Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

 

Straf for at overtræde arbejdsmiljøloven

Få overblik over Arbejdstilsynets praksis for at rejse straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Hvornår kan man straffes for at overtræde arbejdsmiljøloven?

Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, afgiver vi normalt en reaktion i form af et forbud eller et påbud, der pålægger virksomheden at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist.

I særlige tilfælde overvejer vi, om der også skal rejses en straffesag på grund af den konstaterede overtrædelse.

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag i to typer af situationer. Arbejdstilsynet kan:

  • Rejse en straffesag uden, at der er afgivet et forudgående påbud.
  • Rejse en straffesag, hvis vi konstaterer, at arbejdsgiveren ikke har efterkommet et tidligere afgivet påbud om at bringe et eller flere forhold i overensstemmelse med lovgivningen.

Straffesag uden forudgående påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, hvis vi konstaterer en overtrædelse af klare og for branchen velkendte regler eller praksis, og der er en dokumenteret risiko for arbejdsulykker eller sundhedsskadelig påvirkning.

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, selv om der i det konkrete tilfælde ikke er sket en ulykke eller anden skade. Det er tilstrækkeligt, at der har været risiko for det.

Straffesagen kan rejses uanset, om virksomheden efterfølgende har løst arbejdsmiljøproblemet.

Listen nedenfor indeholder en række eksempler på overtrædelser, der kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud. Det er typisk overtrædelser, hvor der er stor risiko for ulykker eller sundhedsskadelig påvirkning.

Typiske områder for straffesager uden forudgående påbud er:

  • Fare for nedstyrtning.
  • Fare for gennemstyrtning.
  • Fare for sammenstyrtning ved jordarbejde.
  • Fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion.
  • Manglende afstivning ved opstilling af betonelementer.
  • Arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger.
  • Arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning, berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer.
  • Indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion.
  • Uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning.
  • Uforsvarligt personløft.
  • Manuelt løft af tunge byrder med risiko for personskade.
  • Uforsvarlig ophængning til hejsning med risiko for tab af materiel og udstyr.
  • Unges ulovlige arbejde, bl.a. ulovligt alenearbejde og ulovligt børnearbejde.
  • Alvorlige overtrædelser af reglerne om psykisk arbejdsmiljø.
  • Overtrædelse af reglerne om certifikater til kran eller gaffeltruck.
  • Overtrædelse af reglerne om brug af hjelm.
Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være overtrædelser, der ikke er nævnt på listen, som kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud.

Manglende efterkommelse af påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag mod arbejdsgiveren, hvis vi konstaterer, at virksomheden ikke har efterkommet et påbud om at løse et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsgiveren kan idømmes en bøde for ikke at have efterkommet Arbejdstilsynets påbud.

Arbejdstilsynet kan også bede anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten med henblik på, at retten pålægger arbejdsgiveren tvangsbøder. Tvangsbøder er bøder, der forfalder fx hver uge eller hver måned, indtil arbejdsgiveren har løst arbejdsmiljøproblemet.

Hvem kan straffes?

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at overtræde loven. De, der kan straffes, kan overordnet inddeles i arbejdsgivere og enkeltpersoner:

  • Arbejdsgivere: Flertallet af straffesagerne rejses mod arbejdsgivere. De kan enten være en såkaldt juridisk person – fx selskaber, foreninger og kommuner – eller indehavere af personligt ejede virksomheder.
  • Enkeltpersoner: Ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdstilsynet kan også rejse straffesager mod andre aktører, fx bygherrer, projekterende, leverandører og installatører.

I de næste afsnit kan du læse om betingelserne for at straffe arbejdsgivere, ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdsgivere

Arbejdsgiveransvar
En arbejdsgiver kan straffes, hvis han eller hun personligt begår en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Arbejdsgiveren kan også under visse betingelser straffes, hvis en ansat i virksomheden overtræder arbejdsmiljøloven.

Det er en betingelse for straf, at overtrædelsen er begået af en eller flere personer, der er tilknyttet virksomheden. Det kan være ansatte, arbejdsledere eller virksomhedsledere. 

Overtrædelsen skal være begået forsætligt eller uagtsomt. Det betyder, at den pågældende skal have handlet anderledes, end hvad der normalt anses for forsvarligt i den pågældende situation. Arbejdsgiveren kan straffes, hvis den person, der har begået overtrædelsen, har handlet forsætligt eller uagtsomt. Det er ikke en betingelse, at ledelsen eller arbejdsgiveren selv har handlet uagtsomt.

Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 
En arbejdsgiver kan under særlige omstændigheder blive fri for straf, hvis en ansat har begået en overtrædelse. Det kræver, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skal arbejdsgiveren gøre ved at opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4.

Når Arbejdstilsynet skal bedømme, om arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter lovens kapitel 4, lægger vi vægt på:

  • Om arbejdsgiveren har sørget for, at de konkrete arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
  • Om arbejdsgiveren har planlagt og tilrettelagt arbejdet, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  • Om det nødvendige og egnede sikkerhedsudstyr er til stede og lever op til reglerne om indretning og brug.
  • Om arbejdsgiveren har instrueret sine ansatte i, hvordan det konkrete arbejde kan udføres forsvarligt.
  • Om arbejdsgiveren har ført effektivt tilsyn med, at arbejdet faktisk udføres forsvarligt.
  • Om arbejdsgiveren har udarbejdet en arbejdspladsvurdering.
  • Om arbejdsgiveren har sørget for, at der er en arbejdsmiljøorganisation, hvor dette kræves.

Hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle disse pligter, vil arbejdsgiveren ikke blive straffet.

Ansatte og arbejdsledere

Ansatte og arbejdsledere har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene på deres arbejdsområde er forsvarlige.

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag mod ansatte og arbejdsledere, hvis de har overtrådt arbejdsmiljøloven i situationer, hvor de kunne have udført arbejdet på forsvarlig og lovlig måde. Hvis arbejdsgiveren har stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet, og de ansatte eller arbejdsledere alligevel overtræder loven, kan de straffes for overtrædelsen.

Det er en betingelse for straf, at den ansatte eller arbejdslederen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, fx at overtrædelsen er sket på den pågældendes eget initiativ.

Arbejdstilsynet rejser ikke straffesag mod ansatte, hvis de er kommet til skade i forbindelse med overtrædelsen. 

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag mod en arbejdsleder, hvis denne ved sin overtrædelse har voldt skade på ansatte eller andre på arbejdsstedet.

Virksomhedsledere

Virksomhedsledere er den øverste ledelse i en virksomhed, fx bestyrelsesmedlemmer, administrerende direktører eller andre ledende personer med tilsvarende generel kompetence.

Virksomhedsledere har de samme pligter efter loven som arbejdsgivere.

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag mod en virksomhedsleder, hvis den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvor store er bøderne?

Arbejdsgivere

En bøde til arbejdsgivere bliver sammensat af flere elementer. Først fastsættes en ”grundbøde”.”Grundbøden” er normalt 20.000 eller 40.000 kr. afhængig af, hvor grov overtrædelsen er. ”Grundbøden” kan fordobles, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Herved fremkommer ”normalbøden”.

Herefter kan bøden forhøjes yderligere, hvis der er skærpende omstændigheder ved overtrædelsen. Skærpende omstændigheder er:

  • At der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare for det.
  • At der tidligere er givet påbud om samme eller lignende forhold.
  • At der ved overtrædelsen er opnået eller søgt opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
  • At overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Bøden forhøjes normalt med 10.000 kr. for hver skærpende omstændighed.

Bøden kan også forhøjes, hvis der er særligt skærpende omstændigheder forbundet med overtrædelsen. Særligt skærpende omstændigheder er:

 

  • At unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare for at komme til skade ved overtrædelsen.
  • At flere personer er kommet til skade eller har været i fare for at komme til skade ved overtrædelsen.
  • At den pågældende arbejdsgiver inden for 4 år tidligere er blevet straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Bøden forhøjes normalt med 20.000 kr. for hver særligt skærpende omstændighed.

Ved udmåling af bøden skal der også lægges vægt på virksomhedens størrelse. Det betyder, at der skal lægges vægt på, hvor mange ansatte der er i virksomheden på tidspunktet for overtrædelsen. Den samlede bøde, det vil sige normalbøden med eventuelle forhøjelser på grund af skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder, bliver differentieret på følgende måde: 
  • På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen forhøjelse af den samlede bøde.
  • På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den samlede bøde med 50 pct.
  • På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den samlede bøde med 75 pct.
  • På virksomheder med 100 eller flere ansatte forhøjes den samlede bøde med 100 pct.

Reglerne om differentiering af bøder omfatter ikke de såkaldt formelle overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der ikke er direkte forbundet med en sikkerheds- eller sundhedsfare.

Beregningen af bøder til arbejdsgivere kan illustreres på denne måde:

Bødestørrelser

Skemaet nedenfor illustrerer bødeniveauet for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, skærpende og særligt skærpende omstændigheder, og hvor grundbøden er henholdsvis 20.000 og 40.000 kr.

Bøde

0-9 ansatte

10-34 ansatte  35-99 ansatte
100 eller flere ansatte
0-9 ansatte 
10-34 ansatte
35-99 ansatte  100 eller flere ansatte
Grundbøde 20.000 kr.

 

20.000 kr.

 
20.000 kr.

20.000 kr.

40.000 kr.

 

40.000 kr.

40.000 kr.

40.000 kr.

Alvorlig personskade eller død
20.000
kr.
20.000
kr. 
 
20.000
kr. 
 
20.000
kr. 
 
40.000
kr. 
 
40.000
kr.
40.000
kr.
40.000
kr. 
 
Pr. skærpende omstændighed
10.000
kr.
10.000
kr.
10.000
kr. 
10.000
kr. 
10.000
kr. 
10.000
kr.
10.000
kr.
10.000
kr. 
Pr. særligt skærpende omstændighed

20.000
kr.
20.000
kr.
20.000
kr.
20.000
kr. 
20.000
kr. 
20.000
kr.
20.000
kr.
20.000
kr. 
Differentiering
0
kr.
35.000
kr.
52.500
kr. 
70.000
kr. 
0
kr. 
55.000
kr.
82.500
kr.
110.000
kr. 
I alt
70.000
kr.
105.000
kr.
122.500
kr.
140.000
kr.
110.000
kr.
165.000
kr.
192.500
kr.
220.000
kr.


Der kan ved særligt grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven idømmes bøder, der overstiger det sædvanlige bødeniveau.

Ansatte

Grundbøden til ansatte er på 1.000 kr.

Hvis arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved at opfylde alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, og den ansatte alligevel forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt loven, får den ansatte en skærpet bøde på 2.500 kr.

Arbejdsledere

Grundbøden til arbejdsledere er normalt på 2.000 kr.

Hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, fordobles bøden til 4.000 kr.

Virksomhedsledere

Der er endnu ikke en fast domspraksis for bøder til virksomledere.

Flere overtrædelser

Hvis der er begået mere end én overtrædelse, lægger man bøderne sammen. Det gælder både ved flere selvstændige overtrædelser og ved en række overtrædelser, der er begået samtidig.

Du kan finde praksis på området for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i Arbejdstilsynets domssamling

Hvordan rejser Arbejdstilsynet en straffesag?

Arbejdstilsynet kan rejse en sag på to måder:

 

  • Administrativ bøde.
  • Politianmeldelse.

Administrative bøder

Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. Det indebærer, at modtageren kan betale bøden uden, at overtrædelsen bliver anmeldt til politiet.

Arbejdstilsynet kan udstede en administrativ bøde:

  • Når der er tale om klare og ukomplicerede sager, hvor der er en dokumenteret risiko for ulykker eller erhvervssygdomme.
  • Når der foreligger en klar retspraksis på området.
  • Når modtageren af bøden ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne måde.

Alle de nævnte betingelser skal være opfyldt, før vi kan udstede en bøde. Hvis det ikke er tilfældet, sender Arbejdstilsynet i stedet en anmeldelse til politiet.

Arbejdstilsynet kan også udstede en administrativ bøde, hvis virksomheden ikke har efterkommet et påbud.

Hvis modtageren af en administrativ bøde oplyser, at vedkommende ikke ønsker at betale bøden eller ikke reagerer på bøden, sender Arbejdstilsynet i stedet en anmeldelse til politiet.

Politianmeldelse

En politianmeldelse indebærer, at Arbejdstilsynet sender sagen til politiet, der undersøger sagen nærmere. Anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er grundlag for at give virksomheden eller personen en bøde.

Anklagemyndigheden kan vælge at sende en bøde til den pågældende, det kaldes et udenretligt bødeforelæg. Hvis personen eller virksomheden betaler bøden, afsluttes sagen. Hvis vedkommende ikke betaler bøden, sender anklagemyndigheden sagen i retten. Det er herefter domstolene, der træffer den endelige afgørelse i sagen.

Anklagemyndigheden kan også vælge at sende sagen direkte i retten til afgørelse, uden først at have sendt et udenretligt bødeforelæg.

Du kan via linkene herunder finde mere detaljerede oplysninger, fx fra lovforarbejder, retspraksis eller Rigsadvokatens dokumenter om arbejdsmiljøstraffesager.

Love om ændringer af arbejdsmiljølovens strafbestemmelser.