Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Projekter om psykisk arbejdsmiljø

Følelsesmæssige krav i arbejdet og arbejdsmarkedstilknytning. En registerbaseret undersøgelse af 1,5 millioner medarbejdere i Danmark

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Følelsesmæssige krav i arbejdet vedrører aspekter i arbejdet, der indebærer en følelsesmæssig indsats af medarbejderne. Nuværende viden om følelsesmæssige krav og medarbejdernes helbred og sygefravær viser modstridende resultater alt efter, hvordan følelsesmæssige krav måles. Samtidig mangler der viden om, hvad der kan gøres på arbejdspladsen for at afbøde mulig negativ påvirkning af høje følelsesmæssige krav i job, hvor høje følelsesmæssige krav er uundgåelige.

Hovedformålet med projektet er derfor at skabe ny forskningsbaseret viden om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning, og om en mulig sammenhæng kan afbødes af ressourcer i arbejdsmiljøet.

Projektet vil derfor undersøge om følelsesmæssige krav i arbejdet hænger sammen med øget risiko for tab af arbejdsmarkedstilknytning. Resultater vil vise, om de forventede sammenhænge er særligt udbredte i nogle job- og aldersgrupper og fraværende i andre, og om der er ressourcer i arbejdsmiljøet, som kan afbøde sammenhængene. Resultaterne vil medvirke til at kvalificere tidligere og modstridende resultater på området.  


Vold, trusler og chikane mod lærere i Folkeskolen

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,0 mio. (2017)

Vold, trusler og chikane mod lærere er et stigende problem på de danske skoler, hvilket bekræftes af forskellige undersøgelser.

Der er en sammenhæng mellem vold og trusler mod lærerne og øget rapportering af psykiske symptomer som frustration, vrede, angst, tristhed, træthed, hovedpine og irritabilitet og øget risiko for jobskifte eller tilbagetrækning fra arbejdsmarkeder. Samtidig er der studier, der viser, at arbejdsmiljøet og ledelsens forebyggende indsats reducerer risikoen for at vold og trusler rettet mod ansatte opstår.

Dette er dog sparsomt undersøgt. Der er derfor brug for videnskabelige undersøgelser om omfanget og typen af vold, trusler og chikane, og hvorvidt faktorer i arbejdsmiljøet og et godt forebyggelsesklima kan mindske risikoen for vold og trusler mod lærere. Ligeledes mangler der studier med fokus på, hvordan vold, trusler og chikane påvirker lærernes mentale helbred og engagement, og hvilke forhold på arbejdspladsen, der kan mindske de helbredsmæssige risici. Samlet mangler der viden, der kan pege på konkrete forebyggelsestiltag på danske skoler i forhold til vold, trusler og chikane. På den baggrund har dette projekt til formål at:

Undersøge hyppigheden af vold, trusler og chikane rettet mod lærere på skoler

  • Identificere risiko- og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til vold, trusler og chikane
  • Analysere sammenhængen mellem vold, trusler og chikane og lærernes mentale helbred og engagement i arbejdet
  • Identificere beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet i forhold til lærernes mentale helbred og engagement i arbejdet efter eksponering for vold, trusler og chikane
  • Udarbejde vejledninger til forebyggende indsatser til skoleledere, skolebestyrelser, og arbejdsmiljøorganisationer på baggrund af projektets resultater 
     

Undersøgelse af sammenhængen mellem skifteholdsarbejde og udvikling af neurodegenerative og psykiatriske lidelser blandt danske sygeplejersker

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio. (2017)

Resultater fra både internationale og danske studier har vist, at skifteholdsarbejde er forbundet med en række negative helbredsmæssige konsekvenser, som bl.a. øget risiko for udvikling af hjerte- og karsygdomme, diabetes og kræft. Der er også rejst mistanke om, hvorvidt skifteholdsarbejde kan medvirke til psykiske og neurodegenerative lidelser. Der er imidlertid kun få epidemiologiske undersøgelser til underbyggelse heraf. Omkring 90 % af danske sygeplejersker har på et tidspunkt i deres arbejdsliv være involveret i skifteholdsarbejde, hvorfor denne gruppe er særlig velegnet til at belyse helbredeffekter forbundet med denne type arbejde. I denne prospektive registerbaserede undersøgelse kobles 28.731 kvindelige sygeplejersker fra den Danske Sygeplejerskekohorte til nationale sundhedsregistre med henblik på at undersøge om skifteholdsarbejde påvirker risikoen for at udvikle psykiske og neurodegenerative lidelser - herunder Alzheimers, Demens, Parkinsons og Multipel Sklerose. Projektet vil tilvejebringe viden om, hvorvidt skifteholdsarbejde blandt danske sygeplejersker påvirker både psykisk helbred såvel som risikoen for udvikling af neurologiske tilstande.

 

 


Oplevelsen og betydningen af indflydelse i arbejdet mellem selv-ledelse og målstyring: et mixed methods studie

Ansøger: NFA
Bevilling: 3,4 mio. (2016)

Projektets formål er at opdatere vores viden om oplevelsen og betydningen af indflydelse i det moderne arbejdsliv. Projektets resultater kan anvendes i praksis til at etablere et indflydelsesniveau, som øger medarbejdere og lederes psykiske velbefindende og muligheder for at løse kerneopgaven.
Projektet vil kombinere kvantitative og kvalitative analyser (mixed methods) for at besvare følgende forskningsspørgsmål:

  1. Hvad betyder indflydelse i arbejdet for medarbejderes og lederes psykiske velbefindende, selvvurderede stressniveau og oplevelse af mulighederne for at løse kerneopgaven?
  2. Hvilken betydning har de to samtidige og ofte modsatrettede styringsrationaler - selvledelse og målstyring - for medarbejderes og lederes oplevelse af graden og karakteren af indflydelse i arbejdet?
  3. Hvad gør medarbejdere og ledere i praksis for at skabe et indflydelsesniveau, der muliggør løsning af kerneopgaven og fremmer et godt psykisk velbefindende?
  4. Er sammenhængen mellem indflydelse og psykisk velbefindende non-lineær, således at mere indflydelse er forbundet med bedre velbefindende op til et vist punkt, hvorefter mere indflydelse er forbundet med mindre velbefindende?
  5. Er sammenhængene mellem indflydelse i arbejdet og hhv. psykisk velbefindende, selvvurderet stressniveau og mulighederne for at løse kerneopgaven ens eller forskellige i forskellige typer af jobs?

I de kvantitative analyser anvendes spørgeskemabesvarelser fra 4340 personer, der i 2015 blev tilfældigt udvalgt indenfor 14 jobgrupper, som repræsenterer det danske arbejdsmarked bredt (fx, postbude, skolelærere, læger). I de kvalitative analyser gennemføres fokusgruppeinterviews og feltstudier med observation på arbejdspladser inden for henholdsvis vidensarbejde og relationsarbejde, fordi selvledelse og målstyring her ofte anvendes samtidig. Dette giver mulighed for detaljeret at undersøge indflydelse i organisationer, der i særlig grad er præget af selvledelse og målstyring. Fordi betydningen af indflydelse på det danske arbejdsmarked bredt undersøges, opnås også viden om indflydelse i arbejdet, som kan anvendes på tværs af brancher.

 


Hvad betyder det psykosociale arbejdsmiljø og individuel sårbarhed for rapportering af mobning på arbejdspladsen?

Ansøger: AMK Bispebjerg, 1 ph.d.
Bevilling: 2,2 mio. (2016)


Undersøgelsens formål er at undersøge i hvilket omfang det psykosociale arbejdsmiljø målt ved krav-kontrol modellen, anstrengelses-belønningsmodellen, organisatorisk retfærdighed (procedurer og relationer), ledelseskvalitet, social kapital og rolleuklarhed prædikterer senere rapportering af mobning samt den relative betydning af disse faktorer (hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt). Vi vil også analysere om og hvordan personlige karakteristika påvirker sammenhængen mellem psykisk arbejdsmiljø og rapportering af mobning, hvilket kan have betydning ved planlægning af indsats overfor muligt særligt sårbare medarbejdergrupper.
Projektet er baseret på allerede indsamlede data (PRISME og MODENA kohorten), hvor knapt 4.000 offentligt ansatte organiseret i omkring 400 arbejdsenheder i Region Midt har besvaret spørgeskemaer med 2 års mellemrum i 2007, 2009 og 2011. I data-analysen ses på den prospektive sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø målt som medarbejdernes gennemsnitlige opfattelse og nye rapporteringer af mobning.

Undersøgelsen gennemføres af en ph.d.-studerende med en baggrundsgruppe af forskere med ekspertise indenfor epidemiologi, arbejdsmedicin, arbejdspsykologi og biostatistik. Resultater foreligger efter 3-4 år og vil forhåbentligt kunne danne grundlag for opdaterede anbefalinger og indsatser til at imødegå mobning på arbejdspladsen.

Sideløbende med PhD projektet gennemføres en mindre pilotundersøgelse for at afklare, om det kan lade sig gøre at inddrage arbejdspladsen med henblik på information om mobbeprocesser som supplement til oplysninger fra mobningsramte. I samarbejde med Arbejdstilsynet tilbydes medarbejdere i Region Hovedstaden som kontakter arbejdstilsynets mobbe-hotline rådgivning ved klinisk psykolog ved Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, og i forbindelse hermed undersøges i hvilket omfang der med den mobbe-ramtes frivillige samtykke kan indhentes yderligere fortrolig information fra kolleger og/eller ledere på arbejdspladsen. I givet fald vil der være grundlag for et senere projekt, som belyser mobbeprocesser på arbejdspladsen fra flere sider.

 


Negative sociale relationer på arbejdspladsen og risiko for diabetes og hjertekarsygdom

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 0,9 mio. (2016)


Det er veletableret, at visse dimensioner af psykisk belastende arbejdsmiljø kan medføre en moderat øget risiko for en række kroniske sygdomme, heriblandt hjertekarsygdom og type 2 diabetes. De helbredsmæssige konsekvenser af andre aspekter af psykisk arbejdsbelastning, som fx vold, trusler og krænkende adfærd er til gengæld mindre velbelyst.

For at kunne etablere virkningsfulde interventioner på området er det vigtigt fokusere på flere dimensioner af psykisk arbejdsbelastning samt afdække de mekanismer, hvorigennem psykisk arbejdsbelastning påvirker helbredet.

Nærværende forskningsprojekt har til formål at afdække sammenhængen mellem negative sociale relationer på arbejdspladsen (herunder vold, trusler og krænkende adfærd) og risikoen for udvikling af diabetes og hjertekarsygdom samt at kvantificere de mentale, adfærdsmæssige og fysiologiske mekanismer, der kan forklare en sådan sammenhæng.

Projekts formål belyses ud fra omfattende data fra fem veletablerede, internationalt anerkendte forløbsundersøgelser af arbejdsforhold og sundhed fra Danmark, Sverige, England, Finland og Frankrig. Tilsammen indeholder disse studier gentagne målinger af psykisk arbejdsbelastning, depression, sundhedsadfærd og helbred på over 180.000 personer.

Som følge af den store statistiske styrke, man opnår ved at koble data fra disse studier, vil projektet bidrage med en unik mulighed for også at adressere mindre hyppigt forekommende arbejdsbelastninger såsom vold, trusler og krænkende adfærd på arbejdspladsen samt at sikre en klar tidsmæssig adskillelse af årsag og virkning i afdækningen af de underliggende mekanismer.

 


Hvad betyder det psykosociale arbejdsmiljø for diabetes, sygefravær og førtidspensionering i den danske arbejdsstyrke?

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 3,9 mio. (2016)

Hovedformålet er at skabe viden om, hvorvidt arbejdspladsen kan være et sted, hvor sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet kan forebygges.

Hovedprojektet undersøger:

  • Sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for langtidssygefravær og førtidspension.
  • Om sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for hhv. langtidssygefravær og førtidspension varierer for socioøkonomiske grupper, jobgrupper og brancher.

Ph.d. projektet undersøger:

  • Sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for diabetes, og om en mulig sammenhæng kan forklares af sundhedsadfærd og psyko-fysiologiske forstyrrelser.
  • Om psykosociale arbejdsmiljøfaktorer forudsiger risikoen for langtidssygefravær blandt medarbejdere med diabetes, og om disse sammenhænge er forskellige fra sammenhænge om arbejdsmiljø og sygefravær i hele arbejdsstyrken, som undersøgt i hovedprojektet.

Datagrundlaget er den igangværende AH 2012-2020 undersøgelse, med ca. 41.000 medarbejdere, som følges op i nationale helbreds- og overførselsindkomstregistre.
 
Resultaterne vil vise, hvilke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer der har og ikke har betydning for risikoen for langtidssygefravær, førtidspension og diabetes i den danske arbejdsstyrke, og om sammenhængene er forskellige i forskellige grupper. Derudover vil resultaterne vise, hvilke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer der er betydningsfulde for risikoen for sygefravær blandt medarbejdere, som har diabetes, og om disse faktorer er forskellige fra risikofaktoren for sygefravær i hele arbejdsstyrken. Disse resultater vil give forskningsbaseret viden, som kan bruges til udvikling af målrettede initiativer til forebyggelse af langtidssygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet samt til at fremme medarbejdernes helbred.


Arbejdspladsen som ressource. Internationale forløbsundersøgelser af arbejdspladsressourcer og forbedret psykisk arbejdsmiljø

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 4,3 mio.

Tidligere forskning i psykisk arbejdsmiljø har primært fokuseret på arbejdsrelaterede belastninger og de medfølgende stressrelaterede helbredsproblemer. Ud fra et forebyggelsesperspektiv er det imidlertid mere interessant at undersøge, om man kan identificere ressourcer på arbejdspladsen, der kan medvirke til en forbedring i medarbejdernes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø, modvirke effekten af ​​stressbelastninger og beskytte medarbejdernes helbred.

Formålet med forskningsprojektet er således at identificere ressourcer på arbejdspladsen der kan fremme medarbejdernes sundhed og reducere sygefravær.


Stadig ramt? Et studie af langtidskonsekvenser af vold på arbejdspladsen

Ansøger: CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Bevilling: 1,0 mio.

Langtidskonsekvenserne af vold på arbejdspladsen er dårligt belyst. Dette forskningsprojekt vil derfor belyse arbejdsrelaterede og sundhedsmæssige konsekvenser af vold på arbejdspladsen i et 10-års perspektiv. Projektet baserer sig på et solidt datamateriale fra en større spørgeskemaundersøgelse koblet med relevante registeroplysninger.

Projektet vil kunne bidrage til at fremme samfundets forståelse for voldsofres situation og dermed influere muligheder for støtte og kompensation. Den viden, der skabes om udsatte grupper, kan anvendes til at identificere områder, hvor behovet for tilbud er særligt stort.


Stressfaktorer på arbejde og i privatliv hos gravide kvinder: Betydning for astma og andre allergiske sygdomme hos børnene

Ansøger: NFA, 1 ph.d.
Bevilling: 2,9 mio.

1/3 af kvinder i Danmark i den fødedygtige alder har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, og stadig flere kvinder føler sig stressede i hverdagen. Mors stress under graviditeten er en mulig årsag til den store stigning i allergiske sygdomme de sidste 30 år. Et nyt systematisk review udført af ansøgerne tyder på, at stress under graviditeten øger risikoen for allergiske sygdomme med ca. 50 %.

Hovedformålet med dette projekt er at tilvejebringe viden om sammenhængen mellem allergiske sygdomme hos børn og arbejdsstress hos deres mor under graviditeten. Samtidig undersøges kombinationseffekter af arbejdsstress og stress i privatlivet for at blive klogere på betydningen af den samlede stress udsættelse. Der er tre specifikke delmål:               

 

  • At undersøge den kombinerede effekt af arbejdsstress og stress i privatlivet under graviditeten på udviklingen af astma, høfeber og børneeksem blandt børnene.
  • At undersøge den kombinerede effekt at stress under og efter graviditeten på astma, høfeber og børneeksem blandt børnene.
  • At undersøge om en eventuel effekt af stress under graviditeten afhænger af barnets køn

MEMORIA. Stressorer i arbejdslivet, selvoplevet stress og demens

Ansøger: KU, 1 ph.d.
Bevilling: 4,4 mio.


I takt med at levealderen stiger og der bliver flere ældre, stiger også antallet af mennesker med aldersrelaterede demensformer. Der er imidlertid kun sparsom viden om årsagerne og ingen effektiv behandling. Det er derfor nødvendigt at identificere modificerbare miljømæssige og adfærdsmæssige risikofaktorer for at kunne sætte ind med tidlig forebyggelse.

Psykosociale arbejdsmiljøbelastninger er eksempler på miljømæssige risikofaktorer, som har potentialet til at blive reduceret, såfremt empiriske undersøgelser bekræfter, at de øger risikoen for demens.

Formålet med MEMORIA er derfor at undersøge, om stressorer i arbejdslivet og selvoplevet stress øger risikoen for aldersrelateret demens. Mere specifikt fokuserer MEMORIA på arbejdstidens organisering (lange arbejdstider og natarbejde) og negative sociale relationer i arbejdet (social isolation, konflikter, drillerier og lav social støtte) samt selvoplevet stress.  


Arbejdsklima og helbred ved omstrukturering i det offentlige

Ansøger: AMK Bispebjerg, 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio.


I regionerne har organisatoriske ændringer taget fart i kølvandet på kommunalreformen i 2006. Det er åbenlyst, at organisatoriske ændringer kan påvirke lederes og medarbejderes arbejdsvilkår både positivt og negativt. Man har dog ikke tilstrækkelig konkret viden der ved planlægning af omstruktureringer kan bruges til at styrke positive virkninger på arbejdsklimaet og svække de negative virkninger.

Der er nu i Region Hovedstaden indsamlet detaljerede oplysninger om organisatoriske ændringer på afsnitsniveau, som for første gang muliggør en detaljeret analyse af sammenhængen mellem organisatoriske ændringer på den ene side og trivsel, arbejdsklima, sygefravær og stressrelateret sygdom på den anden.

I dette projekt undersøges 4 former for organisatoriske ændringer (sammenlægning af arbejdsfunktioner, opsplitning af arbejdsfunktioner, ledelsesskift og adresseændring) i knap 2.000 arbejdsenheder i Region Hovedstaden.

Projektet vil skabe opmærksomhed om positive og negative konsekvenser for arbejdsmiljø, sygefravær og helbredsforhold af omstruktureringer, og projektet vil levere aktuel viden på et relativt detaljeret niveau, således at beslutningstagerne har bedre muligheder for at prioritere en forebyggende indsats ved fremtidige organisationsændringer.


Vold i hverdagen: Under hvilke omstændigheder bliver vold i arbejdet skadelig for det psykiske helbred

Ansøger: AMK Odense, 1 ph.d.
Bevilling: 1,8 mio.


Formålet med projektet er at belyse, hvornår fysisk vold i arbejdet bliver skadelig. I arbejde med mennesker er vold et voksende problem, som er vist at have store konsekvenser for det psykiske helbred. Volden på disse arbejdspladser kan være meget forskellig, både med henblik på hyppighed og alvorsgrad. Her kan der for eksempel være tale om vold i form af mindre skub og slag på daglig basis, men også enkeltstående voldsomme og til tider livstruende overfald. Den nuværende viden om sammenhængen mellem vold og helbredsproblemer stadig begrænset.

Projektet er bygget op om følgende forskningsspørgsmål:

  • Har voldens frekvens, karakter og alvorsgrad en særlig betydning for, om der udvikles symptomer på psykisk belastning?
  • Påvirkes voldens effekt på helbredet af andre arbejdsmiljøfaktorer?
  • Påvirkes voldens effekt på helbredet af den subjektive forståelse og evaluering af volden,
  • Har de øvrige arbejdsmiljøfaktorer betydning for den subjektive forståelse og evaluering af volden?

Med mor på job. Udgør samtidig psykisk og muskuloskeletal belastning en risiko for graviditet og barnets udvikling

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,0

I Danmark arbejder de fleste kvinder, mens de er gravide. Samtidig er stress udbredt i arbejdsmiljøet. Ny forskning viser, at mors stress udenfor arbejdet øger risikoen for, at barnet får psykiske problemer og udvikler overvægt. Det er aldrig undersøgt, om mors stress på arbejdet har de samme alvorlige følger for barnet.

Projektet vil derfor undersøge om:

- samtidig psykisk og fysisk belastning på arbejdet forstærker hinanden og øger:

  • risikoen for at kvinderne aborterer eller føder et dødfødt barn
  • barnets risiko for overvægt
  • moderens fravær under graviditeten
  • og påvirker barnets adfærd, aktivitet og sociale relationer
    - mors stress og fysiske belastning på arbejdet hver for sig påvirker barnets mentale helbred og risiko for overvægt.

Interventionsprojekt om social kapital, effektivitet, engagement, trivsel og helbred i mejeri-industrien

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,8 mio.


Begrebet ’social kapital’ har indtaget en fremtrædende position i danske virksomheders tænkning vedrørende det psykiske arbejdsmiljø. Begrebet har en klar relevans i forhold til ambitionen om at fastholde og forbedre et godt psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser, samtidig med at virksomhederne søger at fastholde og forbedre effektiviteten i produktionsprocesserne.

Der er imidlertid behov for at efterprøve nogle af de centrale påstande i litteraturen om social kapital, ligesom der også er behov for at undersøge mulige metoder til at fremme og fastholde social kapital på moderne arbejdspladser.

Projektets overordnede formål er derfor at undersøge,

  1. om social kapital kan udvikles i industrielle virksomheder gennem bevidst planlagte interventioner,
  2. om der kan spores systematiske forskelle på, hvordan forskellige typer af interventioner virker i forhold til den sociale kapital på arbejdspladsen, samt
  3. om og under hvilke omstændigheder social kapital kan medvirke til at forbedre effektivitet i produktionsprocesserne samtidig med at medarbejdernes trivsel, engagement og helbred (indikeret af et stabilt eller faldende sygefravær) bevares eller forbedres.

Det er en væsentlig målsætning for projektet, at der genereres en viden, som vil være anvendelig og operationel i forhold til danske industrivirksomheders arbejde med at fremme den sociale kapital.


Seksuel chikane i omsorgsarbejdet

Ansøger: COWI A/S
Bevilling: 3,0 mio.


Baggrunden for projektet er, at medarbejdere, der arbejder med klienter, f.eks. SOSU'er, passagerservicemedarbejdere, sygeplejersker, specialpædagoger samt fysio- og ergoterapeuter, ifølge tal fra NFA er særligt udsatte for seksuel chikane, og at chikanen typisk udøves af klienterne. Chikanen kan ifølge internationale studier påvirke medarbejdernes mentale helbred negativt. Chikanen er associeret med lavere produktivitet, lavere jobtilfredshed, højere sygefravær og højere medarbejderudskiftning.

Projektets formål er at udvikle metoder, der kan hjælpe arbejdspladser til at udvikle effektive strategier til at forebygge/håndtere seksuel chikane udøvet af klienter i omsorgsarbejdet. Det gøres ved at:

  1. Belyse udviklingen i forekomsten af arbejdsrelateret seksuel chikane
  2. Identificere konsekvenser ved chikanen
  3. Belyse hvordan, hvornår og under hvilke omstændigheder chikanen opstår og håndteres
  4. Udvikle og implementere metoder til at forebygge og håndtere seksuel chikane
  5. Vurdere de økonomiske konsekvenser og besparelser forbundet med en forebyggende indsats

Udvikling af en indikator for stressrelaterede psykiske helbredsproblemer

Ansøger: NFA
Bevilling: 1,2 mio.

Der er behov for et redskab, der præcist kan registrere de typiske symptomer, der opstår når der er tale om stressrelaterede psykiske helbredsproblemer. Et sådant redskab har ikke før været tilgængeligt herhjemme.

I Sverige har forskere under Socialstyrelsen kortlagt de typiske symptomer der optræder ved stressrelaterede psykiske helbredsproblemer på baggrund af studier af personer, der er langtidssygemeldte grundet stress. Karolinska Instituttet og det svenske Stressforskningscenter har udviklet et spørgeskema, ”Karolinska Exhaustion Disorder Scale (KEDS)”, der kan identificere denne stressrelaterede dårlige helbredstilstand. Spørgeskemaet har været afprøvet og valideret i en række svenske studier.

I dette projekt testes dette svenske validerede spørgeskema. Da spørgeskemaet kun omfatter ni spørgsmål vil det være ideelt at benytte i befolkningsundersøgelser, der bruges til forskning i sammenhængen mellem psykosociale faktorer på arbejdspladsen og psykiske helbredsproblemer. KEDS vil ligeledes kunne benyttes af rådgivere, praktikkere og virksomheder, til udredning og screening af personer med stressrelaterede helbredsproblemer.


Velfærdsteknologi i pleje og omsorgsarbejde

Ansøger: RUC
Bevilling: 3,0 mio.

Projektets overordnede formål er at udvikle viden om, hvordan anvendelse af velfærdsteknologier i arbejdet med ældre og kronisk syge påvirker kerne, mening og identitet i omsorgs- og plejearbejde, og hvordan man kan organisere brugen af velfærdsteknologier, så det skaber både gode velfærdsløsninger og et godt psykisk arbejdsmiljø. Projektets forskningsspørgsmål er:

  • Hvilken betydning får bestemte forståelser og anvendelser af velfærdsteknologier for organiseringen af omsorgs- og behandlingsarbejdet; dets karakter, formål og indhold?
  • Hvordan udvikles samarbejde og ansvars- og opgavefordeling mellem borgere, professionelle og teknologier i forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologier?
  • Hvilke konsekvenser har udviklingen for fagidentitet, mening, og anerkendelse?
  • Hvilke kritiske forhold og situationer bør have særlig opmærksomhed i sikringen af et godt psykisk arbejdsmiljø?

Projektet kombinerer forståelser og indsigter fra den nordiske forskning i omsorgsarbejde med nyere forskning i teknologi og arbejde. Det fokuserer på to typer af teknologier, som har meget forskellig indflydelse på arbejdet: Robotisering af forskellige plejekrævende aktiviteter såsom bad, rengøring og toilette, samt telemedicinske løsninger, der anvendes til at muliggøre at overvågning, behandling og pleje i højere grad kan ske i hjem eller plejebolig.


Vold og trusler på arbejdspladsen: En follow-up undersøgelse af de kort- og langsigtede helbredsmæssige og organisatoriske konsekvenser og de beskyttende faktorer på arbejdspladsen

Ansøger: AMK Herning
Bevilling: 3,0 mio.

Internationale såvel som nationale undersøgelser har vist, at mange medarbejdere er udsat for vold og trusler, specielt i brancher, hvor medarbejderen har en tæt kontakt til udadreagerende borgere.

Konsekvenserne for medarbejdernes helbred kan være alvorlige, men der mangler viden om i, hvilket omfang medarbejderne risikerer at udvikle en psykisk lidelse som PTSD og depression efter at have været udsat for vold og trusler på arbejdet, og i hvilket omfang medarbejderne benytter sundhedsydelser som lægebesøg og medicinforbrug. Endvidere mangler også viden om, hvorvidt de ansattes erhvervsevne kan være påvirket på både på kortere og længere sigt i sygemeldinger samt decideret udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Der mangler ligeledes viden om, hvordan vold og trusler kan forebygges via et godt psykisk arbejdsmiljø, og der mangler ligeledes viden om, hvordan helbredskonsekvenserne kan forebygges, både hvad angår faktorer hos den enkelte, blandt kollegerne og på ledelsesniveau.

På baggrund af en eksisterende kohorte og en ny dataindsamling i 2014 er det formålet med dette projekt:

  1. At identificere de kort- og langsigtede konsekvenser af vold og trusler på arbejdet målt på medarbejdernes:
    • helbred
    • sygemeldingshistorik
    • relation til arbejdspladsen
    • arbejdsmarkedstilknytning
  2. At identificere beskyttende faktorer på det individuelle og organisatoriske niveau i forhold til, at medarbejderne bliver udsat for vold og trusler.
  3. At identificere beskyttende faktorer på det individuelle og organisatoriske niveau i forhold til, at medarbejderne udvikler negative helbredskonsekvenser, hvis de udsættes for vold og trusler.
  4. At udvikle konkrete anbefalinger til arbejdsmiljøgrupperne på højrisikoarbejdspladser i forhold til at håndtere vold og trusler.

Psykisk arbejdsmiljø, helbred og risiko for udstødelse af arbejdsmarkedet blandt yngre arbejdstagere

Ansøger: NFA
Bevilling: 2,8 mio.

Hvilken betydning har det, at man i længere tid arbejder i et psykisk arbejdsmiljø præget af fx vold og trusler, for helbredet og risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet? Og er disse sammenhænge ens på tværs af brancher, eller er der vigtige forskelle?

Projektet vil undersøge disse spørgsmål, hvor der følges en "arbejdslivskohorte", fra deltagerne første gang indtræder på arbejdsmarkedet og mindst 20 år frem. I tidligere studier har man typisk kun målt det psykiske arbejdsmiljø få gange, blandt personer, som har været på arbejdsmarkedet i årevis. Man kan derfor ikke dokumentere betydningen af et dårligt psykisk arbejdsmiljø over længere tid, fordi de personer som tidligt får alvorlige helbredsproblemer ikke indgår i undersøgelsen, da de allerede har forladt arbejdsmarkedet. Man ved heller ikke, hvordan deltagernes helbred var, før de kom ind i det pågældende arbejdsmiljø. Som noget nyt vil der bliver sammenlignet med personer før og efter arbejdsmarkedsindtræden, hvorved man bedre kan skelne mellem helbredseffekter af arbejdsmiljøet og risici forbundet med faktorer udenfor arbejdet, fx social baggrund. Studiet giver således nye muligheder for at belyse betydningen af arbejdsmiljøet både på kort og lang sigt. Fokus er på de dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø, som hænger stærkest sammen med jobgruppe, dvs. vold, trusler, følelsesmæssige krav og indflydelse.


Social kapital på hospitaler - trivsel, kvalitet og effektivitet

Ansøger: KU
Bevilling: 2,4 mio.

Danske hospitaler er presset af stigende krav til effektivitet og kvalitet. For at håndtere dette, arbejdes der løbende med effektiviseringer og omstruktureringer, der kan føre til belastning af medarbejdernes arbejdsmiljø. Social kapital, med fokus på tillid, respekt for hinandens arbejde og samarbejde, er en central organisatorisk ressource, der kan bidrage til at løse denne problemstilling.

Den videnskabelige litteratur støtter en sammenhæng mellem social kapital, arbejdsmiljø, kvalitet og effektivitet, men der findes meget få forløbsundersøgelser på området og ingen i en dansk kontekst. Formålet med nærværende projekt er at belyse betydningen af social kapital for trivsel og sygefravær blandt medarbejderne på hospitalet samt for kvaliteten og effektiviteten i udførelsen af hospitalernes kerneopgave. Endvidere vurderes det i hvor høj grad social kapital kan afbøde de negative konsekvenser af et belastende psykisk og fysisk arbejdsmiljø for medarbejdernes trivsel og sygefravær.


Mekanismer bag udvikling af negative sociale relationer på arbejdspladsen og langtidskonsekvenser – et prospektivt studium

Ansøger: KU
Bevilling: 3,8 mio.

Projektet vil bidrage med ny viden om de mekanismer, der gør sig gældende i udviklingen af negative sociale relationer og deres langtidskonsekvenser. Projektet vil undersøge:

  • Hvilke mekanismer, der bidrager til at negative sociale relationer udvikles og
  • Hvilke mekanismer, der bidrager til langtidskonsekvenser i form af sygefravær, jobskifte, arbejdsløshed og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Mekanismerne rummer både individuelle (fysiologisk og psykologisk stress) og organisatorisk aspekter (social kapital, jobkarakteristika, ledelse). Viden om disse mekanismer er essentiel for at kunne forebygge og reducere effekten af negative sociale relationer på arbejdspladserne, så medarbejderne trives, er produktive og fastholdes på arbejdsmarkedet.

Projektet vil bidrage med ny viden, som kan pege på, hvor og hvordan organisationer kan sætte ind for at forebygge forekomsten af negative sociale relationer og reducere deres konsekvenser.


Skiftearbejde og helbred

Ansøger: NFA
Bevilling: 4,3 mio.

Det er projektets formål at styrke grundlaget for anbefalinger om tilrettelæggelse af skiftearbejde ved at undersøge betydningen af skiftearbejde for helbred. Formålet opfyldes ved at gennemføre fremadrettede registerstudier, hvor administrative data om arbejdstid fra den nyetablerede Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) kobles med registeroplysninger om helbred. DAD indeholder oplysninger om daglige komme- og gåtider for alle ansatte i de fem danske regioner, svarende til omkring 130.000 personer.

Projektet vil undersøge sammenhænge mellem skiftearbejde og risiko for:

  1. sygefravær, herunder varighed af sygefravær
  2. psykiske helbredsproblemer
  3. spontan abort.

Disse tre udfald er valgt, fordi skiftearbejde kan have betydning for deres risiko samtidig med, at den videnskabelige evidens er begrænset. Projektet vil dermed skabe viden, der kan bruges til at justere de foreliggende anbefalinger vedrørende optimal tilrettelæggelse af skiftearbejde.

 


 

 Følelsesmæssige krav i arbejdet

Ansøger: Arbejdsmedicinsk klinik Herning, 1 p.hd. støttes
Bevilling: 1,8 mio.

Projektet undersøger betydningen af følelsesmæssige krav i arbejdet for ansattes helbred og arbejdsliv. Det vil bidrage med viden om, hvilken betydning følelsesmæssige krav har for de ansattes helbred, og det vil bidrage med viden om, hvordan følelsesmæssige krav opleves og håndteres. Denne viden er nødvendig for at vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for at intervenere på området og dermed også for at nedbringe de belastningsreaktioner, som høje følelsesmæssige krav kan have på helbredet. Fængselsbetjente er valgt som gruppe, men konklusionerne kan perspektiveres til andre brancher, kendetegnet ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet som fx socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker.


Betydningen af forældres arbejdsliv og psykosociale arbejdsmiljø for familieliv og for social ulighed i unges helbred og trivsel

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning
Bevilling: 0,115 mio.

Færdiggørelse af et igangværende p.hd.-projekt vedrørende sammenhængen mellem forældrenes arbejdsliv og psykiske arbejdsmiljø og deres børns helbred og trivsel. Der lægges endvidere vægt på at undersøge, i hvilket omfang forskelle i arbejdsmiljø kan tænkes at øve indflydelse på (opretholdelsen af) ulighed i helbred for den kommende generation.

 


 

Effektvurdering af intervention rettet mod belastningsreduktion og genoptagelse af arbejde

Ansøger: Arbejdsmedicinsk Klinik Herning, 1 ph.d. støttes
Bevilling: 1,6 mio.

Projektets formål er at evaluere effekten af en intervention rettet mod sygemeldte personer og deres arbejdspladser. Der er tale om sygedagpengeklienter fra Herning og Ringkøbing – Skjern kommuner, der er sygemeldt med baggrund i psykiske problemer.