering af psykosociale indsatser i fremtiden. Dette gøres ved at besvare følgende forskningsspørgsmål:

  • Hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige faktorer har indflydelse på implementeringen af psykosociale indsatser?
  • Hvad kendetegner et procesværktøj, som inkluderer disse faktorer?

DK-JEM: En landsdækkende dansk arbejdsmiljøkohorte med job- og eksponeringsdata – en åben forskningsressource

Ansøger: AMK Bispebjerg
Bevilling: 7,1 mio., 1. ph.d., 5 post.doc

Projektets overordnede formål er at etablere en åben international forskningsressource på arbejdsmiljøområdet for at fremme tids- og kost effektive undersøgelser af arbejdsmiljø, helbred og arbejdsmarkedstilknytning og for at samle arbejdsmiljøforskningen inden for forskellige områder.

De specifikke formål er:

  1. at etablere en landsdækkende kohorte omfattende alle erhvervsaktive personer i Danmark i perioden fra 1964-2012 med validerede data om fag og branche gennem livet
  2. at koble oplysninger om de enkelte personers psykosociale, biomekaniske, fysiske og kemiske erhvervsmæssige påvirkninger til kohorten
  3. at illustrere anvendeligheden af kohorten som åben forskningsressource ved studier af aktuelle arbejdsmiljørelevante problemstillinger, hvor fordelen ved at bruge en meget stor undersøgelsesgruppe og inddrage forskellige arbejdsmiljø-påvirkninger (som oftest studeres hver for sig) kommer til sin fulde ret. 
Dansk sundhedsforskning har høstet stor international anerkendelse for resultater, der er opnået ved brug af offentlige registre, men arbejdsmiljøforskningen halter noget bagefter, blandt andet fordi oplysninger om arbejdsmiljø ikke indgår i disse registre. Hovedformålet med dette projekt er at råde bod på dette ved at oprette en landsdækkende population af alle erhvervsaktive i perioden 1964-2013 med oplysninger om jobtitel (fag) gennem livet. På grundlag af jobtitel og branche tilføjes specifikke oplysninger om den enkeltes livslange udsættelse for psykosociale, biomekaniske, fysiske og udvalgte kemiske arbejdsmiljø påvirkninger (såkaldte ’jobeksponeringsmatricer’ (JEM)). Perspektivet er med tiden at koble flere og flere specifikke arbejdsmiljøpåvirkninger samt data om livsstil og miljøpåvirkninger til databasen og på denne måde skabe en værdifuld forskningsressource, som skal være åben for andre forskere nationalt og internationalt.

Projektet er baseret på et samarbejde mellem en række større forskningsenheder på arbejdsmiljøområdet i Danmark, herunder NFA, og i forskningsprogrammet er indbygget forskeruddannelse med henblik på styrket rekruttering af yngre forskere og en styrket kontinuitet ved at fastholde talentfulde forskere på området i post.doc-stipendiater.


Nye perspektiver på Medarbejderinddragelse i Arbejdsmiljøinterventioner (NyMA)

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,2 mio., 1 ph.d.

Inddragelse af medarbejderne er et centralt element i den nordiske tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. For eksempel anbefales medarbejderinddragelse af både Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Arbejdstilsynet som et vigtigt redskab for virksomheder i deres praktiske arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet.

På trods af anbefalingerne mislykkes mange medarbejderinddragende arbejdsmiljøindsatser (MA). Dette kan skyldes, at virksomhederne ikke opfylder forudsætninger for, at en MA kan gennemføres effektfuldt (fx et godt samarbejdsklima i arbejdsgrupperne eller en høj grad af medarbejderinddragelse). Der er derfor behov for at undersøge, hvilke forudsætninger og procesfaktorer, der skal være til stede for, at en MA giver de ønskede effekter.

Derudover mangler der viden om, hvordan medarbejderinddragelsen påvirker medarbejdernes indbyrdes relationer i arbejdsgruppen og til den nærmeste leder. Eksempelvis kan gennemførelsen af MA styrke samarbejdsrelationerne, men også svække disse, hvis der blotlægges uoverensstemmelser og konflikter. 

Projektet omfatter et hovedprojekt og et ph.d.-projekt. Formålet med hovedprojektet er at undersøge, hvilke forudsætninger (fx et godt samarbejdsklima i arbejdsgruppen og en høj grad af medarbejderinddragelse) der skal være opfyldte for at en MA bliver gennemført som planlagt, samt om kvaliteten af forandringsprocessen (udtrykt ved forskellige mål for, om interventionen er gennemført som planlagt og medarbejdernes oplevelse af interventionen) påvirker effekter af MA på trivsel, engagement og job crafting.

Formålet med ph.d.-projektet er at undersøge, hvilke mekanismer der betinger, om MA har positiv henholdsvis negativ indvirkning på samarbejdsrelationer i arbejdsgruppen og til nærmeste leder, samt om ændringer i samarbejdsrelationerne hænger sammen med effekten af MA på trivsel, engagement og job crafting.


PUSAM – Projekt om Unge, Sårbarhed, Arbejdsmiljø og Marginalisering

Ansøger: AMK Herning, 1 ph.d. 
Bevilling: 4,0 mio.

Projektet undersøger individuelle, socioøkonomiske og arbejdsmiljørelaterede faktorers betydning for såvel en positiv ’entré’ på arbejdsmarkedet såvel som en stabil arbejdsmarkedstilknytning som 27-28 årig baseret på spørgeskemaer og registeroplysninger vedr. 20-årige i det tidligere Ringkøbing Amt i 2004 og opfølgning fra spørgeskemabesvarelser i 2011, hvor de unge er 27/28 år samt registeroplysninger fra 2004/2014. Projektet indeholder en metodeudvikling vedr. definitioner og afgrænsning af begreberne ’stabil arbejdsmarkedstilknytning’ og ’positiv entré’ på arbejdsmarkedet. Projektet identificerer arbejdsmiljøfaktorer af betydning for succesfuld integration af unge på danske arbejdspladser. Herunder indkredses højrisikopopulationer identificeret ud fra hvilke individuelle faktorer, der øger den enkelte medarbejders sårbarhed ved indtrædelse i arbejdslivet. Herved skabes der viden om, hvilke forhold det på arbejdspladsniveau er vigtigt at fokusere på, når nye, unge medarbejdere skal indsluses på arbejdsmarkedet.


Effekten af pauser under akutte kirurgiske operationer på kirurgers træthed og koncentration i nattevagt 

Ansøger: Herlev Hospital, 1 ph.d. 
Bevilling: 0,2 mio.

Der foreligger sparsom viden omkring, hvordan man bedrer lægers arbejdsmiljø under uplanlagte operationer under nattevagter. Ved at foretage dette studium, skabes der opmærksomhed omkring lægers arbejdsmiljø og man vil ligeledes indirekte forbedre patientsikkerheden.

Projektet har derfor til formål at undersøge, hvorvidt fast indlagte pauser under akut kirurgi i nattevagten har en gavnlig effekt på kirurgens velbefindende og præstation. Dette er med henblik på at forbedre lægernes arbejdsmiljø og det er ved andre studier vist forbedringer i kirurgers arbejdsmiljø i forbindelse med planlagt operationer, der foretages i dagtiden.


Arbejdstid, arbejdsulykker og hjertesygdom

Ansøger: NFA 
Bevilling: 3,0 mio.

Iskæmisk hjertesygdom og arbejdsulykker har store konsekvenser for både den enkelte arbejdstager og samfundet. Målet er at få viden om, hvordan sammenhænge mellem arbejdstid og helbred bliver påvirket af f.eks. vores køn, alder, uddannelsesniveau og anciennitet. Projektet vil derfor undersøge om arbejdstiden, f.eks. dag- eller natarbejde eller skiftende arbejdstider påvirker vores helbred forskelligt. Kommer f.eks. unge med aften- og nattearbejde oftere ud for en arbejdsulykke på grund af deres arbejdstider end ældre? Der vides stadig for lidt om, hvordan arbejde på forskellige tider af døgnet påvirker vores helbred.

Indtil nu har undersøgelser om arbejdstid og helbred ofte fokuseret på specifikke jobgrupper eller omfattet relativt få deltagere med f.eks. aften- eller nattearbejde. Der mangler derfor generel viden om, hvorvidt:

  • nogle typer og kombinationer af arbejdstider øger risikoen for mere sjældne skader på helbredet, som f.eks. iskæmisk hjertesygdom.
  • nogle grupper af arbejdstagere, f.eks. unge, er mere udsat for arbejdsulykker på grund af deres arbejdstider.

Projektet vil dermed bidrage med ny viden om, hvorvidt der er grupper af arbejdstagere, som har større helbredsmæssige risici i forhold til forskellige måder at tilrettelægge arbejdstiden på og dermed hvordan arbejdspladser kan tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid mest hensigtsmæssigt i forhold til at beskytte medarbejdernes helbred.


Har anmeldelsen af en arbejdsbetinget lidelse en effekt på den anmeldte medarbejders helbred og arbejdsmarkedstilknytning?

Ansøger: AMK Bispebjerg, 1 ph.d.
Bevilling: 2,4 mio.

Projektet søger at belyse om anmeldelsen af en arbejdsrelateret lidelse har en effekt på den anmeldte medarbejders helbred og arbejdsmarkedstilknytning. Projektet baserer sig på både en kvalitativ og en kvantitativ tilgang. I undersøgelsen sammenlignes data fra ca. 920 medarbejdere fordelt på grupperne:

  • Anmeldte psykiske sygdomme.
  • Anmeldte hudsygdomme.
  • Anmeldte rygsygdomme.
  • Uanmeldte medarbejdere arbejdsrelaterede psykiske lidelser.
Projektet samarbejder med Arbejdsskadestyrelsen.

Betydningen af arbejdsmigration fra Østeuropa for det danske arbejdsmarked

Ansøger: AAU, 2 ph.d.
Bevilling: 3,4 mio.

Formålet med projektet er at afdække hvilke konsekvenser tilstedeværelsen af arbejdsmigranter fra en række østeuropæiske EU-lande har for arbejdsmiljø og arbejdsvilkår på danske arbejdspladser. Fokus er på det faglærte og ikke-faglærte arbejdsmarked inden for bygge-anlægs- og rengøringsbranchen.

Projektet vil konkret undersøge:

  • Hvordan påvirker arbejdsmigrationen det danske arbejdsmarked ift. segregering, lønudvikling, arbejdsudbud, arbejdsulykker og i form af eventuelle ændrede mønstre for arbejdsmarkedsintegrationen (inklusion, eksklusion og tilbagetrækning), både for migrantarbejdere og danske arbejdere?
  • Hvordan påvirker arbejdsmigrationen institutionelle strukturer, normer, traditioner og praksisser på de danske arbejdspladser; hvilken betydning har arbejdsmigrationen for sikkerhedskulturen og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen?
  • Hvilke konsekvenser har arbejdsmigrationen for arbejdstagernes levevilkår og hvorledes påvirkes deres selvidentitet?

Pba. kortlægningen af konsekvenserne (af arbejdsmigranternes tilstedeværelse) for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser vil projektet udvikle konkrete løsningsforslag til de fremkomne problematikker.


Virksomhedens ansvar for medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed – retlige virkemidler i et forebyggelsesperspektiv

Ansøger: KU, 2 ph.d. 
Bevilling: 2,8 mio.

Projektet tager udgangspunkt i de seneste mange års udvikling i den retlige regulering af beskyttelsen af de ansattes fysiske og psykiske sundhed. Den centrale regulering på området udgøres fremdeles af arbejdsmiljølovgivningen, men denne lovgivning suppleres i stigende grad af andre virkemidler med forankring i navnlig arbejdsretten, men også erstatningsretten, socialretten, CSR og anden ’soft law’ har betydning for retsdannelsen. Kompleksitet og delvis uoverskuelighed præger i stigende grad det samlede billede.

Formålet med projektet er med baggrund heri at analysere og vurdere den samlede retlige regulering indenfor to områder: Det psykiske arbejdsmiljø og de ansattes fysiske sundhed. Et centralt fokus bliver samspillet mellem arbejdsmiljøloven og de øvrige retsdannelser. Der anlægges et forebyggelsesperspektiv: Grundlaget for vurderingen af det samlede regelværk er dettes egnethed til effektivt at fremme arbejdsmiljøet på virksomhederne. På baggrund af undersøgelsen vil behovet for evt. ændringer i lovgivningen mv. blive overvejet og konkrete anbefalinger herom vil blive udformet.