A-7: Tilsyn med udenlandske virksomheder

Aktuel for: Tilsynsførende og tilsynssupport
Ikrafttræden: 1. juli 2008
Revideret: 1. april 2013

Denne kvalitetsprocedure er rettet til tilsynschefer, tilsynsførende, tilsynssupportere og centerjurister.

Kvalitetsproceduren gælder for tilsyn med udenlandske virksomheder uden fast driftssted i Danmark, herunder selvstændige uden ansatte, som leverer én eller flere tjenesteydelser (arbejdsopgaver) i Danmark.

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder overholder den danske arbejdsmiljølovgivning.

Desuden har Arbejdstilsynet til opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse til RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere), herunder om anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Styrket myndighedsindsats over for udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynets tilsyn med udenlandske virksomheder indgår som et vigtig led i den styrkede myndighedsindsats mod udenlandske virksomheder, som aftalt i finansloven for 2012.

Der er tale om en tværgående myndighedsindsats, som udover Arbejdstilsynet omfatter SKAT og politiet. Den styrkede indsats skal sikre, at de udenlandske virksomheder overholder dansk lovgivning.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet, som skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige.

Det indgår i den styrkede myndighedsindsats, at de tre myndigheder skal afholde en række landsdækkende og regionale fællesaktioner.

Forud for hver landsdækkende aktion udarbejder TC Øst en aktionsplan. De regionale fællesaktioner tilrettelægges i det relevante center og med udgangspunkt i den model skitseret i aktionsplan for landsdækkende fællesaktioner.

Tilsynssupportens opgaver i forbindelse med forberedelse af RUT tilsyn

Tilsynssupporten i TC Øst har administratorrollen og skal dagligt gennemgå kandidater til dubletter. I bilag 3 er procedurerne for ATIS beskrevet.

Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomheden fra andre

Arbejdstilsynet har fået oplysninger om, at en udenlandsk virksomhed (muligvis) ikke har foretaget anmeldelse til RUT, eller at de anmeldte oplysninger er mangelfulde eller forkerte. Der kan samtidig være oplysninger om mulig overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Oplysningerne kan fx være indgivet af en borger, faglig organisation, en anden myndighed eller hvervgiver og vil typisk komme via online anmeldelse på at.dk, direkte til “Postkasse RUT” eller via Call Centret.

Disse henvendelser har deres egen sagstype og registreres i ATIS via ”Opret anmeldelse af udenlandsk virksomhed”. I forbindelse med oprettelse af anmeldelsen er det er vigtigt at få verificeret, at virksomheden faktisk ikke er anmeldt i RUT, se retningslinjerne i bilag 3.

ATIS opretter selv automatisk de besøg vi er forpligtede til altid at gennemføre og sender dem til kørselsplanlægningen. For øvrige besøg skal det vurderes om de skal oprettes manuelt.

Den tilsynsførendes forberedelse af tilsyn

Tilsyn med de udenlandske virksomheders arbejdsmiljø gennemføres som detailtilsyn, og forberedelsen sker på samme måde som i forhold til danske virksomheder. Der henvises endvidere til den generelle kvalitetsprocedure for detailtilsyn.

Virksomheder, der er anmeldt i RUT

I kørselsplanlægningen er de relevante oplysninger fra RUT anmeldelsen fx deres arbejdsperiode og lokationen til stede.

Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomheden fra en borger, en faglig organisation, en anden myndighed eller hvervgiveren

Oplysninger fra henvendelsen er tilgængelig i kørselsplanlægningssystemet til brug for tilsynet.

Det er væsentligt, at du kører på tilsyn meget kort tid efter henvendelsen.

Materialer, der skal med på tilsyn

Du skal sørge for at have alt relevant materiale med på tilsynet, dvs.:

NB! Hvis der er tale om tilsyn med en virksomhed inden for bygge- og anlægsområdet, skal du desuden medbringe de særlige oversatte B/A-foldere på området.

Gennemførelse af tilsyn

Tilsynet gennemføres på samme måde som i forhold til danske virksomheder, og der anvendes samme reaktionstyper, som overfor danske virksomheder. Tilsynet er afgrænset til de aktiviteter, den udenlandske virksomhed har i Danmark. Se også den visuelle oversigt.

Det er vigtigt, at du hurtigt tager stilling til, om der er behov for tolkebistand. Fremgangsmåden ved anvendelse af tolkebistand er beskrevet i bilag 1.

Ved tilsynet udleverer/viser du den oversatte underretningsblanket til virksomheden og orienterer om blankettens indhold. Desuden udleveres pjecen, der informerer om Arbejdstilsynet, reaktioner mv. Ved tilsyn i private hjem skal beboeren have den særlige underretningsskrivelse om, hvorfor Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejde i private hjem. Er beboeren hjemme, informeres han/hun ved tilsynets start om formålet med tilsynet og får udleveret den særlige underretningsskrivelse. Er han/hun ikke hjemme, lægges skrivelsen i postkassen eller et tilsvarende sted.

Udfyldelse og aflevering af besøgsrapport

Du udfylder en dansk og en oversat version af den særlige besøgsrapport til udenlandske virksomheder. Husk at skrive oplysninger om RUT-nr mv. Den danske version skal scannes ind og lægges på besøgssagen i ATIS.

Den oversatte version afleveres til den udenlandske virksomhed. Kan du ikke aflevere besøgsrapporten ved tilsynet, skal du sende, maile eller faxe den efterfølgende til virksomhedens udenlandske adresse.

Den udenlandske virksomhed har anmeldt sig til RUT

Du gennemfører detailtilsyn med virksomhedens arbejdsmiljø, og du noterer RUT-nummeret på besøgsrapporten.

Du møder en udenlandsk virksomhed som led i det almindelige tilsyn

Ved tilsyn på arbejdssteder (lokationen), hvor der udføres arbejde af udenlandske virksomheder uden fast driftssted i Danmark, skal du rutinemæssigt føre tilsyn med, om de har foretaget anmeldelse til RUT udover at føre tilsyn med arbejdsmiljøet.

Fører du fx tilsyn på en byggeplads, bør du også undersøge, om der eventuelt er flere udenlandske virksomheder på stedet, som kan have pligt til at foretage anmeldelse til RUT. Det kan fx være en mindre virksomhed, som udfører opgaver på byggepladsen.

Møder du en udenlandsk virksomhed, som, du umiddelbart vurderer, kan have pligt til at have foretaget anmeldelse til RUT, skal du kontakte tilsynssupporten. Tilsynssupporten undersøger om virksomheden er anmeldt til RUT (via ATIS og virk.dk/RUT), og om især oplysningerne om arbejdssted og arbejdsperiode er korrekte.

Virksomheden er anmeldt til RUT

Virksomheden er anmeldt til RUT men har anmeldt mangelfulde/forkerte oplysninger

Virksomheden er ikke anmeldt til RUT

Der indsamles under alle omstændigheder de sædvanlige oplysninger på virksomheder, vi fører tilsyn med, dvs. navn på virksomheden, adresse, telefonnummer, e-mail adresse samt dato for påbegyndelse og afslutning af arbejdsopgaven (tjenesteydelsen), hvem der har ansvaret for det konkrete arbejde, hvem kontaktpersonen er, identiteten af de ansatte, som virksomheden har udstationeret m.v. Hvis du på tilsynet får oplysninger, der peger i retning af hvem, der er hvervgiver, skal du ligeledes notere dette. Du kan benytte tjekskemaet ved RUT-overtrædelser til støtte for din indhentelse af oplysningerne.

Arbejdstilsynet får oplysninger om virksomheden fra andre

I denne situation har Arbejdstilsynet fået oplysninger om, at en udenlandsk virksomhed (muligvis) ikke har foretaget anmeldelse til RUT, eller at de anmeldte oplysninger er mangelfulde eller forkerte.

Tilsyn gennemføres på det arbejdssted, som fremgår af de modtagne oplysninger om den udenlandske virksomhed.

Virksomheden er anmeldt til RUT men har anmeldt mangelfulde/forkerte oplysninger

Virksomheden er ikke anmeldt til RUT

Der indsamles under alle omstændigheder de sædvanlige oplysninger om virksomheder, vi fører tilsyn med, dvs. navn på virksomheden, adresse, telefonnummer, e-mail adresse samt dato for påbegyndelse og afslutning af arbejdsopgaven, hvem der har ansvaret for det konkrete arbejde, hvem kontaktpersonen er, identiteten af de ansatte, som virksomheden har udstationeret m.v. Hvis du på tilsynet får oplysninger, der peger i retning af hvem, der er hvervgiver, skal du ligeledes notere dette. Du kan benytte tjekskemaet ved RUT-overtrædelser til støtte for din indhentelse af oplysningerne.

Opsøgende kørsel

Opsøgende kørsel udføres i de situationer, hvor du kører rundt i et område, fx en kommune, et villakvarter eller et industrikvarter, for at lokalisere udenlandske virksomheder, som fx udfører bygge-anlægsopgaver.

Relevante områder, der skal køres i, udpeges løbende af tilsynschefen på baggrund af tilsynscentrets egne erfaringer, henvendelser fra fx fagforeninger, anmeldelser information fra fx SKAT og lignende.

Når du i forbindelse med opsøgende kørsel møder udenlandske virksomheder, som, du umiddelbart vurderer, kan have pligt til at have foretaget anmeldelse til RUT, skal du kontakte tilsynssupporten. Tilsynssupporten undersøger, om virksomheden er anmeldt til RUT (via ATIS og virk.dk/RUT), og om især oplysningerne om arbejdssted og arbejdsperiode er korrekte. Hvis lokationen er korrekt anmeldt i RUT opretter tilsynssupporten et spontanbesøg. Hvis lokationen ikke er anmeldt i RUT op retter tilsynssupporten en anmeldelse og derefter et spontanbesøg.

Transporttiden til området er almindelig kørselstid, mens tiden, du bruger på opsøgende kørsel i området, skal registreres i den særlige konto i Scantid (22.1.01.029 Kørsel, opsøg. Virksomhed – udenlandsk virksomhed). Besøg registreres som vanligt se også oversigt over besøgsstatus og tidsregistrering.

Virksomheden er anmeldt til RUT

Virksomheden er anmeldt til RUT men har anmeldt mangelfulde/forkerte oplysninger

Virksomheden er ikke anmeldt til RUT

Der indsamles under alle omstændigheder de sædvanlige oplysninger på virksomheder, vi fører tilsyn med, dvs. navn på virksomheden, adresse, telefonnummer, e-mail adresse samt dato for påbegyndelse og afslutning af arbejdsopgaven (tjenesteydelsen), hvem der har ansvaret for det konkrete arbejde, hvem kontaktpersonen er, identiteten af de ansatte, som virksomheden har udstationeret m.v.. Hvis du på tilsynet får oplysninger, der peger i retning af hvem, der er hvervgiver, skal du ligeledes notere dette. Du kan benytte tjekskemaet ved RUT-overtrædelser til støtte for din indhentelse af oplysningerne.

Hvis det viser sig ikke at være en udenlandske virksomhed, men fx udlændinge ansat i en dansk virksomhed, gennemfører du ikke tilsynet, med mindre der er væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Hvor mange tilsynsforsøg skal du bruge?

Der kan være situationer, hvor du ikke kan komme i kontakt med virksomheden på arbejdsstedet (lokationen). I disse situationer skal du gøre følgende (se også skemaet sidst i kvalitetsproceduren):

SKATs nye regler om skiltning på byggepladser

Byggepladser på privat grund have skiltning, så det tydeligt fremgår, hvilke virksomheder der udfører arbejde på byggepladsen. Af skiltet skal virksomhedens navn og cvr-nummer (RUT-nummer for udenlandske virksomheder). Oplysningerne skal være synlige og let læselige fra offentlig vej.

Reglerne gælder ikke hvis ét af følgende forhold gælder:

Du skal ikke føre tilsyn med overholdelse af disse regler, men oplysningerne kan være en hjælp i din indhentning af oplysninger. 

SKATs nye regler om skiltning på gulpladebiler

Varebiler på gule plader skal have synligt firmanavn eller logo samt cvr-nummer. Oplysningerne skal fremgå af begge sider af bilen og være synlige og letlæselige.

Udenlandske biler, der benyttes erhvervsmæssigt i Danmark, skal have synlig dokumentation for den udenlandske bilejers virksomhedsanmeldelse til RUT liggende i forruden.

Du skal ikke føre tilsyn med overholdelse af disse regler, men oplysningerne kan være en hjælp i din indhentning af oplysninger.

Afrapportering af tilsyn

Tilsyn med arbejdsmiljø

Både tilsynsførende og tilsynssupport afrapporterer tilsynet efter de almindelige retningslinjer. Breve sendes til virksomhedens udenlandske hjemadresse eller eventuelt som e-mail, hvis dette er oplyst.

Tilsynssupporterens opgave i forbindelse med RUT

Har virksomheden overtrådt reglerne ved ikke at være anmeldt til RUT, eller er anmeldelsen urigtig eller mangelfuld, skal du oprette en ”Grov overtrædelse RUT” på tilsynssagen, så det kan vurderes, om virksomheden skal indstilles til en bøde.

Når der oprettes en orientering i ATIS, og den gemmes, bliver der automatisk oprettet en ”Grov overtrædelse RUT”, en orientering, der skal sendes til den udenlandske virksomhed, og en indberetning, der skal sendes til SKAT.

I notatet “Grov overtrædelse RUT” skal du skrive alle de oplysninger, som den tilsynsførende har indsamlet om den udenlandske virksomhed, som formodes at burde være anmeldt til RUT. Du skal herunder skrive alle relevante data på virksomheden, hvilken form for arbejde den udførte, dato for påbegyndelse og afslutning af arbejdsopgaven, hvem der har ansvaret for det konkrete arbejde, hvem kontaktpersonen er, identiteten af de ansatte, som virksomheden har udstationeret m.v.. Du skal også notere den tilsynsførendes eventuelle oplysninger om hvervgiveren. Notatet ”Grov overtrædelse RUT” skal således indeholde alle de oplysninger, der er nævnt i tjekskemaet ved RUT-overtrædelser. Du kan eventuelt benytte skemaet som støtte for udarbejdelse af notatet.

Arbejdstilsynet skal indberette til SKAT, at virksomheden ikke er i RUT. Du skal derfor skrive alle de informationer, den tilsynsførende har indsamlet, fx navn, land og hvor vi har mødt dem. Er du bekendt med yderligere oplysninger, fx ydelsens start- og slutdato eller antallet af (formodede) udstationerede medarbejdere, skriver du det i fritekstfeltet.

Den udenlandske virksomhed skal skriftligt orienteres om, at Arbejdstilsynet har konstateret en overtrædelse af udstationeringsloven, og at en sådan overtrædelse kan medføre en bøde.

Når notatet ”Grov overtrædelse RUT” journaliseres, oprettes der automatisk en Grov overtrædelsessag, der skal behandles som vanligt, jf. bilag 4.

Registrering af flere besøg

Besøges virksomheden (lokationen) flere gange, skal du oprette et nyt/flere nye besøg på sagen, der registreres som ”RUT tilsyn, del af Detailtilsyn”, se også oversigt over besøgsstatus og tidsregistrering.

Videregivelse af oplysninger til anden myndighed

Hvis du som tilsynsførende bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om overtrædelse af andre regler end dem Arbejdstilsynet fører tilsyn med, fx udlændingelovgivningen, fødevarelovgivningen eller skattereglerne, skal du tage kontakt til en tilsynschef i dit tilsynscenter og forklare, hvad der er konstateret. Tilsynschefen skal herefter videregive oplysningerne til den relevante myndighed, jf. kvalitetsprocedure A-15 om indberetning til andre myndigheder.

Kontroltilsyn

Kontroltilsyn prioriteres og gennemføres efter de almindelige retningslinjer, jf. kvalitetsprocedure om detailtilsyn, kontrolbesøg.

Der gennemføres efter fællesaktionerne genbesøg på de arbejdssteder, hvor der på aktionsdagen konstateredes mangelfulde forhold vedr. AMO og APV, og hvor der ikke blev reageret under aktionen.