A-8: Tilsyn med trykbærende udstyr

Aktuel for: Tilsynsførende
Ikrafttræden: 1. januar 2008
Revideret senest: 1. januar 2012

Den 1. oktober 2007 nedlagde Arbejdstilsynet specialtilsynet med trykbærende udstyr.
Opgaverne blev overtaget af private Inspektionsorganer, der fremover udfører periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr, jf. bekendtgørelse 100/2007 om anvendelse af trykbærende udstyr.

Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med at virksomhederne får foretaget de periodiske undersøgelser. Tilsynet indgår som et element i det risikobaserede tilsyn.
 
Oversigt over indhold
  1. Retningslinier for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn)
  2. Terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr
  3. Definitioner på trykbærende udstyr
  4. Eksempler på trykbærende udstyr
  5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn 
  6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr.

    1. Retningslinier for tilsynsbesøg (risikobaseret tilsyn)

    Du skal som tilsynsførende ved tilsynsbesøget undersøge, om virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav om opstillingskontrol og periodisk undersøgelse af et Inspektionsorgan eller en Anerkendt sagkyndig.

    Du behøver ikke kontrollere rørsystemer, men skal alene koncentrere dig om dampkedler og trykbeholdere.
     
    Afsnit 6 indeholder en oversigt over brancher, hvor der kan være trykbærende udstyr, der skal kontrolleres.
     
    Er der tale om en virksomhed med mange dampkedler og/eller trykbeholdere, kontrollerer du en passende stikprøve af udstyret.
     
    Hvis virksomheden har trykbærende udstyr, hvor der er krav til opstillingskontrol og periodisk undersøgelse, skal du kontrollere følgende:

      Trykbærende udstyr der er undersøgt efter den 15. februar 2007, kan være forsynet med et besigtigelsesskilt, der angiver hvornår udstyret er undersøgt og hvornår det næste gang skal undersøges. Hvis datoen for næste undersøgelse ikke er overskredet er forholdene ok.
       
      Er udstyret ikke forsynet med et besigtigelsesskilt, noterer du udstyrets fabrikat, årgang og løbenummer op, og du kontroller det herefter i udstyrsjournalen.

      Hvis udstyret har fået foretaget opstillingskontrol eller periodisk undersøgelse for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler er forholdene ok.
       
      Hvis ikke afgiver du et strakspåbud jf. bek. 100, § 9, stk. 1 (opstillingskontrol), § 17 og § 28 (periodiske undersøgelser).

      Strakspåbuddet afgives på normal vis til arbejdsgiveren, med følgende undtagelse:

      For trykbærende udstyr, der er lejet og hvor ansvaret for periodiske undersøgelser påhviler udlejeren, skal strakspåbuddet afgives til udlejeren, og virksomhedsrollen ved oprettelse af AMP ændres til: "ejer af elevator, kedel, beholder", hvilket betyder, at der ikke udløses en smiley i forbindelse med påbuddet. Lejet trykbærende udstyr kan fx være F-gastanke, der tilhører gasselskaberne.
       
      Strakspåbuddet anses kun for efterkommet, hvis tilbagemeldingen indeholder en dato for, hvornår undersøgelsen foretages. Hvis undersøgelsen vil blive foretaget inden en måned efter, at påbuddet er afgivet vil det være acceptabelt, da inspektionsorganet/anerkendte sagkyndige skal have en rimelig frist til at kunne effektuere bestillingen af undersøgelsen.

      Lyder tilbagemeldingen på en længere frist bør arbejdsgiveren/ejeren kontaktes for en nærmere forklaring.
       
      Ved tilsynsbesøget skal du endvidere kontrollere, om virksomheden har udarbejdet en

      1. at udstyret har en udstyrsjournal og en udstyrsliste.
      2. at opstillingskontrol er foretaget for udstyr, der er opstillet for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler.
      3. at periodiske undersøgelser er foretaget for mindre end 2 år siden for trykbeholdere og mindre end 1 år siden for dampkedler. Tidspunktet for den efterfølgende periodiske undersøgelse er den kalendermåned, hvor det pågældende interval udløber. Den periodiske undersøgelse skal være udført senest 5 måneder efter den kalendermåned, hvor intervallet udløber, medmindre intervallet er på under 1 år, hvor undersøgelsen skal være udført i den pågældende kalendermåned.

      udstyrsliste

      hvor alt udstyr, hvor der er krav om periodisk undersøgelse, skal være opført på.
       
      Hvis ikke der er udarbejdet en liste, reagerer du med påbud, jf. bek. 100, § 20.
       
      Der gives normalt ikke påbud om udstyrsliste, hvis udstyrsjournalerne opbevares samlet og virksomheden har under 10 stykker udstyr. 

      Såfremt der konstateres indretningsmæssige (tekniske) mangler ved det trykbærende udstyr, så det ikke kan anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, eller kedelpasseren ikke er i besiddelse af relevant kedelpassercertifikat, reageres i henhold til At-cirkulæreskrivelse nr. 6 - 1988 Arbejdstilsynets kontrolfunktion.

      2. Oversigt over terminer for undersøgelse af trykbærende udstyr

      Trykbærende udstyr

      Normale terminer for undersøgelser

      OBS!

      Der kan forekomme andre undersøgelsesterminer end nedenstående.
      De vil i så fald fremgå af inspektionsorganets bemærkninger i udstyrsjournalen.

      OBS!

      Ved nyt udstyr regnes terminerne fra opstillingsdatoen, der fremgår af udstyrsjournalen.

      Dampkedler (tryk over 1 bar)
      Lavtryksdampkedler (tryk op til 1 bar)

      Eftersyn
      hver 12. måned

      Besigtigelse
      (indv./udv.) hver 48. måned (4. år)

      Trykprøve
      hver 96. måned (8. år)
      Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5 måneder.

      OBS!
      Lavtryksdampkedler (tryk under 1 bar overtryk) er først omfattet af reglerne om undersøgelse efter 1.1.2010.

      OBS!
      Lavtryksdampkedler med produkttal op til 5.000 er undtaget for undersøgelser.

      Trykbeholdere

      Eftersyn

      hver 24. måned (2. år)

      Besigtigelse

      (indv./udv.) hver 48. måned (4. år)
      Forfaldsmåneden må overskrides med maks. 5 måneder.

      OBS!

      Ammoniak- og F-gasbeholdere skal kun besigtiges indvendigt hver 12. år.

      OBS!

      Vakuumisolerede beholdere med kryogene væsker, beholdere med flydende CO2, pladevarmevekslere, samt beholdere i køleanlæg skal ikke besigtiges indvendigt.

      3. Definitioner på trykbærende udstyr 

      Definitioner

      Eksempler

      Trykbærende udstyr

      er udstyr, hvori der indeholdes eller kan udvikles:

      Dampe eller luftarter

      med tryk større end 0,5 bar overtryk,

      Væsker

      med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar overtryk.
      Damptryk større end 0,5 bar overtryk forekommer, når væsken har en temperatur højere end kogepunktet ved normalt atmosfæretryk. Fx vand over +110 oC, ammoniak over -25 oC, propan (F-gas) over -33 oC

      Dampe/luftarter
      findes fx i:

      • Trykluftbeholdere
      • Hydroforer
      • Rørledninger der indeholder damp,
      F-gas, ammoniak, nitrogen, ilt m.v. i gastilstand.

      Væsker med damptryk
      findes fx i:
      • Dampkedler,
      • Ammoniakbeholdere
      • F-gastanke (flaskegas),
      • Kryobeholdere (flydende nitrogen, oxygen m.v.)

      Indstillingstryk

      Det højst tilladelige driftstryk.
      Angives i bar (overtryk)      		 Er det tryk som udstyrets sikkerhedsventil er indstillet til. Indstillingstrykket er lig med det røde mærke på udstyrets trykmåler.

      OBS!

      Må ikke være højere end det tryk der er angivet på udstyrets mærkeplade.

      Hvis der ikke er et rødt mærke på trykmåleren antages indstillingstrykket at være lig med det tryk der er angivet på udstyrets mærkeplade.

      Volumen

      Indre volumen af udstyret.
      Angives i liter      		 Volumen er angivet på udstyrets mærkeplade.
      Udstyr med flere kamre (fx en trykbeholder med varme/kølekappe) betragtes hvert kammer for sig.

      Rørdiameter DN

      		En numerisk størrelsesangivelse, som er fælles for alle komponenter i et rørsystem.
      DN150 kan være lig med rørets indvendige diameter ø150 mm.

      Produkttal

      Indstillingstryk i bar gange volumen i liter
      		 En trykbeholder med indstillingstryk=8,0 bar og volumen=500 liter har et produkttal på 4.000 bar x liter.

      Fluida

      Alle gasser, væsker og dampe i ren tilstand, samt blandinger heraf.

      Fluida gr. 1

      =eksplosive, meget giftige, giftige, yderst brandfarlige, meget brandfarlige, brandfarlige (hvis maks. temperatur er højere end flammepunkt), brandnærende(fx ilt) fluida.
      Fluida gr. 2 =alle fluida som ikke er nævnt under gr. 1.

      Kontrolklasse
      Benyttes til at bestemme om udstyr skal have foretaget opstillingskontrol og periodiske undersøgelser.
      Udstyr opdeles i kontrolklasse A, B og C

      		Kontrolklassen bestemmes af udstyrets indhold (fluida 1 eller 2) og udstyrets produkttal.
      Udstyr i kontrolklasse A og B skal have foretaget opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af et inspektionsorgan eller en anerkendt sagkyndig.
      Enkelte virksomheder er certificeret til at udføre periodiske undersøgelser ved egenkontrol.

      Inspektionsorgan m.v.

      		Trediepartsorgan som er akkrediteret til at foretage opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr.

      Inspektionsorgan
      er akkrediteret af DANAK og må foretage ovennævnte opgaver.

      Opstillingskontrol og
      Periodiske undersøgelser

      Opstillingskontrol

      Inspektionsorganet kontrollerer, at beholderen eller kedlen er opstillet, indrettet og udstyret efter gældende regler.

      Eftersyn

      Inspektionsorganet undersøger om beholderen eller kedlen fortsat er opstillet, indrettet, udstyret, vedligeholdt og passet efter gældende regler herom. Det vurderes, at sikkerhedsudstyr mod overskridelse af de tilladte grænser (fx tryk og temperatur) fungerer korrekt.

      Besigtigelse

      Inspektionsorganet foretager udvendig og indvendig undersøgelse af, om beholderen eller kedlen er i forsvarlig stand, specielt med fokus på tæringer, revner og deformationer.

      Trykprøvning

      Inspektionsorganet foretager undersøgelse af, om dampkedlen er tæt og ikke deformeres, når den udsættes for et prøvningstryk på 1,3 x indstillingstrykket.

      Udstyrsjournal (kontrolbog)
      Normalt en bog, men kan også være en elektronisk journal.

      		Journal for trykbærende udstyr eller enheder med oplysning om udstyrets fremstillingsdata.
      I journalen indføres resultatet af de periodiske undersøgelser og hvornår de har fundet sted. Endvidere indføres oplysninger om væsentlige hændelser, reparationer og andre undersøgelser.

      Journalen skal være således indrettet og sikret, at den i hele udstyrets levetid af ejer kan stilles til rådighed for betjeningspersonalet og de involverede inspektionsorganer, og der må ikke kunne foretages ændringer i journalens historik.

      Udstyrsliste

      		Ejeren skal føre en ajourført liste over virksomhedens trykbærende udstyr og enheder i kontrolklasse A og B, der på forespørgsel skal forevises inspektionsorganet og Arbejdstilsynet.

      Besigtigelsesskilt

      		Skilt eller lignende i holdbart materiale, som skal anbringes synligt på eller i nærheden af det udstyr, som det hører til, med oplysning om dato for næste undersøgelse, inspektionsorganets bomærke og dato for undersøgelsen. Skiltet skal have sporbarhed til det pågældende udstyr.

      OBS!

      Besigtigelsesskilt kan erstattes af anden dokumentation, når denne indeholder samme oplysninger og har samme sporbarhed til udstyret, fx udstyrsjournalen.

      4. Eksempler på trykbærende udstyr

       

      Eksempler på trykbærende udstyr

      Eksempler 

      Damp- / Hedtvands- / Varmtvandskedel
      Kedlen er normalt påmonteret et oliefyr eller et gasfyr, men kan også være fyret med fast brændsel som kul, halm eller flis, eller kan være el-opvarmet.
      I en

      dampkedel
      omdannes vandet til damp der bruges udenfor kedlen.
      I en

      hedtvandskedel
      opvarmes vandet til mere end 110 oC, der cirkulerer udenfor kedlen.
      I en varmtvandskedel opvarmes vandet til maks. 110 oC, der cirkulerer udenfor kedlen.

      Damp/hedtvand

      bruges til:
      Opvarmning af væsker i trykbeholdere (fx kogegryder, procesbeholdere, autoklaver m.v.), Opvarmning af maskiner (fx vaske- og renserimaskiner).
      Damp bruges også til drift af turbiner til fremstilling af elektricitet.

      Varmtvand

      bruges til opvarmning af arbejdsrum (radiatorer og kaloriferer) og til opvarmning af brugsvand til køkkener og bad.

      Trykbeholdere

      Trykbeholdere

      kan indeholde:
      • fluida der fordamper ved lavere temperatur end stuetemperatur (20 oC) og derved har et damptryk større end 0,5 bar, fx ammoniak, F-gas, nitrogen, ilt (kryobeholder),
      • luftart/gas der er komprimeret så trykket er højere end 0,5 bar, fx trykluft, (trykluft- og hydroforbeholdere).

      Fluida der er opvarmet ved hjælp af damp, varmt vand, varmolie eller andre varme væsker så damptrykket er over 0,5 bar i beholderen (fx kogegryder, procesbeholdere, autoklaver, varmevekslere m.v.).

      Rørsystemer

      Rør

      der transporterer:
      • væsker med et damptryk over 0,5 bar
      • damp/luftarter/gas med et tryk på over 0,5 bar
      rundt til trykbeholdere, maskiner og andre tekniske hjælpemidler, eller mellem anlæg.

      5. Trykbærende udstyr der skal føres tilsyn med under risikobaseret tilsyn 

      Udstyr

      Omfattet af periodiske undersøgelser

      Beholdere

      indeholdende fluida gr. 1 og damptryk over 0,5 bar

      		Produkttal større end 200 bar x liter

      eller

      Tryk større end 200 bar

      Beholdere indeholdende fluida gr. 2 og damptryk over 0,5 bar

      		Produkttal større end 1.000 bar x liter

      eller


      Tryk større end 1.000 bar

      Fyrede eller opvarmede trykbærende udstyr


      Anlæg med risiko for overophedning til damp- eller vandproduktion over 110 0C, samt trykkogere.      		 Produkttal større end 200 bar x liter

      eller

      Tryk større end 32 bar

      Særregel:
       
      Følgende dampkedler er undtaget:

      • kedler der udelukkende består af DN 32 rør,
      • kedler, hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar og hvis produkttal ikke overstiger 600

      Rørsystemer med fluida gr. 1 og damptryk over 0,5 bar

      		DN større end 100

      og

      tryk i bar x DN større end 3.500

      eller

      DN større end 350

      Rørsystemer med fluida gr. 2 og damptryk over 0,5 bar

      DN større end 250 og tryk i bar x DN større end 5.000

       

      6. Brancheopdelt forekomst af trykbærende udstyr

      Indenfor de 36 branchegrupper forekommer normalt følgende trykbærende udstyr: 

      Branche

      Normalt forekommende trykbærende udstyr

      06 Elektronik
      08 Installation og reparation af maskiner og udstyr
      10 Metal og maskiner
      13 Transportmidler
      15 Film, presse og bøger

      Trykluftbeholdere
      F-gastanke og kryobeholdere
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!       

      07 Energi og råstoffer
      09 Kemi og medicin
      23 Vand, kloak og affald
      27 Rengøring (primært vaskerier/renserier)
      33 Hospitaler

      Dampkedler
      Trykbeholdere
      Trykluftbeholdere
      Hydroforer
      F-gastanke og kryobeholdere
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!       

      1. Anlægsarbejde
      2. Opførelse og nedrivning af byggeri
      3. Færdiggørelse af byggeri

      Trykluftbeholdere

      05 Engros
      29 Transport af gods
      30 Transport af passagerer

      Trykluftbeholdere
      F-gastanke (til tankning af truck)
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!

      12 Tekstil og papir
      14 Træ og møbler      		 Dampkedler
      Trykbeholdere
      Trykluftbeholdere
      F-gastanke
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!
      19 Slagterier
      20 Nærings- og nydelsesmidler      		 Dampkedler
      Trykbeholdere
      Trykluftbeholdere
      Køleanlæg
      F-gastanke og kryobeholdere
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!       
      04 Butikker
      16 IT og telekommunikation
      17 Kontor
      21 Politi, beredskab og fængsler
      22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen
      24 Frisører og anden personlig pleje
      25 Hotel og camping
      26 Kultur og sport
      28 Restauranter og barer             		 Trykluftbeholdere
      Vil normalt være så små, at de falder udenfor tilsyn (produkttal under 1.000)
      Køleanlæg (primært fødevarebutikker)       
      18 Landbrug, skovbrug og fiskeri

       

      		Trykluftbeholdere
      Hydroforer
      Trykbeholdere til nedfældning af ammoniak
      F-gastanke findes ofte på store svine- og fjerkræfarme.
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!       
      31 Daginstitutioner
      32 Døgninstitutioner og hjemmepleje      		 Normalt ingen forekomst  
      34 Læger, tandlæger og dyrlæger

       

      		Trykluftbeholdere
      Vil normalt være så små, at de falder udenfor tilsyn (produkttal under 1.000).
      Der kan også forekomme små dampkedler og autoklaver til sterilisering af redskaber. Disse vil ofte være små at de falder udenfor tilsyn.
      35 Undervisning (primært tekniske skoler)
      36 Universiteter og forskning (primært tekniske og kemiske uddannelsessteder)

       

      		På tekniske skoler og på tekniske/kemiske uddannelsessteder kan forekomme:
      Dampkedler
      Trykbeholdere
      Trykluftbeholdere
      Køleanlæg
      F-gastanke og kryobeholdere
      Ejes normalt af gasselskaberne, men udstyrsjournal skal findes hos brugeren.
      Påbud skal rettes mod ejeren!