Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Historisk lavt antal dødsulykker på jobbet


9. februar 2018

En ny opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at antallet af dødsulykker på jobbet i 2017 var historisk lavt.

25 mennesker mistede i 2017 livet på jobbet, og det er det laveste antal siden 1979, hvor man begyndte at registrere arbejdsrelaterede dødsulykker. Det fremgår af en netop offentliggjort opgørelse fra Arbejdstilsynet, som også viser, at der fra 2016 til 2017 er sket en halvering af dødsulykker inden for landbruget.

Samlet set er antallet af dødsulykker på jobbet faldet fra 33 i 2016 til 25 i 2017. Det største fald ses inden for landbruget, hvor antallet af dødsfald er faldet fra 11 i 2016 til 5 i 2017. Landbruget er dog fortsat en af de brancher med flest dødsulykker.

Samtidig er der er sket en lille stigning af dødsulykker inden for byggeriet. For at nedbringe antallet af ulykker og nedslidning i byggebranchen har regeringen for nyligt iværksat en ny tilsynsmetode, som bl.a. betyder, at Arbejdstilsynet nu i højere grad kommer på uanmeldt besøg på byggepladser, og at der føres tilsyn på hele byggepladsen – og ikke kun den enkelte virksomhed.

Dødsulykker på jobbet 2013-2017:

Brancher
2013 2014 2015
2016 2017
Landbrug, skovbrug og fiskeri  11 6 3 11 5
Opførelse og nedrivning af byggeri   3 5 2 4
Transport af gods  3   2 5 4
Engros  2 1   1 2
Kontor  2 2 1 1 2
Metal og maskiner  2 5     2
Plast, glas og beton  1 1 2 1  
Transportmidler  1   2 1  
Politi, beredskab og fængsler  1 1 1 2  
Anlæg  2 1 1 1 1
Vand, kloak og affald  1   1    
Døgninstitutioner og hjemmepleje   1 3 1  
Øvrige branchegrupper  6 7 8 5 2
Uoplyst  3 7 1 2 3
I alt
36
37
 27  33  25

Kilde: Arbejdstilsynet