Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Arbejdstilsynet har ændret grænse for titandioxid


Arbejdstilsynet har ændret det administrativt fastsatte tal efter stregen i kodenummeret for titandioxid (TiO2) i andre produkter end støvformige/pulverformige produkter til -1 ved et indhold på > 0 %.

Baggrunden for det tidligere fastsatte kodenummer (tallet efter bindestregen), som for andre produkter end støv-/pulverformige produkter var fastsat til -6 ved et indhold på ≥80% og -3 ved et indhold på ≥60-80%, er at det internationale kræftagentur, IARC, i 2006 har klassificeret titandioxid som kræftfremkaldende i klasse 2B (muligvis kræftfremkaldende for mennesker). Vurderingen vedrører indånding af titandioxid på partikel-form. Ved fastsættelse af kodenumre for stoffer, hvor dokumentationen bag IARC’s klassificering primært vedrører stoffet på støvform/pulverform, har Arbejdstilsynet anvendt en fast administrativ praksis for fastsættelse af tallet efter bindestregen i andre produkter en de støvformige.

Titandioxid indgår i relativt høje koncentrationer i mange vandbaserede malinger og Arbejdstilsynet er blevet opmærksom på, at det administrativt fastsatte kodenummer for titandioxid, kan have en uhensigtsmæssig effekt, blandt andet i forbindelse med substitution. Grundet den omfattende anvendelse af titandioxid får det stor betydning for mange produkter. Arbejdstilsynet har derfor foretaget en konkret vurdering af kodenummeret for titandioxid i andre produkter end støvformige/pulverformige produkter og ændret kodenummeret. Ændringen understøttes af IARC’s vurdering af, at der ikke forekommer eksponering af betydning under anvendelsen af produkter, hvor titanium dioxid er bundet til andre materialer, som i maling.

Ændringen får ikke betydning for andre stoffer, hvor kodenummeret er fastsat efter en lignende administrativ praksis.

Ny administrativt fastsat MAL-faktor m.m.:

Kemisk navn  GV  MAL-faktor  Tal efter 

Titandioxid (CAS 13463-67-7)  -  0  ≥ 5% - 6
- i  støvformige/pulverformige produkter   -  0  0,1-5% - 3 
- i andre produkter   -  0  > 0% - 1 

Læs den samlede liste over ”Administrativt fastsatte MAL-faktorer m.m"