Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Drivning af svin fører ofte til alvorlige ulykker


En ny analyse af ulykker i landbruget fra Arbejdstilsynet viser, at flytning af svin og behandling af svin kan give farlige situationer. Det er muligt at forebygge ulykkerne ved hjælp af planlægning og viden om dyrs naturlige adfærd. 

Tre ud af ti alvorlige ulykker hos svineavlerne sker, når landmænd og medhjælpere skal håndtere svin. Arbejdstilsynet har netop lavet en gennemgang af ulykkerne med svin i 2016 og 2017, og den viser et klart mønster: de farlige situationer opstår ofte, når svin skal drives fra et sted til et andet, samt når de skal behandles.

Et drivbræt er ikke beskyttelse
En af ulykkerne skete, da en landmand brugte drivbræt til læsning af søer. En so blev forskrækket og løb med stor kraft ind mod drivbrættet og kvæstede landmanden. 

”Et drivbræt er ikke et værnemiddel, men et redskab til at drive svinene fremad. Man bør altid først kigge på, om stalden er indrettet godt nok, når dyrene skal flyttes. Er der steder, hvor man kan søge tilflugt, og er drivgangen fri for ting, der kan distrahere eller skræmme svinene, fx støj, regnvejr eller skarpt lys”, fortæller Katrine Krone, kontorchef i Arbejdstilsynet. 

En anden ulykke skete, da der skulle drives svin ud af stalden til slagtning. Den dag regnede det udenfor, hvilket skræmte flokken, der vendte om og løb tilbage, hvor de væltede landmanden omkuld. 

Dyr, der altid har levet indenfor, bliver let bange, når de kommer uden for stalden. Derfor kan man overveje at lave overdækkede ramper, ligesom man ofte gør med avlsdyr. 

Bange dyr er farlige 
Arbejdstilsynet ser også ofte ulykker ved behandling af dyr. Fx fik en landmand sin hånd i klemme, da han skulle vaccinere en so. Soen lavede en kraftig bevægelse, enten på grund af smerte eller fordi den blev forskrækket. 

”Dyr laver pludselige bevægelser, når de bliver bange. Derfor er det en god idé at gøre dyret opmærksom på, at man er i nærheden. Desuden skal man sikre sig, at dyret så vidt muligt ikke oplever smerter, når det skal i behandling. Landmanden kan også overveje nålefri medicinering og at indrette stalden, så dyrene kan medicineres fra gangen”, siger Katrine Krone.

God instruktion
Det er desuden vigtigt, at landmanden sikrer en god instruktion af dem, som skal udføre de ovennævnte arbejdsopgaver. Den enkelte medarbejder skal ikke bare gøre det, som han eller hun selv synes. Og det er vigtigt, at landmanden selv går foran og viser hvordan arbejdet kan udføres på en hensigtsmæssig og sikker måde. 

Katrine Krone opfordrer derfor landmændene til at planlægge arbejdet mere hensigtsmæssigt og tage højde for, hvordan ulykkerne kan undgås. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne har viden om svins naturlige reaktionsmønstre. 


Læs mere

Arbejdstilsynet: Temaside om ulykker i landbruget

BAU Jord til bord: Fokus på ulykker i landbruget 

SEGES: Sikkerhed i landbruget