Transport af passagerer

Indsatsen begynder den 1. maj 2008 og slutter ca. 1. juni 2009. 

Tilsynene bliver gennemført i et begrænset antal underbrancher i virksomheder med fortrinsvist flere end 10 ansatte. I busbranchen vil også helt små virksomheder få besøg. Der vil være tale om anmeldte besøg. Forventningen er, at mindst 200 virksomheder får besøg.

Formålet med indsatserne er at sætte særlig fokus på at få afdækket arbejdsmiljøproblemer inden for det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø. Tilsynene vil derfor blive tilrettelagt sådan, at der er de bedst mulige betingelser for at konstatere og reagere på netop denne type af arbejdsmiljøproblemer.

Det indebærer:

  • længere tilsyn med deltagelse af to tilsynsførende med de relevante faglige kompetencer  
  • gennemførelse af tilsyn på tidspunkter, hvor de belastende arbejdsfunktioner primært udføres  
  • brug af Arbejdstilsynets nye værktøjer i form af bl.a. spørgeguides om det psykiske arbejdsmiljø

Den særlige tilsynsindsats i branchen bliver gennemført som anmeldte detailbesøg.

Besøget begynder som udgangspunkt med et møde. Her redegør Arbejdstilsynet for, at de relevante jobgrupper bliver fulgt på de tidspunkter, hvor de udfører deres arbejde.

I nogle tilfælde bliver der aftalt en eller flere medarbejdergruppesamtaler. Det sker ud fra en konkret vurdering af, hvilke jobgrupper der er særligt belastede i forhold til ergonomi og psykisk arbejdsmiljø.

Et besøg kan strække sig over flere dage for at få afdækket de relevante arbejdsfunktioner på de rigtige tidspunkter. Arbejdstilsynet foretager en konkret vurdering af tilsynets varighed og omfang afhængig af virksomhedens størrelse.

Følgende brancher er omfattet af indsatsen:

  • Passagertransport med regional- eller fjerntog  
  • Rutebuskørsel, by og nærtrafik  
  • Turistkørsel og anden landpassagertransport  
  • S-togstrafik, metro og andre nærbaner

Den særlige indsats inden for transport af passagerer suppleres med udvalgte rutebusselskaber i  Rutebuskørsel, fjerntrafik og skolebusser.

Fokusområder for indsatsen

Ergonomi:

  • Arbejdsstillinger 
  • Ensidigt belastende arbejde 
  • Løft 
  • Træk & skub 
  • Helkropsvibrationer

Psykisk arbejdsmiljø:

  • Tidspres og høje krav til opmærksomhed 
  • Vold, trusler, røveri og andre traumatiske hændelser 
  • Skiftende arbejdstider og natarbejde

Indsatsen omfatter fokus på udbudsbekendtgørelsen.

Velfærdsforanstaltninger er ikke omfattet af indsatsen.

Læs mere: