C-8: Gentagne påbud

Aktuel for: Tilsynssupport og centerjurister
Ikrafttræden: 1. januar 2008
Revideret: 19. juli 2011

Når Arbejdstilsynet har  
  • truffet 15 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, og
  • disse afgørelser er konstateret på 2 eller flere forskellige produktionsenheder under den samme juridiske enhed, og
  • afgørelserne er konstateret inden for en periode af mindst 6 måneders og højst 12 måneders varighed,
  • og samtlige afgørelser ligger inden for ét af de opremsede arbejdsmiljøproblememner i § 4, nr 3, litra a) - m) i bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
skal Arbejdstilsynet afgive et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til arbejdsgiveren.

Generelt om "Gentagne påbud"

"Gentagne påbud" udløses konkret af det første påbud, der ligger udover 6 måneder fra det eller de tidligere som minimum 14 tidligere afgivne påbud inden for de seneste 12 måneder.
 
ATIS opretter automatisk en opgave med "gentagne påbuddet", når klagefristen for det påbud, der udløste "gentagne påbuddet", er udløbet.
 
ATIS genererer opgaven med "gentagne påbuddet" på grundlag af påbud, der er sendt til den juridiske enhed og således på tværs af de 3 tilsynscentre.

Afgørelser, der er påklagede indgår ikke i "gentagne påbuddet" i ATIS med mindre klagesagen er afgjort, og Arbejdstilsynet har fået medhold i klagen. Påklagede strakspåbud og/eller forbud, indgår dog i "gentagne påbud", da de ikke har opsættende virkning.
 
Påbud, der er påklagede, indgår ikke i "gentagne påbuddet" i ATIS med mindre klagesagen er afgjort, og Arbejdstilsynet har fået medhold i klagen.
 
Eventuelle påbud, der måtte komme efter det påbud, der udløste "gentagne påbuddet", tæller ikke med i opgaven, men vil indgå i en ny ATIS beregning om "gentagne påbud".
 
Opgaven "gentagne påbud" ligger i ATIS under tilsynscenterets "TC opgaver". Det er det tilsynscenter, hvor virksomhedens jur-enhed har adresse (adressen på arbejdsgiverens CVR nr.), der skal opdage, vurdere, oprette og afgive "gentagne påbuddet".

Vurdering af "Gentagne påbud"

Tilsynscenteret skal ikke oprette en sag på "gentagne påbuddet" i ATIS, før det er blevet undersøgt af en jurist i tilsynscentret, om grundlaget for påbuddet er til stede. Det undersøges om   
  1. de 15 eller flere underliggende påbud har samme emne som angivet i § 4, nr 3, litra a) - m) i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
  2. der er nogle påbud, der er åbenbart ugyldige, f.eks. hvis afgørelsesafsnittet helt mangler, eller er meget mangelfuldt.

Eventuelle påbud, der ikke skal tælle med i opgaven, skal fjernes fra opgaven før sagen oprettes. Dette gøres i ATIS ved ud for påbuddet at vælge markeringen: "Fravalgt pga. datagrundlag" under kolonnen "Fravalg årsag".
 
Fjernes et påbud fra listen, og antallet af påbud derved kommer under 15, vil opgaven i "Gentagne påbud" først være forsvundet fra TC opgaver i ATIS dagen efter, idet databeregningerne kører om natten.

Oprettelse af sagen "Gentagne påbud"

Der henvises til navigationsseddel 5.12 - Gentagne påbud.

Høring

Forud for eventuel afgivelse af ”gentagne påbud” skal virksomheden have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til sagen. Proceduren for partshøring er beskrevet i bilag 1.

Frist for efterkommelse af "Gentagne påbud"

ATIS indsætter automatisk en frist på 6 måneder til at efterkomme "gentagne påbud". Denne frist kan på baggrund af en konkret vurdering godt gøres længere, men bør ikke gøres kortere.

Underskrift

"Gentagne påbud" underskrives af Centerchefen.

Sagsbehandlingsfrist

Et "gentagne påbud" skal være sendt senest 14 dage efter, det er genereret som opgave i ATIS.

Klager over "Gentagne påbud"

Klager over "gentagne påbud" behandles af det tilsynscenter, der har afgivet "gentagne påbud".