Straf for at overtræde arbejdsmiljøloven

Her kan du få et overblik over området for straf ved at overtræde arbejdsmiljøloven.  

Hvem kan straffes?

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for straf for at overtræde loven. De, der kan straffes efter arbejdsmiljøloven, kan overordnet inddeles i tre hovedgrupper:
  • Arbejdsgivere: Flertallet af straffesagerne rejses mod arbejdsgivere. De kan enten være en såkaldt juridisk person, det vil sige organisationer, kommuner eller virksomheder, der er organiseret i selskabsform mv., eller de kan være personligt ejede virksomheder. 
  • Enkeltpersoner: Ansatte, virksomhedsledere og arbejdsledere
  • Desuden kan leverandører, installatører, reparatører og planlæggere straffes.

Betingelser for at straffe

Der skal være sket en overtrædelse af en arbejdsmiljøregel, før nogen kan straffes for at overtræde arbejdsmiljøloven, Overtrædelsen skal kunne bebrejdes nogen, en såkaldt strafbar tilregnelse, og der skal være tilstrækkeligt bevis for overtrædelsen og tilregnelsen. 

Arbejdsgivere

Overtrædelsen skal være begået af en eller flere personer, der er tilknyttet virksomheden. Den kan også være begået af virksomheden som sådan, fx hvor overtrædelsen er begået af en eller flere ansatte, men hvor det ikke er muligt at identificere præcis, hvem der har begået overtrædelsen.
 
Overtrædelsen skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt. Det er ikke et krav, at overtrædelsen er begået af personer i virksomhedens ledelse, fx selskabets direktør, eller andre fra ledelsen eller bestyrelsen. Arbejdsgiveren vil kunne straffes, når en af de ansatte kan bebrejdes overtrædelsen. Det gælder selvom arbejdsgiveren ikke selv har optrådt forsætligt eller uagtsomt. Se om arbejdsgiverens begrænsede ansvar nedenfor. 

Ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere

Er der tale om en fysisk person, skal overtrædelsen også være sket forsætligt eller groft uagtsomt, fx hvis en overtrædelse er sket på en ansats eget initiativ.

Der rejses ikke straffesag imod ansatte, der kommer til skade i forbindelse med, at de overtræder arbejdsmiljøloven. Det samme gælder for nærtstående til tilskadekomne.
 
Arbejdsledere straffes kun, hvis de har handlet groft uagtsomt. Det vil også være tilfældet for virksomhedsledere, men der er ingen retspraksis om det.

Hvornår og hvordan reagerer Arbejdstilsynet?

Når den tilsynsførende konstaterer, at der er sket en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, er der en række reaktionsmuligheder alt efter overtrædelsens karakter. Ved mindre grove overtrædelser kan den tilsynsførende fx give et påbud om, at virksomheden skal bringe forholdet i orden inden for en fastsat frist. Ved grove overtrædelser kan den tilsynsførende fx give et strakspåbud eller et forbud mod at genoptage arbejdet, indtil forholdet er bragt i orden. 

Politianmeldelse

Ved alle grove overtrædelser vurderer Arbejdstilsynet, om sagen skal behandles som en straffesag. Det betyder, at vi vurderer, om vi skal anmelde overtrædelsen til politiet og indstille til anklagemyndigheden, at den rejser tiltale.
 
Arbejdstilsynet foretager politianmeldelse i følgende situationer, uanset om virksomheden har meldt tilbage, at arbejdsmiljøproblemet er løst:

  • Hvis et påbud ikke er efterkommet ved fristens udløb
  • Hvis vi konstaterer en overtrædelse af klare, velkendte regler eller praksis på et område, hvor der er en dokumenteret risiko for skader eller sundhedsskadelig påvirkning. 

Politianmeldelsen sker, uanset om der i det konkrete tilfælde er sket en ulykke eller anden skade, eller om der udelukkende har været tale om en fare for det.
 
Der er over årene dannet en retspraksis for, hvilke typer af overtrædelser, der skal anmeldes direkte til politiet uden forudgående påbud. Det er typisk overtrædelser, hvor der er stor risiko for skader eller dødsfald.
 
De typiske områder for direkte politianmeldelse uden forudgående påbud er:

  • Fare for nedstyrtning
  • Fare for gennemstyrtning
  • Manglende afstivning ved opstilling af betonelementer
  • Fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde
  • Arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger
  • Arbejde ved farlige tekniske hjælpermidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger for at hindre fare for klemning, berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer
  • Hvis der er foretaget indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion
  • Uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning
  • Uforsvarligt personløft med risiko for nedstyrtning
  • Manuelt løft af tunge byrder med risiko for personskade
  • Uforsvarlig ophængning til hejsning med risiko for tab af materiel og udstyr
  • Fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion
  • Hvis unge arbejder alene og ved ulovligt børnearbejde.

Listen er ikke udtømmende.
 
På de nævnte områder undlader Arbejdstilsynet kun at politianmelde, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Det kan fx være tilfældet, hvis personen er kommet til skade ved overtrædelsen.
 
Arbejdstilsynet indgiver dog kun politianmeldelse, hvis vi kan forvente, at det vil føre til domfældelse. Politiet vil i de fleste sager prøve at afslutte sagen med et bødeforlæg. Det betyder, at den pågældende får mulighed for at betale en bøde uden at få en dom. Hvis den pågældende ikke betaler inden for en frist eller forholder sig passiv, vil anklagemyndigheden indbringe sagen for domstolene.

Administrative bøder

Arbejdstilsynet fik i 2002 mulighed for at udstede administrative bødeforlæg. Et administrativt bødeforlæg indebærer, at den pågældende får mulighed for at betale bøden, uden at vi anmelder overtrædelsen til politiet.
 
Det giver Arbejdstilsynet mulighed for at reagere hurtigt over for visse overtrædelser. Fordelen er, at sagerne hurtigere kan afsluttes, og det er både en fordel for Arbejdstilsynet, anklagemyndigheden, domstolene og for virksomheden, fordi den undgår en sag hos politiet og evt. en efterfølgende retssag.
 
Arbejdstilsynet kan udstede et administrativt bødeforlæg, når

  • der er tale om klare overtrædelser og ukomplicerede sager, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker   eller arbejdsbetingede lidelser
  • der foreligger en klar retspraksis på området
  • modtageren af bødeforlægget ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde
  • sagen ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde.

Kun hvis alle betingelser foreligger, kan sagen afgøres med et administrativt bødeforelæg. Hvis det ikke er tilfældet, foretager vi en politianmeldelse. 

Følgende overtrædelser vil typisk være så klare og ukomplicerede, at de vil kunne medføre et administrativt bødeforlæg:
 

Arbejdsmaskiner, håndværktøj og andre tekniske hjælpemidler

Fare for nedstyrtning

 

Fare for sammenstyrtning og sammenskridning

Kantpresse uden sikkerhedsforanstaltninger

Arbejde på stillads uden rækværk  

Jordarbejde i smalle og meget dybe udgravninger

 

Excenterpresse uden sikkerhedsforanstaltninger

 		 Åbninger i stilladsdæk, etageadskillelser o.l.  

Arbejde i siloer

Uafskærmet savklinge, rundsavsklinge uden spaltekniv

Manglende forankring af stillads

 

Manglende afstivning af elementer

Uafskærmede kraftoverføringsaksler

Uforsvarligt opstillede rullestilladser, herunder manglende støtteben

  

Nedbrydningsarbejde

Reparation af maskiner under drift

Arbejde på arbejdsplatforme, støbekassetter, betondragere mv. i højden uden brug af sikkerhedsforanstaltninger

 

Rengøring af maskiner under drift  

    

Andet indgreb i maskinen under drift

   
Manglende brug af sikkerhedsudstyr

Farlige stoffer og materialer

Børn og unge

Certifikater

Manglende brug af udsugning af svejserøg ved svejseprocesser

Unge der arbejder med farlige stoffer i strid med reglerne

Kørsel med gaffeltruck uden certifikat

Sprøjtning uden for kabine

Unge, der arbejder med farlige maskiner Kranføring uden certifikat
Arbejde med asbest og epoxy Unge, der arbejder alene i strid med reglerne
Børn under 13 der udfører arbejde i strid med reglerne 


Arbejdsgivers begrænsede ansvar

Fra 28. april 2006 trådte der nye regler for arbejdsgivers strafansvar i kraft. Herefter kan en arbejdsgiver blive fri for strafansvar, når en ansat overtræder arbejdsmiljølovgivningen, hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Arbejdsgivere

Når Arbejdstilsynet skal bedømme om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter kapitel 4, lægger vi vægt på følgende forhold:

  • om arbejdsgiveren har sørget for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige  
  • om arbejdsgiveren har planlagt arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lovligt kan bruges
  • om arbejdsgiveren har ført effektivt tilsyn med arbejdet 
  • om arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte i det konkrete arbejde, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt 
  • om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering
  • om arbejdsgiveren har sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation med en arbejdsmiljørepræsentant, hvor dette kræves.

Hvis arbejdsgiveren har opfyldt ovenstående pligter, vil han/hun ikke blive straffet.

Ansatte

Arbejdstilsynet kan i sin politianmeldelse indstille en ansat til straf, hvis arbejdsgiveren har opfyldt sine forpligtelser, og hvis den ansatte forsætligt eller groft uagtsom har overtrådt lovens krav om:

  • at anvende personlige værnemidler
  • at anvende foranstaltninger til udsugning
  • at anvende beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger
  • at anvende forsvarlige arbejdsmetoder eller
  • certifikater til kran og gaffeltruck.

Yderligere er det en betingelse:

  • at den ansatte havde mulighed for at udføre arbejdet på lovlig vis, og
  • at den ansatte eller dennes nærmeste ikke er kommet til skade.

Arbejdstilsynet indstiller til en bøde på 2.500 kr., når den ansatte enten forsætligt eller groft uagtsomt overtræder loven, og når arbejdsgiveren samtidig har opfyldt sine forpligtelser efter kapitel 4.

Størrelse på bøder

Der er udviklet en fast retspraksis for bødeniveauet for at overtræde arbejdsmiljøloven. En bøde bliver sammensat af en "grundbøde" for selve overtrædelsen og en eventuel "bødeforhøjelse", som lægges til grundbøden ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder. 

Grundbøder

Der er udviklet en fast retspraksis for, hvor store bøder der gives ved de enkelte overtrædelser. I oversigtsform kan niveauet for grundbøder for virksomheder inddeles i fire kategorier:

   

Overtrædelser

 Bøde

 Kategori 1 Formelle overtrædelser, fx ikke efterkommet påbud om APV, arbejdsmiljøorganisation (AMO), manglende brugsanvisning eller lovpligtigt eftersyn.
 		  10.000
 Kategori 2 Materielle overtrædelser, fx manglende udluftning ved svejsning, manglende overdækning af rundsav eller arbejde i højden uden rækværk.
 		  20.000
 Kategori 3 Grove materielle overtrædelser, fx jordudgravning uden sikkerhed, eksplosionsfare eller asbestarbejde.
  40.000
 Kategori 4 Særligt grove overtrædelser, fx manglende sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på vindmøller eller ved brokonstruktioner. 
 		  75-300.000

Ved en lovændring, som trådte i kraft 1. januar 2009, lægges der op til at niveauet for bøder for overtrædelser, der falder ind under kategori 2 eller 3, fordobles. Det skal ske i de tilfælde, hvor overtrædelsen har resulteret i dødsfald eller alvorlig personskade. Det forventes, at bøden bliver fordoblet til henholdsvis 40.000 og 80.000 kr.
 
Bøder for overtrædelse af kategori 1, 2 og 3 gives efter en fastsat retspraksis, hvorimod størrelsen af bøder efter kategori 4 afhænger af en konkret vurdering.
 
For ansatte vil grundbøden være på 1.000 kr. 

Forhøjelse af bøder

Hvis der ved overtrædelsen har været skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, forhøjes bøden med én "bødeforhøjelse" pr. skærpende omstændighed.
 
Følgende er skærpende omstændigheder, som medfører, at bøden forhøjes med 5.000 kr.:

  • At der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare for det
  • At der tidligere er afgivet et påbud for samme eller lignende forhold
  • At der ved overtrædelsen er opnået eller tilstræbt opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
  • At overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er en særligt skærpende omstændighed, som medfører en forhøjelse af bøden med 10.000 kr., hvis der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare for det.
 
Man vil ikke kunne forhøje en bøde ved formelle overtrædelser, fordi der ikke vil være skærpende eller særligt skærpende omstændigheder til stede.
 
En arbejdsleder vil normalt blive straffet med en bøde på 10 pct. af arbejdsgiverens bøde, og en virksomhedsleder en bøde på 20 pct. af arbejdsgiverens bøde. 

Flere overtrædelser

Hvis der er begået mere end én overtrædelse, lægger man bøderne sammen. Det gælder både ved flere selvstændige overtrædelser og ved en række overtrædelser, der er begået samtidigt.

Gentagelse

Hvis en virksomhed i løbet af de sidste to år er idømt en bøde for samme eller tilsvarende forhold, vil den aktuelle bøde blive forhøjet med 50 pct.
 
I Arbejdstilsynets domssamling findes praksis på området for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.