Risikotilsyn efter Seveso II-direktivet
Aktuel for: Tilsynsførende, jurister og supportere, som behandler risikosager
Ikrafttræden: 1. januar 2010
Revideret:
Formålet med risikotilsynet efter Sevesodirektivet er at forebygge større uheld hvori farlige risiko-stoffer indgår, og begrænse følgerne heraf for mennesker og miljø. Arbejdstilsynet har i denne sammenhæng opgaven indenfor arbejdsmiljøet.
Direktivet angiver, at myndighederne skal forpligte virksomhederne til at indsende oplysninger, ajourføre dem og handle på dem. Arbejdstilsynet har gjort dette i bekendtgørelsen om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer.
- at tage stilling til de oplysninger, som virksomhederne indsender om risikovirksomhed og meddele virksomheden sin konklusion af gennemgangen af disse oplysninger
- at medvirke ved inspektioner på virksomhederne
- at medvirke til undersøgelse af større uheld og vurdere virksomhedernes oplysninger om andre uheld og ukontrollerede hændelser
I Danmark er ansvaret for, at aktiviteterne gennemføres, lagt ud til følgende myndigheder: planmyndigheden, miljømyndigheden, beredskabsmyndigheden, Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen og med rådgivning fra Politiet.
Hver myndighed er ansvarlig for, at direktivet er implementeret for så vidt angår myndighedens ressortområde, og at myndigheden varetager sine forpligtelser i relation hertil.
De fleste regler i direktivet angår både arbejdsmiljø og miljø, og sagsbehandlingen kan derfor ikke deles op, så den kun foretages af den enkelte myndighed. Der forudsættes derfor et udstrakt samarbejde mellem myndighederne. Miljømyndighed er koordinerende myndighed.
Arbejdstilsynet har for sit vedkommende implementeret direktivet ved bekendtgørelse (nu: nr. 20 af 12.1.2006) om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer. Den supplerer Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
De øvrige myndigheder administrerer risikovirksomhederne efter deres generelle regler.
Risikoarbejdet er afgrænset til at omfatte de risici, der relaterer sig til de farlige stoffer, som indgår i bekendtgørelsens lister, på virksomheder, hvor den summerede mængde er større end tærskelværdierne. Se supplerende retningslinje: Virksomheder omfattet af risikosagsbehandling.
Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse angiver i bilag 1 hvilke stoffer, der indgår i risikosagsbehandlingen.
Sagsbehandlingen omfatter alle de nævnte stoffer, idet der dog ses bort fra ubetydelige mængder og placering som åbenlyst ikke kan få indflydelse på et større uheld fx benzin til en plæneklipper eller kemikalier til laboratoriebrug.
Virksomheden skal i forbindelse med udformningen af sikkerhedsrapporten/-dokumentet redegøre for konkrete større uheld, der kan forekomme på virksomheden, og de barrierer, der er nødvendige for at forebygge uheldet.
Definitionen i risikodirektivet er:
”»større uheld«: en hændelse, som f.eks. udslip, brand eller eksplosion af større omfang som følge af ukontrollerede hændelsesforløb under driften af en virksomhed omfattet af dette direktiv, og som
straks eller senere medfører alvorlig fare for menneskers sundhed i eller uden for virksomheden og/eller for miljøet, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår.”
Arbejdstilsynets og Miljøministeriets bekendtgørelser har næsten samme definition bortset fra slutningen:
AT: ”alvorlig fare for sikkerhed eller sundhed, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår”
MM: ”hvori et eller flere af de i bilag 1 nævnte stoffer indgår, og som umiddelbart eller senere kan medføre væsentlig fare for personer på virksomheden eller uden for virksomheden eller for miljøet”
-
Andre myndigheder
Arbejdstilsynet behandler risikosagerne, deltager i inspektioner og undersøger ulykker med henblik på at sikre de ansattes sikkerhed.
Miljømyndigheden er koordinerende myndighed, og de øvrige myndigheder varetager sagsbehandling mv. indenfor deres ressortområde.
Myndighedernes proaktive indsats for i fællesskab at løfte opgaven med godkendelse (tilladelse) og tilsyn er essentiel for at sikre en smidig administration af området. Det er derfor vigtigt at risikosagsbehandlerne koordinerer deres arbejde med de andre risikomyndigheder.
-
Arbejdsmiljøproblem områder
Risikoarbejdet er afgrænset til at omfatte de risici, der relaterer sig til de farlige stoffer, som indgår i bekendtgørelsens lister.
Arbejdsmiljøproblemer, som ligger udenfor dette, overgives normalt til behandling i det almene tilsyn.
-
Naturgas anlæg
Tilsyn med naturgasanlæg fremgår af bekendtgørelse 414/88, som omfatter anlæg til transmission, oplagring, fordeling og distribution.
Arbejdstilsynets tilsynsførende på naturgas (landsdækkende) fører tilsyn med:
- Opstillingskontrol: sikring mod overtryk, styringssystemer, nedlukningssystemer, nødsystemer og afblæsning af naturgas. Endvidere vurderes arbejdsstedets indretning, specielt adgangsforhold i forbindelse med drift og vedligehold.
- Periodisk kontrol: driftstilstand herunder korrosion og anden svækkelse.
Risiko-sagsbehandlingen og naturgas-sagsbehandlingen skal så vidt muligt koordineres, så dobbelt sagsbehandling begrænses mest muligt.
-
Trykbærende anlæg
Tilsyn med trykbærende udstyr fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr (nu:100/2007), som omfatter dampkedler, trykbeholdere og rørsystemer.
Arbejdstilsynets tilsynsførende på alment område fører i forbindelse med screening tilsyn med, at trykbærende udstyr i kontrolklasse A og B bliver efterset og besigtiget af akkrediterede inspektionsorganer.
Inspektionsorganerne fører tilsyn med:
- Opstillingskontrol: sikring mod overtryk og hvis udstyret indgår i procesanlæg vurderes også styringssystemer. Endvidere vurderes arbejdsstedets indretning, specielt adgangsforhold i forbindelse med drift og vedligehold
- Periodisk kontrol: driftstilstand herunder korrosion og anden svækkelse
Risiko-sagbehandlingen for trykbærende udstyr følger proceduren for andre tekniske hjælpemidler.
-
Undersøgelse af ulykker/uheld
Ulykker, som sker på risikovirksomheder, og som omfatter et af de stoffer, som er på bekendtgørelsens lister, undersøges af risikotilsynet i samarbejde med det almene tilsyn efter de normale procedurer for undersøgelse af ulykker.
Uheld (fx ulykker uden personskade), som omfatter et af de stoffer, som er på bekendtgørelsens lister, behandles af risikotilsynet.
Øvrige ulykker på risikovirksomheder undersøges af det almene tilsyn. Det skal ved disse ulykker overvejes og evt. drøftes med risikotilsynet, om der kan være fejl i procedurer, som bør tages op af risikotilsynet.
-
Risiko for større uheld / mindre ulykker og almindelige arbejdsmiljøproblemer
Risiko-sagsbehandlingen omfatter risiko for større uheld med stofferne på listen. Behandling af øvrige ulykkesfarer og øvrige risici i arbejdsmiljøet behandles i det almene tilsyn.
Som eksempel kan nævnes, at risikotilsynet generelt vil anvende IDLH-værdien (Immediately Dangerous to Life or Health) som mål for et stofs skadelige virkning, idet den forholder sig til risikoen for permanente skader.
Et andet eksempel kunne være, at risikotilsynet generelt sagsbehandler et stof for dets umiddelbart toksiske og brandfarlige virkning.
Arbejdsmiljømæssige forhold, som ikke er så væsentlige, at de kan udløse et påbud, bør ikke medføre et vilkår i godkendelsen af virksomheden.
Sagsbehandlingen er visualiseret på flowdiagram bilag 1.
-
Henvendelser fra virksomheder om opstart af risikosagsbehandling henvises til miljømyndigheden
-
En ny risikosag startes, når miljømyndigheden fremsender sikkerhedsdokument/rapport om en virksomhed eller en større ændring på en eksisterende virksomhed
-
Som risiko-tilsynsførende vurderer du, om virksomheden er underlagt Arbejdstilsynets risiko-sagsbehandling.
-
Hvis virksomheden vurderes at være ”kolonne 1½”, anmoder du miljømyndigheden om at fremkomme med specifikke spørgsmål i forbindelse med virksomheden. De specifikke spørgsmål besvares
-
Hvis virksomheden er kolonne 2 eller 3, men kun er omfattet på grund af miljøfare, behandler du sikkerheds dokument/rapport ligesom øvrige risikosager, idet virksomheden er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse
-
Hvis der er tvivl, om den ansøgte produktion er lovlig, kan du bl.a. tjekke REACH, som indeholder regler for anvendelsesbegrænsning af stoffer og for godkendelse af stoffer til konkrete produktioner, se supplerende retningslinje 3
-
Du gennemgår sikkerhedsrapport/-dokument og intern beredskabsplan
-
Du vurderer, om der er tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse
-
Du udarbejder sammen med miljømyndigheden en tidsplan for sagsbehandlingen
-
Du samarbejder med miljømyndigheden om at få arrangeret myndighedsmøde for at drøfte mangler i materialet og sammenholde de forskellige myndighedskrav
-
Du indhenter i samarbejde med miljømyndigheden eventuelle supplerende oplysninger fx beredskabsplan
-
Du deltager i myndighedsmøde (evt. på virksomheden) og evt. i møde med virksomheden
-
Du udarbejder sammen med de øvrige myndigheder et notat, som angiver, hvilke yderligere oplysninger der er behov for, og det fremsendes til virksomheden. Hvis det ikke umiddelbart af notatet fremgår, hvilke oplysninger Arbejdstilsynet særligt har ønsket at få, udarbejder du et internt notat, som dokumenterer dette. Så fremgår det af sagen, hvilke punkter Arbejdstilsynet skal følge op på
-
Hvis virksomheden ikke fremkommer med de ønskede oplysninger, kan du overveje at afgive påbud om at levere dem
-
Du udarbejder udkast til afgørelse og fremsender det til høring via miljømyndigheden
-
Du træffer afgørelse om accept af sikkerhedsrapport/dokument og af, om sikkerhedsniveauet som beskrevet er tilfredsstillende. Accepten gives evt. med vilkår.
-
En sag om ajourføring af sikkerhedsdokument/rapport startes, når miljømyndigheden fremsender virksomhedens oplysninger
-
Du vurderer, om det fremsendte materiale giver anledning til indhentning af yderligere materiale
-
Du deltager i fællesmøde med de øvrige myndigheder, hvis det findes nødvendigt (evt. på virksomheden)
-
Du vurderer, om nye regler eller ændret praksis giver anledning til krav om yderligere foranstaltninger eller beskrivelser
-
Du indhenter i samarbejde med miljømyndigheden eventuelle supplerende oplysninger
-
Du udarbejder udkast til afgørelse og fremsender det til høring via miljømyndigheden
-
Du træffer afgørelse om accept af sikkerhedsrapport/dokument og af, om sikkerhedsniveauet er tilfredsstillende (se pkt. 7). Accepten gives evt. med vilkår
-
Inspektioner udføres som hovedregel for at vurdere om indholdet af sikkerhedsrapport/dokument til stadighed svarer til de faktiske forhold på virksomheden
-
Du medvirker sammen med de andre myndigheder til at planlægge inspektioner for de enkelte virksomheder
-
Du forbereder de punkter, Arbejdstilsynet ønsker med i inspektionen
-
Du deltager i de fastsatte fælles inspektioner
-
Hvis der under inspektionen konstateres forhold, som strider mod den afgørelse, som er givet, kan der afgives afgørelse/påbud om at bringe forholdet i orden eller evt. overvejes indstilling til tiltale (se pkt. 7)
-
Du udarbejder Arbejdstilsynets bidrag til myndighedsrapporten for inspektionen, som sendes til virksomheden af miljømyndigheden med frist for tilbagemelding
-
Du vurderer virksomhedens tilbagemelding på myndighedsrapporten og vurderer, om der er grundlag for at træffe afgørelse/påbud (se pkt. 7).
-
Undersøgelser af ulykker på risikovirksomheder sker efter de normale procedurer for undersøgelse af ulykker
-
Det er nødvendigt at ulykker, som sker på risikovirksomheder, og hvor der indgår et risikostof undersøges af en risikotilsynsførende. Det kan eventuelt ske i samarbejde med den almene tilsynsførende. Herved sikres, at der tages stilling til risikoforhold i ulykkesundersøgelsen, samtidig med at ulykken behandles på lige fod med ulykker i andre virksomheder, og der reageres med evt. påbud mv.
-
Ved ulykker på risikovirksomheder, hvor der ikke indgår et risikostof, bør den almene tilsynsførende overveje og evt. drøfte med risikotilsynet, om der fx kan være fejl i procedurer, som bør tages op af risikotilsynet.
-
Du samarbejder evt. med det almene tilsyn om undersøgelse af ulykken (uheld uden personskade undersøges sædvanligvis kun af risikotilsynet)
-
Om nødvendigt foretager du undersøgelsen i samarbejde med de øvrige myndigheder
-
Du vurderer, om de nødvendige foranstaltninger er iværksat, og om afhjælpende foranstaltninger er tilstrækkelige
-
Du vurderer, om virksomheden har truffet passede forholdsregler for at undgå fremtidige uheld
-
Du samarbejder med de andre myndigheder om indhentning af de oplysninger, der er nødvendige for en fuldstændig analyse af de tekniske organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter ved det pågældende uheld
-
Du eller den almene tilsynsførende afgiver evt. påbud om de nødvendige tiltag
-
Du vurderer, om sikkerhedsdokumentet/rapporten eller beredskabsplanen skal revideres på baggrund af uheldet
-
Du vurderer, om der skal ske indstilling til retslig tiltale.
Større uheld skal rapporteres til kommissionen via miljømyndigheden. Brand, eksplosion eller udslip af farlige stoffer, person- eller tingskade, miljøskader, materielle skader og grænseoverskridende skader skal rapporteres som beskrevet i risikodirektivet artikel 15, stk. 1.
Som nævnt ovenfor under pkt. 2, forudsætter reglerne et udstrakt samarbejde mellem risikomyndighederne. Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse er Arbejdstilsynets implementering af Sevesodirektivet, og den supplerer Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Flere steder henvises der i Arbejdstilsynets risikobekendtgørelse til regler i Miljøministeriets risikobekendtgørelse (samlet kaldet risikobekendtgørelserne).
Der er udarbejdet en At-vejledning C.0.3 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Vejledningen er udarbejdet af Arbejdstilsynet i samarbejde med Koordinationsudvalget vedrørende Risikodirektivet. At-vejledningen er således en fælles vejledning for alle risikomyndighederne.
Risikobekendtgørelserne pålægger risikovirksomhederne nogle pligter. De skal udarbejde sikkerhedsdokument eller -rapport, samt intern beredskabsplan og sende disse til risikomyndighederne via miljømyndigheden. Ajourførte dokumenter, rapporter og interne beredskabsplaner skal også indsendes. Endvidere skal risikovirksomhederne underrette risikomyndighederne efter større uheld eller tilløb hertil.
Risikobekendtgørelserne pålægger risikomyndighederne pligt til at træffe afgørelse inden for hvert deres område, og i givet fald fastsætte vilkår. Risikobekendtgørelserne pålægger risikomyndighederne pligt til at føre tilsyn og kontrol (inspektioner) med, om virksomhedernes sikkerhedsrapport/dokument til stadighed svarer til de faktiske forhold på virksomheden. Risikomyndighederne udøver inden for hvert deres område de beføjelser, der er tillagt dem efter deres lovgivning. Risikomyndighederne kan afgive påbud og forbud. Efter inspektioner har risikomyndighederne pligt til at udarbejde en rapport til virksomheden.
Hvis der under inspektioner konstateres manglende efterkommelse af vilkår eller tilsidesættelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der danner grundlaget for Arbejdstilsynet afgørelse om at acceptere sikkerhedsrapporten/-dokumentet, og overtrædelsen er grov, overvejes en sag om tiltaleindstilling. Hvis der i øvrigt, fx ved undersøgelse af ulykker eller tilløb til ulykker, konstateres grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på områder, hvor der er praksis for direkte tiltale, skal tiltaleindstilling også overvejes. Endelig kan tiltaleindstilling overvejes, hvis virksomheden ikke – trods krav fra Arbejdstilsynet – fremkommer med nødvendige oplysninger m.v. til brug for Arbejdstilsynets risikosagsbehandling.
På grundlag af reglerne i risikobekendtgørelserne og praksis er de typiske reaktionsformer i forskellige situationer opstillet i skemaform i supplerende retningslinje nr. 2.
Som det fremgår af skemaet, afslutter Arbejdstilsynet behandlingen af sikkerhedsrapporter/-dokumenter samt ajourføring af disse med at træffe en afgørelse. Hvis afgørelsen er bebyrdende for virksomheden, dvs. at virksomheden pålægges en handlepligt, fx i form af vilkår, eller virksomheden på anden måde ikke får fuldt ud medhold, skal afgørelsen leve op til samme krav som til påbud m.v. Det betyder, at der skal være en beskrivelse og begrundelse, en klar formulering af kravet (typisk vilkåret) og hjemmel, samt evt. en vejledning om, hvordan kravet kan opfyldes. Afgørelsen skal også have en klagevejledning.
Kravene til afgørelser fremgår af Kvalitetsprocedure C-6 for afgørelser og Instruks om afgørelser (1. udgave – 2001).
Grundlaget for vurdering af sikkerhedsniveauet, findes i sikkerhedsdokumentet/-rapporten jf. afsnit IVA, IVB og IVC.
I afsnit IVA har virksomheden gennem systematisk analyse fundet frem til, hvilke større uheld, der vil kunne ske på virksomheden.
I afsnit IVB er konsekvenserne for de fundne uheld beskrevet.
De uheld, som du vurderer på, er dem, som kan føre til alvorlige uheld for de ansatte, og de uheld som har dominoeffekt inde på virksomhedens område.
I IVC skal foranstaltninger mod de større uheld beskrives. Vi opfordrer virksomhederne til at lave barrierediagrammer for de enkelte hændelser, da det gør vurderingen mere overskuelig.
Virksomheden og deres rådgiver giver deres vurdering af sikkerheden på virksomheden evt. ud fra deres acceptkriterier. Såfremt de ikke vurderer, sikkerheden er i orden, skal der udarbejdes en handlingsplan for forbedring af sikkerheden.
Uanset hvilke konklusion virksomheden er nået frem til, foretager du en konkret vurdering, om sikkerheden er i orden.
I din vurdering ser du på ulykkesomfang, og hvilke barriere der er for den enkelte hændelse.
Der ses på:
- Antallet af barrierer
- Typen af barrierer
- Passiv barriere – en barriere der fungerer uden at skulle aktiveres fx brandmur
- Aktiv automatisk barriere – en barriere der fungerer uden manuelle indgreb fx niveauføler der stopper tilledning
- Aktiv betjent barriere – en barriere der kræver manuelt indgreb for at fungere fx alarm der får personalet til at gribe ind
- Manuel barriere - fx rutinemæssig inspektion
- Om barriererne er uafhængige
Eksempel
- Vurdering i forhold til god praksis (normer)
Unødig risiko bør fjernes, og risici bør reduceres, så vidt det er praktisk muligt (At-vejledning C.0.3 side 76)
Eksempel på barrierediagram
Barrierer:
- Tankvognen er udført, således at tilkobling af slanger til tankvognen ikke kan foretages, før tankvognen er bremset. Bremsen kan ikke udløses igen, før slangerne er frakoblet.
- Holdepladsen er udformet, så tankbilen ikke ruller væk, selvom den ikke er bremset
- Pull-away koblinger på slangerne overrives og lukker automatisk
- Maksimaludstrømningsventiler i tankbil lukker
- Ammoniakdetektor nødlukker anlægget og starter vandtågesystem automatisk inden 30. sek.
- Personalet aktiverer nødstop og starter vandtågesystem inden 30 sek.
- Udslipområdet er begrænset til området omkring slanger og væskerør
- Personale bærer fulddækkende arbejdsbeklædning
Såfremt du vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med barrierer, stiller du krav om yderligere sikring mod hændelsen.
Du aftaler inspektionsplaner for alle risikovirksomhederne med Miljøcentret og de kommuner, som har risikosager.
Det aftales hvilke risikoinspektioner, der skal foretages i løbet af året, og hvilke datoer, de skal foregå. Ligeledes drøftes, hvilke nye sager der menes at komme i løbet af året, og der afsættes så vidt muligt datoer for disse sager.
Du skal sikre, at du som risikosagsbehandler har mulighed for at behandle hastesager, fx uheld og nye virksomheder/produktioner, og kan være fleksibel ved ekstra møder eller flytning af møder.
En sag starter oftest med, at der modtages sikkerhedsrapport/-dokument fra Miljømyndigheden.
Såfremt det ikke af det fremsendte fremgår, hvornår sagsbehandlingen forventes påbegyndt, tager du kontakt til miljømyndigheden, så der ligger en aftale om, hvornår sagsbehandlingen påbegyndes.
Ved hvert møde med de øvrige myndigheder laver du aftale om, hvad næste skridt i sagsbehandlingen er, og hvornår der igen skal være møde. Du afsætter tid i kalenderen til forberedelse og møde.
Såfremt et møde aflyses, forsøger du at få miljømyndigheden til at aftale nyt møde, så det sikres, at sagsbehandlingen ikke går i stå.
Når myndighederne vurderer, at der er tilstrækkelig oplysninger, og sikkerhedsniveauet er acceptabelt, udarbejder de relevante myndigheder udkast til en afgørelse indenfor deres område. Du aftaler med de øvrige myndigheder, hvornår accepten skal ligge klar, og hvordan høringen skal finde sted.
- Sagsoprettelse for behandling af risikorapport/-dokument
Sagstype: Arbejdets udførelse / Risikoanmeldelse (godk arb udfør),
Sagstitel: Seveso II Sikkerhedsrapport (eller Sikkerhedsdokument) for virksomhed.
Ved flere anlæg på samme virksomhed kan oprettes en sag på hvert anlæg, og i sagstitlen anføres også anlægsbetegnelse
- Der oprettes særskilt Seveso II sag på kolonne 1½
- Der oprettes særskilt Seveso II sag på inspektioner på den enkelte virksomhed (ny hvert år)
- Der oprettes særskilt Seveso II sag på eventuelle uheld/hændelser på den enkelte virksomhed (ny hvert år)
- Undersøgelse af ulykker med personskade registreres på den almene undersøgelsessag.
- Undersøgelse af større uheld uden personskade registreres på særskilt Seveso II sag.
- Der kan oprettes særskilt Seveso II sag på øvrige risiko spørgsmål på den enkelte virksomhed (ny hvert år)
- Afgørelser i høring til myndigheder, der kan modtage sikker e-post
- Afgørelsen skrives som en udgående afgørelse i udkast på risikosag i ATIS
- Når afgørelsen skal sendes i høring til virksomheden og de andre myndigheder på området, oprettes et brev med høringen med bilag, hvor bilaget indeholder en kopi af afgørelsen i udkast.
- Alle parter på høringen sættes til at modtage elektronisk post, og brevet (høringen) med bilag sendes elektronisk fra ATIS.
Når afgørelser skal sendes (sendes til miljømyndighed, der sender samlet til virksomheden)
- Hvis der ønskes fremdatering og/eller underskrift på dokumentet, printer supporteren det, underskriver og scanner ind igen.
- Afgørelsen sendes som bilag til en sikker e-post i ATIS til miljømyndigheden.
Via gl. ATIS registreres brevdato på afgørelsen og afgørelsen journaliseres på brevdatoen
Afgørelser i høring der ikke kan sendes elektronisk (som sikker e-post)
- Alle parter på høringen sættes til at modtage brev, og høring med bilag udskrives og sendes til alle pr. post med følgeskrivelser att. sagsbehandlerne.
- Endelig afgørelse fremsendes tilsvarende som brev.
Risikotilsyn sker som hovedregel som ”detailtilsyn, risikotilsyn”.
NB Aktindsigt i risikosager kræver forelæggelse for politiet. Se intern instruks om aktindsigt for nærmere om risikosager (sagstitlen begynder med SEVESO).
- Virksomheder omfattet af risikosagsbehandling
- Reaktioner m.v. ved risikosagsbehandling
- Kemireglerne i forhold til Seveso direktivet og risikosagsbehandling
-
Flow risikosag
-
Flow risikosag ajourføring
-
Flow risikosag inspektion